Gå direkte til sidens indhold

Skolereform Frederiksberg

Skolereform Frederiksberg

Skolereformen trådte i kraft den 1. august 2014. På Frederiksberg er vi godt i gang med implementeringen af folkeskolereformen på alle kommunens skoler. Det er en vigtig del af implementeringen, at vi er i dialog med borgere og brugere, så overgangen opleves så gnidningsfri som muligt. På denne side kan du få et overblik over reformens indhold og mulighederne for at få give din mening til kende.

  • Foldere og film  

    Her kan du se det materiale, forvaltningen producerer om skolereformen på Frederiksberg.

    Folder om reformen til download i  PDF-format (3616kb) får du her 

    Se filmene om en anderledes skoledag

  • Hyppigt stillede spørgsmål  

    Her kan du læse spørgsmål og svar på nogle af de spørgsmål Frederiksberg Kommunes skoleafdeling har fået om realiseringen af skolereformen.

    Hvis du selv har et spørgsmål, du gerne vil have svar på, så skriv til redaktionen på skolereform@frederiksberg.dk.  Redaktionen samler spørgsmålene i kategorier og lægger løbende svarene ud:

    Spørgsmål og svar på reformen.

    Hvor lang bliver mit barns skoledag?
    Det vil være forskelligt fra skole til skole, hvordan dagen planlægges.  Eleverne får en længere skoledag med mere tid til faglig udvikling, hvor der vil være fokus på nye måder at lære på.

    Desuden skal alle elever have mindst 45 minutters idræt og bevægelse hver dag, som indgår i og på tværs af fagene.
    I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen.

    Timetallet i den nye reform: 

    • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse
    • 33 timer for 4. til 6. klasse og 
    • 35 timer for 7. til 9. klasse

    I en overgangsperiode frem til næste folketingsvalg vil skoleugen dog forkortes, hvis eleverne fravælger tilbuddet om lektiehjælp, således at skoleugen bliver

    • 28 timer for børnehaveklassen til 3. klasse,
    • 30 timer for 4. til 6. klasse og 
    • 33 timer for 7. til 9. klasse.

    Alle elever får mulighed for at få lektiehjælp efter skoletid. For elever i 0. -3. klasse foregår det på SFO’en, mens elever fra 4. -9. klasse får lektiehjælp på skolen. Frem til næste folke-tingsvalg kan eleverne dog fravælge lektiehjælp Det giver en lidt kortere skoleuge på 28 timer i indskolingen, 30 timer på mellemtrinnet og 33 timer i udskolingen

    I børnehaveklasse til 3. klasse vil skoledagen i gennemsnit være fra 8-14 (nogle dage lidt længere, nogle dage lidt kortere)

    • I 3.-6. klasse vil skoledagen i gennemsnit være fra 8-14:30 (nogle dage lidt længere, nogle dage lidt kortere)
    • I 7.-10. klasse vil skoledagen i gennemsnit være fra 8-15 (nogle dage lidt længere, nogle dage lidt kortere),
      Skoledagen slutter senest kl. 16.

    Hvad betyder den længere skoledag for deres fritid fx den sport, de går til? 
    Langt de fleste bør ikke opleve problemer i forhold til fritidsaktiviteterne, men enkelte aktiviteter vil i sagens natur skulle starte lidt senere end nu.

    Bliver der tid til at gå i klub?
    Fra august 2014 bliver klubberne knyttet tættere til skolerne, og der bliver et fælles ledelsesteam med ansvar for både undervisning og fritidstilbud. Der vil stadig være et klubtilbud efter skoletid. Alle klubber bevares med deres egne lokaler, så børnene vil stadig opleve et ’sceneskift’, når de går fra skole til klub. Der vil altså stadig være et tydeligt fritidstilbud, som fastholder de pædagogiske kvaliteter fra det nuværende klubtilbud. Klubberne vil stadig have deres egen daglige leder

    Kommer skole/hjem-samtalerne og andre arrangementer udenfor undervisningstiden til kun at ligge om eftermiddagen?
    På Frederiksberg er lærernes arbejdstid gjort op således , at en lærer vil

    1. Fremadrettet i gennemsnit skulle være mindst 35 timer af sin arbejdstid om ugen på skolen.  Hvis man ønsker at have hele sin arbejdstid på skolen, så har man ret til det. Hvis man skulle ønske at have en fleksibilitet i hverdagen ved at bruge tiden udover de 35 timer til arbejde et andet sted, så kan man også det.
    2. Arbejdet tilrettelægges på 210-215 dage årligt

    Den konkrete organisering af skole-hjem-samarbejdet bestemmes af den lokale skolebestyrelse og skoleledelse. Ligesom hidtil vil dele af skole-hjem-samarbejdet ligge efter kl. 17 (gennemsnitligt 3-4 arrangementer pr. klasse). På grund af de nye regler vil der dog forventeligt være mere, som fremover ligger indenfor normal arbejdstid (8-17).

    Hvordan holder jeg kontakt med mine børns lærere, når de ikke kan kontaktes om aftenen?
    De nye arbejdstidsregler for lærerne betyder, at man ikke kan ringe eller på anden vis kontakte dem efter kl. 17. Det er naturligvis stadig muligt at skrive en email eller en besked i skoleintra. Direkte kontakt skal ske indenfor normal arbejdstid (8-17). Primært digitalt eller ved fremmøde på skolen, alternativt via telefon til skolens kontor, som kan give besked videre.

    Hvordan kommer 45 minutters bevægelse til at foregå og skal mit barn møde op med idrætstøj hver dag?
    Nej, dit barn skal ikke nødvendigvis have idrætstøj på hver dag, men en del af dit barns hverdag vil for fremtiden indeholde mere bevægelse.

    Bevægelse understøtter inddragelse af krop og sanser også elevernes læring i den fagopdelte undervisning.  Undervisningen vil derfor kunne lægges an, således at man inddrager bevægelse i undervisningen.
    Læs mere om 45 minutters bevægelse i skoledagen

    Hvad er Understøttende Undervisning? Skal pædagoger til at undervise?
    Den længere og varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning.

    Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får større udbytte af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

    Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Det, der adskiller den understøttende undervisning fra den fagopdelte undervisning, er, at skolerne får mere frihed til at tilrettelægge tiden til understøttende undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder.

    Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Tiden til understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesregler.

    I Frederiksberg Kommune varetages den understøttende undervisning i fællesskab af lærere og pædagoger. I indskolingen med fordelingen 75% pædagoger og 25% lærere, på mellemtrin og i udskolingen med fordelingen 50% pædagoger og 50% lærere.
    Konkret vil pædagoger fra SFO og klub få opgaver med tilrettelæggelse og udførelse af den understøttende undervisning, hvilket kræver opbygning af nye samarbejdsrelationer og nye rollefordelinger mellem lærere og pædagoger.

    Er der tid til at lave lektier i skoledagen?
    Ja, en af hovediéerne i skolereformen er, at lektier (træning af færdigheder) er noget der laves i løbet af skoledagen. Enten som del af den lektietid der er lagt ind i skemaet (nogle eftermiddage) eller også som del af selve undervisningen.
    Hvis man som forældre fravælger den frivillige lektiehjælp på skolen, så vil ens barn naturligvis have lektier med hjem.
    For især de større elever vil der stadig kunne være opgaver af forskellige art, som skal løses hjemme, men hovedparten skal færdiggøres på skolen.

    Hvad er anderledes fra efter sommerferien?
    Reformen vil kunne mærkes på mange forskellige måder i det nye skoleår, men den samlede reform bliver realiseret over en flerårig periode. Dvs. at der løbende sker en udvikling.
    Konkret vil man især kunne se følgende forandringer:

    • Skoledagen bliver lidt længere.
    • I al undervisning bliver der meget mere fokus på at formulere og arbejde med konkrete læringsmål for eleverne, ligesom eleverne får bedre og mere målrettet feedback på deres udvikling
    • Lektier laves hovedsageligt på skolen – og kun i begrænset omfang derhjemme. Forældre bør dog stadig støtte elevernes faglige udvikling på forskellig vis
    • Undervisningen organiseres anderledes. Mindre vil være skemalagt i lektioner af 45 minutter og mere vil være organiseret i undervisnings-blokke af forskellige andre størrelser
    • Undervisningen vil i større omfang end hidtil også ske på tværs af klasser og i et vist omfang også på tværs af klassetrin. Dvs. organisering efter fx behov, evner, ønsker og interesser
    • Der flyttes lidt rundt på fagene. Fx starter engelsk allerede i 1. klasse
    • Samarbejdet med omverdenen vokser stille og roligt frem i løbet af de næste år. Nogle vil allerede i næste skoleår opleve en række forløb, som er arrangeret sammen med fx musikskole, teatre, erhvervsliv, idrætsforeninger m.v.
    • Understøttende undervisning, som varetages af en kombination af lærere og pædagoger, kommer ind på alle klassetrin. Her sættes der fokus på lige netop det, som giver mening i forhold til den konkrete elevgruppes udvikling. For nogle måske meget fagligt (fx læsetræning), for andre måske med mere fokus på relationer (fx konfliktløsning og trivsel).

    Hvad med de kreative fag, når nu mit barn skal have flere dansk og matematik timer?
    Tanken er, at de kreative fag skal integreres i den fagdelte undervisning og fagene sløjd, håndarbejde og hjemskundskab har fået nye navne og nyt indhold:  Håndværk, design og madkundskab.

    Kan alle undervise, når vi taler samarbejde med omverdenen?
    Når eksterne aktører skal ind og arbejde i skolen fx i svømmeundervisningen, musik eller i matematik sker det på baggrund af indgåede aftaler, hvor både skolen og den eksterne aktør har bidraget. Selve aftalen kan se meget forskellig ud alt efter forløbets omfang. Om det er en dag eller et år; tilbagevendende eller et engangsforløb; frivilligt eller aflønnet. Sammen med skolerne har forvaltningen beskrevet en del projekter, der allerede er i gang, men også nye mulige, som der nu skal aftales rammerne for og arbejdes med over de næste seks år.

  • Folkeskolereformen – et overblik  

    Du kan vælge enten at læse den grundige version af Skolereform Frederiksberg i linkene herunder eller få et hurtigt overblik ved se videoen om Skolereform Frederiksberg. Du kan også vælge at høre, hvad læreren, pædagogen, forældreren og skolelederen siger om reformen ved at se denne video.

  • Reformens centrale dele  

    Folkeskolereformen medfører en række ændringer og indfører flere nye tiltag. Herunder er nævnt fem af de væsentligste ændringer, som efterfølgende er uddybet. For hvert afsnit er der kort gjort rede for, hvor arbejdet med det pågældende element er forankret i den planlægningsproces for implementering af reformen, der aktuelt er i gang.

    De største ændringer som følge af reformen:
    • Længere og mere sammenhængende skoledag.
    • Understøttende undervisning. Pædagoger og lærere får fælles ansvar og opgave.
    • Klare mål, målopfølgning, effektfokus og evaluering.
    • Den åbne skole; skolen ud i verden og verden ind i skolen
    • Lektiestøtte og faglig fordybelse

  • De nationale mål  

    De tre mål:
    1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
    2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
    3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

    Målepunkterne:
    • Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
    • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
    • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
    • Elevernes trivsel skal øges.

    Målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test. Det gør det muligt årligt at følge progressionen i det faglige niveau i dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin.
    Målene vil blive opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og de vil være et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau.
    Konkret udvikles der en ny ramme for kvalitetsrapporter, som skal anvendes som styrings- og opfølgningsredskab for Kommunalbestyrelse, Udvalg, Skolebestyrelse, forvaltning og skoleledelser.

  • Længere og mere sammenhængende skoledag  

    Der indføres en skoleuge på:

    • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse,
    • 33 timer for 4. til 6. klasse og
    • 35 timer for 7. til 9. klasse.

    I en overgangsperiode frem til næste folketingsvalg vil skoleugen dog forkortes, hvis eleverne fravælger tilbuddet om lektiehjælp, således at skoleugen bliver

    • 28 timer for børnehaveklassen til 3. klasse,
    • 30 timer for 4. til 6. klasse og
    • 33 timer for 7. til 9. klasse.

    I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen.

  • Understøttende undervisning  

    Den længere og varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning.

    Vi har samlet en lang række af kommunens tilbud og forslag til understøttende undervisning på Læringsuniverset.

    Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får større udbytte af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

     

    Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Det, der adskiller den understøttende undervisning fra den fagopdelte undervisning, er, at skolerne får mere frihed til at tilrettelægge tiden til understøttende undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder.

    Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Tiden til understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesregler.

    I Frederiksberg Kommune varetages den understøttende undervisning i fællesskab af lærere og pædagoger. I indskolingen med fordelingen 75% pædagoger og 25% lærere, på mellemtrin og i udskolingen med fordelingen 50% pædagoger og 50% lærere.

    Konkret vil pædagoger fra SFO og klub få opgaver med tilrettelæggelse og udførelse af den understøttende undervisning, hvilket kræver opbygning af nye samarbejdsrelationer og nye rollefordelinger mellem lærere og pædagoger.

    Nedenstående tabel viser antallet af understøttende undervisningstimer i Frederiksberg Kommune fratrukket tiden til lektiehjælp og fordybelse (som frem til efter næste folketingsvalg er placeret sidst på dagen som et frivilligt tilbud).

     

    Overgangsordning lektiehjælp og faglig fordybelse årlige timer inkl. Pauser

    Heraf pauser

    Resterende tid til understøttende undervisning, ekskl. pauser, årlige timer

    Resterende tid til understøttende undervisning, ekskl. pauser, ugl. lekt.

    80

    18

    169

    5,6

    80

    18

    169

    5,6

    80

    18

    169

    5,6

    80

    18

    91

    3,0

    120

    27

    87

    2,9

    120

    27

    57

    1,9

    120

    27

    57

    1,9

    80

    18

    124

    4,1

    80

    18

    73

    2,4

    80

    18

    127

    4,2

     

    Konkret proces

    Arbejdet med analyse og beskrivelse af mulige rammer for den konkrete udmøntning af den understøttende undervisning i Frederiksberg Kommune er forankret i projektgruppe 4, ’Understøttende undervisning’.

    Projektet skal:

    • Beskrive mulige organiseringsmodeller og rammer for den understøttende undervisning
    • Analysere og beskrive mulige samarbejder om den understøttende undervisning med kulturliv, erhvervsliv, foreningsliv og ungdomsuddannelser

    Det bemærkes, at der er mange ambitioner og mål ang. Den understøttende undervisning, og en skarp prioritering bliver nødvendig pga. den relativt begrænsede tid der reelt er til rådighed.

  • Klare mål, målopfølgning, effektfokus og evaluering  

    Fagligheden for alle børn skal forbedres. Derfor iværksættes en fokuseret indsats for at forbedre kvaliteten af timerne og sikre målbare forbedringer.

    Præciseringen og forenklingen af Fælles Mål (de centralt fastsatte mål indenfor de enkelte fag) skal understøtte, at elevernes faglige niveau løbende forbedres, og at eleverne dermed opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen.

    Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever.

    Præciseringen skal bl.a. medføre, at målene understøtter skoleledernes arbejde med målstyret undervisning og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt. Præciseringen skal understøtte, at ledere, forældre (herunder forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen) og elever kan forstå målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring.

    Endvidere er der i relation til styrkelse af fagligheden særligt fokus på fagene dansk og matematik samt fremmedsprog og praktisk musiske fag. De præcise ændringer fremgår herunder:

    Flere timer i dansk og matematik: Dansk og matematik styrkes på 4. til 9. klassetrin ved at tildele begge fag et øget timetal, der svarer til en ekstra ugentlig lektion i forhold til det nuværende vejledende timetal.

    Styrket fremmedsprog: Engelsk indføres fra 1. klasse, og det samlede timetal over skoleforløbet forøges. Andet fremmedsprog (tysk eller fransk) gøres obligatorisk og fremrykkes til 5. klasse. Fra 7. klasse indføres der mulighed for et 3. fremmedsprog som valgfag.

    De praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik. Derfor indføres et nyt fag, Håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde, og desuden indgår i valgfagsrækken. Samtidig forhøjes det vejledende timetal for Håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Derudover præciseres indholdet i faget hjemkundskab, og fagets navn ændres til Madkundskab.

     

    Konkret proces

    Arbejdet med præcisering og forenkling af Fælles Mål er forankret i arbejdsgrupper under Undervisningsministeriet. Nye Fælles Mål ventes at træde i kraft parallelt med folkeskolereformen.

  • Den åbne skole  

    Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis.

    Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer.

     

    Konkret proces

    Arbejdet med udmøntning af samarbejde med omverdenen i Frederiksberg Kommune er forankret i projektgruppe 2, ’Samarbejde med omverdenen’.

    Projektet skal:

    • Analysere og beskrive muligheder for samarbejde med kulturliv, erhvervsliv, foreningsliv, musikskole, billedskole og ungdomsuddannelser om den fagopdelte undervisning.


    Samarbejdsaftaler

    Klik her for at se eksempler på samarbejdsaftaler indgået mellem skoleafdelingen og eksterne aktører og for at se, hvordan du kan byde ind med en samarbejdsaftale. 

  • Lektiestøtte og faglig fordybelse  

    Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Arbejdet med faglig fordybelse skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever.

    Efter næste folketingsvalg vil det være obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp som en del af den længere skoledag. På dette tidspunkt vil det være muligt for skolerne at placere tiden til faglig fordybelse som en integreret del af skoledagen, idet det vil være obligatorisk for eleverne at deltage.

    I perioden indtil næste folkeskoletingsvalg vil skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag.

    Konkret proces

    Arbejdet med analyse og beskrivelse af mulige rammer for lektiestøtte og faglig fordybelse er forankret i projektgruppe 2 ’Understøttende undervisning’.

     

    Projektet skal:

    • Beskrive rammer for lektehjælp og faglig fordybelse for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling koordineret med eksisterende tiltag
    • Beskrive forskellige organiseringsmodeller for den understøttende undervisning, hvor lektiehjælp/faglig fordybelse er placeret i slutningen af skoledagen.

     

    Yderligere tiltag

    Ud over de ovenfor nævnte ændringer indeholder reformen yderligere tiltag, der bidrager til opfyldelsen af de nationale målsætninger. Disse tiltag er beskrevet herunder.

     

    a) Idræt, motion og bevægelse

    På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.

    Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

     

    Konkret proces

    To projekter arbejder med at udarbejde katalog over bevægelsesaktiviteter til opfyldelse af målet om 45 min. bevægelse hver dag:

    • ’Samarbejde med omverdenen’ sigter mod udarbejdelse af katalog over bevægelsesaktiviteter som integreret del af undervisningen.
    • ’Understøttende undervisning’ sigter mod katalog over bevægelsesaktiviteter ved siden af eller mellem undervisning – men som stadig understøtter faglige mål.

     

    b) En bedre udskoling

    For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen.

     

    For at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate integreres elev- og uddannelsesplanen i en samlet elevplan. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklassen til 9. klassetrin.

    Folkeskolens afgangsprøver omdøbes til 9. klasseprøver, og afgangsbeviset udvides med gennemførte fag/kurser i ungdomsskoleregi.

    For at styrke fokus på bevægelse og motion samt idrætsfagets status og elevernes faglige udbytte af faget indføres en afsluttende prøve i idræt. Idrætsfaget vil på 9. klassetrin herved indgå i rækken af prøvefag til udtræk.

     

    Konkret proces

    Arbejdet med udvikling af udskolingen er forankret i projektgruppen ’Samarbejde med omverdenen, men det primære ansvar ligger hos skolerne i forbindelse med den konkrete udfoldelse af reformen.

    Projektet skal:

    • Analysere og beskrive mulige samarbejder med ungdomsuddannelser; herunder forløb med deltagelse af undervisere fra ungdomsuddannelser. Dette kan være såvel i almindelig fagopdelt undervisning, valgfag eller som faglig fordybelse.

     

    c) Kompetenceudvikling

    Med reformen er der afsat ekstra midler til kompetenceudvikling, som skal supplere de eksisterende kommunale midler.

    Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning skal skrives ind i folkeskoleloven. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau.

    Skolelederne og forvaltningschefernes kompetencer skal desuden løftes i forhold til at implementere og arbejde med indholdet og de nye styringsværktøjer i helhedsskolen som led i en styrket pædagogisk ledelse. Herunder skal ledere og chefer rustes til i langt højere grad at styre gennem mål og evalueringer samt anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål mv.

     

    Konkret proces

    Med reformen er der fra nationalt hold afsat midler til kompetenceudvikling af lærere og ledere. Den endelige udmøntning heraf afventes.

     

    d) Undervisningsmiljø og ro i klasserne

    Med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs måleværktøj ’Termometret’ udvikles der klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden. Dette skal danne grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige udvikling.

    Indikatorerne skal danne grundlag for det nye måltal for trivsel i folkeskolen, hvor løbende digitale målinger vil skabe åbenhed om trivsel, ro og orden, som kan bidrage til at understøtte skolerne og kommunernes arbejde og dialog om at forbedre undervisningsmiljøet lokalt.

    Der iværksættes en national indsats for at styrke klasseledelse og mindske den undervisningsforstyrrende uro i folkeskolen. Indsatsen skal styrke skolernes arbejde med at etablere rutiner, normer og regler, der understøtter et godt læringsmiljø. Endvidere skal indsatsen sikre, at der er fokus på klasseledelse for at udvikle undervisningen og lærernes kompetencer.

     

    Konkret proces

    Arbejdet med udvikling af et nationalt måleværktøj er forankret under Undervisningsministeriet.

  • Nye arbejdstidsregler for lærere pr. 1. august 2014  

    Med lovindgrebet 26. april 2013 afsluttede Folketinget den daværende konflikt på lærerområdet. Med loven er der indført nye arbejdstidsregler for lærerne i folkeskolen pr. 1. august 2014.

     

    De nye arbejdstidsregler – kort fortalt

    Den ydre ramme om arbejdstiden:

    • Årsnorm – lærernes arbejdstid opgøres for et år ad gangen og svarer til 37 timer i gennemsnit om ugen.
    • Der er ikke en begrænsning af antal arbejdsdage.
    • Arbejdet foregår på skolen, med mindre ledelsen beslutter andet.
    • Ved overarbejde gives afspadsering eller overarbejdsbetaling.

     

    Beskyttelse vedrørende arbejdstidens placering:

    • Arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag-fredag, i dagtimerne.
    • Ved pålagt arbejde om aftenen og i weekender gives særlige
    • tillæg.
    • Arbejdstiden skal så vidt muligt være samlet.
    • Ved pålagt delt tjeneste gives særlige tillæg.

     

    Ret til information om opgaver:

    • Lærerne har ret til en opgaveoversigt forud for skoleåret – en overordnet angivelse af forventede arbejdsopgaver. Der er ingen form- og proceskrav til opgaveoversigten.
    • Det forudsættes, at ledelse og lærere har dialog om opgaverne.

    De nye regler medfører, at der på Frederiksberg skal tages stilling til og tages hånd om en række forhold:

    • Fælles eller decentralt bestemte regler for tilstedeværelse og øvrige rammer for opgaveudførelsen. Herunder principper for fordeling af opgaver mellem medarbejderne.
    • Rammer (organisatorisk, fysisk/indretningsmæssig) for forberedelse, efterbehandling og møder om undervisning og øvrige pædagogiske aktiviteter.
    • Fordeling af arbejdsopgaver over året, herunder antal arbejdsdage.
    • Prioritering og håndtering af skole-hjem-samarbejde m.v.
    • Opgaveoversigtens udformning.
    • Udarbejdelse af styringsredskaber for skolernes administration under de nye rammer.

     

    Konkret proces

    Arbejdet med beskrivelse af rammerne for udmøntning af arbejdstidsaftale for lærere er forankret i projektgruppen ’Arbejdsforhold’.

     

    Projektet skal

    • Udarbejde forslag til fælleskommunal skabelon til opgavefordeling for lærere
    • Udarbejde forslag til fælleskommunale retningslinjer for fordeling af opgaver
    • Udarbejde forslag til fælleskommunale retningslinjer for organisering af lærernes arbejdstid
    • Udarbejde forslag til mål- og visionsbeskrivelse vedr. lærer-pædagog samarbejdet
    • Udarbejde fælleskommunal funktions- og arbejdsbeskrivelse for skolepædagoger
  • Frederiksberg-principperne  

    Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

    Reformen af folkeskolen blev realiseret med start i august 2014.

    Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer har formuleret nedenstående udkast til overordnede principper for realiseringen af reformen på Frederiksberg. Dvs. de forhold i reformen som det anbefales, at der især lægges vægt på.

    Projektgruppen har haft fokus på at formulere få, enkle og kommunikerbare principper. Og på via beskrivelsen af dem både at sætte retning óg at fastholde et lokalt frirum i den konkrete implementering.

    Principperne for udmøntningen af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune tager afsæt i de overordnede, nationale målsætninger for reformen;

     

    1)      Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

    2)      Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

    3)      Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

     

    Processen for udfoldelse af alle indholdselementer i skolereformen kommer til at strække sig over en årrække. På den baggrund kommer de nationale mål til at fungere som rammesætning for Frederiksberg Kommunes principper, der igen kommer til at fungere som rammebeskrivelsen for den konkrete, lokale udfoldelse af indholdselementerne.

    I det følgende gøres rede for fire principper, som foreslås bærende for det videre arbejde med realisering af reformen. Afsnittet er bygget op således, at der for hvert enkelt princip først er foreslået en sigende (og kommunikerbar) titel. Efterfølgende er de bærende ideer bag princippet foldet yderligere ud.


    Princip 1; FOKUS PÅ PROGRESSION I LÆRING

    Det vil vi sikre

    At alle børn bliver så dygtige, som de kan.

    At alle børn får de bedste muligheder for kontinuerligt at udvikle deres kompetencer.

    Hvorfor vil vi det?

    Når børn ved, hvad de skal lære og hvorfor, har de de bedste forudsætninger for læring.

    Når børnene løbende får feedback på deres arbejde i forhold til kendte mål for arbejdet, præsterer de bedre.

    Når børnene selv er involveret i evalueringen af deres arbejde, understøtter det øget motivation.

    Målsætning, målopfølgning, feedback og evaluering på individ-, gruppe- og klasseniveau understøtter en varieret og differentieret skoledag.

    Hvordan gør vi det?

    Al undervisning, understøttende undervisning og øvrige læringsaktiviteter planlægges ud fra konkrete læringsmål for den enkelte elev og for fællesskabet.

    Alle børn informeres om og inddrages løbende i formulering af læringsmål og i drøftelsen af, hvad næste trin i læringsprocessen er. Vi arbejder med synlig læring, hvor eleven ved hvor vedkommende skal hen, hvor langt vedkommende er kommet, og hvad næste trin er.

    Alle børn får løbende feedback på deres indsats og resultater.

    Alle læringsaktiviteter evalueres, og lærere og pædagoger justerer praksis på baggrund heraf.

    Alle skoler understøtter, at børnene opnår kompetencer i selvevaluering.

    Frederiksberg Kommune understøtter dette via fælles digitalt elevhandleplans- og –evalueringssystem, via fokusaftaler, kvalitetsrapportproces og kompetenceudvikling.

    Skolebestyrelsen fastlægger principper for evalueringsredskaber og metoder samt kadencer for evaluering, herunder feedback til børnene.

    Princip 2; SKOLEN UD I VERDEN, VERDEN IND I SKOLEN – DEN ÅBNE SKOLE

    Det vil vi sikre

    At skolen indgår i forskellige former for gensidigt forpligtende samarbejder med andre aktører i det omgivende samfund.

    Hvorfor vil vi det?

    Skolen er et aktiv i det samfund, den er en del af. Og samfundet omkring skolen rummer ressourcer, som kan og skal bidrage til at øge kvaliteten af skolens tilbud til børn og unge.

    Når skolen indgår i samarbejder med omverdenen, er der endnu bedre muligheder for variation og differentiering i undervisningen. På den måde kan børnenes motivation blive endnu højere.

    Når flere fagligheder og ekspertiser spiller sammen, opstår der synergieffekter, som bidrager med endnu højere kvalitet i undervisningen.

    Hvordan gør vi det?

    Den åbne skole samarbejder inden for rammerne af fælles kommunale aftaler med

    -          kulturliv, for eksempel Skoletjenester

    -          erhvervsliv, for eksempel lokale virksomheder

    -          foreningsliv, for eksempel idrætsforeninger

    -          andre frivillige, for eksempel forældre

    -          ungdomsuddannelser, for eksempel gymnasier og tekniske skoler

    Samarbejdet med eksterne aktører organiseres

    -          som partnerskaber; eksterne aktører varetager (helt eller delvist) læringsaktiviteter og har ansvaret for dem.

    -          på aftaleplan; afgrænsede tiltag; f.eks. science-uge, skoledyst mv. Ansvar for læringsaktiviteter er delt mellem lærere/pædagoger og eksterne aktører

    -          som ad hoc tiltag. Ansvarsfordeling aftales i de konkrete tilfælde

    Samspil med samfundet rummer også en international dimension. Derfor arbejder skolevæsenet i fællesskab på at styrke den internationale dimension. Herunder deltagelse i relevante internationale samarbejds- og udvekslingsprogrammer.

    Frederiksberg Kommune sikrer, at der indgås overordnede aftaler med en række eksterne aktører, som skolerne derudover kan gøre brug af. Der laves en række obligatoriske samarbejdsforløb samt en række tilbud om yderligere samarbejder.

    Skolens bestyrelse udarbejder lokale retningslinjer for, hvordan samarbejdet med eksterne aktører realiseres på den enkelte skole og de enkelte klassetrin.

    Alle samarbejder skal altid være af en kvalitet, der understøtter opfyldelse af konkret definerede læringsmål, som er med til at sikre progression i læringen for den enkelte elev og for fællesskabet.  


    Princip 3; SKOLEN ER TRYG, MOTIVERENDE OG AKTIVERENDE

    Det vil vi sikre

    • At hverdagen for børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune er karakteriseret ved enkelhed, overskuelighed og gennemsigtighed.
    • At planer og strukturer er kendte og genkendelige for alle børn.
    • At undervisningens organisering og indhold er varieret.

    Hvorfor vil vi det?

    Børn lærer forskelligt, derfor organiseres undervisningen, så den tager mest muligt hensyn til forskellighederne.

    En differentieret og varieret undervisning er med til at skabe motivation for børnene, og en undervisning, hvor børnene er aktive, understøtter både indlæring og motivation.

    En overskuelig, genkendelig og enkel struktur understøtter inklusion og skaber tryghed, hvilket igen medvirker til at øge læringen.

    Hvordan gør vi det?

    Organiseringen af undervisningen og andre læringsaktiviteter sker altid med udgangspunkt i læringsmålet for fællesskabet og for den enkelte.

    Det sikres, at alle børn har en tryg organisatorisk base, som de har et primært tilhørsforhold til. For eksempel klassen, barnets kontaktperson eller den afdeling, barnet er tilknyttet.

    Vi tilrettelægger den konkrete organisering af dagene med udgangspunkt i børns forskellige behov. Alle skal ikke nødvendigvis det samme og indenfor samme ramme. Derfor kan der organiseres forskellige forløb for grupper af børn på samme tid, idet rammerne for holddeling udnyttes.

    Vi udnytter forskellige undervisningsmetoder og forskellige læringsarenaer, for eksempel udeskole til forskellige aktiviteter.

     

    Princip 4; FÆLLES ANSVAR FOR BØRNENES UDVIKLING

    Det vil vi sikre

    • At de professionelle voksne i fællesskab løfter ansvaret for børnenes udvikling og trivsel

    Hvorfor vil vi det?

    De professionelle voksne i skolen, lærere og pædagoger, har forskellige roller og forskellige opgaver. Netop fordi roller og opgaver er forskellige, er det vigtigt, at alles ansvarsområder i samarbejdet er tydeligt defineret. Samarbejdet mellem professionelle voksne er afgørende vigtigt for at støtte alle børn i at udvikle deres kompetencer bedst muligt. Derfor organiseres lærere og pædagoger i fælles team og har fælles ansvar for at understøtte børnenes faglige og personlige udvikling bedst muligt.

    Når lærere og pædagoger er organiseret i fælles team med fælles ansvar, kan deres forskellige faglige kompetencer bringes i spil i et frugtbart samarbejde, hvor synergieffekten af det fælles arbejde er til gavn for børnene. Herved kommer der nye vinkler på læringstiltagene, på børnenes læreprocesser og på de forskellige fagligheder i skolen.

    Hvordan gør vi det?

    Lærere og pædagoger er organiseret i fælles team. Det fælles team har ansvar for:

    -          fælles forberedelse, gennemførelse  og evaluering af fagopdelt og understøttende undervisning

    -          fælles drøftelse af mål og effekt for læringsaktiviteter

    -          fælles drøftelse af de enkelte elevers udvikling (progression) og udviklingen for grupper af elever

    Vi skaber organisatoriske rammer, der understøtter at de forskellige personalegrupper kan mødes og arbejde sammen.