Kommunalbestyrelsen besluttede den 11. december 2006 at gennemføre en temadebat omhandlende kommuneplanstrategien den 19. marts 2007.
Baggrund
Ifølge planloven skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen inden udgangen af 2007. Strategien skal indeholde oplysninger om den gennemførte planlægning siden den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen og en beslutning om omfanget af den efterfølgende kommuneplanrevision.
Kommunalbestyrelsen skal efter planloven også inden udgangen af 2007 offentliggøre en redegørelse for strategien for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling.
Med kommunalreformen er der sket en ændring af det danske plansystem. Kommuneplanen bliver fremover den bærende og helt afgørende oversigtlige plan. Landsplanlægningen sker i form af en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen og i form af landsplandirektiver. Regionerne står for udarbejdelse af regionale udviklingsplaner, der ligesom de kommunale plan- og bæredygtighedsstrategier skal offentliggøres inden udgangen af 2007.
Kommuneplanlægningen skal respektere oversigten over statens interesser i kommuneplanlægningen, ligesom planlægningen skal ske inden for rammerne af dels landsplandirektivet for hovedstadsområdet "Fingerplan 2007", dels "Regionplan 2005", der har fået status som landsplandirektiv for så vidt angår de emner, der ikke er omfattet af Fingerplan 2007. Kommuneplanen må endvidere ikke stride mod beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan.
Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal jf. Fingerplan 2007 sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres, og at byudvikling af regional betydning koordineres med udbygning af den overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening.
Den regionale udviklingsplan skal beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur.
Den gældende Kommuneplan 2004, der blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i juni 2005, indeholder kommunalbestyrelsens Vision 2010. Vision 2010 består af en hovedvision samt delvisioner for alle kommunens aktivitetsområder.
Kommunens nuværende bæredygtighedsstrategi blev i 2003 indarbejdet i planstrategiens tretten temaer i form af overordnede mål for bæredygtig udvikling og konkrete mål relevante for de enkelte temaer. En del af målsætningerne blev indarbejdet i Kommuneplan 2004 - men der blev ikke udarbejdet en opfølgende handlingsplan for bæredygtig udvikling.
Til top
Visioner - planstrategi - bæredygtighedsstrategi
Kommuneplanen skal række 12 år frem i tiden. Da de nuværende visioner fra 2000 kun rækker frem til 2010 - da de er relativt omfangsrige og afspejler den daværende administrative organisation - bør visionerne revurderes. Der tænkes udarbejdet et forslag til revíderede visioner, som fremlægges til drøftelse i kommunalbestyrelsen. Forslaget til nye visioner vil efterfølgende kunne offentliggøres sammen med plan- og bæredygtighedsstrategien.
I den forrige kommuneplanstrategi blev alle kommuneplanens temaer behandlet i samme omfang - og kommuneplanen efterfølgende revideret på alle områder. Den gældende kommuneplan er vedtaget for kun lidt over 1½ år siden. Men som indledningsvis beskrevet er der sket en række ændringer på planlovsområdet, der skal indarbejdes i den kommende kommuneplan. Således vil regionplanen først ophøre med at udgøre en binding for kommunens planlægning, når samtlige retningslinier er indarbejdet i kommuneplanen.
Frederiksbergs første bæredygtighedsstrategi fra 2003 indeholdt først og fremmest målsætninger på miljøområdet. Det miljømæssige har også været udgangspunktet for efterfølgende forslag til emner i den kommende strategi, men det kan overvejes, om bæredygtighedsstrategien denne gang skal udvides til i højere grad at omfatte emner indenfor social og økonomisk bæredygtighed.
Da planstrategien og bæredygtighedsstrategien på mange områder beskæftiger sig med de samme temaer og skal udarbejdes samtidigt, kan det overvejes at udarbejde én samlet strategi. Alternativt kan der fremlægges en selvstændig bæredygtighedsstrategi sideløbende med planstrategien. I begge tilfælde kan der være behov for at følge op på bæredygtighedsstrategiens målsætninger i form af en handlingsplan for bæredygtig udvikling.
Til top
Udviklingstræk og emner, der kan overvejes behandlet i en planstrategi
1. Frederiksberg og den regionale udvikling
Som oplæg til en dialog med Region Hovedstaden om den regionale udviklingsplan kan der være behov for overvejelser om, hvordan Frederiksberg primært ønsker at markere sig i hovedstadsregionen. Det handler om Frederiksbergs styrkeområder og om brandingen af Frederiksberg i forhold til omgivelserne. Det kan overvejes, hvordan Frederiksberg fortsat - som i den nuværende kommuneplan - skal markere sig som den grønne boligby og uddannelsesby - foruden som kultur- og handelsby.
2. Befolkning
Befolkningens aldersfordeling er - sammenlignet med hele landet - kendetegnet ved en mindre andel børn over 5 år og unge - en markant større andel af mennesker i 20´erne og 30´erne - og en mindre andel af 40-50 årige. For de ældste aldersgrupper er der en lille overvægt på Frederiksberg. Flyttemønsteret indikerer, at mange unge i 20´erne flytter til byen, mens der er overvægt af fraflyttere fra Frederiksberg blandt børn og personer i aldersgruppen 30 - 45 år. Til- og fraflytningen blandt de ældre aldersgrupper balancerer stort set. Det kan overvejes, hvordan boligudbuddet kan tilpasses den ønskede befolkningssammensætning.
3. Boliger
I de seneste 5 år har kommunen haft en nettotilvækst på 850 boliger, mens befolkningstallet har været næsten uændret. Der er således sket et fald i antallet af personer pr. bolig og dermed en gennemsnitlig forbedring af boligstandarden. Det samme gælder i udflytterkommunerne, men da prisniveauet for boliger er steget mest på Frederiksberg, vil en gennemsnitsfamilie fortsat få mere bolig for pengene i en udflytterkommune. Det kan overvejes, om boliger i nybyggeriet skal udformes med henblik på at fastholde bestemte familietyper.
I de sidste 5 år har der været en markant tilvækst i antallet af kollegieboliger. Det kan overvejes, om der fortsat skal satses på at opføre boliger rettet mod de studerende.
4. Beskæftigelse og erhverv
De beskæftigede på Frederiksberg bliver fortsat mere veluddannede. De sidste 10 år er der sket en betydelig vækst i andelen af borgere med en videregående uddannelse. Frederiksberg har et underskud af arbejdspladser i forhold til antallet af beskæftigede.
Der er ligeledes sket en omfordeling af typen af arbejdspladser. Antallet af uddannelses-, kontor- og servicearbejdspladser er stigende, mens håndværks- og industriarbejdspladser er gået tilbage. Der er tale om en generel tendens, som dog er særlig tydelig på Frederiksberg. Det kan overvejes, hvilke områder, der ønskes fastholdt til erhvervsformål, hvilke typer erhverv, der ønskes tiltrukket og i hvilket omfang, det kan være hensigtsmæssigt at blande bolig- og erhvervsformål.
Til top
5. Byudvikling og byomdannelse
Ifølge Fingerplan 2007 skal kommuneplanlægningen sikre, at der fastlægges en rækkefølge for gennemførelse af byudvikling og byomdannelse af regional betydning. Det kan overvejes at pege på eventuelle langsigtede udviklings- og omdannelsesområder, såfremt den nuværende anvendelse af områderne slutter.
6. Stationsnære områder
Fingerplan 2007 fastholder stationsnærhed som det overordnede lokaliseringsprincip i hovedstadsområdet. Hele Frederiksberg er i realiteten stationsnært, idet der overalt er mindre end 1000 m. afstand til en station.
I Fingerplan 2007 opereres der med stationsnære kerneområder beliggende inden for en maksimal gangafstand på 600 m fra stationerne. Det kan overvejes, hvordan de fremtidige stationsnære kerneområder omkring de fremtidige metrostationer ved hhv. Aksel Møllers Have og Frederiksberg Allé kan afgrænses - med mulighed for evt. særlig anvendelse og udnyttelse.
7. Villaområderne
Villaområderne i den vestlige del af Frederiksberg er omfattet af en byplanvedtægt af ældre dato, som ikke indeholder bestemmelser om udstykning, maksimal bebyggelsesprocent, bevaring af bebyggelse og områdernes grønne karakter. Der fremkommer ofte ønsker om fortætning i form af udstykning/nybygning, beboelse i tagetagen eller mulighed for øget erhvervsudnyttelse, og administrationen af byplanvedtægten har vist problemer på en række områder. Det kan overvejes at udarbejde nye lokalplaner for villaområderne.
Udviklingstræk og emner, der kan overvejes behandlet i en strategi for bæredygtig udvikling, jf. Planlovens krav
1. Mindskelse af miljøbelastningen.
Energiforbrugeter i dag i høj grad forbundet med brugen af fossile brændstoffer (olieprodukter) med udslip af C02 og en deraf følgende klimapåvirkning. Frederiksberg Kommune har i dag et mål om, at elforbruget for boliger skal stabiliseres (på landsplan ses en stigende tendens), men det kan overvejes, om der i forbindelse med bæredygtighedsstrategien ønskes fastsat mere ambitiøse mål. Tilsvarende kan det overvejes, om der ønskes opstillet et mål for Frederiksbergs C02-belastning.
Trafikken på de frederiksbergske veje påvirker menneskers sundhed og miljøet på tre måder; via energiforbrug, støjudsendelse og luftforurening. For Frederiksberg viser Byens grønne regnskab (www.Frederiksberg.dk), at den vejledende (luft)grænseværdi for NO2 og partikler er overskredet. Frederiksberg Kommune samarbejder pt. med København Kommune om at indføre en miljøzone med krav om reduceret partikeludledning. Tilsvarende viser den eksisterende støjkortlægning, at ca. 12 procent af de frederiksbergske boliger er belastet med et støjniveau over 65 dB(A), et niveau der normalt anses for stærkt generende. Det kan i den sammenhæng overvejes, om der er brug for yderligere initiativer på luftområdet, f.eks. i form af en mere langsigtet strategi/handlingsplan. Tilsvarende kan det overvejes, om der ønskes opstillet mål for reduktion af trafikstøjbelastningen ligesom udpegningen af såkaldte "stilleområder" kan indgå i overvejelserne.
Til top
Grønne indkøb. Frederiksberg Kommune køber årligt ind for betydelige beløb. Ved indgåelse af kommunens centrale indkøbsaftaler spiller miljøhensyn allerede i dag en vigtig rolle. I de kommunale daginstitutioner serveres der økologisk mad. Kommunen er medlem af Elsparefondens A-klub og dermed forpligtet sig til at købe A-mærkede produkter (dvs. el-forbrugende apparater med lavt energiforbrug). Det kan i den sammenhæng drøftes, om Frederiksberg skal fremme erhvervsmulighederne for butikker og virksomheder, som leverer økologiske, miljø- og energivenlige produkter, og om der skal igangsættes yderligere initiativer for at fremme grønne indkøb - såvel internt i kommunen som over for borgere og virksomheder..
2. Fremme af bæredygtig byudvikling og byfornyelse.
Med det nye bygningsreglement (BR07) lægges der op til, at kravene til energiforbrug for nybygninger og større ombygninger strammes med ca. 25 % i forhold til det hidtidige bygningsreglement (BR95). I 2010 forventes der en yderligere stramning med ca. 25 %. Frederiksberg har tradition for at indtænke byøkologiske tiltag i den lokale byfornyelse og i områdefornyelsen. Tiltagene har hidtil primært omfattet afgrænsede løsninger inden for energi- og vandbesparelser, affaldshåndtering og forbedring af de grønne nærområder. Det kan i den sammenhæng drøftes, om byøkologiske tiltag skal fremmes yderligere, herunder om der skal fokuseres på renere og mindre forurenede teknologi samt vedvarende energi.
3. Fremme af biologisk mangfoldighed.
Frederiksberg har tradition for at beskytte de grønne områder i byen og fører en aktiv politik i forhold til at sikre træerne i byen og tilbyde naturoplevelser for byens borgere ved kommunens naturvejleder. Af hensyn til natur og miljø har kommunen ikke siden 1997 anvendt pesticider ved plejen at de grønne områder. I 2007 påtænkes der udarbejdet en parkpolitik, der samler og målretter indsatsen for natur og rekreation i byen. Frederiksberg har således en række eksisterende initiativer og retningslinier for at bevare den "grønne by". Det kan drøftes, om disse kan suppleres med yderligere tiltag.
4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i Miljø på Dagsordenen - indsatsen
Frederiksberg Kommune har i sin Miljø på Dagsordenen-indsats hidtil lagt mest vægt på at fremme miljøhensynet i kommunens egen drift - de såkaldte "fej for egen dør"-aktiviteter. Der har dog været gennemført enkelte borgerrettede kampagner, f.eks. i forbindelse med Frederiksberg Dage, ligesom der er søgt samarbejde med eksterne parter om miljøtiltag, bl.a. i forbindelse med den helhedsorienterede byfornyelse. Det kan drøftes, hvordan Frederiksberg Kommune kan udvide miljøindsatsen over for og sammen med borgere, foreninger og virksomheder på Frederiksberg.
5. Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.
Bæredygtighedstanken bygger på et grundprincip om at arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet og lægger dermed op til en koordinering og sammentænkning af indsatser på forskellige fagområder. Den kommende bæredygtighedsstrategi og en evt. tilhørende handlingsplan vil kunne give nye muligheder for at fremme samspillet mellem fagområder og inddrage nye emner i bæredygtighedsindsatsen.
Til top
Det kan i den sammenhæng drøftes, om der ønskes udviklet et sæt af bæredygtighedsindikatorer omfattende både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. Som mulig platform for det fremtidige bæredygtighedsarbejde kan det overvejes at undersøge perspektiverne i en tilslutning til Aalborg Commitments[1], som arbejder med 10 indsatsområder dækkende målsætninger indenfor miljø, sundhed, sociale forhold, nærdemokrati og lokaløkonomi.
Den videre proces
Efter kommunalbestyrelsens temadebat udarbejdes forslag til en plan- og bæredygtighedsstrategi enten som en fælles strategi eller som to selvstændige strategier.
Som en del af strategiprocessen udarbejdes dels en status over opfølgningen på den nuværende kommuneplan dels en status over kommunens hidtidige bidrag til en bæredygtig udvikling. Sidstnævnte status tænkes at indbefatte den miljøredegørelse, som skal fremlægges i 2007, jf. budgetaftalen for 2007.
Plan- og bæredygtighedsstrategierne forventes at kunne vedtages i oktober/november og offentliggøres omkring årsskiftet 2007-2008.
Efter offentlighedsperioden vurderes de modtagne bemærkninger, og der foretages evt. ændringer i planstrategien. Med udgangspunkt i den endelige strategi igangsættes udarbejdelse af forslaget til kommuneplan(revision). Det forventes, at et forslag til kommuneplan(revision) vil kunne vedtages og fremlægges i offentlig høring i løbet af foråret 2009 og være endelig vedtaget sommeren 2009.
Bæredygtighedsstrategien følges evt. op af en handlingsplan.
Bilag:
1. Baggrund,
2. Traditionen på Frederiksberg,
3. Emner i planstrategien,
4. Emner i bæredygtighedsstrategien.
Til top
Aalborg Commitments indeholder 10 indsatsområder for bæredygtighed med tilhørende målsætninger, som kommuner og byer kan tilslutte sig og derved forpligte sig til at arbejde for, med lokal tilpasning. Cirka 350 europæiske kommuner/byer har underskrevet aftalen.
