Den 4. november inviterede Frederiksberg kommune til et møde om Solbjerg Parkkirkegårds fremtid. Kapellet var fyldt til sidste plads og fakler lyste vej på den mørke kirkegård. Desuden er projektet beskrevet på “ bliv hørt ”.
Efter velkomst ved direktør Ulrik Winge overtog en landskabsarkitekt fra Masu Planning mikrofonen for at fortælle om de planer, der nu ligger med hensyn til kirkegårdens fremtid. (forslag). En meget kompetent forklaring ud fra alle de undersøgelser, der er fortaget i forbindelse med bevaringsværdige gravsteder, klimasikring, bevaringsværdige træer, biodiversitet m.v.
Alt sammen visualiseret med meget fine tegninger, der tydeliggjorde projektet på en meget illustrativ måde.
De mange begravelser i forbindelse med Covid-19 har gjort, at man må se på antal begravelser/bisættelser med nye øjne. Og at man kan komme i en situation, hvor der pludselig dør flere borgere end forventet.
Den nye askefællesgrav i en frodig mindehave synes formentlig at passe ind i mange moderne menneskers tankegang?
Der blev forelagt en smuk, gennemarbejdet plan, hvor bl.a. de mange ældgamle træer får lov at bevare livet, samtidig med, at andre rum på kirkegården skal ændres.
Kirkegården skal dels fortsat være en kirkegård med ro, men også et grønt rum, der giver liv til dyr, biodiversitet og mennesker, der ønsker at besøge et smukt sted.
For os er det med roen vigtigt, så dette skulle gerne afspejle sig med al tydelighed i projektet med respekt for, at der er tale om en kirkegård.
En markant ændringer er, at de lige stier vil blive ændret til en buet sti, der skærer gennem området. Men der er brug for gåstier, ikke løbestier! Vi fodgængere vil gerne have et sted et sted, hvor man ikke møder løbere hele tiden.
Kirkegården opdeles i forskellige zoner, der opfordrer folk til at være i det fri og mødes i de rekreative områder.
Så liv og død møder hinanden på en respektfuld måde.
Man påtænker at fremhæve de nuværende akser og adgange, udvikle nye karaktertræk samt områder, der lægger op til samvær.
Nogle af nøgleordene er:
- Den åbne park
- Det legende landskab
- Den historiske have
- Den klassiske kirkegård
Det legende landskab er tiltænkt børn, men vi kunne forestille os, at ældre kunne bruge området til træning, hvis det bl.a. handler om ujævnt terræn samt bakker?
Umiddelbart synes oplægget at være gennemarbejdet med tanker på at bevare det gamle, samtidig med at der skal ændres. Der ligger langt flere undersøgelser m.v. end man kan forestille sig, når man blot hører, at kirkegården skal fornyes.
Kommunen har i oplægget forstået, at det tæt bebyggede Frederiksberg i megen høj grad har brug for åndehuller - tror vi?
Men det beskrives også, at der ligger udviklingspotentialer i kanten af kirkegården. Dette blev ikke beskrevet på mødet - hvor man blev spurgt ind til tidligere planer på Sdr. Fasanvej, hvor det blev tilkendegivet, at disse planer var skrinlagt.
Vi har et stort ønske om at få tydeliggjort, om der ligger byggeplaner i forbindelse med kirkegården? Vi ved ikke, hvad der i følge skriv på “bliv hørt” menes med:
nye bygninger/ byudvikling/ fortætning/ etagebyggeri?
Vi kan ikke vurdere, i hvilken udstrækning dette indtænkes?
Hvis man ser på tegning over hele kirkegården, er en del skraveret med orange farve: Venligbo-området, Veteranhjemmet, Aldi-området samt et bælte ved Sdr. Fasanvej. Måske noget bekymrende, da vi ikke kan vurdere omfanget og hvordan det indpasset i kirkegårdstanken? Vi ved dog, at Veteranhjemmet har søgt om at udvide.
Et mindre byggeri for seniorer kunne måske blive søster-bebyggelse til Venligbohusene, der er præmierede for det smukke byggeri. Men vi mener
” et mindre byggeri.”
På en tegning er området mellem Venligboerne og Veteranhjemmet beskrevet som allerede udpeget udviklingsområde. På en anden tegning hedder det “overgår til parkformål gradvist.” Betyder de 2 udsagn det samme?
Det er den manglende beskrivelse af, hvor meget nybyggeriet kan komme til at fylde, der bekymrer os. Vi ser jo fortsat projektet som en kirkegård, med et grønt åndehul på det tætbebyggede Frederiksberg.
Publikum i Kapellet kendte meget til træer på grunden, biodiversitet og et fugleliv, der åbenbart var indskrænket efter at krat mod Frederiksvej blev fjernet. Så man bør nok tænke på at skabe mere kratbeplantning.
Nogle tilhørere gjorde opmærksom på borgere med pollenallergi.
Vi ved, at der er forskellige tanker omkring brug af kapellet. Men aftenens gennemgang gjorde ikke dette tydeligere.
En eller anden form for grønt støjværn, der kunne dæmpe støj fra Roskildevej ville være dejligt og give mere ro på kirkegården.
Så ser og hører vi gerne noget rislende vand - gerne i form af en antroposofisk vandtrappe, der måske også med udbygning kunne fungere som et biologisk rensningsanlæg?
I Danmark regner det meget, så for både, børn, voksne, seniorer samt plejehjemsbeboere på tur - måske i kørestol eller med rollator - vil det være umådeligt dejligt at kunne søge læ. Men igen under trygge forhold.
“ Inviterende indgange “i forhold til offentlig transport! Her er vi er usikre på og nervøse for, hvad der menes? Lyder som om det kunne blive meget åbent omkring kirkegården især på Sdr. Fasanvej? Dette medvirker ikke til ro og fordybelse. Tværtimod. Det er lukketheden, der er med til at skabe den særlige atmosfære.
Der beskrives visse mulige tiltag i form af bevægelse m.v., som ikke nødvendigvis understøtter den ro, der beskrives i projektet. Vi synes ikke, at kirkegården skal laves til en eller anden for sportsplads.
Hvis der laves sidderedskaber og bænke som beskrevet, så indtænkt også venligst siddekomfort for ældre borgere.
Stor respekt for det fremlagte projekt for Solbjergpark Kirkegård. Som på en smuk og nænsom måde vil skabe nyt liv med respekt for, at de døde skal hvile i fred.
Vi kan som Ældreråd sende varme tanker til en stor del af forslaget. Men ikke det hele.
Som det fremgår, har vi yderligere spørgsmål til projektet. Især om mængden af nybyggeri og åbning ud mod trafikerede gader. Der er noget i projektet, som ikke blev beskrevet på mødet i kapellet og som Ældrerådet meget gerne vil have, at der følges op på.
Men vi vil bemærke, at skriften i materialet under “bliv hørt” er meget, meget lille.
Claus Kortzau
Formand for Ældrerådet
og
Birgitte Franck
Medlem af Ældrerådet