Kan hunde få huller i tænderne

Det kan de sandelig godt. Hundenes tænder er opbygget fuldstændig som menneskers tænder, med en tandkrone, som man kan se i munden, og rødder som sidder nede i kæben og holder tand fast.


Tandkronen består yderst af emalje og inden under er der tandben (dentin) og allerinderst er nerven. Det er altså helt som på mennesketænder.

Hundene har bakteriebelægninger i munden, og når disse bakterier tilføres sukker, danner bakterierne, ved deres stofskifte, syre. Denne syre opløser tandens overflade, og der kommer hul i tanden. Det er ligesom hos menneskene.

 

Det er derfor vigtigt, at man ikke giver sin hund sukker og slik. Og det er også en god ide at børste hundens tænder. Brug en almindelig tandbørste. Og der findes faktisk hundetandpasta, hvis smag passer bedre til en hund end mennesketandpasta gør.

 
 

Sidst redigeret d. 31/05 - 2010

Ansvarlig afdeling: Tandplejen

 
Kontakt  | TLF 3821 0200
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/FamilieOgBoern/TandplejenForBoernOgUnge/SpoergDinTandlaege/Hunde.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune