Deltagere fra Ældrerådet:
Formand Claus Kortzau, Alfred Grinderslev, Birgitte Franck, David M. Gerschwald, Henning C. Hansen og Peter Frahm.
Afbud fra Ældrerådet:
Næstformand Hanne Illum, Hugo Vandet og Pernille Rothaus Sørensen
Deltagere udefra:
DSB, Metro, en kommunikationsmedarbejder og en leder fra DOT
Referent:
Formand Claus Kortzau
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
2. Velkomst med præsentation af deltagere fra henholdsvis DOT og Frederiksberg Ældreråd
Der var en kort præsentation af hver enkel deltager.
3. Gennemgang af kommende udbygninger/planer i DOTs regi for Region Hovedstaden og for Frederiksberg Kommune
Først var der en præsentation af historien bag DOTs dannelse og de tanker der ligger bag en ensretning af priser i hele landet.
Det blev oplyst – til stor overraskelse for nogle - at spærretiden for ældre fra klokken 15 til klokken 17 er ophævet for et stykke tid siden. Der er nu kun spærretid i bus, tog, lokalbaner, metro og havnebusser på hverdage i morgenmyldretiden klokken 7 til kl. 9.
Til gengæld blev det også oplyst, at det kommer til at koste mere for ældre at køre med Metro på grund af udgiftsdækning af de nye metrolinjer. Denne udgift har længe været pålagt andre aldersgrupper. Ekstraomkostning for de ældre bliver 70 kroner for 3 måneder. DOT understregede, at ældre får en stor rabat på kort og billet i forhold til andre aldersgrupper.
Et nyt netværk er ved at blive dannet og det er håbet, at dette netværk vil kunne mødes en gang om året til meningsudveksling.
4. Spørgsmål fra Frederiksberg Ældreråd
Birgitte Franck havde inden mødet fremsendt en række spørgsmål. Da det viste sig, at tiden var knap, blev det i stedet besluttet, at DOT svarer skriftligt på disse spørgsmål.
5. Eventuelt
Intet.
Mødet sluttede kl. 16:00