Ældrerådets svar på planer om Hospitalsgrunden.
Vi ser med glade øjne og hjerter på de udmeldinger, der nu foreligger om Hospitalsgrunden. De 3 indbudte “arkitektfirmaer” er fremkommet med forslag til det grønne Frederiksberg. Her er virkelig tale om smukke forslag, der på mange måder er sammenfaldende. Vi vil derfor ikke pege på et bestemt forslag, som det vi foretrækker. Disse forslag skal overordnet ses som et udbud, hvor blandt andet sundhedsfaciliteterne samles. Det helt fantastiske er, at bebyggelses procenten bliver på 100, hvilket giver plads til mange grønne områder samtidig med at bygningshøjden kun bliver på 4-5 etager. Hvilket er uhørt positivt sammenlignet med andre byggeprojekter.
Vi hæfter os ved, at der er mange af de bestående bygninger, der ikke rives ned. Det handler for os om, ikke kun at bevare ældre tiders byggerier, men også om at fokusere på at nedbringe CO2, ved at bevare eller genbruge eksisterende materialer. Den grønne tankegang betyder, at der virkelig er tale om et grønt rekreativt område med utrolig mange forskellige træer og plantearter, der er med til at fokusere på biodiversitet og klima.
Disse grønne arealer lægger på en fin måde op til såvel hygge som udendørs aktiviteter. Desuden gives mulighed for, at fællesskaberne kan være aktivt medvirkende omkring et mindre jordstykke i forbindelse med deres bolig.
Med hensyn til bygningsmassen har man virkeligt tænkt ud af boksen, hvad fx angår "Blodprøvebygningen" med fokus på fællesaktiviteter for alle aldersgrupper. Her bliver tale om et kulturelt fyrtårn, som det bliver spændende at være en del af.
Hvad angår byggematerialer ser vi gerne, at mange af de nybyggede huse udføres i træ dels af hensyn til CO2, men også fordi vi tror på synergien mellem gamle murstensbygninger og nye træhuse, samtidig med at disse kan fremstilles fx i lagerhaller, for dernæst at blive transporteret som færdige byggemoduler, hvilket vil mindske byggerodet i området samt udslip af CO2.
Vi kan se, at kommunen har lyttet til Ældrerådets ønsker om et “Plejecenter" på grunden i smukke omgivelser og med udkik til det pulserende liv. Desuden er der planer om at udvide Plejecentret Østervang.
Hertil kunne vi indtænke en lille separat enhed for ældre enlige, der ikke har specielle sygdomme eller psykiatriske diagnoser, men som blot er ensomme og kunne have bruge for en tovholder i hverdagen - måske på trekanten mod Godthåbsvej/Tesdorpfsvej? Idéen er under udvikling i Københavns Kommune.
Vi føler således, at man i projektet på hospitalsgrunden virkelig har indtænkt de ældre med behov for særlig pleje.
“Sundhedsstrædet“ kommer til at fylde meget med genbrug af allerede eksisterende bygninger, hvilket vi er glade for. Vi er meget spændte på indholdet i forhold til “Det nye sundhedsvæsen”. Her bør tænkes på alle de teknologiske muligheder, som fremtiden vil byde på og vi forestiller os, at visse funktioner kan dækkes ind af special læger fra Bispebjerg Hospital. Desuden ser vi gerne, at Sundhedsstrædet udbygges med andre sundhedsfunktioner blandt andet flere alment praktiserende læger.
Vi er tilfredse med, at biler stort set ikke skal ind på grunden, men hvis man virkelig skulle tænke alternativt, så skulle der heller ikke være cykler på selve grunden. Cyklisters manglende hensyn fylder desværre alt for meget i hverdagen på Frederiksberg. Der er jo heller ikke cykler i Søndermarken og i Frederiksberg Have. Lad grunden være til fodgængere, der kan drosle ned og nyde de smukke omgivelser og den kommende omfangsrige fauna. Parker cyklerne i udkanten af området!
Vi er glade for de tanker, man har gjort sig om vejbelægning, idet det er ekstremt vigtigt, at gennemgående veje og stier er egnet for ældre og brugere med rollatorer.
I og med at der fremover - ud over de +85, også bliver mange ældre i alderen +60-75 år, så er der en stor gruppe, som ikke er plejehjemskrævende og som for nuværende er velfungerende, og som vil være et aktivt segment for Hospitalsgrunden. Mange borgere i dette alders segment ønsker at være en del af mindre seniorbofællesskaber, men også at tage aktiv del i det store fællesskab. Men husk! At man skal flytte i tide! Det er en psykologisk vigtig pointe.
Hvad angår de enkelte naboskaber sammensættes de med blandede boligtyper, hvori der indgår almene boliger, andelsboliger? og ejerboliger, som er en del af den blandede by. Man bør dog arbejde videre med, hvorledes de forskellige boformer administrativt skal “hænge sammen“. Alle naboskaber kan indeholde bygge- eller bofællesskaber og der er mange fælleshuse. Men vi mangler fokus på og indhold i “seniorbofællesskaber samt helt konkret planer for disse, som jo er ønsket af mange ældre borgere på Frederiksberg. Det er bestemt ikke alle ældre, der ønsker at være en del af et blandet fællesskab. Men der er også ældre, der ønsker at bo i netop blandede fællesskaber.
Vi er glade for de tanker, man har gjort sig om vejbelægning, idet det er ekstremt vigtigt, at gennemgående veje og stier er egnet for ældre og brugere med rollatorer.
I og med at der bliver flere ældre i alderen +60-75 år, er der en stor gruppe, som ikke er plejehjemskrævende og som er velfungerende, og som vil være et aktivt segment for Hospitalsgrunden. Mange i denne aldersgruppe ønsker en mulighed dels for det mindre seniorbofællesskab og for det større fællesskab på grunden.
Hvis man ser ud over det ganske land, bygges der flere og flere “seniorbofællesskaber”. Det er ønskeligt, at dette også sker på Frederiksberg. Muligheden for at blive i eget hjem længere vil være til stede i disse fællesskaber, hvor vi også forventer, at man hjælper hinanden i en vis udstrækning.
Vi tror og håber på, at dette segment af ældre vil kunne neddrosle fokus på egen sygdom, når de har mulighed for tryghed og kvalitative fællesskaber.
I øvrigt vil man formentlig se en bevægelse fra større lejligheder og huse til seniorbofællesskaber, hvilket vil give unge børnefamilier mulighed for at flytte til Frederiksberg - måske i minikollektiver?
Der er mange enlige i alle aldersgrupper, men blandt "ældre" er der rigtig mange enlige og flere vil komme til, når den ene ægtefælle dør. Historien viser, at mange enlige mænd har svært ved at klare livet, når ægtefælden dør.
Vi ser således seniorbofællesskaber som tryghedsskabende, et værn mod ensomhed, en bedre måde at udnytte materielle ting i fællesskab, mindre madspild og måske delebiler.
Ordet “bofællesskab” er et upræcist ord, der bruges på mange af plancherne hos de 3 arkitektfirmaer, men tydeliggør desværre ikke de ønsker, som en del ældre har. På en tegning ligger der et meget lille seniorbofælleskab tæt på Østervang. Vi ældre ønsker ikke at være en del af et plejecenter.
I kommunens oprindelige udspil taler man om en rolig og en mere livlig del. Dette kan være svært at se ud fra tegningerne. Hvad angår netop ro og støj er det vigtigt, at hvis der opstår støjproblemer, så har man på forhånd taget højde for, hvordan man skal forholde sig til dette. Det beskrives, at der skal åbnes mere op til Hospitalsgrunden, har man her tænkt på eventuelle støjgener fra de omkringliggende veje?
Ordet ”fælles" går igen i mange af områdets tilbud hos specielt et af arkitektfirmaerne. Det sætter vi pris på. Men vi spørger også ind til, om der i starten skal være folk ansat til en løbende evaluering og som ”fødselshjælpere" både til det kreative, men også hvis der opstår problemer? Vi ønsker ikke et nyt Islands Brygge eller Nordhavn med høj musik.
Det beskrevne projekt har sammenlagt så mange kvaliteter. Men husk, at de nulevende ældre ikke kan vente på byggeri, der måske er færdigt i 2040. Indtænk de ældre borgere i de tidlige byggeprojekter start 2027.
Men alt andet lige skal der også være lejligheder på hospitalsgrunden, som folk kan betale og som måske kan tiltrække flere SOSU-assistenter og politibetjente. Så det moderne ord ”downsize” - at bo på mindre plads - kommer til at fylde en del og med rette, fordi der er så mange fællesarealer og aktiviteter indtænkt i projektet.
Vi hilser de 3 projekter velkomne og imødeser spændt de næste trin i processen omkring hospitalsgrunden, hvor brugen af de forskellige bygninger bliver konkretiseret yderligere.
Tak til kommunen for borgerinddragelse.
På vegne af Ældrerådets Boligudvalg.
Claus Kortzau
formand
og
Birgitte Franck
medlem