Husets anvendelse og administration

Kedelhallen drives sammen med Frederiksberg Hallerne, Bülowsvejhallen, Mariendalshallen og Damsøbadet/Frederiksberg Idrætspark af Frederiksberg Idrætsunion efter driftsaftale med Frederiksberg Kommune. Huset kan anvendes til en række idrætter og kulturaktiviteter omfattende mulighed for badminton, (mini)basketball, volleyball, (mini)fodbold, (mini)håndbold og bordtennis, gymnastik og afspænding og forskellige former for dans: folkedans, sportsdans, kreativ dans m.v. Huset kan endvidere anvendes til både klassisk og rytmisk musik og til forskellige former for teater. Endelig er huset  velegnet til udstillinger, forestillinger, foreningsarrangementer, sammenkomster, debataftner, foredrag og møder. Kedelhallens geografiske placering  betyder, at den er i brug fra tidlig morgen til sen aften. Huset er i dagtimerne rammen om skoleaktiviteter, voksenundervisning og kulturelle aktiviteter.
 
 

Sidst redigeret d. 14/02 - 2011

Ansvarlig afdeling: Kultur, Fritid & Erhverv

 
Kontakt  | TLF 3821 0117
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur/KulturOgFritid/Kulturhuse/Kedelhallen/HusetsAnvendelse.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune