Viceborgmester Karin Dubins ordførertale (A) mandag den 7. september 2009
For 3. år i træk er vi Socialdemokrater ikke med i budgetforlig med de borgerlige partier. Det forlig, som er blevet besluttet, før alle andre når at trække luft ind. Det virker, som om de borgerlige synes, at det er fint at være i mål, før vi retteligt er startet på forhandlingerne. Trods massive effektiviseringer lyder det fra forligsparterne på kommunens hjemmeside ved borgmesteren: ”Borgerne på Frederiksberg kan i 2010 se frem til bedre service.” Tja, hvem er det mon lige, borgmesteren tænker på? Det kan da f.eks. næppe være vuggestueforældrene, der skal betale højere takster, eller SFO ordningen, hvor taksterne stiger, samtidig med at rådighedsbeløb bliver skåret ned.
I år står Kommunalbestyrelsen budgetmæssigt i en helt anden situation end tidligere. Der er recession, arbejdsløsheden er steget, og servicerammen er stram, hvilket giver os et begrænset råderum, men så meget vigtigere er prioriteringen så til gengæld. Og så meget mere harm bliver vi over at tænke på, at de borgerlige gav skattelettelser for 2 år siden.
Allerede efter jul stillede vi fra Socialdemokraternes side forslag om, at kommunen skulle være parate til at fremrykke investeringer, så snart der fra regeringens side blev givet grønt lys. Tilladelsen blev givet, men vi synes ærligt talt, at Frederiksberg på det punkt her var noget sene i optrækket. Desværre viser det sig, at vi end ikke kommer til at udnytte anlægsrammen for 2009, idet vi mangler mindst 40 mio. Eller er det tal måske blevet endnu større? Vi sætter altså ikke alle de aktiviteter i gang, som ligger inden for de anlægsmidler, vi har afsat. Hvad kommer det så til at betyde?
Det betyder, at vi havde kunnet få flere i beskæftigelse. Ganske vist er ledigheden hos os ikke steget så markant som i resten af landet. Men traditionelt halter vi først lidt bagefter, og løber så ind i samme arbejdsløshed som resten af landet. Så det kommer. Det havde været ønskeligt, om vi i stedet havde været proaktive. Det betyder også, at vi endnu engang har måttet udskyde masterplanen til 2018, så plejehjemsrenoveringen er blevet yderligere udskudt.
Den samme bekymring kan man med rette have til hele daginstitutionsområdet, hvor vi nu står i en katastrofal situation. Og ikke mindst, hvor vi oplever et børnetal, der langt overstiger prognoserne. Det faktiske børnetal i alderen 0-6 er fra 1. januar 2008 til 1. januar 2009 øget med 292 børn. Det er næppe helt enestående hos os, idet vi blot følger trenden af, hvad der er sket i andre storbyer, nemlig at unge børnefamilier i højere grad bliver i storbyerne. Jævnfør bl. a. Stockholm. Storbyen med alle de forskellige tilbud, kulturelt og på alle andre måder er blevet mere tiltrækkende for unge børnefamilier. Her har Frederiksberg ikke været tilstrækkeligt vågne over for de tendenser. For sent har vi fanget det ændrede fraflytningsmønster. Og det endskønt kommunen selv har bidraget til denne udvikling. Tænk blot på gårdsaneringer, lejlighedssammenlægninger og byfornyelse. Oveni spiller så selvfølgelig også den almindelige recession ind. Det helt relevante spørgsmål at stille er naturligvis: Hvorfor har ingen set det komme, og hvis nogen har, hvorfor har så ingen reageret?
Kan vi endnu nå at udnytte anlægsrammen for 2009 fuldt ud, også til gavn for beskæftigelsen?
Hvorfor går vi Socialdemokrater så ikke bare med i budgetforlig med de borgerlige partier, herunder rådmand Anne-Mette Wehmüller? Årsagerne er naturligvis flere.
Fordi vi ikke kan acceptere de høje takststigninger på vuggestuer og SFO ordningerne. I alt på 10.6 mio. Vi kan ikke acceptere, at børnehavealderen, der sidste år blev nedsat til 2 år og 10 mdr., ikke bliver løftet tilbage til de oprindelige 3 år. Det gav vi allerede sidste år løfte om, at vi ville tilbageføre. Det er et meget stort ønske hos forældre og personale. Budgetforliget byder desuden på øget udlicitering, som aldeles ikke er vores kop te. Jævnfør alle de problemet f.eks. med rengøringen, som skolerne har måttet tåle. Her er ofte tale om en stor fremmedgjorthed mellem udfører og modtager. Det personlige engagement går fløjten. Og alle bliver utilfredse. Også det sociale område har måttet holde for. Vi havde ønsket en Masterplan for handicapområdet. En udsattepolitik og allerhelst et udsatteråd, som vi foreslog for 2 år siden. Og som der har været holdt konference og temadag om. Alt sammen blot narreværk. For der skal intet ske på det udsatteområdet, udover et opgangsfællesskab for sindslidende. Sidstnævnte er vi dog glade for. Vi ønsker ikke Kube, som multikulturhuset vist hedder. Det bliver en ret elitær størrelse, der forhindrer os i at få den særdeles tiltrængte svømmehal.
Det har vel været åbenbart for de fleste, at Socialdemokraterne har haft et betydeligt engagement i hele Sundheds-og Omsorgsområdet. Døgnpladserne på Diakonissen har længe trængt til en gennemgribende renovering. Og det blev aftalt i budgetforliget for 2 år siden. Stedet for døgnpladser er unik placeret midt på Frederiksberg i den selvejende institution Diakonissen. Der blev dengang talt om det faglige miljø og den faglighed og synergieffekt, der kunne udvikles der med Sygepleje- og Sosu-skolen liggende lige ved siden af. Man talte dengang om, at man kunne lave et slags præhospital, nu hvor patienter bliver sendt stadig tidligere hjem fra hospitalet. Den strategi har man så åbenbart forladt. Ved sidste års budgetforlig aftalte budgetforligsparterne C, F, R og V, at ”i 2009 vil Frederiksberg Kommune tilstræbe i samarbejde med Diakonissetiftelsen at ombygge og renovere Diakonissestiftelsens døgnaflastningspladser for at forbedre kvaliteten og forøge antallet af pladser.” Er det udtryk for, at man er blevet klogere, eller er det snarere et udtryk for, at det er gået i stå? Et paradigmeskifte er det i al fald!
Diakonissen har allerede udarbejdet to forskellige byggeprojekter, et hvor selve Diakonissen bliver renoveret. Det var dyrt, idet det er bekosteligt at renovere et så gammelt hus. Det andet, en spritny bygning, der kunne rumme 90 borgere. Tilsyneladende har budgetforligsparterne vendt tommelfingeren nedad for det projekt og så koncentreret sig om et nybyggeri på Tesdorphsvej 25. Der foreligger forskellige senarier for byggeriet. Dog hverken skitser eller tegninger. Så det er svært at danne sig et komplet indtryk af forholdene. Hvor store bliver værelserne? Ifølge vore udregninger bliver værelserne langt mindre end det af Diakonissen udarbejdede forslag? Der skal være både 1 og 2 sengs stuer. Hvor mange af hver? Hvor mange etager har man tænkt sig at bygge? Bliver der et haveanlæg? Hvad siger naboerne på Tesdorphsvej til pludseligt at skulle have en stor kolos midt i villabyggeri? Har Frederiksbergs nye borgmester virkelig tænkt sig helt at klippe navlestrengen over til Diakonissen?
Og hvad har man tænkt sig at stille op med rehabiliteringsenheden i Valby på Kulbanevej, hvor Holbækmotorvejen begynder? Har man tænkt sig at lave det om til noget blivende for ældre frederiksbergborgere?
De nuværende 24 pladser derude så dagens lys, da Frederiksberg ved årsskiftet var på hælene og manglede pladser. Først havde man endda tænkt sig at anbringe ældre medborgere på en rømmet hospitalsgang. Det fik Socialdemokraterne imidlertid forpurret! Et klart eksempel på, at det betaler sig at stå uden for budgetforliget. Og straks blev Rehabiliteringsenheden i Valby opfundet. Og det er langt fra mit ærinde at kritisere afdelingen, som jeg udelukkende har hørt lovord om.
Niveauet for genoptræningen, som vi har kæmpet på hårdt for, synes at bliver fastholdt. Eller næsten fastholdt! Det er vi glade for. Derimod er vi ikke tilfredse med de store besparelser, der ligger på indkøbsordningen. Det betyder langt større kapacitet af ældre, svage medborgere, end de i mange tilfælde er i besiddelse af. Ej heller er vi tilfredse med fjernelse af en sygeplejerskestilling om natten i hjemmeplejen. Også her er her tale om vore allersvageste borgere.
Pladsmangelen er igen i år overskriften på budgettalerne på børneområdet. Børnefamilierne har for alvor indtaget byen, og det er endelig ved at gå op for kommunen – desværre med en vis forsinkelse. Så endnu engang står vi med pladsmangel på skolerne og dagsinstitutioner – en pladsmangel, der er ved at blive afhjulpet på skoleområdet med skoleforliget, og hvor der endelig er afsat midler til at afhjælpe på daginstitutionsområdet. Det kætterske spørgsmålet er blot, er det tilstrækkeligt? Eller er det for lidt og for sent?
Vi vil følge udviklingen nøje, for man skal være helt sikker på, at der er pladser nok – og tro mig, hvis vi en dag står med for mange pladser på daginstitutionerne, så er der adskillige daginstitutioner, der kunne trænge til færre indskrevne børn end i dag. Og jeg tvivler på, at hverken børn, forældre eller pædagoger ville savne merindskrivningen et eneste øjeblik!
På skoleområdet er vi med i et skoleforlig, der skal revurderes til næste forår. Hvis børnetallet fortsætter sin vej opad – og det vil glæde mig, hvis det gør, for en børnerig by er en by, der trives – så er der efterhånden ikke nogen vej uden om en ny skole. En ny skole skal i givet fald opfylde alle de krav, man med rimelighed kan stille til en ny skole. Samt være let at rengøre! Udlicitering efter udlicitering har været noget af en udfordring for lærere, elever og forældre. Svaret fra det borgerlige flertal har været, at det er kommunikationen, den er galt med. Vi tager den lige en gang til: det er kommunikationen, der ikke fungerer, når der klages over rengøringen! Og ikke nullermændene!
Lidt bedre synes at det gå med indførelse af madordningerne i børnehaverne. Heldigvis er det blevet, som vi socialdemokrater ønsker – nemlig ordninger, hvor der i så høj grad som muligt bliver lavet varm mad i institutionerne. Det er kommet igennem efter et hårdt pres fra os. Igen viser det, at vi får større indflydelse ved at stå uden for et budgetforlig. Komplet argumentresistente er flertallet ikke altid over for vores skarpe pen.
Socialdemokratiet er et rigtigt cyklistparti. Derfor støtter vi varmt og gerne udbygningen af cyklestinettet. Og det især på skolevejene. Selv om vi er kommet langt, er vi ikke kommet langt nok. Derfor vil Socialdemokratiet fortsat presse på for endnu flere cykelstier.
Der skal være plads til cyklende og gående, men der skal også være plads til bilisterne. Socialdemokraterne er ikke imod bilisme, om end vi anerkender, at der er meget store udfordringer i at få plads til parkering. Men hvorfor starter vi ikke med at plukke de lavthængende frugter først? Vi tænker naturligvis på det forhold, at en meget stor del af byens parkeringspladser ikke er fuldt opstribede. Det betyder dagligt, at nogle biler parkerer, som om der ikke var skråparkering, og sådan mister kommunen dagligt rigtig mange parkeringspladser. Det er mærkeligt, at opstribningen ikke blev sat i værk i fuldt omfang, da vi Socialdemokrater bragte det op tilbage i 2007.
I 2009 er det klimaår kulminerende med klimatopmøde til december. Det i sig selv er nu ikke årsag til, at vi er optaget af at skabe et bæredygtigt Frederiksberg. Men det er vi, fordi vi ikke har råd til at lade være. Det er lige præcist nu, vi vælger, om fremtidige generationer også skal have lige så frodig en planet, som vi har. For at sikre fremtiden - skal vi handle nu. Og skønt vi er kommet et stykke ad vejen med vedtagelsen af bæredygtighedsstrategien, herunder ikke mindst vedtagelsen af bindende mål, har vi alligevel fortsat meget at gøre. Og for socialdemokraterne er kampen mod klimaforandringen først lige startet!
Mine gruppefælder vil på onsdag komme nærmere og mere detaljeret ind på de enkelte politikområder. Og til sin tid fremlægger vi naturligvis vort eget budgetforslag med krone til krone finansiering, hvor også vi overholder rammen.
Og til allersidst vil Socialdemokraterne gerne takke administrationen for fint samarbejde, godt humør og venlighed. Også tak til alle de mange medarbejdere, som arbejder fjernere fra os. Alle dem ude på ”nettet.”
