1869 P. Andersen åbner et privat vandværk.
1871 Frederiksberg tekniske Skole oprettes. Børnehjemmet "Godthåb" oprettes som et af de første af sin art i Danmark.
1872 Frederiksberg Sporvejsselskab dannes og får linje ad Smallegade, Gammel Kongevej til Kgs. Nytorv.
1874 Af frygt for at kommunen ikke skulle kunne klare sig selv, stiller to medlemmer af kommunalbestyrelsen forslag om Frederiksbergs indlemmelse i København. Forslaget bliver nedstemt, men dukker op flere gange uden dog nogensinde at blive til noget. Samme år åbner Skolen på Lampevej.
1876 Kommunal skolebespisningsordning starter. Diakonissestiftelsen åbner.
1877 Skolen på Niels Ebbesens Vej indvies.
1879 Kommunalt vandværk åbner. Det forsyner i første omgang den vestlige del af kommunen.
1881 Skolen på Godthåbsvej indvies, og J.C. Ferslews Papirfabrik indleder produktionen i det nye industrikvarter ved Fabrikvej - den nuværende Stæhr Johansens Vej.
1883 "Aluminia" opkøber Den Kgl. Porcelainsfabrik, som flyttes til Smallegade.
1884 Falkoneralléens Sporvejsselskab opretter linjen Runddelen/Falkoner Allé/Nørrebros Runddel med sidelinje ad Rolighedsvej, Åboulevarden til Københavns nuværende Rådhusplads. Mejeriet Solbjerg åbner.
1885 Skolen på Fuglevangsvej åbner.
1886 Det første rådhus på hjørnet af Howitzvej/Falkoner Allé indvies.
Frederiksbergs første rådhus, opført 1886. Foto: juni 1949
(Foto: Lokalsamlingen, Frederiksberg Bibliotek)
1887 Weilbach & Cohns metalvarefabrik på Nyelandsvej oprettes. Byen bliver en selvstændig jurisdiktion - Frederiksberg Birk. 1889 Overenskomst mellem Frederiksberg Kommune og Det danske Gascompagnie om kommunens gasforsyning.
1890 Ny bygningslov for Frederiksberg - bestemmelserne er fortsat skrappere end i København.
1891 Skolen på Nyelandsvej er under opførelse.
1893 Københavns Amtssygehus på Nyelandsvej åbner.
1895 Nyt gasværk på Finsensvej opføres. Københavns Omnibusselskab opretter en ny rute på Frederiksberg.
1896 Skolen på Solbjergvej åbner.
1898 Korkvarefabrikken "Danmark" åbner i det nye industrikvarter omkring Nitivej. Hortensiaværket, det første elektricitetsværk, opføres af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, der overtager de tidligere frederiksbergske sporvejsselskaber. Den elektriske drift påbegyndes året efter.
1899 Frederiksberg Arbejderes Byggeforening opfører 45 dobbelthuse og 7 enkelthuse syd for Peter Bangs Vej. Foreningen støttes af det offentlige med en billig kommunal grund og statslån. Tilsvarende kooperative byggeforeninger opstår på denne tid mange steder i København og i de større provinsbyer. Skolen på Lollandsvej indvies. 23. august får Frederiksberg ved kgl. approbation officielt sit byvåben.
1900 Frederiksberg Kommune udskilles fra Københavns amtsrådskreds, stilles på samme fod som en købstad i forhold til amtsrådskredsen, og overtager det fulde ansvar for hospitalsvæsenet, politikorpset m.m. Kommunens administration er i årenes løb vokset så meget, at den samme år opdeles i særlige forvaltningsområder. Med de nye opgaver, kommunen påtager sig eller bliver pålagt, udvides og forandres forvaltningen betydeligt gennem det 20. århundrede. Samme år åbnes Frederiksberg kommunale Fortsættelseskursus.
1901 Dele af landkommunerne omkring Frederiksberg indlemmes i Københavns Kommune. Med den samtidige udbygning af de københavnske brokvarterer flyder de to bysamfund efterhånden sammen og får funktionelt og på andre områder mange fælles træk. I kraft af kommunens eget styre og den særlige lovgivning, der gælder for området, befolkningssammensætningen og områdets store parker, udstrakte villakvarterer og mere åbne etagebebyggelse har Frederiksberg sit eget præg og får karakter af en selvstændig storby i Hovedstaden.
1902 Arbejderbevægelsens bryggeri "Stjernen" åbner.
1903 Forsørgelses- og hospitalsvæsenets institutioner flytter fra Lampevej til Nordre Fasanvej. Det gamle institutionsbyggeri på Lampevej afvikles og erstattes efterhånden af politi- og brandstation, domhus og hovedbibliotek. En forbrændingsanstalt til forbrænding af dagrenovation oprettes, samt en opvarmnings- og varmtvandsforsyningscentral.
1904 Frederiksberg Metalvarefabrik åbner på Nitivej.
1905 Skolen på Duevej opføres. Anlæggelsen af Femte Juni Plads påbegyndes.
1906 Elektromotorfabrikken Fisker & Nielsen A/S etableres og opfører nogle år efter det store kompleks i industrikvarteret mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej. Nordiske Kabel- og Traadfabrikker påbegynder opførelsen af et større industrianlæg mellem la Cours Vej og Frederikssundsbanen.
1907 Kommunal hjælpekasse oprettes. Samme år oprettes mellemskoleklasser på nogle kommuneskoler, og året efter præliminærkursus.
1908 Elværkerne Finsensværket og Sankt Knuds Værket opføres. Trifolium Mælkeforsyning oprettes ved Stæhr Johansens Vej.
1910 Skolen på la Cours Vej opføres. Samme år åbner den kommunale skoletandpleje.
Tilbage til sidens top
12 - sengsstue for drenge på de nyopførte Frederiksberg Hospital. Byvæksten førte til nye opgaver for den tekniske forvaltning, skolevæsenet og fosørgelse- og hospitalvæsenet. Offentligt institutionsbyggeri kom i stigende grad til at præge det frederiksbergske bybillede.
(Foto: Lokalsamlingen, Frederiksberg Bibliotek)
1911 Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab.
1913 Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune.
1916 Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn.
I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925).
1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken.
1919 Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellem- og realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1920-21. Siddende: Kommunalbestyrelsens medlemmer. Stående bagved: Forvaltningsdirektørerne, to kontorchefer og to stenografdamer.
(Foto: Frederiksberg Stadsarkiv)
Tilbage til sidens top
1921 Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres.
1923 Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres.
1925 Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies.
1926 Forum opføres.
1928 Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark.
1929 Lindevangskolen oprettes.
1930 Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme.
1932 Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug.
1933 Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen.
1934 Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup.
1935 Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner.
1936 Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes.
1937 Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år.
1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes.
1939 Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads.
1940 Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital.
1941 Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse.
1943 Damsøbadet opføres.
Tilbage til sidens top
1944 Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner.
1945 Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld.
1946 Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen.
1947 Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner.
1948 Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner.
1949 Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes.
1951 Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres.
1952 Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri.
1953 Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen.
1955 Punkthusene "Søndermarken" står færdige.
1956 Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies.
1957 Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang.
1959 Plejehjemmet "Vestervang" åbner.
1961 Codanhus opføres.
1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes.
1968 En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres.
1970 Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune.
1971 Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres.
1972 Motorgaden Bispeengbuen åbnes.
1977 Frederiksberg VUC etableres.
1980 Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave.
1981 Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek.
1985 Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej.
1990 Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund.
1996 Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres.
1999 Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset.
2000 Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies.
2001 Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum.
2003 Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner.
Tilbage til sidens top
Tilbage til Fra landsby til storby
1911 Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab.
1913 Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune.
1916 Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn.
I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925).
1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken.
1919 Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellem- og realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1920-21. Siddende: Kommunalbestyrelsens medlemmer. Stående bagved: Forvaltningsdirektørerne, to kontorchefer og to stenografdamer.
(Foto: Frederiksberg Stadsarkiv)
Tilbage til sidens top
1921 Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres.
1923 Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres.
1925 Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies.
1926 Forum opføres.
1928 Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark.
1929 Lindevangskolen oprettes.
1930 Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme.
1932 Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug.
1933 Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen.
1934 Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup.
1935 Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner.
1936 Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes.
1937 Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år.
1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes.
1939 Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads.
1940 Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital.
1941 Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse.
1943 Damsøbadet opføres.
Tilbage til sidens top
1944 Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner.
1945 Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld.
1946 Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen.
1947 Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner.
1948 Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner.
1949 Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes.
1951 Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres.
1952 Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri.
1953 Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen.
1955 Punkthusene "Søndermarken" står færdige.
1956 Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies.
1957 Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang.
1959 Plejehjemmet "Vestervang" åbner.
1961 Codanhus opføres.
1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes.
1968 En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres.
1970 Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune.
1971 Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres.
1972 Motorgaden Bispeengbuen åbnes.
1977 Frederiksberg VUC etableres.
1980 Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave.
1981 Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek.
1985 Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej.
1990 Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund.
1996 Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres.
1999 Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset.
2000 Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies.
2001 Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum.
2003 Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner.
Tilbage til sidens top
Tilbage til Fra landsby til storby
1911 Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab.
1913 Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune.
1916 Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn.
I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925).
1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken.
1919 Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellem- og realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1920-21. Siddende: Kommunalbestyrelsens medlemmer. Stående bagved: Forvaltningsdirektørerne, to kontorchefer og to stenografdamer.
(Foto: Frederiksberg Stadsarkiv)
Tilbage til sidens top
1921 Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres.
1923 Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres.
1925 Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies.
1926 Forum opføres.
1928 Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark.
1929 Lindevangskolen oprettes.
1930 Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme.
1932 Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug.
1933 Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen.
1934 Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup.
1935 Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner.
1936 Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes.
1937 Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år.
1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes.
1939 Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads.
1940 Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital.
1941 Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse.
1943 Damsøbadet opføres.
Tilbage til sidens top
1944 Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner.
1945 Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld.
1946 Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen.
1947 Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner.
1948 Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner.
1949 Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes.
1951 Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres.
1952 Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri.
1953 Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen.
1955 Punkthusene "Søndermarken" står færdige.
1956 Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies.
1957 Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang.
1959 Plejehjemmet "Vestervang" åbner.
1961 Codanhus opføres.
1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes.
1968 En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres.
1970 Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune.
1971 Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres.
1972 Motorgaden Bispeengbuen åbnes.
1977 Frederiksberg VUC etableres.
1980 Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave.
1981 Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek.
1985 Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej.
1990 Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund.
1996 Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres.
1999 Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset.
2000 Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies.
2001 Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum.
2003 Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner.
Tilbage til sidens top
Tilbage til Fra landsby til storby
1889 Overenskomst mellem Frederiksberg Kommune og Det danske Gascompagnie om kommunens gasforsyning.
1890 Ny bygningslov for Frederiksberg - bestemmelserne er fortsat skrappere end i København.
1891 Skolen på Nyelandsvej er under opførelse.
1893 Københavns Amtssygehus på Nyelandsvej åbner.
1895 Nyt gasværk på Finsensvej opføres. Københavns Omnibusselskab opretter en ny rute på Frederiksberg.
1896 Skolen på Solbjergvej åbner.
1898 Korkvarefabrikken "Danmark" åbner i det nye industrikvarter omkring Nitivej. Hortensiaværket, det første elektricitetsværk, opføres af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, der overtager de tidligere frederiksbergske sporvejsselskaber. Den elektriske drift påbegyndes året efter.
1899 Frederiksberg Arbejderes Byggeforening opfører 45 dobbelthuse og 7 enkelthuse syd for Peter Bangs Vej. Foreningen støttes af det offentlige med en billig kommunal grund og statslån. Tilsvarende kooperative byggeforeninger opstår på denne tid mange steder i København og i de større provinsbyer. Skolen på Lollandsvej indvies. 23. august får Frederiksberg ved kgl. approbation officielt sit byvåben.
1900 Frederiksberg Kommune udskilles fra Københavns amtsrådskreds, stilles på samme fod som en købstad i forhold til amtsrådskredsen, og overtager det fulde ansvar for hospitalsvæsenet, politikorpset m.m. Kommunens administration er i årenes løb vokset så meget, at den samme år opdeles i særlige forvaltningsområder. Med de nye opgaver, kommunen påtager sig eller bliver pålagt, udvides og forandres forvaltningen betydeligt gennem det 20. århundrede. Samme år åbnes Frederiksberg kommunale Fortsættelseskursus.
1901 Dele af landkommunerne omkring Frederiksberg indlemmes i Københavns Kommune. Med den samtidige udbygning af de københavnske brokvarterer flyder de to bysamfund efterhånden sammen og får funktionelt og på andre områder mange fælles træk. I kraft af kommunens eget styre og den særlige lovgivning, der gælder for området, befolkningssammensætningen og områdets store parker, udstrakte villakvarterer og mere åbne etagebebyggelse har Frederiksberg sit eget præg og får karakter af en selvstændig storby i Hovedstaden.
1902 Arbejderbevægelsens bryggeri "Stjernen" åbner.
1903 Forsørgelses- og hospitalsvæsenets institutioner flytter fra Lampevej til Nordre Fasanvej. Det gamle institutionsbyggeri på Lampevej afvikles og erstattes efterhånden af politi- og brandstation, domhus og hovedbibliotek. En forbrændingsanstalt til forbrænding af dagrenovation oprettes, samt en opvarmnings- og varmtvandsforsyningscentral.
1904 Frederiksberg Metalvarefabrik åbner på Nitivej.
1905 Skolen på Duevej opføres. Anlæggelsen af Femte Juni Plads påbegyndes.
1906 Elektromotorfabrikken Fisker & Nielsen A/S etableres og opfører nogle år efter det store kompleks i industrikvarteret mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej. Nordiske Kabel- og Traadfabrikker påbegynder opførelsen af et større industrianlæg mellem la Cours Vej og Frederikssundsbanen.
1907 Kommunal hjælpekasse oprettes. Samme år oprettes mellemskoleklasser på nogle kommuneskoler, og året efter præliminærkursus.
1908 Elværkerne Finsensværket og Sankt Knuds Værket opføres. Trifolium Mælkeforsyning oprettes ved Stæhr Johansens Vej.
1910 Skolen på la Cours Vej opføres. Samme år åbner den kommunale skoletandpleje.
Tilbage til sidens top
12 - sengsstue for drenge på de nyopførte Frederiksberg Hospital. Byvæksten førte til nye opgaver for den tekniske forvaltning, skolevæsenet og fosørgelse- og hospitalvæsenet. Offentligt institutionsbyggeri kom i stigende grad til at præge det frederiksbergske bybillede.
(Foto: Lokalsamlingen, Frederiksberg Bibliotek)
1911 Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab.
1913 Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune.
1916 Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn.
I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925).
1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken.
1919 Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellem- og realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1920-21. Siddende: Kommunalbestyrelsens medlemmer. Stående bagved: Forvaltningsdirektørerne, to kontorchefer og to stenografdamer.
(Foto: Frederiksberg Stadsarkiv)
Tilbage til sidens top
1921 Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres.
1923 Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres.
1925 Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies.
1926 Forum opføres.
1928 Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark.
1929 Lindevangskolen oprettes.
1930 Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme.
1932 Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug.
1933 Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen.
1934 Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup.
1935 Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner.
1936 Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes.
1937 Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år.
1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes.
1939 Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads.
1940 Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital.
1941 Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse.
1943 Damsøbadet opføres.
Tilbage til sidens top
1944 Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner.
1945 Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld.
1946 Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen.
1947 Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner.
1948 Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner.
1949 Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes.
1951 Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres.
1952 Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri.
1953 Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen.
1955 Punkthusene "Søndermarken" står færdige.
1956 Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies.
1957 Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang.
1959 Plejehjemmet "Vestervang" åbner.
1961 Codanhus opføres.
1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes.
1968 En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres.
1970 Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune.
1971 Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres.
1972 Motorgaden Bispeengbuen åbnes.
1977 Frederiksberg VUC etableres.
1980 Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave.
1981 Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek.
1985 Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej.
1990 Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund.
1996 Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres.
1999 Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset.
2000 Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies.
2001 Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum.
2003 Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner.
Tilbage til sidens top
Tilbage til Fra landsby til storby
1911 Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab.
1913 Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune.
1916 Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn.
I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925).
1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken.
1919 Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellem- og realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1920-21. Siddende: Kommunalbestyrelsens medlemmer. Stående bagved: Forvaltningsdirektørerne, to kontorchefer og to stenografdamer.
(Foto: Frederiksberg Stadsarkiv)
Tilbage til sidens top
1921 Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres.
1923 Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres.
1925 Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies.
1926 Forum opføres.
1928 Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark.
1929 Lindevangskolen oprettes.
1930 Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme.
1932 Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug.
1933 Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen.
1934 Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup.
1935 Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner.
1936 Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes.
1937 Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år.
1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes.
1939 Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads.
1940 Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital.
1941 Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse.
1943 Damsøbadet opføres.
Tilbage til sidens top
1944 Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner.
1945 Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld.
1946 Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen.
1947 Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner.
1948 Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner.
1949 Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes.
1951 Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres.
1952 Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri.
1953 Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen.
1955 Punkthusene "Søndermarken" står færdige.
1956 Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies.
1957 Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang.
1959 Plejehjemmet "Vestervang" åbner.
1961 Codanhus opføres.
1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes.
1968 En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres.
1970 Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune.
1971 Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres.
1972 Motorgaden Bispeengbuen åbnes.
1977 Frederiksberg VUC etableres.
1980 Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave.
1981 Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek.
1985 Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej.
1990 Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund.
1996 Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres.
1999 Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset.
2000 Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies.
2001 Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum.
2003 Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner.
Tilbage til sidens top
Tilbage til Fra landsby til storby
1911 Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab.
1913 Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune.
1916 Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn.
I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925).
1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken.
1919 Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellem- og realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1920-21. Siddende: Kommunalbestyrelsens medlemmer. Stående bagved: Forvaltningsdirektørerne, to kontorchefer og to stenografdamer.
(Foto: Frederiksberg Stadsarkiv)
Tilbage til sidens top
1921 Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres.
1923 Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres.
1925 Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies.
1926 Forum opføres.
1928 Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark.
1929 Lindevangskolen oprettes.
1930 Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme.
1932 Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug.
1933 Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen.
1934 Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup.
1935 Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner.
1936 Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes.
1937 Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år.
1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes.
1939 Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads.
1940 Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital.
1941 Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse.
1943 Damsøbadet opføres.
Tilbage til sidens top
1944 Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner.
1945 Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld.
1946 Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen.
1947 Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner.
1948 Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner.
1949 Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes.
1951 Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres.
1952 Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri.
1953 Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen.
1955 Punkthusene "Søndermarken" står færdige.
1956 Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies.
1957 Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang.
1959 Plejehjemmet "Vestervang" åbner.
1961 Codanhus opføres.
1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes.
1968 En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres.
1970 Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune.
1971 Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres.
1972 Motorgaden Bispeengbuen åbnes.
1977 Frederiksberg VUC etableres.
1980 Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave.
1981 Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek.
1985 Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej.
1990 Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund.
1996 Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres.
1999 Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset.
2000 Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies.
2001 Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum.
2003 Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner.
Tilbage til sidens top
Tilbage til Fra landsby til storby
1887 Weilbach & Cohns metalvarefabrik på Nyelandsvej oprettes. Byen bliver en selvstændig jurisdiktion - Frederiksberg Birk.
1889 Overenskomst mellem Frederiksberg Kommune og Det danske Gascompagnie om kommunens gasforsyning.
1890 Ny bygningslov for Frederiksberg - bestemmelserne er fortsat skrappere end i København.
1891 Skolen på Nyelandsvej er under opførelse.
1893 Københavns Amtssygehus på Nyelandsvej åbner.
1895 Nyt gasværk på Finsensvej opføres. Københavns Omnibusselskab opretter en ny rute på Frederiksberg.
1896 Skolen på Solbjergvej åbner.
1898 Korkvarefabrikken "Danmark" åbner i det nye industrikvarter omkring Nitivej. Hortensiaværket, det første elektricitetsværk, opføres af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, der overtager de tidligere frederiksbergske sporvejsselskaber. Den elektriske drift påbegyndes året efter.
1899 Frederiksberg Arbejderes Byggeforening opfører 45 dobbelthuse og 7 enkelthuse syd for Peter Bangs Vej. Foreningen støttes af det offentlige med en billig kommunal grund og statslån. Tilsvarende kooperative byggeforeninger opstår på denne tid mange steder i København og i de større provinsbyer. Skolen på Lollandsvej indvies. 23. august får Frederiksberg ved kgl. approbation officielt sit byvåben.
1900 Frederiksberg Kommune udskilles fra Københavns amtsrådskreds, stilles på samme fod som en købstad i forhold til amtsrådskredsen, og overtager det fulde ansvar for hospitalsvæsenet, politikorpset m.m. Kommunens administration er i årenes løb vokset så meget, at den samme år opdeles i særlige forvaltningsområder. Med de nye opgaver, kommunen påtager sig eller bliver pålagt, udvides og forandres forvaltningen betydeligt gennem det 20. århundrede. Samme år åbnes Frederiksberg kommunale Fortsættelseskursus.
1901 Dele af landkommunerne omkring Frederiksberg indlemmes i Københavns Kommune. Med den samtidige udbygning af de københavnske brokvarterer flyder de to bysamfund efterhånden sammen og får funktionelt og på andre områder mange fælles træk. I kraft af kommunens eget styre og den særlige lovgivning, der gælder for området, befolkningssammensætningen og områdets store parker, udstrakte villakvarterer og mere åbne etagebebyggelse har Frederiksberg sit eget præg og får karakter af en selvstændig storby i Hovedstaden.
1902 Arbejderbevægelsens bryggeri "Stjernen" åbner.
1903 Forsørgelses- og hospitalsvæsenets institutioner flytter fra Lampevej til Nordre Fasanvej. Det gamle institutionsbyggeri på Lampevej afvikles og erstattes efterhånden af politi- og brandstation, domhus og hovedbibliotek. En forbrændingsanstalt til forbrænding af dagrenovation oprettes, samt en opvarmnings- og varmtvandsforsyningscentral.
1904 Frederiksberg Metalvarefabrik åbner på Nitivej.
1905 Skolen på Duevej opføres. Anlæggelsen af Femte Juni Plads påbegyndes.
1906 Elektromotorfabrikken Fisker & Nielsen A/S etableres og opfører nogle år efter det store kompleks i industrikvarteret mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej. Nordiske Kabel- og Traadfabrikker påbegynder opførelsen af et større industrianlæg mellem la Cours Vej og Frederikssundsbanen.
1907 Kommunal hjælpekasse oprettes. Samme år oprettes mellemskoleklasser på nogle kommuneskoler, og året efter præliminærkursus.
1908 Elværkerne Finsensværket og Sankt Knuds Værket opføres. Trifolium Mælkeforsyning oprettes ved Stæhr Johansens Vej.
1910 Skolen på la Cours Vej opføres. Samme år åbner den kommunale skoletandpleje.
Tilbage til sidens top
12 - sengsstue for drenge på de nyopførte Frederiksberg Hospital. Byvæksten førte til nye opgaver for den tekniske forvaltning, skolevæsenet og fosørgelse- og hospitalvæsenet. Offentligt institutionsbyggeri kom i stigende grad til at præge det frederiksbergske bybillede.
(Foto: Lokalsamlingen, Frederiksberg Bibliotek)
1911 Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab.
1913 Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune.
1916 Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn.
I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925).
1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken.
1919 Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellem- og realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1920-21. Siddende: Kommunalbestyrelsens medlemmer. Stående bagved: Forvaltningsdirektørerne, to kontorchefer og to stenografdamer.
(Foto: Frederiksberg Stadsarkiv)
Tilbage til sidens top
1921 Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres.
1923 Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres.
1925 Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies.
1926 Forum opføres.
1928 Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark.
1929 Lindevangskolen oprettes.
1930 Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme.
1932 Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug.
1933 Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen.
1934 Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup.
1935 Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner.
1936 Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes.
1937 Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år.
1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes.
1939 Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads.
1940 Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital.
1941 Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse.
1943 Damsøbadet opføres.
Tilbage til sidens top
1944 Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner.
1945 Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld.
1946 Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen.
1947 Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner.
1948 Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner.
1949 Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes.
1951 Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres.
1952 Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri.
1953 Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen.
1955 Punkthusene "Søndermarken" står færdige.
1956 Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies.
1957 Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang.
1959 Plejehjemmet "Vestervang" åbner.
1961 Codanhus opføres.
1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes.
1968 En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres.
1970 Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune.
1971 Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres.
1972 Motorgaden Bispeengbuen åbnes.
1977 Frederiksberg VUC etableres.
1980 Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave.
1981 Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek.
1985 Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej.
1990 Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund.
1996 Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres.
1999 Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset.
2000 Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies.
2001 Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum.
2003 Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner.
Tilbage til sidens top
Tilbage til Fra landsby til storby
1911 Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab.
1913 Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune.
1916 Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn.
I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925).
1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken.
1919 Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellem- og realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1920-21. Siddende: Kommunalbestyrelsens medlemmer. Stående bagved: Forvaltningsdirektørerne, to kontorchefer og to stenografdamer.
(Foto: Frederiksberg Stadsarkiv)
Tilbage til sidens top
1921 Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres.
1923 Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres.
1925 Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies.
1926 Forum opføres.
1928 Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark.
1929 Lindevangskolen oprettes.
1930 Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme.
1932 Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug.
1933 Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen.
1934 Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup.
1935 Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner.
1936 Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes.
1937 Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år.
1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes.
1939 Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads.
1940 Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital.
1941 Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse.
1943 Damsøbadet opføres.
Tilbage til sidens top
1944 Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner.
1945 Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld.
1946 Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen.
1947 Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner.
1948 Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner.
1949 Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes.
1951 Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres.
1952 Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri.
1953 Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen.
1955 Punkthusene "Søndermarken" står færdige.
1956 Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies.
1957 Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang.
1959 Plejehjemmet "Vestervang" åbner.
1961 Codanhus opføres.
1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes.
1968 En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres.
1970 Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune.
1971 Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres.
1972 Motorgaden Bispeengbuen åbnes.
1977 Frederiksberg VUC etableres.
1980 Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave.
1981 Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek.
1985 Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej.
1990 Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund.
1996 Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres.
1999 Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset.
2000 Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies.
2001 Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum.
2003 Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner.
Tilbage til sidens top
Tilbage til Fra landsby til storby
1911 Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab.
1913 Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune.
1916 Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn.
I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925).
1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken.
1919 Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellem- og realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1920-21. Siddende: Kommunalbestyrelsens medlemmer. Stående bagved: Forvaltningsdirektørerne, to kontorchefer og to stenografdamer.
(Foto: Frederiksberg Stadsarkiv)
Tilbage til sidens top
1921 Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres.
1923 Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres.
1925 Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies.
1926 Forum opføres.
1928 Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark.
1929 Lindevangskolen oprettes.
1930 Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme.
1932 Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug.
1933 Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen.
1934 Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup.
1935 Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner.
1936 Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes.
1937 Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år.
1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes.
1939 Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads.
1940 Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital.
1941 Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse.
1943 Damsøbadet opføres.
Tilbage til sidens top
1944 Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner.
1945 Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld.
1946 Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen.
1947 Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner.
1948 Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner.
1949 Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes.
1951 Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres.
1952 Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri.
1953 Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen.
1955 Punkthusene "Søndermarken" står færdige.
1956 Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies.
1957 Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang.
1959 Plejehjemmet "Vestervang" åbner.
1961 Codanhus opføres.
1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes.
1968 En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres.
1970 Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune.
1971 Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres.
1972 Motorgaden Bispeengbuen åbnes.
1977 Frederiksberg VUC etableres.
1980 Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave.
1981 Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek.
1985 Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej.
1990 Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund.
1996 Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres.
1999 Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset.
2000 Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies.
2001 Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum.
2003 Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner.
Tilbage til sidens top
Tilbage til Fra landsby til storby
