FEBRUAR

Den Gule Café - hyggeligt samvær og gode snakke
Onsdag den 8., 15., 22. og 29. februar kl. 13-15, gratis adgang
Den Gule Café er et mødested i Den Gule Villa, hvor du kan opleve hyggeligt samvær og få nogle gode snakke. Kig forbi til et par gode timer i Den Gule Villa. Der sælges kaffe og hjemmebagt kage til billige priser. Alle er velkommen.
Temaaften om vandring i Skotland og planlægningsmøde
ved Vandregruppen.dk
Torsdag den 9. februar kl.18.30, gratis adgang
Vandregruppen viser billeder fra en 8-dages vandretur på den 154 km lange rute 'West Highland Way' i Skotland. Ruten går fra Glasgow og gennem det skotske højland til Fort William ved foden af det højeste bjerg i Skotland, Ben Nevis, i gennem et særdeles varieret landskab med frodige skove og bjerge, langs søen Loch Lomond samt gennem mindre ældre bysamfund. Efterfølgende planlægges i fællesskab et program for vinterens vandreture og øvrige arrangementer i Vandregruppen.dk. Alle er velkomne. Du kan læse mere om Vandregruppen.dk på www.vandregruppen.dk
Velgørenhed: Festlig Kabaret og fællessang
Søndag den 12. februar kl. 13-15.30, gratis adgang
En sjov, hyggelig og underholdende eftermiddag arrangeret af SOS-Børnebyernes lokalgruppe " Damhus". Al overskud for dagen går til SOS-Børnebyerne. Tilmelding: langhorn@c.dk eller mobil: 2112 4066. www.sos-bornebyerne.dk
Program
Kl. 13.00 - 14.00 kabaret og fællessang
Kl. 14.00 - 14.45 Pause *
Kl. 14.45 - 15.30 kabaret og fællessang
Kl. 14.30 - Udtrækning af gevinster.
I Pausen sælges der kaffe/te og hjemmebagt kage. Der bliver også solgt lodder til lotteri.

Foredrag: "Metformin" af Molekylærbiolog Annika Bagge
Onsdag den 15. februar kl. 19, gratis adgang og tilmelding nødvendig
Insulinresistens er hovedproblemet for de fleste patienter med PCO. Indenfor de seneste år er det blevet mere og mere almindeligt, at behandle insulinresistens i forbindelse med PCO med Metformin. Hør Annika Bagge, molekylærbiolog, fortæller om Metformin, som mange kvinder med PCO bliver behandlet med. Arrangeret af PCO-foreningen.
Musikeftermiddag - gode fortællinger og fællessang
med Bodil Heister
Onsdag den 22. februar kl. 15–16.30, gratis adgang
Komponisten og musikeren Bodil Heister vil præsentere vinterens sange fra højskolesangbogen. Bodil fortæller om sangenes baggrund, deres forfattere og komponister og akkompagnerer til fællessangen på klaver. Ydermere bliver der lejlighed til at synge et par af Bodils egne kompositioner til digte af Sophus Claussen, Piet Hein, H.C. Andersen, Sigfred Pedersen og vi får lejlighed til at høre hendes nye salmemelodier til Bellmans tekster, som Ulrik Cold har oversat til dansk. De fleste kender Bodil Heister bedst som komponist til den populære julekalender Jul På Slottet. I julen spillede hendes teaterforestilling Jul på Slottet i Århus Musikhus for 5.år i træk og skal fortsætte til 2012.
Foredrag: Fusionsfamilier, fusionsmorens rolle og udfordringer
med Coach Charlotte Egemar Kaaber
Onsdag den 22. februar kl. 17.30, gratis ved tilmelding til
bonuskbh@hotmail.com
Bonusgruppen inviterer til foredrag med Charlotte Egemar Kaaber, som er coach, konsulent og forfatter bag bogen "Fusionsfamilier". Hun giver nogle bud på, hvordan man kan navigere i fusionsfamiliens krydsfelt. Hun kommer ind på, hvordan rollen som fusionsmor kan opleves og hvordan man kan få det godt i rollen. Følelser af ensomhed og jalousi mod børnene er også teamer i foredraget. Og så er der eks'en, som måske fylder for meget i den sammenbragte familie. Hvorfor og hvad kan man gøre ved det? Arrangeret af Bonusgruppen.
MARTS

Åbent hus hos Natteravnene på Frederiksberg
Tirsdag den 6. marts kl. 19-20, gratis adgang
Natteravnene bidrager til at skabe lokal tryghed og livsglæde - især blandt børn og unge i det offentlige rum. Kig forbi hos Natteravnene, som holder til i Den Gule Villa. Hør om deres arbejde på Frederiksberg og få information om, hvordan du selv kan blive frivillig.

Den Gule Café - hyggeligt samvær og gode snakke
Onsdag den 21. og 28. marts kl. 13-15, gratis adgang
Den Gule Café er et mødested i Den Gule Villa, hvor du kan opleve hyggeligt samvær og få nogle gode snakke. Kig forbi til et par gode timer i Den Gule Villa. Der sælges kaffe og hjemmebagt kage til billige priser. Alle er velkommen.

Sangcafé: "Syng med eget næb"
Onsdag den 21. marts kl. 15-16.30, gratis adgang
Efter den Den Gule Café vil der være fællessang for alle. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag sammen med Den Gule Villas husorkester. Musikerne, der glæder sig til at spille op til sang er Mette Petersen på klaver, Knud Høyer, som spiller harmonika, Knud Jens Nielsen på violin og Else Møller Andersen på tværfløjte. Der sælges kaffe og hjemmebagt kage til billige priser og alle er velkomne.

Bonusmorgruppe - mød andre i samme båd
Onsdag den 21. marts kl. 17.30, gratis og tilmelding nødvendig:
bonuskbh@hotmail.com
Er du pap, stedmor eller fars kæreste. Og har du i den forbindelse brug for et forum, hvor du kan dele de mange tanker og blandede følelser, der opstår i den rolle. Så kom og få en snak med andre ligesindede kvinder! Det gør godt! Læs mere om gruppens arbejde og formål på www.bonusmorgruppe.dk
Udstilling: FRB Dage Plakatkonkurrence
Den 21. - 30. marts
Tirsdag kl. 11-19 og onsdag-fredag kl. 11-16, gratis adgang
Oplev de mange kreative plakatforslag og selvfølgelig årets vinderplakat, som bliver FRB Dages visuelle identitet. Årets tema er "Sæt kulturen i spil". Du kan også stadig selv nå at være med i plakatkonkurrencen. Vinderen bliver præmieret med 10.000 kr. Deadline er tirsdag den 28. februar kl. 12. Læs mere om konkurrencen her
APRIL

Den Gule Café - hyggeligt samvær og gode snakke
Onsdag den 4., 11., 18. og 25. april kl. 13-15, gratis adgang
Den Gule Café er et mødested i Den Gule Villa, hvor du kan opleve hyggeligt samvær og få nogle gode snakke. Kig forbi til et par gode timer i Den Gule Villa. Der sælges kaffe og hjemmebagt kage til billige priser. Alle er velkommen.

Foredrag: "Motion som livsstil". Foredrag af Preben Christensen CEO PhD
Mandag den 16. april kl. 19, gratis adgang og tilmelding nødvendig
Preben Christensen CEO PhD giver råd til at komme i gang med at dyrke regelmæssig motion – selvom tiden er knap og lysten begrænset. Han fortæller om, hvordan man finder den rigtige motionsform og undgår skader. Dette er en rigtig god mulighed for dig, der gerne vil i gang med at dyrke motion, men ikke rigtig kan finde motivationen! Arrangeret af PCO-foreningen.

Foredrag: Ove Sprogøe
ved filmanmelder Jacob Wendt Jensen
Onsdag den 18. april kl. 15-16.30, gratis adgang
Jacob Wendt Jensen står bag den nye biografi om Ove Sprogøe, som alene i Danmark er solgt i 10.000 eksemplarer og nu også udgives i Tyskland. Foredraget er bygget op omkring biografien og er krydret med en stribe kendte og sjældne filmklip. Ove Sprogøe medvirkede gennem årene i 159 film og sprudler som bekendt stadig i blandt andet Olsen Banden film i fjernsynet, der typisk samler et sted mellem en halv og en hel million danskere i sofaerne og han har netop været i centrum i et program i serien ”Store danskere” på DR 2. Politiken skrev om biografien: ”Den ultimative biografi om en af dansk films største skuespillere”.

Bonusmorgruppe - mød andre i samme båd
Onsdag den 18. april kl. 17.30, gratis og tilmelding nødvendig:
bonuskbh@hotmail.com
Er du pap, stedmor eller fars kæreste. Og har du i den forbindelse brug for et forum, hvor du kan dele de mange tanker og blandede følelser, der opstår i den rolle. Så kom og få en snak med andre ligesindede kvinder! Det gør godt! Læs mere om gruppens arbejde og formål på www.bonusmorgruppe.dk

Åbent hus: "Børn uden Grænser"
Lørdag den 21. april kl. 13-17, gratis adgang
"Børn uden Grænser" er en nystartet, frivillig forening på Frederiksberg, som arbejder for at støtte børn og unge i den 3. verden. Foreningen støtter desuden børn og unges initiativer til at forbedre deres omgivelser og klimaet. Til "Åbent hus" vil der være en lille udstilling af genstande fra Vestafrika og der vil blive vist en diasfortælling. Fra kl. 13-15 afholdes en hyggelig generalforsamling, hvor alle interesserede kan høre mere om foreningens arbejde og om partnerorganisationen, "Young People Without Borders"´s arbejde i Gambia og Senegal.

Kødspisning og vegetarisme – et tværkulturelt perspektiv
ved antropolog og samfundsdebattør Rune-Christoffer Dragsdahl
Lørdag den 28. april kl. 14.30, gratis adgang
Hør blandt andet om den japanske kejsers forsøg på at få japanerne til at spise oksekød i stedet for fisk. Om Nazi-Tysklands og USAs kulinariske strategier under anden verdenskrig. Vi hører ofte om, at det globale forbrug af kød er stigende, men vi hører meget lidt om de kulturelle forskelle bag de globale statistikker. Hvorfor spiser halvdelen af alle indere vegetarisk, og hvad har det at gøre med kastesystemet og hinduismen? Og hvad har det at gøre med Ny Nordisk Mad – og med at kød i Europa og Nordamerika ofte ses som et symbol på evolution, civilisation, modernitet og udvikling?
Foredraget vil blive illustreret af underholdende og tankevækkende fotografier og tegninger, som forsøger at belyse, hvordan mennesker i forskellige lande tænker og taler om vegetarisme og kødspisning. Arrangeret af Vegetarbo

Fernisering: Udstillingen TEGNSPROG
ved Jan Kaspersen og Simon Spang-Hanssen
Fredag den 27. april kl. 16-19, gratis adgang
Kom og oplev de to kunstnere og musikere, saxofonisten Simon Spang-Hanssen og pianisten Jan Kaspersens rytmiske leg med farver, når Den Gule Villa åbner udstillingen ”TEGNSPROG”. Udstillingen kombineres med tre koncerter. Ved første koncert får de besøg af Peter Damstrup på bas og Ole Rømer på trommer, og kvartetten lover en aften med energisk, moderne jazz. De to musikere giver desuden to koncerter som duo i forbindelse med FRB.DAGE, hvor komponister som Thelonious Monk og Duke Ellington er på tapetet.
MAJ

Udstilling: TEGNSPROG
ved Jan Kaspersen og Simon Spang-Hanssen
Den 1. maj – 3. juni
Tirsdag kl. 11-19 og onsdag - fredag 11-16, gratis adgang
Oplev med TEGNSPROG den levende leg med farver og rytmer, hvor imaginære symboler og væsener fortælles gennem tegn, som drager mindelser om musikkens mange toner. Kunstnere bag de legende værker er pianist Jan Kaspersen og saxofonist Simon Spang-Hanssen. Jan Kaspersen eksperimenterer med akvarel, tusch og skulptur, mens Simon Spang-Hanssen udforsker olie, akryl og gouache. Fernisering den 27. april kl. 16-19, se ovenfor. BEMÆRK: Udstillingen er ekstraordinært åbent i forbindelse med FRB.DAGE den 2.-3. juni kl. 11-16.

Den Gule Café - hyggeligt samvær og gode snakke
Onsdag den 2., 9., 16., 23. og 30. maj kl. 13-15, gratis adgang
Den Gule Café er et mødested i Den Gule Villa, hvor du kan opleve hyggeligt samvær og få nogle gode snakke. Kig forbi til et par gode timer i Den Gule Villa. Der sælges kaffe og hjemmebagt kage til billige priser. Alle er velkommen.

Jazzkoncert: Simon Spang-Hanssen/Jan Kaspersen Kvartet
Torsdag den 10 maj, kl. 20, gratis adgang
Simon Spang-Hanssen (sax) og Jan Kaspersen (piano) har spillet sammen gennem mere end 30 år. Begge er også komponister og har en omfattende samling af værker bag sig. Oplev her energisk og udadvendt moderne jazz med både kant og humor, når musikerne får selskab af Peter Danstrup på bas og Ole Rømer på trommer. I forbindelse med koncerten vil der være mulighed for at opleve udstillingen ”TEGNSPROG” med værker af Simon Spang-Hanssen og Jan Kaspersen.

Jazz Faktor Workshop for dig på 10-14 år
Sang og improvisation
Søndag den 20. maj kl. 11-16, gratis ved tilmelding til
dengulevilla@frederiksberg.dk
Oplev jazzens univers og vær med til musikalsk leg og improvisation sammen med andre kreative unge. Workshoppen er en sjov introduktion til jazzmusikkens legepladser, ”Jam-sessions” og ”Circle Songs”, hvor musikere ”jammer” sammen og finder nye venner igennem musikken. De to professionelle musikere Mette Lethan og Vivi Grøn inspirerer til anderledes idéer til sang og musik, hvor der eksperimenteres med rytmer, harmonier og melodier – ”scat-sang”, ”volapyktekst” og "blå toner”, som opfindes her og nu.
Spiller du et instrument, så ta' det gerne med, måske kan det bruges i én af øvelserne.
Har lyst til at eksperimentere med sang, tekst, melodi og rytme – også selv om det måske ik’ lyder rigtig godt med det samme? Så vær med til en sjov jazz eftermiddag i Den Gule Villa.

Bonusmorgruppe - mød andre i samme båd
Onsdag den 23. maj kl. 17.30, gratis og tilmelding nødvendig:
bonuskbh@hotmail.com
Er du pap, stedmor eller fars kæreste. Og har du i den forbindelse brug for et forum, hvor du kan dele de mange tanker og blandede følelser, der opstår i den rolle. Så kom og få en snak med andre ligesindede kvinder! Det gør godt! Læs mere om gruppens arbejde og formål på www.bonusmorgruppe.dk
JUNI

Jazzkoncert: Simon Spang-Hanssen/Jan Kaspersen Duo
Lørdag den 2. juni og søndag den 3. juni kl. 14-16
I forbindelse med FRB.DAGE, gratis adgang
Oplev et inciterende piano/sax univers hvor kompositioner af Thelonious Monk, Duke Ellington, Erik Satie med flere udforskes med eventyrlyst og respekt. I forbindelse med koncerterne vil der være mulighed for at opleve udstillingen ”TEGNSPROG” med værker af Jan Kaspersen og Simon Spang-Hanssen.