Sammenhængende Børnepolitik (fuld version)

Sammenhængende Børnepolitik i Frederiksberg Kommune
 

Indholdsfortegnelse

DEL I

1. INDLEDNING 3
2. VÆRDIGRUNDLAG 4
3. DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK 5
4. AKTØRER I UDMØNTNINGEN AF DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK 6
5. MÅLGRUPPEN 8
6. TEMAER I 2007 10
7. AFSLUTNING 10

DEL II

1. TILBUD I FREDERIKSBERG KOMMUNE TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV UNDER SERVICELOVENS BESTEMMELSER. 11
2. SUNDHEDSTJENESTENS MÅLRETTEDE INDSATS OVER FOR BØRN OG UNGE UNDER LOV OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSORDNINGER. 16
3. TILBUD I FREDERIKSBERG KOMMUNE TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV EFTER FOLKESKOLELOVENS BESTEMMELSER. 18
4. EKSISTERENDE SAMARBEJDSORGANER PÅ TVÆRS: 22
5. KOORDINERENDE SAMARBEJDSORGANER 22
6. STANDARDER FOR SAGSBEHANDLING 24
    
     
   1. Indledning

Iht. Servicelovens § 19 stk. 2 har Frederiksberg Kommune udarbejdet en "sammenhængende bør-nepolitik", der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbej-de og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte.

Den sammenhængende børnepolitik er udformet skriftligt, vedtaget af Kommunalbestyrelsen og offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Den sammenhængende børnepolitik skal sikre en tidlig indsats og tillige at Frederiksberg Kommune lever op til forpligtigelsen om at yde hjælp efter Serviceloven i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.

Formålet med at udarbejde en sammenhængende børnepolitik har været at sikre, at der er over-ordnede fælles perspektiver og retningslinier i det generelle forebyggende arbejde og den målrette-de indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

I tilknytning til den sammenhængende børnepolitik er der tillige udarbejdet en række kvalitetsstan-darder indenfor 5 specifikke områder:

• Tilrettelæggelse af den tidlige indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte
• Hvorledes der sker inddragelse af forældremyndighedsindehavere og barnet under hele forløbet.
• Hvorledes indsatsen tilrettelægges, så der sker en systematisk inddragelse af familie og net-værk.
• Tilrettelæggelse af opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats.
• Tilrettelæggelse af indsatsten i forhold til unge der er fyldt 15 år.

Kvalitetsstandarderne skal således beskrive, hvordan der sikres sammenhæng mellem de forskellige sektorer, f.eks. dagtilbud, skole, sundhedssektor og den frivillige sektor og den særlige støtte til børn og unge, der kan ydes efter Serviceloven.

Kvalitetsstandarderne revideres hvert andet år.

Den sammenhængende børnepolitik understøttes af handleguiden "Sådan gør du - om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres familier har brug for hjælp", vedtaget af Kommu-nalbestyrelsen i maj 2005 og i Social- og Kulturdirektoratets Budgetanalyse "Det Fælles Ansvar" forelagt Kommunalbestyrelsen 2001, samt Kommunalbestyrelsens Temadebat den 8. maj 2006 om "Forebyggende arbejde blandt udsatte unge".
 

2. Værdigrundlag

Kommunalbestyrelsens Sammenhængende Børnepolitik er udarbejdet i overensstemmelse med FN's Børnekonventions børnesyn, der har fokus på barnets ret til et godt liv og en tryg opvækst.
 
FN's konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) blev vedtaget på FN's generelforsam-ling i 1989. Børnekonventionen er et udtryk for, at børn skal respekteres som individer og selv-stændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Børnekonventionen er et sæt retningslinier, som de enkelte landes regeringer har pligt til at over-holde. Gør landende ikke det, kan de kritiseres af andre lande og organisationer, eksempelvis FN's Børnekomite.
Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år uanset hvor i verden, de kommer fra. Konven-tionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

• Børns grundlæggende rettigheder til eksempelvis mad, sundhed og et sted at bo.
• Børns ret til udvikling - eksempelvis skolegang, fritid, leg og information.
• Børns ret til beskyttelse - eksempelvis mod krige, vold, misbrug og udnyttelse.
• Børns ret til medbestemmelse - eksempelvis indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

192 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen. Danmark ratificerede Børnekonventionen i 1991 og har derfor pligt til at implementere konventionen.

Den sammenhængende Børnepolitik tager sit udgangspunkt i hensynet til, hvad der er bedst for barnet og til, at indsatsen for den særlige støtte tilrettelægges gennem en tværfaglig koordineret indsats.

En række af Servicelovens bestemmelser bl.a. om gennemførelse af børnesamtale, uanset barnets alder, og barnets inddragelse i hele sagsbehandlingen hviler på FN's børnekonvention. Det under-streges at barnet eller den unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt af-passet efter barnets alder og modenhed.

Folkeskolelovens opgaver tager ligeledes udgangspunkt i børnekonventionen og er det lovgivnings-mæssige grundlag vedr. barnets ret til udvikling og undervisning. Og af Folkeskolens formål frem-går det, at der lægges vægt på, at eleverne forberedes til medbestemmelse, medansvar rettigheder og pligter.

Et afgørende begreb i FN's konvention om barnets rettigheder er "Barnets bedste". Dette begreb er nu medtaget i Servicelovens bestemmelser og sikrer, at såfremt der er en konflikt mellem foræl-drenes interesser og hensynet til barnets bedste, skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets bedste. Denne regel sikrer, at der kan skabes den nødvendige kontinuitet i bar-nets opvækst og udvikling.

3. Den Sammenhængende Børnepolitik

Frederiksberg Kommunes sammenhængende børnepolitik tager sit udgangspunkt i at:

• Børns og unges rettigheder skal respekteres
• Det enkelte barn og den enkelte unge skal have samme muligheder for et godt liv trods for-skellige forudsætninger.
• Der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra "barnets bedste".
• Børn er forældres ansvar, og familien og de nære omgivelser er fundamentet i børns og unges liv

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ FREDERIKSBERG

• Børn og unge, der har behov for hjælp, skal opleve rummelighed og opleve, at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret.
• Børn med behov for særlig støtte skal gives mulighed for at modtage denne indenfor normalsy-stemets rammer, så længe det vurderes at være i barnets udviklings- og trivselsmæssige inte-resse.
• Børn og unge med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne har krav på ligevær-dighed og ligestilling og et liv så tæt på 'det normale' som muligt.
• Børn med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne sikres et fagligt relevant og udviklende skole-/daginstitutionstilbud under hensyntagen til kvalitetskrav som geografisk afstand, faglig kvalitet samt familiens og barnets behov.
• Indsatsen overfor barnet tilrettelægges i respekt for forældrenes ansvar og myndig-hed.
• Indsatser og tilbud søger at fremme, synliggøre og udvikle børnenes og forældrenes ressourcer.
• Familier og børn med særlige behov har krav på en tidlig indsats.
• Børn og familier tilbydes hjælp fra relevante fagpersoner så tidligt som muligt efter opstået be-hov.
• Forældre og børn skal opleve sammenhæng i indsatsen og opleve tydelighed i sags-behandlingen.
• Forældre og børn skal altid vide, hvem der gør hvad i en sag, og hvor de kan henvende sig.
• Når børn og unge viser tegn på mistrivsel, skal deres nærmiljø inddrages.
• Børn og unges mulighed for støtte i nærmiljøet i forhold til skole, uddannelse, venner, fritid og familie skal altid afdækkes.
• Børn og unge skal sikres, at der er fokus på deres samlede livssituation.
• Børns samlede livssituation indtænkes i valget af indsats. Der er løbende fokus på unges særli-ge vilkår, og deres medindflydelse vægtes højt.

  Den Sammenhængende Børnepolitik skal tilrettelægges så indsatsen kan dokumenteres og evalueres.
  Den Sammenhængende Børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den ....... Og skal herefter revideres hvert fjerde år.

4. Aktører i udmøntningen af Den Sammenhængende Børne-politik

Figuren nedenfor illustrerer de mange institutioner eller tilbud, der på forskellige niveauer indgår i den sammenhængende forebyggede indsats.

Generelle forebyggende tilbud
Folkeskolen/SFO, Klubber, Ungdomsskolen, Fritids- og Idrætstilbud, Daginstitutioner, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings forebyggende arbejde på skoler og daginstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Familieafdelingens åbne anonyme sociale rådgivning, FKRC åbne anonyme
misbrugsrådgivning, Familie- og ungerådgivningens åbne anonyme psykologiske rådgivning

Specifikke forebyggende tilbud
SSP-samarbejdet, Det boligsociale samarbejde, Gadepiloterne,
Misbrugsforebyggelse - FKRC

De individorienterede forebyggende tilbud
Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), Frederikskolen,
Ungdomsskolen, Christianskolen, Familieafdelingen,
Personlige rådgivere, Afdeling Bøgen,  Mor/barn Huset,
Familieværkstedet, Familievejledere, Familie- og
ungerådgivningen, Aflastningsplejefamilier,
Bülowsvejs Familieafdeling, Afdeling Smallegade, Misbrugs Behandling (FKRC)

Døgnanbringelser
Familieinstitutionen Bülowsvej,
Behandlingshjemmet Solbjerg,
Allégårdens Ungdomscenter,
Josephine Schneiders Hus,
Ungdomspensionen
Jens Jessens Vej,
Plejefamilier,
Opholdsteder
Efterskoler

Tvangssnbringelse
Generelle tilbud (Målgruppe A+B)
De generelle tilbud retter sig mod alle. De generelle tilbud er i alle sine indsatser karakteriseret ved at være tilbud, der retter sig mod samtlige børn, unge og deres familier i bestemte situationer i løbet af barnets opvækst. Indsatsen vil i sit udgangspunkt omhandle tilbud, der opleves som et supplement til familiens egne ressourcer i forbindelse med deres barns opvækst. Tilbudene spænder fra tilbud som pasningsmuligheder og undervisning til tilbud som indeholder rådgivning, vejledning og kampagnevirksomhed i konkrete situationer, alle med henblik på at bidrage til at fastholde bar-nets fortsatte positive udvikling.

De generelle tilbud er karakteriseret ved at være organiseret i deres ressortdirektorat i henholdsvis Kulturdirektoratet eller Socialdirektoratet.

Specifikke tilbud (Målgruppe A+B)
De specifikke tilbud retter sig mod særligt udvalgte målgrupper eller boligområder. De specifikke tilbud er i sin indsats karakteriseret ved at rette sig mod særlige grupper, hvor der på baggrund af en observeret og begrundet formodning, er konstateret et behov for iværksættelse af et særligt tilbud for at undgå at den samlede gruppe, herunder det enkelte individ udvikler eller fastholdes i en situation, der er præget af uhensigtsmæssige livsomstændigheder.

Afhængig af målgruppens behov vil indsatsen ofte have karakter af at have ét eller flere af følgende formål:

• At engagere og involvere målgruppen i en ændring og udvikling af deres livsomstændigheder
• At påvirke og udvikle målgruppens normer i en positiv retning
• At splitte målgruppen

Tilbudene vil oftest forme sig som aktiviteter, der bidrager til at styrke og udvikle målgruppens so-cialisering og/eller personlighed.

De specifikke tilbud er karakteriseret ved at være organiseret i formaliserede samarbejder mellem Kulturdirektoratet og Socialdirektoratet.

Individorienterede tilbud (Målgruppe C+D+E)
De individorienterede tilbud retter sig mod en eller flere personer med særlige behov i en konkret børnefamilie. De individorienterede tilbud er karakteriseret ved, at der fra forvaltningens side enten på baggrund af barnets, den unges eller forældrenes henvendelse, eller på baggrund af forvaltnin-gens egne observationer, er gennemført en nærmere undersøgelse, hvor der foreligger en begrun-det stillingtagen til, at et eller flere af familiens medlemmer har behov for en særlig indsats for at afhjælpe en eller flere problemstillinger.
Undersøgelsen kan være udført enten i Kulturdirektoratets eller Socialdirektorats regi og som ud-gangspunkt med familiens accept og direkte involvering.

Sammenhæng mellem sektorer og indsatser
Det tværfaglige samarbejde er det centrale omdrejningspunkt for kommunens indsats over for børn og unge, når der er tale om at forebygge at problemer opstår eller når det enkelte tilbud ikke læn-gere kan modsvare barnet/den unges behov for særlig støtte.
Det tværfaglige samarbejde betyder i praksis, at forskellige faggrupper arbejder sammen omkring det samme barn, den unge eller hele familien med hver deres faglige tilgang, ekspertise og kompe-tence på tværs af de forskellige tilbud.
Målet er, gennem det tværfaglige samarbejde at styrke kvaliteten i en helhedsorienteret støtte til barnet, den unge eller familien i tråd med den Sammenhængende Børnepolitiks givne visioner, mål-sætninger, standarder og handleanvisninger.

Kulturdirektoratet    Socialdirektoratet

5. Målgruppen

I en debat om en sammenhængende børnepolitik er det vigtigt at holde sig for øje, at størstedelen af alle børn og unge overordnet set har det godt og fungerer fint med en høj grad af livskvalitet på stort set alle områder og får løst deres eventuelle problemer gennem den generelt forebyggende indsats. Dog er der en andel af børn og unge, som ikke trives hjemme og/eller i skolen, som ikke deltager i fritidsaktiviteter og som har en dårlig sundhedstilstand der har behov for den særlige støtte gennem den specifikke- og individorienterede indsats. Undersøgelser konkluderer således, at ca. 15 % af børn og unge befinder sig i en risikozone og har behov for særlig støtte i kortere eller længere perioder igennem deres opvækst.
 

  Ca. 85 %                ca. 15 %

   ca.7 %           ca. 5 %                          ca. 3%
Almindelige børn og unge Børn og unge med behov for særlig støtte
A B C D E
Almindelige børn/unge Børn/unge i fal-dende trivsel Børn/unge med særlige behov
(risikobørn) Truede børn/unge
(børn m. væsentlig behov for særlig støt-te) Børn/unge med massive problemer
(børn med åbenbar risiko for varig skade)

Barnet udvikler sig "almindeligt" både socialt, emotionelt, fysisk og intellektu-elt - med de almin-delige udsving i trivslen, der natur-ligt følger med. 
Barnet er udsat for lette (men konstan-te) belastninger og viser tegn på, at noget er galt

eller

Barnet er udsat for en større (men forbigående) belast-ning og viser tegn på, at noget er galt (barnet kan f.eks. være påvirket psy-kisk og socialt af en bestemt hændelse)
 
Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt f.eks. ved han-dicaps, spiseforstyr-relser m.m.

Barnet udviser sig-naler i form af psyki-ske reaktioner, ad-færdsreaktioner.

OG/ELLER 
Barnet er udsat for langvarig tung belast-ning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt
Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning.
Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne.
Personlighedsmæssig begyndende fejludvik-ling.

OG/ELLER 
Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt.
Barnet mistrives alvor-ligt,
- har psykiske lidel-ser,
- har kontakt-svaghed,
- har evt. et misbrug og/eller
- laver kriminalitet.
Barnet har varige ska-der i personligheden.

OG/ELLER
Forældreomsorgen er god
Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives.
Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsple-jerske, i daginstitu-tion, skole mv. Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl.  Forældrenes omsorg er god (f.eks. i rela-tion til handicappede børn).

eller

Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduce-ret (fordi de er psy-kisk syge, misbruge-re, udviklingshæm-mede eller udsat for aktuelle kriser som f.eks. sygdom, døds-fald, arbejdsløshed). Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes.

Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang.

 Forældreomsorgen mangler helt.
Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæs-sige faktorer.
Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virk-ning.
Tidsperspektiv - kort Tidsperspektiv - kort Tidsperspektiv - længerevarende til langvarigt Tidsperspektiv - lang-varigt Tidsperspektiv - meget langt
Problemerne klares i det daglige rum Problemerne kræver bistand fra andre Problemerne løses særlige steder

Generel indsats
 Specifik / individorienteret indsats

Børn og unge med særlige behov  (C) er dem, der i deres udvikling udsættes for enkelte forbigående psykosociale belastninger uden, at de på det pågældende tidspunkt er i stand til at reagere hensigtsmæssigt her. Disse børn/unge kan udvikle sig til at blive truede børn og unge, hvis de ikke får hjælp til at takle belastningerne. Det er vanskeligt at skønne over denne gruppes omfang, bl.a. fordi problemerne ofte er af forbigående karakter. En mindre del af denne gruppe kommer sig ikke positivt over belastningerne. De ender med andre ord i kategorierne de truede børn og unge og problembørn og -unge.

Truede børn og unge (D) har været og er udsat for belastninger gennem længere tid. De har ænd-ret adfærd og har egentlige trivsels - og tilpasningsvanskeligheder. Truede børn og unge kan udvikle permanente skader på personligheden, hvis de ikke får støtte til at fjerne belastningerne eller lærer at tackle dem. Denne gruppe vil ofte være synlige for offentlige instanser fx skolemyndigheder som børn og unge, der kræver en særlig indsats.

Børn og -unge med massive problemer (E) er dem, der tidligt og massivt har været udsat for belastninger og mangel på tilfredsstillelse af de grundlæggende behov i deres nære familiemiljø og i den tidlige kontakt med omsorgspersoner. De har fået varige skader på personligheden, må anses for marginaliserede og har brug for egentlig langvarig behandlingsmæssig indsats for i bedste fald at have udsigt til afgørende at ændre ved udviklingen.

6. Temaer i 2007

  Børn og unge med funktionsnedsættelser.

. Fra ung til voksen - Sammenhæng i tilbudene i overgangen fra skole til erhverv/uddannelse.

7. Afslutning

Frederiksberg Kommune har med udformningen af den Sammenhængende Børne- og ungepolitik taget første skridt til en fortløbende proces, hvor der kontinuerligt skal arbejdes med udvikling og tilpasning af politikken.

Effekten af politikken vil løbende blive evalueret og mål og indsatser revideret, således at børn og unge i Frederiksberg Kommune får det mest tidssvarende og meningsfulde tilbud.

8. Tilbud i Frederiksberg Kommune til børn og unge med særlige behov under Servicelovens bestemmelser.

Familieafdelingens åbne anonyme sociale rådgivning
Rådgivningen ydes som et anonymt og åbent tilbud til forældre, børn og unge, der alene søger råd-givning. Rådgivningen ydes som et åbent tilbud og indebærer, at alle frit skal kunne henvende sig alene med det formål at blive rådgivet. Adgangen til anonym rådgivning betyder, at der ikke kan stilles krav til den, der alene søger rådgivning, om at opgive navn eller andre data.

Familie- og ungerådgivningens psykologiske anonyme åbne rådgivning
Stockfletsvej 6,2. 2000 Frederiksberg.
Formålet med FFU's åbne rådgivning er at give familier mulighed for at få hjælp, således at de selv bliver i stand til at løse deres problemer gennem egne ressourcer og indenfor familiens rammer uden inddragelse af andre foranstaltninger.
Henvendelsen sker på familiens eget initiativ. 
Som en del af rådgivningen findes et specielt tilbud til unge fra 15 til 25 år. De unge kan ligeledes henvende sig på eget initiativ eller på opfordring af kammerater, forældre, eller andre voksne, der har kendskab til den unges problemer.

Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter åben anonym misbrugsrådgivning
Sdr. Fasanvej 2B, 2000 Frederiksberg
FKRC tilbyder alle borgere i Frederiksberg Kommune anonym rådgivning. Alle kan henvende sig og få en samtale med en behandlingsmedarbejder. Under samtalen kan man få råd og vejledning i forhold til misbrug, hvad enten det drejer sig om én selv, en pårørende eller andre. Såfremt den, der henvender sig, ønsker at være anonym, er rådgivningen ikke omfattet af reglerne vedr. notat-pligt jf. Offentlighedsloven.
Unge under 18 år kan således rette henvendelse og få råd og vejledning i FKRC uden at forældre-myndigheden inddrages i første omgang. Her vil der normalt være tale om 3-4 samtaler. Hvis der herefter bliver behov for at indlede et egentligt behandlingsforløb, skal forældremyndigheden give sin tilladelse og inddrages i behandlingen.

Indsatser inden for rusmiddelforebyggelse
Rusmiddelkonsulenten på Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter og SSP-konsulenterne  er centrale aktører i kommunens rusmiddelforebyggelse. Mange andre aktører er også i forbindelse med de truede unge ofte med et bredere fokus på de unges trivsel, idet misbrugsproblemer ofte hænger sammen med andre typer af risikoadfærd.
En række kommunale aktører har opsøgende arbejde blandt de unge i risikogruppen, således:
Klubpersonale, Gadepiloter, familie- og arbejdsmarkedsafdelingernes sagsbehandlere, boligsociale medarbejdere, m.fl. Disse medarbejdere er derfor centrale i forhold til at knytte kontakten til FKRCs behandlingstilbud og motivere de unge til at reflektere over deres brug af rusmidler.

 
Familieafdelingens foranstaltninger over for udsatte børn og unge
Serviceloven beskriver, at der skal laves en så tidlig indsats som muligt og så vidt muligt i hjemmet eller i nærmiljøet. En tidlig indsats forudsætter bl.a., at der arbejdes tværfagligt med disse børn, så den nødvendige viden er til stede. Målet med den tidlige indsats er at undgå, at problemerne vokser sig så store, at de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.
Barnet/den unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed, og at familien så vidt muligt skal inddrages i løsningen af barnets/den unges problemer for at sikre forståelse herfor. Dog signaleres det også, at et indgreb mod foræl-drenes vilje kan finde sted, hvis barnet eller den unges forhold tilsiger det.

Socialfaglig undersøgelse:
Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau, skal kommunen (Familieafdelingen) undersøge barnets/den unges forhold.
Afgørelse om iværksættelse af en undersøgelse af barnet eller den unges forhold skal træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaver og den unge, hvis denne er fyldt 15 år.
Undersøgelsen skal danne grundlag for at vurdere, om familien har behov for hjælpeforanstaltnin-ger og af hvilken art, disse bør være. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes en handleplan. Forældrenes ressourcer og udviklingsmuligheder sammenholdt med barnets behov er det centrale omdrejningspunkt i forhold til, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes.

I figuren nedenfor illustreres Familieafdelingens systematiske § 50-undersøgelse:
 

Forebyggende foranstaltninger i henhold til Servicelovens bestemmelser.

Når undersøgelsen er afsluttet og barnets/den unges og familiens behov er afdækket, har Familie-afdelingen en vifte af foranstaltnings- og hjælpemuligheder, som kan sættes ind.
Det er et generelt princip ved valg af foranstaltninger, at der skal vælges den eller de mindst ind-gribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer der er afdækket gennem un-dersøgelsen.
De forebyggende foranstaltninger som nævnes nedenfor skal i denne sammenhæng forstås som forebyggende i forhold til en anbringelse uden for hjemmet:

Konsulentbistand
Som forebyggende foranstaltning kan kommunen yde konsulentbistand og herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge en skole eller et andet uddannelsessted eller deltage i foreningsaktiviteter f.eks. sportsaktiviteter, spejder m.v.

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet
Kommunen kan ligeledes yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet til familier med behov for særlig og direkte støtte for at fungere bedre. Opgaven varetages af Familieafdelingens Fa-milievejledere. Sagsbehandler og familievejleder udarbejder i samarbejde med familien en handle-plan for indsatsen. Det øvrige netværk inddrages i det omfang, det er relevant.

Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer
Kommunen kan også yde psykologisk familiebehandling til familier med særlige vanskeligheder, hvor det vurderes, at de ikke vil profitere af en støtte i hjemmet. Dette sker gennem Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning og gennem Familieværkstedet, som er tilknyttet Familieinstitutionen Bülowsvej i forbindelse med behandling af misbrug varetages denne Frederiksberg Kommunes Råd-givningscenter. Endelig kan der anvendes eksterne behandlingsprojekter afhængig af familiens problemstilling.

Døgnophold for hele familien
En mulighed for kommunen er også at etablere et intensivt døgnophold for hele familien. Placering sker sædvanligvis på Familieinstitutionen Bülowsvejs Familieafdeling.

Aflastningsplejefamilie
Endvidere kan der iværksættes en aflastningsordning for barnet/den unge på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted. Målgruppen er børn og unge med sociale vanske-ligheder. Barnet/den unge har til hverdag ophold i eget hjem. De enkelte aflastningsophold kan strække sig fra 1-2 dage til 2-3 uger ad gangen, typisk weekender og ferieperioder.

Personlig rådgiver
Kommunen kan ligeledes udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge. Den personlige rådgivers opgave er at vejlede og rådgive om praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller den unge i opvæksten og/eller med hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår.

Fast kontaktperson
En anden mulighed er at udpege en fast kontaktperson for barnet/den unge og for hele familien. Målgruppen er børn og unge, hvor forældrene ikke har de nødvendige ressourcer til at være rele-vante voksenpersoner for deres børn. Den faste kontaktperson skal yde støtte på det nære person-lige plan over for den unge og familien samt sikre, at der foregår en positiv forandringsproces i fa-milien. Opgaven varetages af Allegården Ungdomscenters afdelingen Bøgen.

Praktiktilbud
Kommunen kan også beslutte at formidle et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetale en godtgørelse til den unge. Målgruppen er socialt bela-stede unge, der har problemer med at fastholde tilknytningen til uddannelsessystemet og at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælp.

Økonomisk tilskud til efterskoleophold
Kommunen kan også beslutte at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole, når for-ældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler hertil og når den unge har særlige behov

Døgnanbringelser:
Når der er truffet afgørelse om, at barnet/den unge skal anbringes udenfor hjemmet, skal der tages stilling til, hvilket anbringelsessted, der er det rigtige i forhold til at tilgodese barnets/den unges behov. Der kan her være tale om flere typer af anbringelsesmuligheder:

Socialpædagogiske opholdssteder
Anbringelse i socialpædagogiske opholdssteder betragtes som en vidtgående og intensiv behand-lingsmulighed for specielt unge over 15 år, der er belastet af: Kriminalitet, misbrug, udadreageren-de adfærd, svære psykiske vanskeligheder.
Opholdsstederne er private og har ofte fastboende voksne, som har ansvaret for det socialpædago-giske -, behandlingsmæssige - og evt. undervisningsmæssige indhold på stedet.
Beliggenhed rundt omkring i hele landet.

Familiepleje
Familieplejeanbringelser anvendes primært, når der er tale om spædbørn og mindre børn under 12 år, som forventes at skulle være anbragt i længere tid.

Kostskole
Tilbud om kost- og efterskoleophold gives til børn med kombinerede skole- og sociale vanskelighe-der. Typisk er det børn i alderen 7 til 14 år, som har brug for et miljøskift, men hvor de hjemlige forhold ikke er af en sådan karakter, at barnet skal anbringes i familiepleje eller på en døgninstituti-on.
Efterskole
Tilbud om efterskoleophold gives til unge i 9. og 10. klasse, som har særlige behov af skole- og/eller sociale årsager. De unge har brug for et miljøskift pga. de hjemlige forhold.

Anbringelse på døgninstitutioner
Døgninstitutioner anvendes til akutanbringelser, undersøgelser, korterevarende socialpædagogiske anbringelser for børn og unge i alderen fra 0 til 18 år samt behandlingsopgaver for børn i alderen fra 6 til 12 år.

Døgninstitutioner med beliggenhed på Frederiksberg

Allégårdens Ungdomscenter
Frederiksberg alle 48, 2000 Frederiksberg.

Selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune.
Målgruppe: Ungdomscentrets ungdomsafdeling skal sikre, at der altid er akutplads til rådighed, samt tilbyde individuelt tilpassede løsningsmodeller for de anbragte unge, herunder udføre observa-tionsopgaver. Der vil ofte være tale om unge med massive vanskeligheder.
Ungdomsafdeling 13 døgnpladser (14 - 18 år)
Hybelafdeling 7 døgnpladser (16 - 23 år)
Udslusningslejlighed 2 pladser
Bøgen (dagtilbud) 12 pladser
Smallegade (eget værelse med tilsyn 16 pladser)

Familieinstitutionen Bülowsvej
Bülowsvej 22, 1870 Frederiksberg C

Selvejende institution under Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune.
Familieinstitutionen Bülowsvej består af tre forskellige tilbud:

Børneafdeling (døgntilbud)
Målgruppe: Børn med behov for akut døgnophold m.h.p. omsorgs, observations- og behandlingsop-gaver, hvor forældrene ikke kan varetage barnets omsorg og udvikling.
10 akut/ obs. pladser(0 - 14 år)

Familieafdeling (døgntilbud)
Målgruppe: Familier(enlige/ par med børn eller gravide)med behov for støtte og vejledning samt hvor omsorgsevnen ønskes vurderet.
9 pladser til 3 familier med børn

Familieværksted (dagbehandlingstilbud)
Målgruppe: Familier, som ikke trives og /eller et eller flere af børnene har vanskeligheder.
16 pladser

Josephine Schneiders Hus
Rostrupsvej 3, 2000 Frederiksberg.

Selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune.
Målgruppe: Tilbud til de børn der har brug for en længerevarende anbringelse på institution. Børne-ne eller de unge har sociale, psykiske/og eller emotionelle vanskeligheder.
12 døgnpladser 8 - 15 år (på indskrivningstidspunktet)
Efterværnstilbud 18 - 23 år

Behandlingshjemmet Solbjerg
Sdr. Fasanvej 16, 2000 Frederiksberg

Selvejende institution med intern skole under Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune.
Målgruppe: Normaltbegavede børn med et omfattende behandlingsbehov i forhold til indlærings-mæssige, emotionelle og sociale problemstillinger.
16 døgnpladser, 6 - 12 år (på indskrivningstidspunktet).

Ungdomspensionen Jens Jessens Vej
Jens Jessens Vej 12, 2000 Frederiksberg.

Selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune.
Målgruppe: Unge, der har været udsat for forskellige former for omsorgssvigt gennem deres op-vækst og derfor har behov for særlig støtte for at sikre en fremadrettet og positiv udvikling hen imod voksenlivet.
Ungdomsafdelingen 12 døgnpladser, 14 til 18 år.
Hybelafdelingen, 5 døgnpladser, 16 til 23 år.

9. Sundhedstjenestens målrettede indsats over for børn og unge under lov om forebyggende sundhedsordninger.

Sundhedsplejen
Sundhedsplejens opgaver er rettet mod gravide, børn og børnefamilier og omfatter børn fra fødslen til og med undervisningspligtens ophør, men med vægt på udvalgte aldersgrupper. Endvidere har skoler (kommunale og private), SFO-ordninger, daginstitutioner og dagplejen mulighed for at søge råd og vejledning om generel sundhedsfremme - og forebyggelse. Via henvendelserne gives kon-kret vejledning om f.eks. smitsomme sygdomme og hygiejne/miljøforhold. I sager om børn med særlige behov arbejder sundhedsplejen sammen med relevante faggrupper i sundhedsvæsnet, soci-alforvaltning samt med personale på skoler og i daginstitutioner fx psykologer og talehørelærer.
Den kommunale sundhedstjeneste omfatter såvel individuelle som generelle indsatser over for børn og unge m.h.p. at fremme sundhed, forebygge sygdom og støtte de børn, der har særlige behov.
Sundhedstjenesten samles under Sundhedscentret den 1. marts 2007 og består herefter af 1 le-dende sundhedsplejerske, 1 børn- og ungelæge 2 teamledere og 24 sundhedsplejersker.

Sundhedsplejen har pligt til at rådgive og vejlede daginstitutioner og den kommunale dagpleje
om børns sundhed og trivsel samt konkret yde rådgivning vedrørende børn, som personalet finder, har specielle behov. Desuden skal sundhedsplejen yde rådgivning om bl.a. ernæring, hygiejniske forhold og forholdsregler ved forekomst af smitsomme sygdomme samt tidlige tegn på omsorgs-svigt.

Sundhedsplejerskens tilbud til småbørnsfamilier.
Hjemmebesøg til gravide kvinder og børn mellem 0-18 mdr.:
Besøg i graviditeten
Barselsbesøg
Øvrige besøg
Tilbydes når barnet er omkring 10 dage, 20 dage, 6 mdr., 8 mdr. og 1½ år.
Ekstra besøg/yderlig indsats
Tilbydes i begrænset omfang til familier, som skønnes at have særlig behov for yderligere rådgiv-ning og vejledning.
Mødregrupper
Tre gange inden for det første halve år inviterer sundhedsplejersken mødrene til et to timers møde.

Gruppetilbud som tilbydes i 2006
- Dansk talende mødre
- Engelsk talende mødre
- Tvillingefamilier
Aftalt konsultation:
Når der opstår et akut behov for vejledning hos familien

Sundhedsplejens tilbud til skoleelever.
Sundhedsplejerskernes kontakt til barnet/eleven foregår ved hjælp af sundhedssamtaler, sundheds-fremmende aktiviteter, samt sundhedspædagogiske aktiviteter og undersøgelser.
I sundhedsplejen er der udarbejdet vejledende standart beskrivelser på de forskellige aktiviteter.
Planlægningen af opgaverne tager sit afsæt i aktuelle sundhedsfremmende aktiviteter. Sundheds-plejersken har metodefrihed, og prioritering af opgaverne foregår ud fra en årsplan. Der udarbejdes hvert ½ år et resume, hvor der reflekteres over det sundhedspædagogiske, sundhedsfremmende arbejde, samt de funktionsundersøgelser der er foretaget.

Forældresamarbejdet foregår som hovedregel skriftligt, via den invitation eleverne får med hjem, og den skriftlige tilbagemelding som sundhedsplejersken udarbejder efter undersøgelsen/samtalen

Sundhedssamtaler, sundhedspædagogiske aktiviteter og undersøgelser;
I Børnehaveklasse, 1., 3., 5., 7., og 9.klasse (udskoling) og specialklasser.
I børnehaveklassen og i 1. klasse (Indskoling) inviteres forældrene med til samtalen/ undersøgel-sen. I 2., 4., 6., og 8. klasse ses børn med særlige behov.
Ved udskolingssamtalen i 9.klasse indgår også erhvervsrettede emner. ( motion, ergonomi, hørelse, syn, farvesyn, allergi m.m.)
Klasseundervisning
I samarbejde med klasselæreren kan sundhedsplejersken tilbyde undervisning i klassen.
Samtale i grupper, som supplement til den individuelle samtale kan sundhedsplejersken samle min-dre grupper til undervisning og vejledning.

Børneungelæge
a) Børneundersøgelser
Børneundersøgelserne tilrettelægges i samarbejde med sundhedsplejersken, der kender skolen. Sundhedsplejersken formidler tilbuddet til klasselærer og forældre, og hun sørger for den praktiske tilrettelæggelse (aftaler med klasselærer, indkaldelse af børn, booking af lokale mv.). Efter under-søgelsen kan der evt. være opfølgning ved børneungelæge eller sundhedsplejerske, information til klasselærer, henvisning til læge, fysioterapeut, PPR el. lign.

b) Rådgivning og vejledning om smitsomme sygdomme, hygiejne, sundhed, sikkerhed mv.
Skoler, daginstitutioner/dagpleje og forældre kan kontakte børneungelægen vedr. specifikke smit-somme sygdomme, ophobede sygdomstilfælde mv. Børneungelægen kan kontakte praktiserende læger, speciallæger/hospitalslæger eller embedslægen ved behov.

c) Sundhedsfremme og forebyggelse i øvrigt
Børneungelægen følger med i den nyeste forskning vedr. børnesundhed, og i udmeldinger fra Rege-ring, sundhedsmyndigheder m.fl. om sundhedsmæssige problemstillinger for børn mhp. forebyggel-sesinitiativer, indsamling af data mv.
 

10. Tilbud i Frederiksberg Kommune til børn og unge med særlige behov efter folkeskolelovens bestemmelser.

I Frederiksberg Kommune er der godt 80 daginstitutioner og 8 folkeskoler med tilhørende SFO (sko-le-fritids ordning), som et tilbud til alle børn i kommunen. Ved slutningen af 3. klasse får alle børn et tilbud om at gå i klub efter skoletid.

Skole- og fritidstilbud skal efter Folkeskolelovens bestemmelser tilgodese barnets ret til udvikling, skolegang og fritidsbeskæftigelse. Som et supplement til almentilbuddene, er der etableret en ræk-ke specialpædagogiske foranstaltninger på henholdsvis småbørns- og skoleområdet.

Når et barn tilbydes et specialpædagogisk tilbud, sker det efter en forudgående vurdering fra Pæ-dagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og efter samråd med barnets forældre. PPR yder efter behov pædagogisk og psykologisk rådgivning og vejledning om specialundervisning og anden specialpæ-dagogisk bistand for kommunens godt 15.000 børn og unge i alderen 0-18 år, samt deres familier. Den overordnede målsætning for PPR er at støtte barnet/den unge i det daglige miljø ved at yde rådgivning og vejledning til barnets primære netværk - hjemmet, daginstitutionen og/eller skolen.

I PPR på Frederiksberg er der ansat psykologer, fysioterapeuter, tale-høre-pædagoger samt social-rådgivere, der i et tæt tværfagligt samarbejde er med til at sikre, at kommunens børn og unge til-bydes en for dem optimal pædagogisk indsats i såvel skole- som daginstitutionsregi. PPR tilbyder, udover undersøgelser og vurderinger af børns særlige undervisningsbehov, rådgivning og vejledning til kommunens skoler, daginstitutioner og forældre.

 
Småbørn 0-7 år
Efter Folkeskolelovens § 4, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndt skolegangen. Daginstitutionstilbud til småbørn efter Lov om Social Service, er i Frede-riksberg Kommune en del af Kulturdirektoratets ressort. Der er oprettet ca. 80 daginstitutioner i kommunen.

På en række af kommunens daginstitutioner er der etableret målrettede pædagogiske tilbud eller afsat ekstra ressourcer til børn med særlige behov.

1) Særlige formålspladser
På 12 af kommunens daginstitutioner er der oprettet pladser med særligt formål, hvor man har fået tildelt ekstra ressourcer. Børn med særlige behov tilbydes en af disse pladser, efter at institutionens ledelse i samråd med forældrene, har forelagt sagen for visitationsudvalget. På baggrund af institu-tionens pædagogiske beskrivelse og PPR's eventuelle undersøgelse og vurdering træffer visitations-udvalget beslutning om at barnet tilbydes en plads med særligt formål efter aftale med barnets for-ældre.
Efter visitering af et barn, tilrettelægger daginstitutionen et særligt pædagogisk forløb for det enkel-te barn, og det pædagogiske personale har mulighed for supervision og/eller rådgivning fra PPRs psykologer, talepædagoger og fysioterapeuter.

Ekstra ressourcer
Institutionen kan søge om ekstra ressourcer i en kortere periode, til pædagogiske opgaver relateret til udsatte børn og børnegrupper, udviklingsmæssige problematikker, udredningsopgaver m.m.

2) Specialinstitutioner
Institutionerne Falkonérgårdens Børnehave og Skt. Thomas Sogns Menighedsbørnehave.
Der er hovedsaligt tale om børn, der har problemer med tale- og sprog samt generelle kommunika-tionsvanskeligheder.
Der er plads til 12 børn på Skt. Thomas og 18 på Falkonérgården.

Magnoliahuset (vidtgående specialpædagogisk bistand)
Magnoliahuset er en institution med plads til 24 børn med vidtgående handicaps. Børnene visiteres hovedsageligt til Magnoliahuset på baggrund af en lægelig eller en psykologisk og/eller talepæda-gogisk undersøgelse, med en vurdering af, at barnet har behov for et vidtgående tilbud.

Skoleelever, 7-18 år
På Frederiksberg er der 9 folkeskoler hvoraf en udelukkende har elever fra 7.-10. klasse. Folkesko-leområdet er opdelt i distrikter, og hvert barn er tilknyttet en distriktsskole. I henhold til Folkeskole-lovens § 20 og § 21 har den enkelte elev mulighed for at modtage specialundervisning på distrikts-skolen eller på en af kommunens specialforanstaltninger i form af specialskoler, særlige klasseræk-ker m.v.

Folkeskolens direkte aktører - lærere, skoleledere og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) - har bl.a. som udgangspunkt, at målet om en rummelig og inkluderende folkeskole sker i overens-stemmelse med folkeskolens mål; at sikre grundlæggende faglige kundskaber, sikre alsidig udvik-ling og sikre forståelse og accept af vigtigheden af det demokratiske fællesskab.

Når en elev har behov for en mere omfattende specialundervisning, end den skolens specialcenter kan tilbyde, kan den enkelte skoleleder kontakte PPR for råd og vejledning vedrørende de mere omfattende specialpædagogiske tilbud i kommunen. Frederiksberg Kommune har en række special-undervisningstilbud, hvor eleverne modtager hele deres samlede skoletilbud.

Visitationen til specialordningerne og -skolerne for elever i aldersgruppen 7-18 år med behov for særlig tilrettelagt undervisning foregår via visitationsudvalget, der er nedsat af Kulturdirektoratet og har PPR's ledende psykolog som formand. I udvalget sidder bl.a. repræsentanter for skolelederne samt en repræsentant fra Socialdirektoratets ledelsesgruppe.

Revisitation/visitation foretages mindst én gang årligt og besluttes på baggrund af handleplaner og vurderinger fra PPR's socialrådgivere og/eller psykologer i samarbejde med forældrene og eleven. I de sager, hvor socialdirektoratet overvejer en anbringelse uden for hjemmet, samarbejder direkto-raterne i udvalgene om at finde et samlet tilbud.
 

Foranstaltninger efter folkeskoleloven:

3) Enkeltintegrerede elever i den almindelige folkeskole
Efter folkeskolelovens lov om den vidtgående specialundervisning.

Elever kan modtage specialundervisning som 'enkeltintegreret' elev i den almindelige folkeskole. Det betyder, at eleven udover den daglige undervisning har minimum 12 specialundervisningstimer om ugen. Der er pt. ca. 5 enkeltintegrerede elever på kommunens folkeskoler.

4)  A-gruppen
Lindevangskolen
P.G. Ramms Allé 26
2000 Frederiksberg

Elevgruppe
A-gruppen er kommunens gruppeordning for elever med specifikke udviklingsforstyrrelser A- grup-pens elever er normaltbegavede og kan i stort omfang følge det almindelige faglige tilbud, som alle øvrige folkeskoleelever modtager. Eleverne kan have enten motoriske, perceptionelle (sansemæssi-ge) vanskeligheder eller opmærksomhedsforstyrrelser, eller have dysfunktioner på alle tre områder. Yderligere ses ofte afledte sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder.
Eleverne har behov for struktur og forudsigelighed i deres hverdag, og tilbuddet omfatter både un-dervisnings- og fritidstilbud.

Der er pt. 26 elever indskrevet i A-gruppen.

5)  C-sporet
Søndermarkskolen
Hoffmeyersvej 32
2000 Frederiksberg

Elevgruppe
 C-sporet er kommunens gruppeordning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne er forsinkede i deres sproglige og øvrige kognitive udvikling. Eleverne kan også ha-ve vanskeligheder med at forstå og indgå alderssvarende i sociale og emotionelle sammen-hænge. Til C-sporets elever er der desuden tilknyttet et særligt tilrettelagt SFO-tilbud.

Der er pt. 44 elever indskrevet på C-sporet

6)  L-sporet
Skolen på La Cours Vej
La Cours Vej 2
2000 Frederiksberg

Elevgruppen
L-sporet er en specialklasserække for normaltbegavede elever med omfattende læse/stave vanske-ligheder. Eleverne modtager hele deres undervisning som en specialpædagogisk foranstaltning.

Der er pt. 25 elever indskrevet på L-sporet.

7)  Sofus Franck Skolen og fritidshjemmet Sofus (vidtgående specialundervisning)
Sofus Francks Vænge 32
2000 Frederiksberg

Elevgruppen
Skolen er etableret for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og gennemgribende udvik-lingsforstyrrelser (jf. folkeskolelovens § 21). Skolen er delt op i et helhedstilbud (heldagsskole) og et skoletilbud, med tilknyttet specialfritidshjem - Sofus.

Der er pt. 46 elever indskrevet i Sofus Franck Skolens skoletilbud og 43 i helhedstilbuddet.

8)  Frederikskolen (Heldagsskole)
Sofus Francks Vænget 30
2000 Frederiksberg

Elevgruppen
På Frederikskolen er elever fra børnehaveklasse til 9. kl. Skolen modtager elever der er normaltbe-gavede, men med omfattende adfærdsproblemer der kan have baggrund i sociale og/eller følelses-mæssige vanskeligheder. Eleverne har behov for en sammenhængende og velkendt hverdag med tydelige og autentiske voksne omkring sig. Alle elever har tidligere haft vanskeligheder med at væ-re sammen med de øvrige børn i en klasse eller børnehavegruppe, og de har modtaget andre særli-ge tilbud, som kun periodevis har kunnet afhjælpe problemerne, før de har fået plads på Frede-rikskolen. Eleverne modtager både undervisnings- og fritidstilbud på Frederikskolen.

Der er pt. 22 elever indskrevet på Frederikskolen.

9)  Ungdomsskolen (Gruppe 3)
Sofus Francks Vænge 30
2000 Frederiksberg
Elevgruppe
For unge der med behov for en alternativ skolegang fra 8-10 klasse. Eleverne visiteres til Ungdoms-skolens Gruppe 3, når de efter en specialpædagogisk indsats i den almindelige folkeskole stadig ikke trives og dermed ofte kommer i alvorlige vanskeligheder i forhold til andre elever, de faglige og sociale krav, folkeskolen stiller og til de voksne omkring dem.

Der er pt. 11 elever indskrevet i Ungdomsskolens Gr.3

10)  Christianskolen
Svanemosegårdsvej 10
1967 Frederiksberg C

Elevgruppe
Normaltbegavede unge som ikke fungerer i de sammenhænge, der er knyttet til det almindelige skoletilbud.

Det er unge med omfattende miljøvanskeligheder, der i skoleforløbet kan have resulteret i udebli-velse fra skolen og konflikter med kammerater og lærere.

Der er pt. 17 elever indskrevet på Christianskolen.

11)  10. erhvervsklasse (Tre Falke Skolen)
Sønderjyllands Allé 2
2000 Frederiksberg

Elevgruppe
Erhvervsklassen er en 10. klasse for elever, der vil have gavn af en anderledes og mindre boglig undervisningsform, end de er vant til. Klassen er typisk sammensat af elever, der af den ene eller den anden årsag har vanskeligheder med at tilegne sig nyt undervisningsstof og har haft deres sko-legang i en af kommunens specialklasserækker.

Der er pt. 11 elever indskrevet i 10. erhvervsklasse.

11. Eksisterende samarbejdsorganer på tværs:

For at sikre koordinering og samarbejde i opgaveløsningen, er der imellem direktoraterne etableret en række samarbejdsorganer:

Individorienterede visitationsudvalg:

Visitationsudvalg for børn fra 0-7 år med særlige behov (Daginstitutionsområdet)
Visitationsudvalget er sammensat med repræsentation fra PPR, repræsentanter fra institutioner/ skoler og fra Socialdirektoratet. Sundhedstjenesten er repræsenteret i visitationsudvalget for de 0- 7 årige. Den pædagogiske konsulent for specialområdet fungerer som udvalgets formand.

Visitationsudvalg for elever mellem 7-18 år (Skoleplacering)
Kulturdirektoratets visitationsudvalg for elever med behov for et særligt tilrettelagt undervisnings-tilbud.
Udvalget er sammensat således:
Den psykologfaglige leder (formand), ledelsesrepræsentanter fra Kultur- og Socialdirektorat, Skole-lederkredsen er repræsenteret ved Ungdomsskolen, Frederikskolen, Christianskolen og en valgt repræsentant fra skolelederkredsen og Kurator.

Socialdirektoratets visitationsudvalg

Det er visitationsudvalgets opgave at yde den fornødne rådgivning og støtte til sagsbehandlere i sagsarbejdet vedr. de konkrete børnefamiliesager og træffe afgørelse om iværksættelse af en ræk-ke af de mest indgribende foranstaltninger. Visitationsudvalget skal i den forbindelse sikre den for-nødne koordinering og prioritering i forhold til de kendte foranstaltninger. Visitationsudvalget afhol-der møde hver mandag.
Udvalget er sammensat således:
Visitationsudvalgets faste repræsentanter er ledelsesrepræsentanter fra Familieafdelingen, den le-dende psykolog fra Familie- og Ungerådgivningen, lederen af PPR fra Kulturdirektoratet og den sagsbehandler der har ansvaret for sagen.

12. Koordinerende samarbejdsorganer

Der findes en lang række samarbejdsorganer på tværs af sektorer og direktorater. Nedenstående oplistning er ikke fyldestgørende, men eksempler på eksisterende samarbejdsflader:
 
SSK-udvalg (Skole, Social -kontaktudvalget)
Udvalget består af ledelsesrepræsentanter fra henholdsvis Kulturdirektoratet og Socialdirektoratet.
Der er udarbejdet en række samarbejdsaftaler i forbindelse med godkendelse og iværksættelse og betaling af særligt tilrettelagte skoletilbud
SSP - Koordinationsgruppen
Udvalget består af repræsentanter fra Kulturdirektoratet, Socialdirektoratet, Teknisk Direktorat og Politiet
SSP - Tirsdag Obs-gruppe
Udvalget består af ledelsesrepræsentanter fra Familieafdelingen, en SSP- konsulent, Lederen af Gadepiloterne og repræsentanter fra Politiet kriminalpræventive afdeling samt nærpolitiet.
SSP - netværksgrupper i distrikt Nord, Øst og Vest
Grupperne består af repræsentanter fra Socialdirektoratet, Kulturdirektoratet, Teknisk direktorat og politiet
Svangreomsorg - Lokalt tværfagligt team
Udvalget består af ledelsesrepræsentanter fra Familieafdelingen, Sundhedsplejen, Frederiksbergs Hospitals fødeafdeling, barselsgang og jordemoderafdeling samt en praktiserende læge.
Samarbejdet vedr. børn af psykisk syge forældre
Udvalget består af repræsentanter fra henholdsvis Socialdirektoratet og Frederiksberg Hospitals Voksen psykiatriskafdeling
Samarbejdet vedr. børn af forældre med alkoholproblemer
Udvalget består af repræsentanter fra henholdsvis Kulturdirektoratet, Socialdirektoratet og Alkohol enheden (HS)
Familieafdelingen og Alkoholenheden yder derudover hinanden gensidig supervision hver anden måned.
Samarbejdet vedr. børn i stofmisbrugsfamilier
Udvalget består af repræsentanter fra Familieafdelingens ledelse og FKRC`S ledelse
Der foreligger en samarbejdsaftale, herunder en præcisering af ansvars og kompetenceområder
Samarbejdet vedr. unge med misbrugsproblemer
Udvalget består af repræsentanter fra Familieafdelingens ledelse og FKRC`S ledelse
Der foreligger en samarbejdsaftale, herunder en præcisering af ansvars og kompetenceområder
Handicapteam
Teamet består af medlemmer fra specialkonsulentgruppen i Familieafdelingen, institutionsleder, PPR og sundhedsplejen
Samarbejdet mellem Sundhedsplejen og Familieafdelingen
Familieafdelingens børnesagsbehandlere mødes distriktsvis med Sundhedsplejen ca. hver 2 til 3 måned

13. Standarder for sagsbehandling

Der er i anbringelsesreformen lovgivet om, at de politiske målsætninger skal være synlige og tyde-lige i form af 5 standarder for sagsbehandlingen. Standarderne omfatter:
 Tidlig indsats i forhold til børn og unge med særlig behov for støtte
 Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge
 Inddragelse af øvrige familie og netværk
 Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år
 Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen
Der henvises til bilagsdelen.
 

Standard for tidlig indsats
Krav og forventninger til arbejdsgange i forbindelse med tidlig indsats
Politisk vision:
  Børn og unge, der har behov for hjælp, skal opleve rummelighed og opleve, at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret.
Børn med behov for særlig støtte skal gives mulighed for at modtage denne indenfor normalsy-stemets rammer, så længe det vurderes at være i barnets udviklings- og trivselsmæssige inte-resse.
  Børn og unge med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne har krav på ligevær-dighed og ligestilling og et liv så tæt på 'det normale' som muligt.
Børn med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne sikres et fagligt relevant og udviklende skole-/daginstitutionstilbud under hensyntagen til kvalitetskrav som geografisk afstand, faglig kvalitet samt familiens og barnets behov.
  Indsatsen overfor barnet tilrettelægges i respekt for forældrenes ansvar og myndig-hed.
Indsatser og tilbud søger at fremme, synliggøre og udvikle børnenes og forældrenes ressourcer.
  Familier og børn med særlige behov har krav på en tidlig indsats.
Børn og familier tilbydes hjælp fra relevante fagpersoner så tidligt som muligt efter opstået be-hov.
  Forældre og børn skal opleve sammenhæng i indsatsen og opleve tydelighed i sags-behandlingen.
Forældre og børn skal altid vide, hvem der gør hvad i en sag, og hvor de kan henvende sig.
  Når børn og unge viser tegn på mistrivsel, skal deres nærmiljø inddrages.
Børn og unges mulighed for støtte i nærmiljøet i forhold til skole, uddannelse, venner, fritid og familie skal altid afdækkes.
 Børn og unge skal sikres, at der er fokus på deres samlede livssituation.
Børns samlede livssituation indtænkes i valget af indsats. Der er løbende fokus på unges særlige vilkår, og deres medindflydelse vægtes højt.
Metoder, initiativer og forvaltningsmæssige formkrav til realisering af den politiske visi-on:
Frederiksberg Kommune har valgt Integrated Children System (ICS) som metode i sagsbehandlin-gen og digitaliseringen af sagsbehandlingen (DUBU) udgør sammen med ICS kommunens standar-der for børne/familie arbejdet i Familieafdelingen.
Frederiksberg Kommune indgår sammen med Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og 5 andre kommuner i udviklingen af ICS samt det samlede digitaliseringsprojekt for udsatte børn og unge.
ICS-modellen er et referencesystem som anvendes i sagsbehandlingen i deres perspektiv på børn og unges udvikling og hvad der påvirker børn og unges udvikling og udviklingsmuligheder i forbin-delse med § 50-undersøgelsen.
Modellen er opstillet som en trekant (Velfærdstrekanten) med følgende 3 hovedområder:

1. Barnets udvikling og udviklingsbehov
2. Forældrenes evne eller kompetence til at klare forældrerollen
3. Forældrenes baggrund, familiens funktion og historie samt netværk og nære omgivelser

Trekanten er baseret på et helhedssyn på børns udvikling.
Alle sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge og deres familier arbejder fra 1. februar 2007 med ICS og DUBU.
ICS-modellen sikrer en løbende inddragelse af barnet, forældrene og øvrige samarbejdspartnere og netværkspersoner.

I Fortsættelse af ovenstående er der i maj 2005 i samarbejde med Kulturdirektoratet udarbejdet en Handleguide "Sådan gør du - om samarbejde og underretningspligt, når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp"
Handleguiden er en vejledning til samtlige medarbejdere i Frederiksberg Kommune, der arbejder med børn og unge om, hvornår der er grund til bekymring og hvorledes der sker underretning til Familieafdelingen samt det tværsektorielle arbejde.
 
Mål for indsatsen:
Med udgangspunkt i Handleguiden samt ICS-modellen er målet at bekymring omkring det enkelte barns adfærd opfanges så tidligt som muligt med henblik på at der handles i forhold til barnets vanskeligheder.
Handleguiden anviser hvilke bekymringssignaler hos børn og unge medarbejderne skal være op-mærksomme på.
 
Evaluering:
Gennem det systematiske ledelsestilsyn følges der op på at der er foretaget de fornødne sagsbe-handlingsskridt omkring iværksættelse af undersøgelse, afholdelse af netværksmøder, inddragelse af forældre, børnesamtale mv.

Dato for godkendelse:  1.1.2007
Dato for revision: 1.1.2009

Standarder for inddragelse af
forældremyndighedsindehaveren og barnet
Krav og forventninger til arbejdsgange i forbindelse med inddragelse af forældremyndighedsinde-haveren og barnet
Politisk vision:
  Børn og unge, der har behov for hjælp, skal opleve rummelighed og opleve, at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret.
Børn med behov for særlig støtte skal gives mulighed for at modtage denne indenfor normalsy-stemets rammer, så længe det vurderes at være i barnets udviklings- og trivselsmæssige inte-resse.
  Børn og unge med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne har krav på ligevær-dighed og ligestilling og et liv så tæt på 'det normale' som muligt.
Børn med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne sikres et fagligt relevant og udviklende skole-/daginstitutionstilbud under hensyntagen til kvalitetskrav som geografisk afstand, faglig kvalitet samt familiens og barnets behov.
  Indsatsen overfor barnet tilrettelægges i respekt for forældrenes ansvar og myndig-hed.
Indsatser og tilbud søger at fremme, synliggøre og udvikle børnenes og forældrenes ressourcer.
  Familier og børn med særlige behov har krav på en tidlig indsats.
Børn og familier tilbydes hjælp fra relevante fagpersoner så tidligt som muligt efter opstået be-hov.
  Forældre og børn skal opleve sammenhæng i indsatsen og opleve tydelighed i sags-behandlingen.
Forældre og børn skal altid vide, hvem der gør hvad i en sag, og hvor de kan henvende sig.
  Når børn og unge viser tegn på mistrivsel, skal deres nærmiljø inddrages.
Børn og unges mulighed for støtte i nærmiljøet i forhold til skole, uddannelse, venner, fritid og familie skal altid afdækkes.
 Børn og unge skal sikres, at der er fokus på deres samlede livssituation.
Børns samlede livssituation indtænkes i valget af indsats. Der er løbende fokus på unges særli-ge vilkår, og deres medindflydelse vægtes højt.
Metoder, initiativer og forvaltningsmæssige formkrav til realisering af den politiske visi-on:
Frederiksberg Kommune har valgt Integrated Children System (ICS) som metode i sagsbehandlin-gen og digitaliseringen af sagsbehandlingen (DUBU) udgør sammen med ICS kommunens standar-der for børne/familie arbejdet i Familieafdelingen.
Frederiksberg Kommune indgår sammen med Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og 5 andre kommuner i udviklingen af ICS samt det samlede digitaliseringsprojekt for udsatte børn og unge.
ICS-modellen er et referencesystem som anvendes i sagsbehandlingen i deres perspektiv på børn og unges udvikling og hvad der påvirker børn og unges udvikling og udviklingsmuligheder i forbin-delse med § 50-undersøgelsen.
Modellen er opstillet som en trekant (Velfærdstrekanten) med følgende 3 hovedområder:

1. Barnets udvikling og udviklingsbehov
2. Forældrenes evne eller kompetence til at klare forældrerollen
3. Forældrenes baggrund, familiens funktion og historie samt netværk og nære omgivelser

Trekanten er baseret på et helhedssyn på børns udvikling.
Alle sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge og deres familier arbejder fra 1. februar 2007 med ICS og DUBU.
ICS-modellen sikrer en løbende inddragelse af barnet, forældrene og øvrige samarbejdspartnere og netværkspersoner.
• • •
Forældre og børn er medaktører i forhold til sagsbehandlingen. Det betyder:
 De skal have medindflydelse på sagsforløbet
 De skal være medbestemmende på mål for indsatsen
Uagtet på hvilket niveau familien deltager, skal inddragelse baseres på en løbende dialog mellem familie og behandler, der sikrer, at familien informeres og medinddrages.
Fokus på barnet
Det er vigtigt, at der holdes fokus på barnet og handles ud fra hensynet til barnets bedste. Red-skaber hertil er:
 Børnesamtalen
 Barnets perspektiv
Forvaltningsmæssige krav til sagsbehandlingen
Forældremyndighedsindehaveren og barnet inddrages under hele indsatsen i følgende faser:
 Henvendelse og vurdering
 Afklaring
 § 50-undersøgelse
 Udarbejdelse af handleplan
 Afgørelse
 Iværksættelse
 Opfølgning og revurdering af handleplan
 Afslutning
Henvendelse og vurdering
Forældremyndighedsindehaveren og barnet skal føle sig mødt, anerkendt og taget alvorligt via dialog og tillid.
Formålet med inddragelse er at få de rigtige oplysninger til at lægge til grund for sagen og styrke retssikkerheden for forældre og barn
Forældre kan indbydes til netværksmøder med tværfaglig deltagelse.

Afklaring
Forældre og barn skal være bekendt med det materiale og de beskrivelser, forvaltningen ligger inde med eller ønsker at indhente. Sagens akter gennemgås sammen med dem, og der udleveres kopi af sagsakter, i det omfang forældre og/eller barnet ønsker det.

Der indhentes samtykke til det videre forløb.

§ 50-undersøgelse
Forældremyndighedsindehaveren og barnet inddrages i § 50-undersøgelse for at sikre, at alle rele-vante oplysninger indhentes.

Udgangspunktet for inddragelsen er, at forældre og barnet nu engang er de bedste til at fortælle deres egen historie. Samtlige oplysninger skal bruges konstruktivt og fremadrettet.
Metoder:
 Samtale med barnet
 Samtale med forældre

Oplysninger fra § 50-undersøgelsen samt vurderingen af det videre forløb gennemgås med foræl-dre og barn.

Det skal sikres, at alle oplysninger, som forældremyndighedsindehaveren eller barnet ikke selv har bidraget med, er familien bekendt.

Udarbejdelse af handleplan
Forældre og barn skal selv have mulighed for at komme med bud på mål for indsatsen, således at de følger sig forpligtede og betydningsfulde i forhold til løsning af problemer. Herved kan der ska-bes mulighed for et positivt samarbejde om at løse barnets problem.

Afgørelse
Forinden der træffes afgørelse om iværksættelse af foranstaltning skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom.

Metode:
 Børnesamtalen
Forældre og unge over 15 år skal informeres skriftligt om afgørelsen.

Iværksættelse

Afhængig af foranstaltningens karakter tilrettelægges samarbejdet med forvaltningen, forældre, barnet og foranstaltningen. Formålet er:

 Præsentation af rammer og indhold for foranstaltningen
 Forventningsafstemning
 Planlægning af det videre forløb

Opfølgning og revurdering af handleplan
Hver gang der foretages opfølgning og revurdering af handleplan, inddrages forældre og/eller den barnet ved samtaler.

Afslutning - foranstaltningens ophør
Ved afslutning eller afbrydelse af en foranstaltning skal forældre og barnet inddrages. Det sker skriftligt eller ved samtale.
Mål for indsatsen:
 Fra 1. februar 2007 anvendes der i alle sager undersøgelsesskemaerne udviklet i ICS-modellen.
 Fra januar 2007 skal der i alle journalsager være notat for samtaler med forældremyndigheds-indehaver og barnet.
 I alle sager skal forældrene altid have information (skriftligt eller mundtligt) om afklaringsfa-sens resultat (afsluttes, henvises eller går sagen videre til en § 50-undersøgelse)
Evaluering:
Som led i det systematiske ledelsestilsyn kontrolleres det, at der foreligger dokumentation for samtaler med forældre og barnet samt information om afklaringsfasens resultat.

Dato for godkendelse 1.1.2007
Dato for revision 1.1.2009

Standarder for inddragelse af familie og netværk
Krav og forventninger til arbejdsgange i forbindelse med inddragelse af familie og netværk
Politisk vision:
  Børn og unge, der har behov for hjælp, skal opleve rummelighed og opleve, at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret.
Børn med behov for særlig støtte skal gives mulighed for at modtage denne indenfor normalsy-stemets rammer, så længe det vurderes at være i barnets udviklings- og trivselsmæssige inte-resse.
  Børn og unge med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne har krav på ligevær-dighed og ligestilling og et liv så tæt på 'det normale' som muligt.
Børn med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne sikres et fagligt relevant og udviklende skole-/daginstitutionstilbud under hensyntagen til kvalitetskrav som geografisk afstand, faglig kvalitet samt familiens og barnets behov.
  Indsatsen overfor barnet tilrettelægges i respekt for forældrenes ansvar og myndig-hed.
Indsatser og tilbud søger at fremme, synliggøre og udvikle børnenes og forældrenes ressourcer.
  Familier og børn med særlige behov har krav på en tidlig indsats.
Børn og familier tilbydes hjælp fra relevante fagpersoner så tidligt som muligt efter opstået be-hov.
  Forældre og børn skal opleve sammenhæng i indsatsen og opleve tydelighed i sags-behandlingen.
Forældre og børn skal altid vide, hvem der gør hvad i en sag, og hvor de kan henvende sig.
  Når børn og unge viser tegn på mistrivsel, skal deres nærmiljø inddrages.
Børn og unges mulighed for støtte i nærmiljøet i forhold til skole, uddannelse, venner, fritid og familie skal altid afdækkes.
 Børn og unge skal sikres, at der er fokus på deres samlede livssituation.
Børns samlede livssituation indtænkes i valget af indsats. Der er løbende fokus på unges særli-ge vilkår, og deres medindflydelse vægtes højt.
Metoder, initiativer og forvaltningsmæssige formkrav til realisering af den politiske visi-on:
Frederiksberg Kommune har valgt Integrated Children System (ICS) som metode i sagsbehandlin-gen og digitaliseringen af sagsbehandlingen (DUBU) udgør sammen med ICS kommunens standar-der for børne/familie arbejdet i Familieafdelingen.
Frederiksberg Kommune indgår sammen med Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og 5 andre kommuner i udviklingen af ICS samt det samlede digitaliseringsprojekt for udsatte børn og unge.
ICS-modellen er et referencesystem som anvendes i sagsbehandlingen i deres perspektiv på børn og unges udvikling og hvad der påvirker børn og unges udvikling og udviklingsmuligheder i forbin-delse med § 50-undersøgelsen.
Modellen er opstillet som en trekant (Velfærdstrekanten) med følgende 3 hovedområder:

1.  Barnets udvikling og udviklingsbehov
2. Forældrenes evne eller kompetence til at klare forældrerollen
3. Forældrenes baggrund, familiens funktion og historie samt netværk og nære om-givelser

Trekanten er baseret på et helhedssyn på børns udvikling.
Alle sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge og deres familier arbejder fra 1. februar 2007 med ICS og DUBU.
ICS-modellen sikrer en løbende inddragelse af barnet, forældrene og øvrige samarbejdspartnere og netværkspersoner.
• • •
Inddragelse i afklaringsfasen
Der skal vurderes, om der findes ressourcer i familien og/eller det private netværk, der kan bidra-ge til løsning af problemet.

 Møde med forældremyndighedsindehaver for at afdække problemstilling og ressourcer i familie og netværk
 Samtale med barnet/den unge
 Netværksmøde med inddragelse af det professionelle og private netværk

Inddragelse i § 50-undersøgelse
I forbindelse med § 50-undersøgelsen afdækkes muligheder og eventuelle barrierer i familien og netværket. Det kan ske ved:
 Samtaler med relevante familiemedlemmer og personer i netværket
 Skriftlige udtalelser fra personer i netværket
 Samtale med barnet/den unge
Mål for indsatsen:
Inddragelse i afklaringsfasen
 Der skal i alle sager, der går videre i afklaringsfasen fra januar 2007, foreligge notat i journalen om overvejelser og beslutning i forbindelse med inddragelse af relevant netværk.

Inddragelse i § 50-undersøgelse
 Med virkning fra 1. januar 2007 skal der i alle sager foreligge notat i journalen om overvejelser og beslutning i forbindelse med inddragelse af familie og relevant netværk. Dette sker ved at ICS-trekantens vandrette linie er udtømmende beskrevet.
Evaluering:
Evaluering af de opstillede mål foregår som led i det systematiske ledelsestilsyn.
Der måles endvidere på antallet af etablerede netværksanbringelser.
Dato for godkendelse 1.1.2007
Dato for revision 1.1.2009
 

 Standard for indsats i forhold til unge over 15 år
Krav og forventninger til arbejdsgange i forbindelse med indsats i forhold til unge over 15 år
Politisk vision:
  Børn og unge, der har behov for hjælp, skal opleve rummelighed og opleve, at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret.
Børn med behov for særlig støtte skal gives mulighed for at modtage denne indenfor normalsy-stemets rammer, så længe det vurderes at være i barnets udviklings- og trivselsmæssige inte-resse.
  Børn og unge med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne har krav på ligevær-dighed og ligestilling og et liv så tæt på 'det normale' som muligt.
Børn med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne sikres et fagligt relevant og udviklende skole-/daginstitutionstilbud under hensyntagen til kvalitetskrav som geografisk afstand, faglig kvalitet samt familiens og barnets behov.
  Indsatsen overfor barnet tilrettelægges i respekt for forældrenes ansvar og myndig-hed.
Indsatser og tilbud søger at fremme, synliggøre og udvikle børnenes og forældrenes ressourcer.
  Familier og børn med særlige behov har krav på en tidlig indsats.
Børn og familier tilbydes hjælp fra relevante fagpersoner så tidligt som muligt efter opstået be-hov.
  Forældre og børn skal opleve sammenhæng i indsatsen og opleve tydelighed i sags-behandlingen.
Forældre og børn skal altid vide, hvem der gør hvad i en sag, og hvor de kan henvende sig.
  Når børn og unge viser tegn på mistrivsel, skal deres nærmiljø inddrages.
Børn og unges mulighed for støtte i nærmiljøet i forhold til skole, uddannelse, venner, fritid og familie skal altid afdækkes.
 Børn og unge skal sikres, at der er fokus på deres samlede livssituation.
Børns samlede livssituation indtænkes i valget af indsats. Der er løbende fokus på unges særli-ge vilkår, og deres medindflydelse vægtes højt.
Metoder, initiativer og forvaltningsmæssige formkrav til realisering af den politiske visi-on:
Frederiksberg Kommune har valgt Integrated Children System (ICS) som metode i sagsbehandlin-gen og digitaliseringen af sagsbehandlingen (DUBU) udgør sammen med ICS kommunens standar-der for børne/familie arbejdet i Familieafdelingen.
Frederiksberg Kommune indgår sammen med Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og 5 andre kommuner i udviklingen af ICS samt det samlede digitaliseringsprojekt for udsatte børn og unge.
ICS-modellen er et referencesystem som anvendes i sagsbehandlingen i deres perspektiv på børn og unges udvikling og hvad der påvirker børn og unges udvikling og udviklingsmuligheder i forbin-delse med § 50-undersøgelsen.
Modellen er opstillet som en trekant (Velfærdstrekanten) med følgende 3 hovedområder:

1. Den unges udvikling og udviklingsbehov
2. Forældrenes evne eller kompetence til at klare forældrerollen
3. Forældrenes baggrund, familiens funktion og historie samt netværk og nære omgivelser

Trekanten er baseret på et helhedssyn på børns udvikling.
Alle sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge og deres familier arbejder fra 1. februar 2007 med ICS og DUBU.
ICS-modellen sikrer en løbende inddragelse af den unge, forældrene og øvrige samarbejdspartnere og netværkspersoner.
• • •
Sagsbehandleren skal i forhold til de unge afdække de specifikke forhold, der kan gøre sig gælden-de for aldersgruppen. Der er derfor særlige temaer, der skal beskrives i en § 50-undersøgelse:
 Risiko for en evt. anbringelse udenfor eget hjem kan bryde sammen
 Forholdet til kammerater og andre relationer i nærmiljøet
 Hvorledes skole og uddannelsesmæssige forhold tilgodeses
 Den unges egne ønsker og motivation
 Behovet for foranstaltninger udover det 18. år
Mål for indsatsen:
 At antallet af anbringelser for over 15-årige (normalområdet) i opholdssteder reduceres med 10 % i 2007 og fastholdes i 2008. (fra 25 pr. 1.1.2007 til 22 pr. 31.12.2008).

Evaluering:
Der udarbejdes månedlige opgørelser over antallet af anbragte.

Dato for godkendelse: 1.1.2007
Dato for revision: 1.1.2009

Standarder for opfølgning og evaluering
Krav og forventninger til arbejdsgange i forbindelse med opfølgning og evaluering
Politisk vision:
  Børn og unge, der har behov for hjælp, skal opleve rummelighed og opleve, at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret.
Børn med behov for særlig støtte skal gives mulighed for at modtage denne indenfor normalsy-stemets rammer, så længe det vurderes at være i barnets udviklings- og trivselsmæssige inte-resse.
  Børn og unge med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne har krav på ligevær-dighed og ligestilling og et liv så tæt på 'det normale' som muligt.
Børn med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne sikres et fagligt relevant og udviklende skole-/daginstitutionstilbud under hensyntagen til kvalitetskrav som geografisk afstand, faglig kvalitet samt familiens og barnets behov.
  Indsatsen overfor barnet tilrettelægges i respekt for forældrenes ansvar og myndig-hed.
Indsatser og tilbud søger at fremme, synliggøre og udvikle børnenes og forældrenes ressourcer.
  Familier og børn med særlige behov har krav på en tidlig indsats.
Børn og familier tilbydes hjælp fra relevante fagpersoner så tidligt som muligt efter opstået be-hov.
  Forældre og børn skal opleve sammenhæng i indsatsen og opleve tydelighed i sags-behandlingen.
Forældre og børn skal altid vide, hvem der gør hvad i en sag, og hvor de kan henvende sig.
  Når børn og unge viser tegn på mistrivsel, skal deres nærmiljø inddrages.
Børn og unges mulighed for støtte i nærmiljøet i forhold til skole, uddannelse, venner, fritid og familie skal altid afdækkes.
 Børn og unge skal sikres, at der er fokus på deres samlede livssituation.
Børns samlede livssituation indtænkes i valget af indsats. Der er løbende fokus på unges særli-ge vilkår, og deres medindflydelse vægtes højt.
Metoder, initiativer og forvaltningsmæssige formkrav til realisering af den politiske visi-on:
Frederiksberg Kommune har valgt Integrated Children System (ICS) som metode i sagsbehandlin-gen og digitaliseringen af sagsbehandlingen (DUBU) udgør sammen med ICS kommunens standar-der for børne/familie arbejdet i Familieafdelingen.
Frederiksberg Kommune indgår sammen med Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og 5 andre kommuner i udviklingen af ICS samt det samlede digitaliseringsprojekt for udsatte børn og unge.
ICS-modellen er et referencesystem som anvendes i sagsbehandlingen i deres perspektiv på børn og unges udvikling og hvad der påvirker børn og unges udvikling og udviklingsmuligheder i forbin-delse med § 50-undersøgelsen.
Modellen er opstillet som en trekant (Velfærdstrekanten) med følgende 3 hovedområder:

1. Barnets udvikling og udviklingsbehov
2. Forældrenes evne eller kompetence til at klare forældrerollen
3. Forældrenes baggrund, familiens funktion og historie samt netværk og nære omgivelser

Trekanten er baseret på et helhedssyn på børns udvikling.
Alle sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge og deres familier arbejder fra 1. februar 2007 med ICS og DUBU.
ICS-modellen sikrer en løbende inddragelse af barnet, forældrene og øvrige samarbejdspartnere og netværkspersoner.
I ICS-modellen arbejdes der med udvidet handleplans og opfølgningsskema, der med inddragelse af barnet/den unge, forældrene og sagsbehandleren måles på de enkelte mål og delmål i den op-stillede handle- og opfølgningsplan.
• • •
Der skelnes mellem tilsyn, opfølgning og evaluering.
Tilsyn
Ved tilsyn forstås myndighedens løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold under en an-bringelse uden for hjemmet.

Opfølgning
Opfølgning defineres som en regelmæssig tilbagevendende faglig vurdering af, om en foranstalt-ning opfylder sit formål, eller om indsats og handleplan skal revideres.

Der skal ske opfølgning i alle former for foranstaltninger.

Evaluering
Evaluering defineres som en systematisk tilbageskuende vurdering af de iværksatte foranstaltnin-ger, herunder forandringer og effekt af en indsats.

Grundlaget for evaluering er opfølgning og dokumentation i den enkelte sag.

Metoder og initiativer til sikring af tilsyn
 Personligt fremmøde på anbringelsesstedet
 Indhentning af skriftlige udtalelser fra barnets dagtilbud mv.

Metoder og initiativer til sikring af opfølgning
Der udarbejdes metodebeskrivelser og skabeloner for sagsbehandleren til anvendelse af § 50-undersøgelse og handleplaner.

Der fastsættes krav og beskrives mål for opfølgningens indhold og hyppighed.

Metoder og initiativer til sikring af evaluering

Mål for indsatsen:
 Ved opfølgning skal der mindst en gang om året være en samtale med barnet, hvor det giver mening i forhold til barnets alder og udvikling.
 Der foretages opfølgning i alle iværksatte foranstaltninger første gang efter 3 måneder og ef-terfølgende minimum hver 12. måned.

Tilsyn
Tilsyn skal foregå ved sagsbehandlerens personlige besøg mindst 2 gange om året (medmindre særlige forhold kræver hyppigere besøg i en periode). Som led i tilsynet skal der indhentes en skriftlig udtalelse fra barnets dagtilbud og andre relevante personer.

Mindst en gang om året skal sagsbehandleren føre den systematiske børnesamtale.

Opfølgning
Senest 3 måneder efter iværksættelse af en foranstaltning vurderer sagsbehandleren, om indsat-sen opfylder sit formål, og om indsatsen og handleplanen i givet fald skal ændres.

Derefter følges op minimum en gang om året.

Opfølgningsmøder
Sagsbehandler er ansvarlig for opfølgningsmødet. Formålet med opfølgningen er revurdering af handleplan.

Evaluering:
Evaluering af de opstillede mål foregår som led i det systematiske ledelsestilsyn.
Ledelsen udarbejder årligt en status over uddannelsesaktiviteter og afholdelse af temadage.