Byens rum - anbefalinger fra arbejdsgruppen

Afrapportering fra gruppen "Byens Rum"

Gruppen har bestået af 10 - 12 personer.

Gruppen har haft en fin fordeling mht. køn, alder, geografisk spredning, bilejerskab, børneforældre samt nytilflyttere/"ur-Frederiksbergborgere ".

Gruppen mødtes tre gange og valgte at tematisere diskussionerne i fire hovedemner

1. Gader og veje

2. Pladser

3. Parker

4. Bag husene

Dette dokument afspejler de diskussioner gruppen har haft.

Vi har valgt at opdele det således, at første del omhandler overordnede forhold der går på tværs af alle vores diskussioner.

Derefter har vi delt papiret op i vores 4 hovedemner. Emnerne er yderligere delt op således, at vi først refererer de generelle diskussioner og dernæst refererer diskussioner af helt konkrete lokaliteter.

Vi håber at vores input kan bruges af kommunalbestyrelsen i det videre arbejde. Vi synes det har været en god oplevelse at deltage i dette arbejde og takker for muligheden.

Overordnede forhold

1. Kommunen er fuldt udbygget.
Kommunen har bygget på hver en tom grund de seneste år og dermed fået flere og flere mennesker. Nu er turen kommet til miljø og trivsel. - Og vi vil ha' meget mere natur. Frederiksberg kommune er det tættest befolkede område i Nordeuropa. Derfor skal tomme grunde fremover bruges til legepladser, parker eller anden form for grønne oaser.

2. Brug for en langsigtet parkeringspolitik.
Parkerede biler fylder alt for meget i bybilledet. Gader og veje skal genvindes og prioriteres som et offentligt rum. Gruppen er ikke modstander af biler i byen, men kommunen bør arbejde for, at parkeringspladser erstattes af parkeringskældre og parkeringshuse.

3. Vi sætter pris på Frederiksberg som en Grøn Kommune.
Dette skal fortsat understøttes og videreudvikles. F.eks. gennem at skabe områder til naturundervisning for skolebørnene og grønne skolegårde. Borgerne bør max. have 500 meter til et grønt område. Og vi bakker op om kommunens "træstrategi"- f.eks. at alle borgere bør kunne se et træ fra deres vindue.

4. Nye offentlige rum.
Kommunen bør overveje hvordan der kan skabes flere offentlige rum i byen. Dette kunne ske ved at "åbne" nogle rum for offentligheden bl.a. skolegårdene (se selvstændigt bilag om grønne skolegårde). En anden mulighed er at give tilskud til privatejede legepladser mod at disse får offentlig adgang. Grunde der afventer bebyggelse eller lignende kunne bruges til midlertidige pladser/parker. Løsninger behøver ikke være permanente. Der skal være plads til forandringer og overraskelser.

5. Kommunen bør lave en indsats for bedre belysning
Dette kunne være sikkert lys især på stier, retningslinjer for lys for butikker, brug af lysstandere i stedet for neon lamper der hænger ned midt i gaden især på mindre veje, spotlys til at fremhæve skulpturer, så de også er synlige i de mørke timer, knuste blåmuslinger kan bruges til vejafstribning, det kan give lys refleksioner og en øget stoflighed, festbelysning som kunne bruges på særlige dage som fx. Kulturnat og nytårsaften.

6. Udvikling og understøttelse af lokale kvartersidentiteter.
Gruppen sætter pris på kommunens retningslinjer for design af gadeinventar. Men samtidig skal der tages hensyn til at de enkelte kvarterer har deres egen identitet. Dette bør understøttes i kommunens tiltag. F.eks. er det ok at Værnedamsvej er et trafikalt kaos, mens det er synd og skam at bygge høje huse ved et villakvarter/Solbjerg Kirkegård.

7. Byens rum skal være handicap venlige
Det er vigtigt at alle parker, pladser og gader - alle steder i kommunen, indrettes således at kørestols brugere, blinde og svagtseende kan færdes.

8. Frederiksberg skal styrkes som Kulturkommune
Frederiksberg som kulturby skal afspejles i Byens Rum.

Gader og Veje

I forhold til gader og veje diskuterede gruppen følgende overordnede fællestræk:

• Gør fortovene mere fremkommelige. Lav regler for butikkernes skiltning, facadeudsmykning, markiseopsætning, belysning samt opstilling af varer på fortovet, med henblik på at fortovene bliver mere fremkommelige og indbydende at se på. Her tænkes især på Gl. Kongevej og Falkoner Allé som er værst ramt af overdekorering/forvirring
• Vi ønsker et rent Frederiksberg - rene veje og fortove, fri for ukrudt - Affald i tilknytning til gader opleves nogle gange som et problem. Er der plads nok i de opsatte affaldsbeholdere? Skal der sættes flere op? Er der forretninger, der kan være særlige "problembørn" (MacDonalds, pizzarier etc.)
• Glemte cykler bør fjernes. Der står mange glemte cykler rundt omkring i kommunen. De fylder og tager plads for andre cykler og gående. Er det muligt i højere grad at opdrage cyklisterne. De bruger ikke de anviste cyklestativer.
• Nogle p-pladser kan inddrages til cykelparkering for at undgå cykler på fortovene. Der kan stå mindst 6 cykler på en bils p-plads.
• Vi ønsker at gøre noget for at skabe mere sikre skoleveje. Kan vi lave alternative "oplevelsesveje", som børnene kan benytte. Vejene kan evt. strække sig ind bag husene og fyldt med oplevelser i form af dyr, klatrevægge, legepladser eller andet, som motiverer børnene til at gå den vej. Alternativt kan man lave en smukkere skolevej - en slags "margueriterute". Nogle grønne korridorer på tværs af kommunen, der både kan bruges af børn, men bestemt også af voksne både på vej til arbejde og i fritiden.
• Vigtigt med et hvor nogle veje prioriteres til biltrafik mens andre prioriteres til fordel for den trafik hierarki bløde trafik.
• Bygningslinjer - se selvstændigt bilag
• Beboere på en vej skal have mulighed for at søge mindre tilskud fra kommunen til istandsættelse af deres vej - mod at beboerne selv deltager i den praktiske udførelse (inspireret af den hollandske opzoomer-bevægelse)

I forhold til gader og veje diskuterede gruppen følgende konkrete lokaliteter:

• Mindre biltrafik og mere fodgængervenlighed på Gl. Kongevej - Trafikken på Værnedamsvej blev diskuteret og der var delte meninger om gaden skal fortsætte med at være en trafikeret og ufremkommelig gade, som nogle mente gav en charmerende pariserstemning, eller om gaden skulle ensrettes så man undgik at sidde uhjælpeligt fast i en trafikprop.
• Cykelparkeringsproblemet foran Frederiksberg Centret skal løses
• Edisonsvej/Hortensiavej bringes op på niveau med de andre pæne sideveje på Gl. Kongevej og Frederiksberg Allé
• Stier ved KB hallen, Peter Bangsvej og Grøndal station blev fremhævet som usikre at færdes på, når det er mørkt.

Pladser

I forhold til pladser diskuterede gruppen følgende overordnede fællestræk:

• Der må opfordres til et mere langsigtet perspektiv ved renovering af pladser, så et akut parkeringsbehov ikke skal komme til at dominere de offentlige pladser.
• Mere kunst - oplevelser og overraskelser - efterlystes. Det gjaldt både permanent og mere moderne kunst og kunst som skiftes ud eller flyttes til forskellige steder i kommunen.
• Lokale kunstnere eller kommunens borgere kunne være involveret i udformningen. Der blev nævnt et jysk eksempel, hvor skolebørn havde udformet skulpturer, som blev placeret rundt om i kommunen.
• Man kunne forsøge med inddragelse af lokale borgere ved fornyelse og vedligeholdelse af pladser/parker. Det kunne mindske hærværk, et højere plejeniveau og give mere lokal tilfredshed/glæde. På frilandsmuseet har de fx frivillige som vedligeholder haverne.
• Mere 'grøn' kunst som en sanse-have, så der er oplevelser som kan appellere til alle byens borgere.
• Blomster som bliver vekslet ud i løbet af sæsonen.
• Et væksthus som bliver flyttet rundt forskellige steder i kommunen.
• Flere bænke i sol, læ og socialt opstillet så kontakt tilskyndes.
• Pladser skal bruges og de eksisterende pladser bør optimeres til at blive brugt. Igen blev det pointeret at der skal være noget for alle byens borgere. Den Blå hund blev nævnt som eksempel på et tiltag, der har givet liv til pladsen ved Byggeriets Hus. Mere af den slags.
• Det er vigtigt at udnytte alle muligheder for offentlige rum. Grunde der afventer bebyggelse eller lignende kunne bruges til midlertidige pladser/parker.
• Udnyt rummene i 3 dimensioner. Mulighed for udnyttelse af tagetager til offentligt rum eller bænke/ophold i flere niveauer.
• Løbende vand er et godt element, ikke kun springvand, som også virker dæmpende på trafikstøj. Spejl bassinerne ved Thorvaldsens museum og Diamanten blev fremhævet som gode eksempler.
• Pladser de enkelte steder skal kunne bruges til flere aktiviteter. F.eks. skøjte bane, udstillinger.
• Pladserne skal have forskellig karakter og tema, dyrk forskellighederne. Belægningerne behøver vel ikke alle at være de samme grå beton fliser.
• Afskærmning af pladser en mulighed ved stærkt befærdede veje. Trafik kan også være en attraktion at se på, det må afvejes i de enkelte tilfælde.

I forhold pladser diskuterede gruppen følgende konkrete lokaliteter:

• Renoveringen af Sløjfen blev kritiseret. Den er blevet domineret af parkeringspladser og forvirrende. Der må opfordres til et mere langsigtet perspektiv ved renovering, så et akut parkeringsbehov ikke skal komme til at dominere de offentlige pladser.
• Parkeringspladser kunne udnyttes mere fleksibelt som bag ved Rådhuset.
• Pladsen foran Edison Teatret/Fritidsinstitutionen anlægges som "plads"
• Opstilling af grill på Rådhuspladsen blev diskuteret
• Danas plads trænger til renovering.
• De grønne pladser på vestsiden af Allégade ved Rådhuset blev diskuteret. Er de klassiske Frederiksberg haver? Bliver de brugt?
• Der kunne være julemarked foran Rådhuset i december måned.
• Det blev foreslået, at kommunen kunne undersøge muligheden for at købe OK-huset på Frederiksberg Runddel og lave det til et kulturhus med offentlig adgang

Parker

Flere af de generelle forhold vedr. pladser gælder også for byens parker. I forhold til parker diskuterede gruppen endvidere følgende:

• Der mangler større områder til børne og ungdomsaktiviteter specielt i Frederiksberg øst. Egnede områder blev efterlyst.
• Solbjerg kirkegård et oplagt område til dette formål, når kirkegårdsfunktionen bliver afviklet.
• Krager og skader er ødelæggende for fuglelivet. Det ville være godt, hvis der kunne blive gjort noget ved det.
• Utilfredshed med inddragelse af et stykke af Søndermarken til Zoo

Bag husene

I forhold til "bag husene" diskuterede gruppen følgende:

• Grønne Skolegårde - se selvstændigt bilag
• Lad vær med at lave huludfyldninger, så snart et hus rives ned i en karré. Dette af hensyn til lys og støj. Tomterne kan bruges som grønne områder - evt. midlertidige a la have på en nat og mobile legepladser.
• Giv mulighed for at kommunen økonomisk kan bidrage til private legepladser mod at disse bliver tilgængelige for offentligheden. (Legepladsen i tilknytning til Byggeriet på hjørnet af Niels Ebbesensvej og Vodroffsvej var tidligere åben for offentligheden. Men da kommunen ikke ville være med til at betale for sliddet er der nu lukket for offentlig adgang)
• I forbindelse med gårdrenoveringer skal der både være plads til det "private" gårdrum og det store fælles gårdrum. Ros til gårdrenoveringer i svømmehalskvarteret
• Opfordring til at genindføre tilskud og hjælp til professionel vejledning til gårdsammenlægninger
• Støtte til kravet om at kommunen skal godkende fældning og beskæring af store træer
  
• Bilag 1: Forslag til forbedring af det trafikale område
  (pdf-fil: 500 kb)
• Bilag 2: Grønne skolegårde