Frederiksberg Kommune og Københavns kommune har i samarbejde givet enslydende miljøgodkendelser til Bispeengen Genbrugsstation Borups Alle 164, 2400 København NV, i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
Genbrugspladsen er godkendt til modtagelse af affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder. Af hensyn til omgivelserne er godkendelsen givet på betingelser, der blandt andet begrænser luftforurening og støj.
Samtidig har VVM-myndighederne i de to kommuner vurderet at anlægsprojektet ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Projektet kan derfor gennemføres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet, VVM. Sagen er afgjort efter Miljø- og Energiministeriets VVM-bekendtgørelse nr. 1335 af 6.12.2006.
Der er mulighed for at få aktindsigt i sagen. Retten til aktindsigt følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven. Oplysninger i sagen kan fås hos Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø eller Frederiksberg Kommune, By- og Miljøområdet.
Vedrørende miljøgodkendelsen kan klageberettigede, herunder naboer mv., senest 5. februar 2010 påklage afgørelsen til Miljøklagenævnet.
En eventuel klage over miljøgodkendelsen skal sendes til Center for Miljø, Kalvebod Brygge 45, Postboks 259,1502 København V, E-mail: miljoe@tmf.kk.dk, eller Frederiksberg Kommune, By- og Miljøområdet, Smallegade 1. 2000 Frederiksberg, E-mail: bpm@frederiksberg.dk
Afgørelsen vedrørende VVM kan for så vidt angår retlige forhold påklages til Naturklagenævnet. Klager skal indgives skriftligt til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, eller i e-post til nkn@nkn.dk. Klager skal være Naturklagenævnet i hænde senest 4 uger efter denne bekendtgørelse. Søgsmålsfristen er 6 måneder, ligeledes fra denne bekendtgørelse.
Naturklagenævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Vejledning om forståelsen af ’retlige forhold’ samt om klageregler og gebyrordning kan findes på nævnets hjemmeside www.nkn.dk
Få flere oplysninger om afgørelsen ved henvendelse enten via www.kk.dk/VVM, e-post til miljoe@tmf.kk.dk henholdsvis bpm@frederiksberg.dk eller eventuelt via brev til Center for Miljø, Kalvebod Brygge 45, Postbox 259 , DK 1502 København V, tlf.: 3366 5800 eller til Frederiksberg Kommune, By- og Miljøområdet, Smallegade 1, 4.sal. vær 12, 2000 Frederiksberg, tlf.: 3821 4120.