Kollektiv trafik og fremkommelighed - anbefalinger fra arbejdsgruppen


Fremkommelighed Af Knud Erik Henriksen, Bobo Neumann-Nee, Jean Deleuran og Hans Christian Meklenborg

 

Frederiksberg bør tage initiativer indenfor de kommende år på fremkommeligheden, således at: Cyklen bliver den foretrukne individuelle transportform i stedet for bilen:
1. Der tages initiativer til at begrænse eller fjerne unødvendig trafik
2. Der er en klar, men restriktiv parkeringspolitik, således bilkøbere og -brugere er klar over vilkårene. Målet er at reducere tilgangen af biler og deres brug på Frederiksberg.
3. Der skal være plads og byrum til den del af befolkningen, som vælger ikke at anskaffe sig en bil (og det er trods alt 60 % af husstandene på Frederiksberg)

 

En gennemførelse af disse ideer vil frigøre luft og plads til at kunne komme frem.

 

Cyklistpolitik
Frederiksberg kommune skal udforme en cyklistpolitik, således at cyklen bliver den foretrukne individuelle transportform såvel til arbejde som i privatlivet. Et hovedelement i politikken skal være, at den individuelle trafik i højere grad tilrettelægges på cyklistens vilkår og ikke på bilens vilkår, samt at der tages initiativer til at cyklistkulturen forbedres væsentligt.

 

Konkret foreslås:

  • Cyklister skal kunne køre i begge kørselsretninger i ensrettede gader bl.a. gennem optegning af cyklistvejbane i den vejside, som går imod den øvrige trafik 
  • Trafiklys skal ændres således cyklister kan køre ligeud i T-kryds, og kun have vigepligt for evt. krydsende fodgængere
  • I vejkryds på alle betydende veje indrettes stoplinjen således, at cyklerne altid kan placere sig foran bilerne, og således bilisterne kan se cyklisten ved eksempelvis højresving
  • Trafiklysene skal indstilles til skifte efter cyklisternes gennemsnitlige tempo (grønne bølger) i stedet for efter bilernes tempo, for dermed at få en mere kontinuerlig kørsel for cyklisten (evt. i første om gang som forsøg på linjen Nyelandsvej/Hostrupsvej/ Thorvaldsensvej/Danasvej, hvor der er mange skolesøgende trafikanter)
  • På alle større, gennemgående veje etableres cykelstier, men som en her og nu foranstaltning gennemføres en optegning af cykelbaner (eksempelvis Nordre og Søndre Fasanvej, Nyelandsvej, Bülowsvej og H.C.Ørstedsvej)
  • Ved alle boliger skal der indrettes cykelparkering ved kantsten på samme måde, som der stilles kantstensparkeringer til rådighed for bilister. En parkering af en cykel skal betragtes som ligeså vigtigt som at parkere en bil.
  • Færdiggørelse af 'cykelmotorvejen' gennem Frederiksberg gennem etablering af cyklistvenlige overgange/passager af hovedstrøg (Peter Bangsvej, Nordre Fasanvej. Falkoner alle, Thorvaldsensvej og Åboulevarden). Passagerne skal udfordres således at cyklisten har ligeså stor ret til at komme frem som bilisten
  • Brugen af firmacykler skal fremmes, således at transporten mellem arbejdsplads og station gør enkel og bekvem (eksempelvis sikrede cykel p-pladser, gratis firmacykler, sponserede cykler)
  • Iværksættelse af lokale kampagner om en bedre trafikkultur. Med trafikkultur menes naturligvis overholdelse af færdselsloven (eksempelvis køre på fortov, ikke standse ved busstoppested, parkere sin cykel 'overalt', køre over for rødt, tale i mobiltelefon under kørsel eller køre 'råddent') Kampagnerne skal være oplysende generelt, men især være målrettet skolesøgende og ledsages af konsekvent indskriden fra politiet.
  • Trafikpolitik skal indgå som temaer i både folkeskoleklasser og i gymnasier.

Trafikbegrænsning
Tanken er ikke generelle begrænsninger i folks valg af transport, men alene at iværksætte initiativer, som kan reducere eller fjerne unødvendig kørsel.

 

Konkret kan det være 

  • Når børn bringes til og fra skole er det en dårlig cirkel. Børn transporteres fordi forældrene omfatter det som mere sikkert, men ved at de selv kører gør de det mere usikkert for andre, fordi de skaber mere trafik
  • Ingen stop for afsætning af passagerer ud for eller min. 100 meter fra en skole eller evt. indretning af særlig Kys & Kør P-plads for skoleelever et stykke fra skolen
  • Begrænsning af varevogns- og lastbiltrafik på tid eller sted
  • Udvikling af tilbud som f.eks. en ordning med 'Abonnementstaxa' for børnefamilier for transport mellem hjem, institutioner og arbejde for at reducere eller begrænse tilvæksten i bilparken på Frederiksberg
  • Delebiler fremmes gennem indretning af adskillige afhentnings- og droppladser i kommunen og ved at friholde dem for P-afgifter
  • Indretning af ikke-gennemkørselsveje med grønne træer og forsætninger 'slalom' forhindringer (eksempelvis Nyelandsvej nord for Nordre Fasanvej og som Langelandsvej)
  • I det omfang Frederiksberg kommune kan, skal stilles krav om anvendes at filtre på alle dieselbiler
  • Kommunen skal anvende elbiler eller cykler til eget brug

Parkeringspolitik


Konkret foreslås
  • Krav om at der ved alt nybyggeri skal være et tilstrækkelig antal p-pladser
  • Bygherrer kan kun købe sig fri fra forpligtelsen til at oprette P-pladser ved at betale den pris P-pladser koster at etablere i en parkeringskonstruktion
  • Mindst 75 % af alle nye P-pladser skal placeres i parkeringskonstruktioner
  • For at finansiere etablering af parkeringskonstruktioner skal der betales en daglig, månedlig eller årlig markedsbestemt parkeringsafgift. Pengene skal kanaliseres ind i et P-selskab, således det synliggøres at pengene anvendes efter formålet
  • Alle private p-pladser skal efter aftale og mod betaling kunne udlejes til frederiksbergerne (i f.eks. Frederiksberg Centret, Føtex, Kvickly eller andre med større anlæg)
  • Alle nye parkeringspladser skal/bør være i stedet for et lignede antal sløjfede kantstensparkeringspladser, og Frederiksberg kommune skal ikke betale en krone for disse nye pladser, der udelukkende skal betales af brugerne.

Kollektiv trafik af Jean Deleurand og Hans Christian Meklenborg

 

Pålidelighed, regularitet og hastighed skal have meget høj prioritet. Folk vælger kun kollektive transportformer, hvis de kan stole på at bussen eller toget kommer til tiden, kommer ofte og bringer dem hurtigt frem.

 

Metro

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen. Så den Metro kan vi slet ikke undvære, og det ville blive endnu bedre, hvis der kom en station ved Landbohøjskolen.

 

Spørgsmålet er nu, om vi skal have mere metro, For eks. en Metro-ring og/eller nogle radiallinier.

 

Fordele:

  • Metroen kører hurtigere end sporvogne og busser.
  • Metroen kører helt uafhængigt af den øvrige trafik.
  • Metroen giver ingen luftforurening i byen.
  • Metroen kører meget bedre end busserne - perfekt kørsel.
  • Der er rulletrapper -sommetider hele vejen og der er elevator.

Ulemper:

  • Det vil tage ca.10 år måske 12 - at bygge en Metroringbane og måske lige så lang tid derefter at bygge radiallinier.
  • Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Evt. radiallinier - svarende til Brogaderne vil nok også komme til at koste noget lignende. Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer med, når man starter.
  • Da mange vil tage bus til og fra metrostationerne, vil der stadig være megen bustrafik i gaderne, og da busserne mange gange har svært ved at komme frem i trafikken, kan busturen og ventetiden tage lidt for lang tid af rejsen. Busserne vil ligesom nu give en del luftforurening, selvom HUR gør meget for at undgå det.
  • Benyttes Metro, skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.
  • Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Uanset hvor mange metroer, der bygges, vil metroer ikke forhindre at HUR`s spådom om en biltrafikstigning på 30% om 12 år blive opfyldt, og så vil hverken biler eller busser kunne komme frem.
  • Moderne lavgulvs-sporvogne, (letbaner), der kører i eget område, (tracé), der evt. bare kunne være afstribninger på asfalten ligesom man kender fra de nuværende busbaner - og som styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

Spørgsmålet er nu, om vi skal have sporvogne i nogle af gaderne i stedet for nogle metrostrækninger eller i stedet for nogle af buslinierne.

 

Fordele:

  • Den gennemsnitlige rejsetid med sporvogn kan normalt gøres lige så hurtigt som med Metro. Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv.
  • Der er kortere mellem stoppestederne end mellem metrostationerne.
  • Det er nemt at komme ind og ud af lavgulvssporvognene, som er meget handikapvenlige.
  • Sporvogne kører meget bedre en busserne - perfekt kørsel som ved Metroen.
  • Sporvogne giver ligesom Metroen ingen luftforurening i byen.
  • Sporvogne tiltrækker også folk, der har bil, dvs. der bliver færre biler i gaderne, dvs. mindre trængsel og mindre luftforurening. I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.
  • Der er bedre plads i sporvognene end i busserne. Der er plads til mere end 2 barnevogne, og der er måske også plads til cykler

Ulemper:

  • Der vil normalt ikke være plads til kantstensparkering, der hvor sporvognene kører.
  • Der vil normalt kun være plads til én bilbane på hver side af sporvognsbanen
  • (Men da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken. Det gør man jo alligevel i forvejen.)

Busser

 

 

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

 

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Pålidelighed, regularitet og hastighed skal have meget høj prioritet. Folk vælger kun kollektive transportformer, hvis de kan stole på at bussen eller toget kommer til tiden, kommer ofte og bringer dem hurtigt frem.

 

Metro

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen. Så den Metro kan vi slet ikke undvære, og det ville blive endnu bedre, hvis der kom en station ved Landbohøjskolen.

 

Spørgsmålet er nu, om vi skal have mere metro, For eks. en Metro-ring og/eller nogle radiallinier.

 

Fordele:

  • Metroen kører hurtigere end sporvogne og busser.
  • Metroen kører helt uafhængigt af den øvrige trafik.
  • Metroen giver ingen luftforurening i byen.
  • Metroen kører meget bedre end busserne - perfekt kørsel.
  • Der er rulletrapper -sommetider hele vejen og der er elevator.

Ulemper:

  • Det vil tage ca.10 år måske 12 - at bygge en Metroringbane og måske lige så lang tid derefter at bygge radiallinier.
  • Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Evt. radiallinier - svarende til Brogaderne vil nok også komme til at koste noget lignende. Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer med, når man starter.
  • Da mange vil tage bus til og fra metrostationerne, vil der stadig være megen bustrafik i gaderne, og da busserne mange gange har svært ved at komme frem i trafikken, kan busturen og ventetiden tage lidt for lang tid af rejsen. Busserne vil ligesom nu give en del luftforurening, selvom HUR gør meget for at undgå det.
  • Benyttes Metro, skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.
  • Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Uanset hvor mange metroer, der bygges, vil metroer ikke forhindre at HUR`s spådom om en biltrafikstigning på 30% om 12 år blive opfyldt, og så vil hverken biler eller busser kunne komme frem.
  • Moderne lavgulvs-sporvogne, (letbaner), der kører i eget område, (tracé), der evt. bare kunne være afstribninger på asfalten ligesom man kender fra de nuværende busbaner - og som styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

Spørgsmålet er nu, om vi skal have sporvogne i nogle af gaderne i stedet for nogle metrostrækninger eller i stedet for nogle af buslinierne.

 

Fordele:

  • Den gennemsnitlige rejsetid med sporvogn kan normalt gøres lige så hurtigt som med Metro. Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv.
  • Der er kortere mellem stoppestederne end mellem metrostationerne.
  • Det er nemt at komme ind og ud af lavgulvssporvognene, som er meget handikapvenlige.
  • Sporvogne kører meget bedre en busserne - perfekt kørsel som ved Metroen.
  • Sporvogne giver ligesom Metroen ingen luftforurening i byen.
  • Sporvogne tiltrækker også folk, der har bil, dvs. der bliver færre biler i gaderne, dvs. mindre trængsel og mindre luftforurening. I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.
  • Der er bedre plads i sporvognene end i busserne. Der er plads til mere end 2 barnevogne, og der er måske også plads til cykler

Ulemper:

  • Der vil normalt ikke være plads til kantstensparkering, der hvor sporvognene kører.
  • Der vil normalt kun være plads til én bilbane på hver side af sporvognsbanen
  • (Men da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken. Det gør man jo alligevel i forvejen.)

Busser

 

 

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

 

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Cyklistpolitik
Frederiksberg kommune skal udforme en cyklistpolitik, således at cyklen bliver den foretrukne individuelle transportform såvel til arbejde som i privatlivet. Et hovedelement i politikken skal være, at den individuelle trafik i højere grad tilrettelægges på cyklistens vilkår og ikke på bilens vilkår, samt at der tages initiativer til at cyklistkulturen forbedres væsentligt.

 

Konkret foreslås:

  • Cyklister skal kunne køre i begge kørselsretninger i ensrettede gader bl.a. gennem optegning af cyklistvejbane i den vejside, som går imod den øvrige trafik 
  • Trafiklys skal ændres således cyklister kan køre ligeud i T-kryds, og kun have vigepligt for evt. krydsende fodgængere
  • I vejkryds på alle betydende veje indrettes stoplinjen således, at cyklerne altid kan placere sig foran bilerne, og således bilisterne kan se cyklisten ved eksempelvis højresving
  • Trafiklysene skal indstilles til skifte efter cyklisternes gennemsnitlige tempo (grønne bølger) i stedet for efter bilernes tempo, for dermed at få en mere kontinuerlig kørsel for cyklisten (evt. i første om gang som forsøg på linjen Nyelandsvej/Hostrupsvej/ Thorvaldsensvej/Danasvej, hvor der er mange skolesøgende trafikanter)
  • På alle større, gennemgående veje etableres cykelstier, men som en her og nu foranstaltning gennemføres en optegning af cykelbaner (eksempelvis Nordre og Søndre Fasanvej, Nyelandsvej, Bülowsvej og H.C.Ørstedsvej)
  • Ved alle boliger skal der indrettes cykelparkering ved kantsten på samme måde, som der stilles kantstensparkeringer til rådighed for bilister. En parkering af en cykel skal betragtes som ligeså vigtigt som at parkere en bil.
  • Færdiggørelse af 'cykelmotorvejen' gennem Frederiksberg gennem etablering af cyklistvenlige overgange/passager af hovedstrøg (Peter Bangsvej, Nordre Fasanvej. Falkoner alle, Thorvaldsensvej og Åboulevarden). Passagerne skal udfordres således at cyklisten har ligeså stor ret til at komme frem som bilisten
  • Brugen af firmacykler skal fremmes, således at transporten mellem arbejdsplads og station gør enkel og bekvem (eksempelvis sikrede cykel p-pladser, gratis firmacykler, sponserede cykler)
  • Iværksættelse af lokale kampagner om en bedre trafikkultur. Med trafikkultur menes naturligvis overholdelse af færdselsloven (eksempelvis køre på fortov, ikke standse ved busstoppested, parkere sin cykel 'overalt', køre over for rødt, tale i mobiltelefon under kørsel eller køre 'råddent') Kampagnerne skal være oplysende generelt, men især være målrettet skolesøgende og ledsages af konsekvent indskriden fra politiet.
  • Trafikpolitik skal indgå som temaer i både folkeskoleklasser og i gymnasier.

Trafikbegrænsning
Tanken er ikke generelle begrænsninger i folks valg af transport, men alene at iværksætte initiativer, som kan reducere eller fjerne unødvendig kørsel.

 

Konkret kan det være 

  • Når børn bringes til og fra skole er det en dårlig cirkel. Børn transporteres fordi forældrene omfatter det som mere sikkert, men ved at de selv kører gør de det mere usikkert for andre, fordi de skaber mere trafik
  • Ingen stop for afsætning af passagerer ud for eller min. 100 meter fra en skole eller evt. indretning af særlig Kys & Kør P-plads for skoleelever et stykke fra skolen
  • Begrænsning af varevogns- og lastbiltrafik på tid eller sted
  • Udvikling af tilbud som f.eks. en ordning med 'Abonnementstaxa' for børnefamilier for transport mellem hjem, institutioner og arbejde for at reducere eller begrænse tilvæksten i bilparken på Frederiksberg
  • Delebiler fremmes gennem indretning af adskillige afhentnings- og droppladser i kommunen og ved at friholde dem for P-afgifter
  • Indretning af ikke-gennemkørselsveje med grønne træer og forsætninger 'slalom' forhindringer (eksempelvis Nyelandsvej nord for Nordre Fasanvej og som Langelandsvej)
  • I det omfang Frederiksberg kommune kan, skal stilles krav om anvendes at filtre på alle dieselbiler
  • Kommunen skal anvende elbiler eller cykler til eget brug

Parkeringspolitik


Konkret foreslås
  • Krav om at der ved alt nybyggeri skal være et tilstrækkelig antal p-pladser
  • Bygherrer kan kun købe sig fri fra forpligtelsen til at oprette P-pladser ved at betale den pris P-pladser koster at etablere i en parkeringskonstruktion
  • Mindst 75 % af alle nye P-pladser skal placeres i parkeringskonstruktioner
  • For at finansiere etablering af parkeringskonstruktioner skal der betales en daglig, månedlig eller årlig markedsbestemt parkeringsafgift. Pengene skal kanaliseres ind i et P-selskab, således det synliggøres at pengene anvendes efter formålet
  • Alle private p-pladser skal efter aftale og mod betaling kunne udlejes til frederiksbergerne (i f.eks. Frederiksberg Centret, Føtex, Kvickly eller andre med større anlæg)
  • Alle nye parkeringspladser skal/bør være i stedet for et lignede antal sløjfede kantstensparkeringspladser, og Frederiksberg kommune skal ikke betale en krone for disse nye pladser, der udelukkende skal betales af brugerne.

Kollektiv trafik af Jean Deleurand og Hans Christian Meklenborg

 

Pålidelighed, regularitet og hastighed skal have meget høj prioritet. Folk vælger kun kollektive transportformer, hvis de kan stole på at bussen eller toget kommer til tiden, kommer ofte og bringer dem hurtigt frem.

 

Metro

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen. Så den Metro kan vi slet ikke undvære, og det ville blive endnu bedre, hvis der kom en station ved Landbohøjskolen.

 

Spørgsmålet er nu, om vi skal have mere metro, For eks. en Metro-ring og/eller nogle radiallinier.

 

Fordele:

  • Metroen kører hurtigere end sporvogne og busser.
  • Metroen kører helt uafhængigt af den øvrige trafik.
  • Metroen giver ingen luftforurening i byen.
  • Metroen kører meget bedre end busserne - perfekt kørsel.
  • Der er rulletrapper -sommetider hele vejen og der er elevator.

Ulemper:

  • Det vil tage ca.10 år måske 12 - at bygge en Metroringbane og måske lige så lang tid derefter at bygge radiallinier.
  • Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Evt. radiallinier - svarende til Brogaderne vil nok også komme til at koste noget lignende. Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer med, når man starter.
  • Da mange vil tage bus til og fra metrostationerne, vil der stadig være megen bustrafik i gaderne, og da busserne mange gange har svært ved at komme frem i trafikken, kan busturen og ventetiden tage lidt for lang tid af rejsen. Busserne vil ligesom nu give en del luftforurening, selvom HUR gør meget for at undgå det.
  • Benyttes Metro, skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.
  • Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Uanset hvor mange metroer, der bygges, vil metroer ikke forhindre at HUR`s spådom om en biltrafikstigning på 30% om 12 år blive opfyldt, og så vil hverken biler eller busser kunne komme frem.
  • Moderne lavgulvs-sporvogne, (letbaner), der kører i eget område, (tracé), der evt. bare kunne være afstribninger på asfalten ligesom man kender fra de nuværende busbaner - og som styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

Spørgsmålet er nu, om vi skal have sporvogne i nogle af gaderne i stedet for nogle metrostrækninger eller i stedet for nogle af buslinierne.

 

Fordele:

  • Den gennemsnitlige rejsetid med sporvogn kan normalt gøres lige så hurtigt som med Metro. Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv.
  • Der er kortere mellem stoppestederne end mellem metrostationerne.
  • Det er nemt at komme ind og ud af lavgulvssporvognene, som er meget handikapvenlige.
  • Sporvogne kører meget bedre en busserne - perfekt kørsel som ved Metroen.
  • Sporvogne giver ligesom Metroen ingen luftforurening i byen.
  • Sporvogne tiltrækker også folk, der har bil, dvs. der bliver færre biler i gaderne, dvs. mindre trængsel og mindre luftforurening. I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.
  • Der er bedre plads i sporvognene end i busserne. Der er plads til mere end 2 barnevogne, og der er måske også plads til cykler

Ulemper:

  • Der vil normalt ikke være plads til kantstensparkering, der hvor sporvognene kører.
  • Der vil normalt kun være plads til én bilbane på hver side af sporvognsbanen
  • (Men da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken. Det gør man jo alligevel i forvejen.)

Busser

 

 

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

 

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Pålidelighed, regularitet og hastighed skal have meget høj prioritet. Folk vælger kun kollektive transportformer, hvis de kan stole på at bussen eller toget kommer til tiden, kommer ofte og bringer dem hurtigt frem.

 

Metro

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen. Så den Metro kan vi slet ikke undvære, og det ville blive endnu bedre, hvis der kom en station ved Landbohøjskolen.

 

Spørgsmålet er nu, om vi skal have mere metro, For eks. en Metro-ring og/eller nogle radiallinier.

 

Fordele:

  • Metroen kører hurtigere end sporvogne og busser.
  • Metroen kører helt uafhængigt af den øvrige trafik.
  • Metroen giver ingen luftforurening i byen.
  • Metroen kører meget bedre end busserne - perfekt kørsel.
  • Der er rulletrapper -sommetider hele vejen og der er elevator.

Ulemper:

  • Det vil tage ca.10 år måske 12 - at bygge en Metroringbane og måske lige så lang tid derefter at bygge radiallinier.
  • Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Evt. radiallinier - svarende til Brogaderne vil nok også komme til at koste noget lignende. Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer med, når man starter.
  • Da mange vil tage bus til og fra metrostationerne, vil der stadig være megen bustrafik i gaderne, og da busserne mange gange har svært ved at komme frem i trafikken, kan busturen og ventetiden tage lidt for lang tid af rejsen. Busserne vil ligesom nu give en del luftforurening, selvom HUR gør meget for at undgå det.
  • Benyttes Metro, skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.
  • Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Uanset hvor mange metroer, der bygges, vil metroer ikke forhindre at HUR`s spådom om en biltrafikstigning på 30% om 12 år blive opfyldt, og så vil hverken biler eller busser kunne komme frem.
  • Moderne lavgulvs-sporvogne, (letbaner), der kører i eget område, (tracé), der evt. bare kunne være afstribninger på asfalten ligesom man kender fra de nuværende busbaner - og som styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

Spørgsmålet er nu, om vi skal have sporvogne i nogle af gaderne i stedet for nogle metrostrækninger eller i stedet for nogle af buslinierne.

 

Fordele:

  • Den gennemsnitlige rejsetid med sporvogn kan normalt gøres lige så hurtigt som med Metro. Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv.
  • Der er kortere mellem stoppestederne end mellem metrostationerne.
  • Det er nemt at komme ind og ud af lavgulvssporvognene, som er meget handikapvenlige.
  • Sporvogne kører meget bedre en busserne - perfekt kørsel som ved Metroen.
  • Sporvogne giver ligesom Metroen ingen luftforurening i byen.
  • Sporvogne tiltrækker også folk, der har bil, dvs. der bliver færre biler i gaderne, dvs. mindre trængsel og mindre luftforurening. I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.
  • Der er bedre plads i sporvognene end i busserne. Der er plads til mere end 2 barnevogne, og der er måske også plads til cykler

Ulemper:

  • Der vil normalt ikke være plads til kantstensparkering, der hvor sporvognene kører.
  • Der vil normalt kun være plads til én bilbane på hver side af sporvognsbanen
  • (Men da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken. Det gør man jo alligevel i forvejen.)

Busser

 

 

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

 

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Fordele:

  • Busserne kan køre hvor som helst, hvor der er veje, og kan til enhver tid supplere både tog, Metro og sporvogne og andre busser. Busserne er simpelthen uundværlige.
  • Busserne kører udmærket i gader, hvor trafikken er rimelig.

Ulemper:

 

  • Busserne giver en del luftforurening, selvom HUR gør en del for at undgå det.
  • I stærk trafik, når busserne bremser og sætter i gang, foregår det alt for pludseligt, så især børn og ældre bliver slynget rundt i bussen.
  • Det kniber med plads i busserne


Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Giv buschaufførerne bedre forhold, så de ikke bliver så stressede.
  • Undgå billettering - gør som i S-togene. Brug busrevisorer. Brug alle dørene til at komme ud og ind af.
  • Giv busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gør bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne bør køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne bør styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafikken.
  • A-busserne kan evt. senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Knud Erik Henriksen


Jeg kan desværre ikke deltage i mødet den 12. november, da jeg er blevet hængt op på et møde i Odense på samme tidspunkt.

Jeg har ikke de store bemærkninger til de nævnte ændringsforslag til mit tidligere oplæg, dog blot dette:

 

  • Jeg kan IKKE skrive under på en anbefaling af at der skal indføres sporvogne, som det er anført. Jeg kan godt opliste en masse argumenter for hvorfor det fuldstændigt er urealistisk, der er ikke plads, snakken om selvstændige traceer hører en anden verden eller by til og det vil fuldstændig spolere mulighederne for at kunne krydse gaderne. Okay et sted kan det lade sig gøre, og det er på Åboulevarden, men længere rækker det heller ikke med plads
  • Jeg mener klart vi skal anbefale en videre udbygning af Metroen. Kan der ikke være enighed om det, ja så må vi formulere at vi har drøftet det. Men et modargument om at det er for dyrt holder efter min opfattelse ikke. Hvis det kan løse vore trafikproblemer helt eller delvis må pengene findes. Hvis vi havde brugt samme argument så havde vi jo aldrig fået hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen

 

Kollektiv trafik af Hans Christian Meklenborg


Tænk, hvis trafikken på Frederiksberg kunne blive fredelig, miljørigtig og effektiv.

 

Er den nuværende trafik biler, busser eller cykler? Da der er for mange biler i byen, kan det vel ikke skade at begrænse biltrafikken? Er der busser på sporvognens rute, kan de vel nok få lov til at køre i sporvognens tracé. Cykler kører på cykelstien. Desuden viser erfaringer fra udlandet, at biltrafikken mindskes markant, når en by indfører moderne lavgulvssporvogne, der kører i eget tracé og styrer trafiklysene, så der normalt er grønt lys hele vejen, undtagen når den skal standse ved stoppestedet, der altid er før et kryds.

 

I Lyon har der har været mere end en halvering af biltrafikken efter, at der har været et års trafik på byens nye sporvognsnet.

 

Metroens anlægspris kommer meget let til at nærme sig 20 milliarder (politikerne mener man kan klare sig med 10 milliarder for hele Metro-ringen). Erfaringer fra den nuværende Metro samt erfaringer fra udlandet viser at byggeprisen bliver mindst det dobbelte af, hvad man budgetterer, når man starter. Byggetiden vil blive mindst 10 år - måske 12. Erfaringer fra udlandet viser, at Metroen ikke vil give færre biler i gaderne, dvs. at det stort set kun er bus- og togpassagerer, der vil benytte Metroen. Metroen kører hurtigere end sporvognen, men den gennemsnitlige rejsetid bliver ca. den samme for Metro og sporvogn. Benyttes Metro skal man normalt først hen til metrostationen, dernæst ned ad trapperne ca. 4 min, så hurtig kørsel, derefter op ad trapperne igen ca. 4 min, og så måske lidt videre, måske med bussen. Der er jo lidt længere mellem stationerne end mellem stoppestederne.

 

Benyttes sporvogn, er der ingen trapper. Man går lige ind i sporvognen, der har lavgulv. Det kan være spændende at køre under jorden, men man ser jo ikke så meget. Med sporvognen kan man nyde turen og se vores smukke Frederiksberg på en ny måde. Og sporvogne vil klæ´ Frederiksberg.

 

Metroen mellem Nørreport og Vanløse, der skulle blive færdig 2003, vil dog give Frederiksberg et løft igen, da vi nu i flere år har måttet undvære S-banen mellem Frederiksberg og Vanløse, og nu får vi oven i købet togforbindelse til København med Metroen.

 

Med hensyn til busserne er der følgende forslag:

 

  • Give busser forkørselsret i forhold til privatbiler (starte før bilerne)
  • Gøre bussen til 'fødelinjer' til S-tog og Metro bl.a. gennem stoppesteders placering.
  • A-busserne skal køre i egen busbane, så de kan køre uhindret af biltrafikken.
  • A-busserne skal styre trafiklysene på samme måde som beskrevet ved sporvognene. Det betyder, at A-busserne nu kan komme frem uafhængigt af biltrafikken, men A-busserne vil kun i mindre grad kunne formindske biltrafik.
  • A-busserne kan senere erstattes med sporvogne.


Kollektiv trafik af Jean Deleuran


Metro på Frederiksberg

Der satses på en ring-metro

 

Sporvogne på Frederiksberg

Der satses på HUR´s forslag om sporvogne på Roskildevej

 

Busdrift på Frederiksberg

 

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

  • Der bør satses på tværgående forbindelser som betjener metrostationerne, og som ikke kører på veje / gader, hvor der opstår køer i spidsbelastningsperioder. En metrostation ved Landbohøjskolen bør anlægges hurtigst muligt og derved kan en linie på Bülowsvej - Madvigs Allé - Platanvej - Vestrefælledvej etableres. Muligheden for en mindre busterminal ved en kommende Landbohøjskolen Metrostation kunne skabe et trafikknudepunkt midt på Frederiksberg, som aflastede Nørreport, Vesterport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården, men også den lokale kollektiv trafik. Linierne i området kunne mødes her.
  • Betjening af Vodroffsvej kunne ligeledes oprettes ved omstigning på Forum station, således at der var en ny tværforbindelse i stedet for 29 over Danas Plads, som kunne fredeliggøres for biler og busser.
  • Linie 29 bør fortsætte ad Dalgas Boulevard fra Lindevang station i stedet for mod Vanløse, hvor metroen kører samme strækning. Tesdroffsvej kan også betjenes i forlængelse af Dalgas Boulevard. Linie 29's nye endestation kan være ved Ålholm Plads (Ålholm station efter 2004) eller længere ude f.eks. Hvidovre Hospital eller Rødovre station
  • En busbetjening af Kronprinesses Sofiesvej (bussluse ud til Ågade) kan også undersøges som en mulighed og især ved anlæggelse af en busterminal ved Nørrebro station, som kan virke som omstigning mellem Ringbanens S-tog og busser gennem Frederiksberg. Denne strækning fra Godthåbsvej til Nørrebro kan både være med til at undgå kødannelser på Fasanvej, men også skabe kortere gå-afstand til boliger og arbejdspladser / uddannelsespladser i dette område i den nordlige del af Frederiksberg. Derfor er 39/100S/171E (kommende 4A) eller ny linie begge forslag, som bør undersøges nærmere.
  • Behovet for stoppestederne mellem Solbjerg station og Vanløse st. bør undersøges umiddelbart efter metroens start til Vanløse. Linie 8 kan overtage 29's nuværende betjening gennem Vanløse og denne linie kan omstilles til A-bus. Linie 8A kan erstatte linie 12 og 13 gennem Borups Allé - Rauzautsgade. Busser fra Fuglebakken og Flintholm S-stationer kunne køre mod Husum, Islev og Rødovre.
  • Servicebusserne kan betjene stoppesteder om aftenen og weekends, hvor der ikke længere så et stort behov pga. metroen. Et eksempel kunne være Finsensvej - Howitzvej og Nyelandsvej - Thorvaldensvej - Danasvej, hvor gangbesværet medborgere for mulighed for at køre med servicebus om aftenen i stedet for at gå til metro og A-bus. Det er så også en time mellem busserne, men stoppestederne kan placeres meget tættere end ved A-busserne.

Linien skulle betjenes med de samme små busser, men hører uden for ordningen om Frederiksberg Kommunes betaling af servicebusordningen, da den IKKE er et supplement til alm. Busser, taxa og Falck Sygetransport, men en erstatning for almindelige buslinier som 14 & 29 på udvalgte strækninger.

Konkret foreslås

 
 

Sidst redigeret d. 05/07 - 2010

Ansvarlig afdeling: Vej- og Parkafdelingen

 
Kontakt  | TLF 3821 4220
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/TrafikOgParkering/Trafiksikkerhed/TrafikOgMiljoehandlingsplan/KollektivTrafik.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune