Gå direkte til sidens indhold

Virksomhedsvejledning

Virksomhedsvejledning

Udvikling af virksomheden kan være mange forskellige ting. Det kan dreje sig om opdyrkning af nye markeder, ny finansiering, salg & markedsføring, en ny organisering af virksomheden, innovation, generationsskifte mv. Det kan også være, at virksomheden er i krise. For alle disse forhold findes der hjælp at hente på nettet eller hos vejledere.

Frederiksberg Kommune tilbyder ikke individuel vejledning og sparring til virksomheder af en virksomhedsrådgiver. Nedenfor er en liste med tilbud, som du kan finde på nettet.

  • Copenvirk  

    Hvis du vil arbejde sammen med de bedste virksomheder og forskere i Europa for at accelerere din produkt- og forretningsudvikling, kan EU-støtte
    være det rigtige for din virksomhed. Copenhagen EU Office hjælper gratis virksomheder i Region Hovedstaden med at identificere den optimale EU-pulje, finde internationale partnere og komme i gang med ansøgningen.

    Mere information om Copenhagen EU Office

  • Startvækst - vejledning på nettet  

    Startvækst er en portal til iværksættere og virksomheder i vækst. Startvæksts hjemmeside.

    Portalen er integreret med Væksthusets hjemmeside.

    Startvækst er bygget op om følgende indhold:

    Idéfasen - iværksætteren, som går med overvejelser før start af virksomhed.

    Opstart - Opstartsfasen kan byde på mange udfordringer for en iværksætter, få indsigt i de vigtigste områder og krav til din virksomhed.

    Drift - For virksomhedsejeren, som ønsker gode råd til at løse de daglige udfordringer i virksomheden.

    Vækst - For virksomhedsejeren, som vil have hjælp og inspiration til vækst og udvikling i virksomheden.

    Nedgang - Få svar på mange af de spørgsmål, der helt naturligt opstår, når virksomheden viser tegn på krise.

    Startvækst tilbyder en række værktøjer til brug for iværksætteren og virksomhedsejeren. Du kan bl.a. finde skabeloner til brug for budgetlægning, kontraktudarbejdelse og udformning af din forretningsplan.

     

  • Væksthus Hovedstadsregionen  

    Du står i spidsen for en vækstorienteret virksomhed, I har overstået opstartsfasen og har brug for kvalificeret sparring til at komme videre.

    Så er der mulighed at få gratis vejledning hos Væksthus Hovedstadsregionen, der har ca. 20 erfarne vækstkonsulenter, der ud over at give konkret vejledning også samarbejder med et omfattende netværk af private og offentlige aktører.

    Væksthus Hovedstadsregionen ejes og finansieres af de 29 kommuner i Hovedstaden.

    Væksthus Hovedstadsregionens hjemmeside.

  • Vækstguiden  

    Vækstguiden er en portal hvor man kan finde rundt i de ca. 200 offentlige tilbud, der kan skabe vækst i virksomheder – både nye og etablerede.

    Vækstguidens hjemmeside.

    Tilbuddene omfatter rådgivning og finansiering – for eksempel tilskud og lån, netværk og partnerskaber.

    Det tager kun få minutter at finde de tilbud, der kan skabe vækst i din virksomhed.

  • Vækst med IT  

    Vækst med it - tjeklisten er gratis og uvildig og er din genvej til et bedre overblik.

    Guiden er til dig, der er iværksætter eller har en mindre virksomhed, og har svært ved at overskue alt det med it og digitalisering.

    Vækst med IT's hjemmeside.

  • Smart Innovation - Scion DTU  

    Er din virksomhed klar til vækst gennem teknologisk udvikling med DTU?

    Smart Innovation er et vækstforløb for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Region Hovedstaden.

    Igennem Smart Innovation udvikler din virksomhed et højteknologisk koncept eller en prototype i tæt samarbejde med forskere fra DTU. Forløbet understøttes løbende af forretningsrådgivere og Scion DTU’s innovationskonsulenter, der bistår virksomhederne i at opnå kommerciel succes.

    Vil du vide mere om Smart Innovation og ansøgningsskema så læs mere på 

    Scion DTUs hjemmeside