Kommunalbestyrelsen har vedtaget at offentliggøre:
Forslag til lokalplan nr. 167 (og kommuneplantillæg nr. 14) for Skolen ved Bülowsvej, indskoling og skolegård.
Forslag til lokalplan nr. 164 (og kommuneplantillæg nr. 13) for detailhandel og boliger på hjørnet af Finsensvej og Lindevangs Allé.
Lokalplanforslagene kan ses fra den 9. marts - 4. maj 2010 i Borgerservicecentret, på bibliotekerne og under lokalplaner. Her kan du også læse om formål og indhold. Flere oplysninger fås i Borgerservicecentret, tlf. 3821 2121 eller i Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen, tlf. 3821 4120.
Synspunkter eller ændringsforslag til begge forslag kan sendes til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen, Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg eller bpm@frederiksberg.dk senest den 4. maj 2010. (normalt otte uger efter bekendtgørelse).
Herefter vil de indgå i kommunalbestyrelsens videre behandling af forslaget.
Retsvirkninger som gælder begge forslag
Der må intet foretages på de ejendomme, som er omfattet af forslaget, der kan foregribe indholdet af den endelige plan (jf. planlovens § 17). Dette forbud gælder, indtil forslaget er endeligt vedtaget og offentliggjort, dog højst et år. Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil.
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af begge lokalplanforslag. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af denne screening besluttet, at der ikke skal laves en egentlig miljøvurdering af planerne i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Klagevejledning
Du kan klage over beslutningen om ikke at udarbejde miljøvurdering. Klagefristen er den 6. april 2010. (fire ugerefter bekendtgørelsen) Eventuel klage skal sendes til: Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV.