Dette er Frederiksberg Kommunes kvalitetskontrakt. Kvalitetskontrakten dækker alle kommunens serviceområder, og skal give frederiksbergborgerne et indtryk af nogle af de temaer, som er højt prioriteret politisk.
Frederiksberg Kommune lægger vægt på at levere den kvalitet og ydelse, som borgerne har brug for. Derfor arbejder Kommunalbestyrelsen sammen med forvaltningen løbende med at udvikle såvel indholdet som kvaliteten i ydelsen.
Noget af denne kvalitetsudvikling, kan du læse om i denne kvalitetskontrakt, hvor Kommunalbestyrelsen opstiller mål for, hvornår udviklingen skal være tilendebragt, og hvilke initiativer Kommunalbestyrelsen vil sætte i gang for at nå målene.
Kvalitetsrapporten blev første gang udarbejdet i september 2010. I denne udgave er Kvalitetsrapporten ajourført med oplysninger om, hvordan det er gået med de mål, som Kommunalbestyrelsen satte sig i 2010. Nogle af disse mål er blevet justeret og nye mål er kommet til. Det er sket som følge af, at udviklingen kræver nye initiativer, at det har vist sig nødvendigt at gøre en indsats i en længere periode for at nå målene, eller at målene er opfyldt.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Jørgen Glenthøj
Borgmester