Johnny Gehlsens budgettale
Som jeg hvert år indleder min tale med vil jeg på ny for ikke at skuffe Kommunalbestyrelsens medlemmer gentage mig selv, at som formand for Børn- og Ungeudvalget har jeg ikke selv nogen penge, idet Børn- og Ungeudvalget er et udvalg, der alene tager stilling til nogle konkrete sager om, hvorvidt børn og unge skal anbringes uden forældrenes samtykke.
De økonomiske byrder og regningen for vores beslutninger i Børn- og Ungeudvalget sender vi videre til Socialudvalget, der så må sørge for, at der er de fornødne midler til at finansiere de ofte meget dyre beslutninger vi træffer.
Jeg vil i år orientere om en meget væsentlig lovændring, der er sket, nemlig at Folketinget inspireret af den norske og svenske lovgivning, inden sommerferien har vedtaget regler omkring tvangsadoption, dvs. adoption uden de biologiske forældres samtykke.
Efter de nye regler er det nu muligt i helt særlige situationer, at bortadoptere et barn under 1 år mod forældrenes ønske og uden at forældrene sikres mulighed for kontakt efter adoptionen. Det er dog en betingelse, at forældrene absolut ingen forældreevne har og at de må antages heller aldrig at kunne udvikle en sådan i tilstrækkelig grad.
Der tænkes mere konkret på situationer, hvor forældrene har:
• En svær kronisk psykisk lidelse, hvor dette medfører, at pågældende ikke er i stand til at drage omsorg for sig selv i dagligdagen,
• svære personlighedsforstyrrelser evt. kombineret med langvarigt misbrug,
• mental retardering og
• langvarigt misbrug.
Personligt er jeg rigtig glad for dette lovgivningsmæssige initiativ, idet jeg efter de erfaringer jeg nu har høstet igennem nogle år i Børn- og Ungeudvalget synes, at der kan være enkelte sager, hvor en tvangsadoption er det som tilgodeser barnet bedst.
Det er altid bedre, at være et ”biologisk barn” med fulde rettigheder, såsom arv og øvrig retsstilling end at være et plejebarn, hvor ens plejeforældre modtager betaling.
Men lovgivningen er gået endnu videre fordi ikke alene kan der ske tvangsadoption af børn under 1 år, der kan også blive tale om tvangsadoption af børn/unge der i mindst 3 år har været anbragt udenfor hjemmet.
Der tænkes her på børn som igennem en længere årrække har været i en plejefamilie og hvor den manglende forældreevne på tilsvarende måde skal være opfyldt nemlig at de biologiske forældre ikke på nogen måde fremover vil kunne tage hånd omkring et barn.
Det fremgår endvidere af Betænkningen fra Retsudvalget, at man går så langt som at sige at selvom at det ikke er plejeforældrene, der skal være adoptanter - så kan der fremfindes andre adoptanter, som er villige til at adoptere barnet. Det skal således ikke nødvendigvis være den plejefamilie, hvor barnet har været igennem en årrække.
Som anført er jeg personligt meget glad for disse lovgivningsmæssige vedtagelser på baggrund af mine erfaringer i Børn- og Ungeudvalget. Jeg håber at vi får nogle sager af se som tager sigte på denne nye lovgivning selvom betingelserne naturligvis er strenge og det skal de jo også være - så ingen ud fra budgetmæssige hensyn - føler sig foranlediget til at anvende reglerne udover hvad der er tilsigtet.
