Budgettale v/ Ali Maktabi (A)
Den 9. september 2009
Bolig- og Ejendomsudvaglet:
Jeg har tit hørt fra folk, at på Frederiksberg har man det som i Vatikanet – altså en stat i staten. Derfor er der mange borgere, som er glade for at bo på Frederiksberg, og mange andre ønsker at slå sig ned i vores dejlige kommune. Men de høje priser på boligmarkedet (lejer som ejer) gør, at mennesker udefra har svært ved at finde passende bolig til rimelige penge. Og situationen bliver ikke bedre, når de borgerlige partier og muligvis halvdelen af SF, ønsker lejlighedssammenlægninger overalt på Frederiksberg. Derfor bliver der sat annoncer i vores lokale aviser, hvor man opfordrer folk til at søge om at lægge 2 boliger sammen (altså lejlighedssammenlægning) og tilsvarende ved byfornyelsesprojekter.
I stedet for at bevare små lejligheder (65–80 m²) som selvstændige boliger, hvor 2 medborgere kan få råd til at flytte ind og etablere sig med familie, vælger de borgerlige partier at lade lejlighederne bliver større og større, og på denne måde bliver det total umuligt for mennesker med almindelige indkomster at flytte ind på Frederiksberg.
Med store lejligheder bliver der mere plads til de økonomisk stærke borgere, mens andre borgere - herunder pensionister, folk med begrænset indkomst og folk med anden etnisk baggrund - er nødt til at fraflytte kommunen og flytte til de kommuner, hvor både lejlighedsstørrelse og husleje er til at klare.
Der skal bemærkes, at Socialdemokraterne tidligere har sagt og siger det igen, ”Vi har intet imod store lejligheder på Frederiksberg.
Men Socialdemokraterne vil aldrig acceptere en sammenlægning af 2 gode lejligheder, når der i begge er mulighed for at etablere et fornuftigt badeværelse og toilet”.
Hvis der ikke kan etableres bad og toilet i den ene lejlighed, så vær sikker på, at Socialdemokraterne stemmer ja til sammenlægning.
Integration:
På integrationsområdet taler vi altid om, at integration går begge veje. Man hører og læser om alle de gode og flotte projekter som bliver søsat, bare for at indvandrerne skal kunne integreres i vores samfund. Men hvem skal indvandrerne integreres med? Det siges, at mange indvandrere lever i parallelsamfund – her tænker jeg særligt på de etniske kvinder. Hvorfor mon? Jeg tror, at problemet ligger hos borgerne, som ikke har tid og lyst til at tale med dem. Derfor er det vores opgave, at forbedre Frederiksbergs kommunes integrations-indsats ved at Frederiksbergs borgere møder indvandrerne bl.a. i deres lokal-område, og på denne måde får vi integration i stedet for isolation.
Der er tidl. forsøgt at få kvinderne ud af deres isolation med en svømmedag for kvinder i Frederiksberg Svømmehal, som var succes. Men de borgerlige partier har stemt nej til projektets fortsættelse.
Der er mange andre områder, som jeg kunne tænke mig at tale om – men vi har desværre kun 5 min. – derfor vil jeg slutte herfra med at takke embedsmændene og medarbejderne på Rådhuset og uden for Rådhuset for et godt samarbejde.
__________________________
