Lån et lokale

Møstings Hus

 

Stuerne på 1. sal i Møstings Hus danner hver uge en uhøjtidelig og hyggelig ramme om mange forskellige kulturelle arrangementer. I tidens løb er huset blevet brugt til korsang, klassiske koncerter, digtoplæsning, kunstforedrag og meget, meget andet. Nogle af arrangementerne har vi i Kultur & Fritid selv arrangeret, men i langt de fleste tilfælde er lokalerne lånt ud til kulturelle foreninger eller til privatpersoner, der ønsker at holde et arrangement i de stemningsfulde stuer.

 

Alle arrangementer, der bliver afholdt i Møstings Hus, skal være tilgængelige for offentligheden. Det vil sige, at vi ikke låner lokalerne ud til fx private bryllupsfester eller til Tante Doras 75-års fødselsdag. Vi satser på at holde en høj standard for de kulturelle arrangementer, vi lægger lokaler til i Møstings Hus, og som vi tilbyder publikum. Det er gratis at låne lokalerne.

 

 

I Bykalenderen kan du se de kommende arrangementer, der finder sted i Møstings Hus.

Den vej  

Sådan gør du

Hvis du har lyst til at holde et arrangement i Møstings Hus kan du sende en forespørgsel til os. Al udlån foregår via Interbook.

Her kan du finde Interbook. Under fanen "Søg ledige tider" kan du finde Møstings Hus. Når du så søger efter ledige tider, skal du være opmærksom på, at det kun er den "Lille foredragssal", det er muligt at låne. Desuden kan det godt se ud som om, der er lukket fx i weekenderne, men man kan alligevel godt søge om at booke rummet, selvom det ikke ser sådan ud.

 

Når du har fundet den tid, du gerne vil have, udfylder du ansøgningsskemaet. Når vi har modtaget din forespørgsel, vurderer vi den og sender dig et svar på, om forespørgslen er godkendt. Hvis din forespørgsel bliver godkendt, skal du henvende dig til medarbejderne i Møstings Hus for at aftale, hvornår du henter en nøgle til huset - på telefon 3821 0122, tirsdag-fredag 11-16.

  

 

Udstillinger i Møstings Hus

Vi gør opmærksom på, at man i Interbook ikke kan søge om at udstille i Møstings Hus. Kunstnere, der ønsker at udstille i Møstings Hus skal sende en ansøgning til kommunens UdstillingsForum. Her kan du læse om ansøgningsproceduren.

 

 

 

Sidst redigeret d. 24/11 - 2011

Ansvarlig afdeling: Kultur, Fritid & Erhverv

 
Kontakt  | TLF 3821 0117
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur/KulturOgFritid/Kulturhuse/MoestingsHus/LaanEtLokale.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune