Budgettale 2009
MFK (C) Marina Willems
Afholdt d.09.09.2009
Vi har igen i år sat gode rammer for byens udvikling.
Det er populært at bo og leve på Frederiksberg - det stiller naturligvis krav til at vi prioritere og tilgodeser borgernes ønsker i forhold til behov og interesser.
I budgettet er der afsat midler til forbedringer på en række områder, der tilgodeser alle borgere -på den ene eller anden måde.
Ved de fortsatte skoleudbygninger skaber vi rigtig gode rammer for at elever, lærer og ledelse.
Ved at understøtte foreningsaktiviteter er vi fortalere for at både børn og voksne har mulighed for at have et aktivt og rigt fritidsliv.
Fx. Vil der fra næste år blive flere pladser på Musikhøjskolen, og der etableres fripladser for børn der ellers ikke vil have mulighed for at spille.
Mange tiltag skal gøres med omtanke for at vi på Frederiksberg - af naturlige årsager kun har begrænset plads til rådighed. Så det er med at udnytte de faciliteter og muligheder vi har - det gør vi fx i forhold til at åbne udearealer. - og jeg vil da gerne være fortaler for at vi opfordre foreningerne til at gå sammen om brugen af faciliteter, så disse udnyttes optimalt.
Understøtning af frivilligt arbejde har altid været og vil fortsat være en konservativ mærkesag.
Vi skal fortsat støtte livet i foreningerne, så engagement og livsglæde fastholdes og udvikles for vores borgere i alle aldre.
Det er vigtigt at vi fortsat arbejder for de mange der yder en aktiv indsats for at vores børn og unge gives mulighed for at gøre overgangen fra barn til ung og fra ung til voksen lidt nemmere og fleksibelt i forhold til de muligheder den enkelte i øvrigt har.
Børnenes skolegang er grundlaget for at vi i den anden ende får unge og senere voksne, der ser sig selv som hele mennesker. Mennesker der har tid, lyst og overskud til at engagere sig lokalt - ikke alene for egen vindings skyld - men i høj grad også fordi det at bidrage til fællesskabet er en værdi i sig selv.
Tak for ordet