Frivillig Foreningsguide

billede fra www.foreningsguiderne.dk Vil du gøre en forskel?

Bliv foreningsguide på Frederiksberg

  

Foreningsguidernes indsats på Frederiksberg
Foreningsguiderne på Frederiksberg er en ny frivilliggruppe, som arbejder med at guide primært etniske minoritetsbørn ud til det lokale foreningsliv. Målet er at mindske de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for nydanske familier at benytte sig af lokale fritidstilbud, og derigennem at give flere børn et spændende og lærerigt fritidsliv. Pladsen på eksempelvis et fodboldhold eller svømmehold kan bidrage til at barnet opnår gode sociale kontakter samt succesoplevelser i hverdagen.

På Frederiksberg har vi lige nu et hold af 6 engagerede frivillige der alle er med til at gøre en stor forskel for børn i denne bydel!

 

Dansk Flygtningehjælp - logoMere konkret hjælper vores foreningsguider børn og deres forældre med:

  • At afklare ønsker om fritidsaktiviteten
  • At finde den rigtige forening
  • At tage kontakt til foreningen
  • At sikre, at børnene kommer godt i gang

 

Foreningsguiderne samarbejder med Dansk Flygtningehjælp samt række lokale foreninger, skoler og andre aktører. Som foreningsguide kommer du til at indgå i dette team af andre engagerede frivillige.


 
Vil du være Foreningsguide i Frederiksberg?
I arbejdet som Foreningsguide på Frederiksberg kommer du til at få en masse gode oplevelser. Du kan lære nyt om dig selv, møde en masse engagerede mennesker og tilføje nye aspekter til dit CV. Og så kan du frem for alt gøre en forskel for en masse glade børn! Endvidere vil du løbende modtage relevante kursustilbud fra Dansk Flygtningehjælp. Vi forventer, at en frivillig Foreningsguide bruger ca. to timer ugentligt på arbejdet.

Kunne du tænke dig at blive Foreningsguide på Frederiksberg eller har du bare lyst til at høre om projektet? Så kontakt frivilligkoordinator Siff Groth på tlf. 2898 0121 eller frederiksberg@foreningsguiderne.dk. Du kan også se mere på www.ForeningsGuiderne.dk

 

 

  

 

Nyt fra By og Kultur

Prøv kræfter med den nye interaktive motionsrute og aktivitetspladserne i Søndermarken
 
Indsamling til børn i DR Congo.
 
Projekt Byens Hegn vil gøre metrobyggeriet til et laboratorium for kunstneriske oplevelser og midlertidige byrum
 
Søg oplysninger via GIS kortet
 
 

Sidst redigeret d. 07/11 - 2011

Ansvarlig afdeling: Kultur, Fritid & Erhverv

 
Kontakt  | TLF 3821 0117
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur/KulturOgFritid/FritidOgForeninger/FrivilligForeningsguide.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune