Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune
Hovedmenu
  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook
Velkommen til Frederiksberg Kommune

Ældrerådets møde den 25. august 2022

Referat

Deltagere:
formand Claus Kortzau, Birgitte Franck og David M. Gerschwald

Deltager fra forvaltningen:
Dorthe Schade

Afbud:
næstformand Hanne Illum, Alfred Grinderslev, Henning C. Hansen, Hugo Vandet Pernille Rothaus Sørensen og Peter Frahm

Ordstyrer:
Claus Kortzau

Referent:
Sanne Ezi, Sekretariatet, Nævn, Råd og GDPR

Rådet var ikke beslutningsdygtigt, idet 6 af 9 medlemmer havde meldt afbud. Jævnfør Ældrerådets forretningsorden § 2, afsnit 5 er Ældrerådet beslutningsdygtigt, når mindst 5 medlemmer er mødt.

1.    Godkendelse af dagsorden
Udsat til næste møde

2.    De godkendte referater fra Ældrerådets møde den 16. juni 2022 og det ekstraordinære møde den 4. juli 2022
Udsat til næste møde

3.    Orientering fra - Alle opfordres til at fremsende eventuelle meddelelser skriftligt til alle medlemmer inden mødet

  • Formanden, herunder vedrørende samarbejdet med Ældre Sagen, Regionsældrerådet, Danske Ældreråd og øvrige 
    Formanden ridsede kort baggrunden op for Ældrerådets ønske om at skifte fra valgkreds 10 til valgkreds 8 under Danske Ældreråd. Årsagen er, at Københavns Ældreråd suverænt har flertallet med deres 10 stemmer, Bornholm har 2 stemmer og Frederiksberg har 3 stemmer og de to sidstnævnte står derfor reelt uden indflydelse. Desuden har Frederiksberg også mere til fælles med ældrerådene i valgkreds 8. 

    Formanden oplyste tillige, at han havde protesteret imod, at Frederiksberg Ældreråd blot blev overført til valggruppe 8 og krævede derfor, at der skulle holdes et møde med valgkreds 8 og Frederiksberg Ældreråd, så overflytningen kunne drøftes. På mødet skulle desuden direktør for Danske Ældreråd Trine Toftgaard Lund og Danske Ældreråds formand Inger Møller Nielsen deltage.

    Mødet, som skulle foregå virtuelt, var indkaldt til den 23. august 2022, men blev aflyst og er lige pt. sat på standby. Formanden tilføjede, at overflytningen ej heller er af hastende karakter, idet valggrupperne først skal virke ved valget i 2024.
     
  • Medlemmerne
    Birgitte Franck havde – inden mødet - sendt en række meddelelsespunkter til alle medlemmer af Ældrerådet:

    Som medlem af Ældrerådet har jeg været med til at vise en borger fra Østrig rundt i Metroen, for at diskutere såvel positive som negative input.

    Jeg har været på besøg i 2 meget forskellige seniorbofællesskaber - begge lejeboliger.  Det ene i byen, det andet i landlige omgivelser. Især det ene sted oplevede jeg megen omsorg og givende fællesskab. Måske fordi beboerne “mindede lidt om hinanden”.

    Jeg deltog i Motionsdage for alle over 60 år i Kedelhallen. Der synes at være interesse for bevægelse + socialt samvær som fx hos bevæg dig 60+. Mødet i Kedelhallen blev fulgt op af møde i Sundhedscentret med rådmand Nikolaj Bøgh samme dag.

    Man bør være meget mere opmærksom på, at mange ældre ikke finder yderligere oplysninger om fx de forskellige idrætstilbud ved at scanne eller gå ind på nettet. Vigtigt. Der er en gruppe af en vis størrelse, der føler sig “kørt over” og hægtet af samfundsudviklingen pga. mere og mere IT.

    Jeg deltog i borgermøde om “Ny Søndervang plejecenter”. Der var den gode mødeform, der giver mulighed for deltagerne at få personlig kontakt til kommunens embedsmænd mv. Meget givende. Der er en høring om Ny Søndervang på ”Bliv Hørt Frederiksberg”.

    Vær OBS på, at mange ældre lokkes til at give NemID/MitID oplysninger samt udlevere hævekort, koder mv. til fremmede, der kun vil udnytte dem. Advar ældre i familien om at visse uheldige typer, forsøger at udnytte ældre og godtroende borgere. Et tilsyneladende omsiggribende problem.

    Jeg ville gerne have været til møde med politiet den 30. august på Bellahøj Politistation, men måtte melde afbud pga. andet møde. Emnet var cyklister. Jeg har nu fået et svar på mit afbud. Det ser ud til, at politiet vil lave et tilsvarende møde på Frederiksberg.

    Jeg er ret bekymret for de mange ældre el-cyklister. Kom i går forbi et uheld med en ældre person på elcykel - uden cykelhjelm. En bil åbnede bildøren op i cyklisten, da bilens fører efter de oplysninger, jeg har fået, ikke var klar over, hvor hurtigt cyklen kørte. Bemærk jeg så ikke uheldet, gik en anden vej hjem, men fik de oplysninger, jeg videregiver fra andre. Men grunden til at fortælle dette er, at jeg tror vi kommer til at se flere ulykker med ældre cyklister med og uden EL. Det kan vi jo undersøge.

    Og så har jeg været til møde i Sundhedscentret - se de tilsendte fotos om de emner vi diskuterede. Der var et meget flot fremmøde, både af politikere og borgere. En fin måde at strukturere mødet på, idet hver deltager kunne trække en seddel og bruge 3 minutter på at dele sine tanker med gruppen. Det vil sige, at alle fik mulighed for at sige noget. Efter 2 runder blev alle udsagn hængt op og man kunne sætte et - kun et klistermærke - på den seddel, man følte var vigtigst. Et godt møde. Jeg forventer et referat fra mødet.

    De tilstedeværende tog meddelelserne til efterretning.

4.    Meddelelser fra udvalgene

  • Boligudvalget
    Intet nyt.
     
  • Trafikudvalget
    Birgitte Franck oplyste, at udvalget holdt møde den 18. august 2022 og referatet af mødet er sendt til rådets medlemmer den 24. august 2022.

5.    Høringer
a)    Temarevision af kommuneplanen: Grøn omstilling

(Temarevision af kommuneplanen: Grøn omstilling | blivhoert.frederiksberg.dk)
Frist: 31. august 2022
Høringssvaret godkendes pr. mail af hele Ældrerådet.

b)    Ny Søndervang
(Lokalplanforslag 235 for Ny Søndervang | blivhoert.frederiksberg.dk)
Frist: 7. september 2022
Høringssvaret godkendes pr. mail af hele Ældrerådet.

c)    Revision af kommuneplan
(Revision af kommuneplanen: Udbygning af den blandede by | blivhoert.frederiksberg.dk)
Frist: 31. september 2022
Udsat til næste møde.

d)    Nyt udbud af indkøbsordning til visiterede borgere
Udbudskonsulent Anders Lundsager oplyste, at han synes, at det er værdifuldt at få Ældrerådets bemærkninger og han ser frem til at modtage Ældrerådets høringssvar senest 1. september 2022.

Formanden påpegede, at høringsfristen er alt for kort og Anders Lundsager beklagede, at det ikke har været muligt at give en længere svarfrist, idet der er mange aktører, der er med i processen.

Anders Lundsager drøftede genudbuddet af indkøbsordningen med de tilstedeværende og de tilstedeværende blev enige om, at Birgitte Franck pr. mail skal foreslå hele Ældrerådet, at Ældrerådet tilslutter sig Handicaprådets høringssvar af 23. august 2022 om samme.

6.    Kommunens budget 2023
Herunder budgetorienteringsmødet kl. 13.00-14.00 med sundheds- og omsorgschef Nicolai Kjems og AC-konsulent Signe Rázga Agnild og budgetmødet 2. september 2022 med Borgmester og direktion.

Der var ingen bemærkninger hertil.

7.    Valg til Ældrerådet (Seniorrådet) 2023
Drøftelse af procedure og eventuelt nedsættelse af Valgbestyrelse.

Udsat til næste møde.

8.    Plejeboligmasterplan
Referat til mødet i Ældre- og Omsorgsudvalget 2022-25 den 13. juni 2022 kl. 18:45 i Udvalgsværelse 2 (frederiksberg.dk)
Udsat til næste møde.

9.    Ældreanalysen
Udsat til næste møde.

10.    Invitation til et uformelt møde med FOA-SOSU og Ældresagen
Udsat til næste møde.

11.    Rådets økonomi 2022
Drøftelse af Rådets udgifter i resten af 2022. Udsat til næste møde.

De tilstedeværende tog det fremsendte regnskab til efterretning.

12.    Annoncering i Frederiksberg LIV
Udsat til næste møde.

Birgitte Franck oplyste, at Ældrerådets redaktionsudvalg har aftalt, at de købte annoncer blandt andet skal bruges i forbindelse med valget.

Claus Kortzau oplyste, at det er aftalt, annoncerne tillige kan bruges i 2023, hvis de ikke bruges i 2022.

Dorthe Schade påpegede, at fremadrettet skal udgifterne til Ældrerådets annoncer betales i det år, hvor de bruges og hvis der forhandles ny kontrakt mellem Frederiksberg LIV og Ældrerådet, skal kontrakten godkendes af forvaltningen inden endelig godkendelse af Ældrerådet.  

13.    Demens- og Sundhedspolitik i kommunen
Udsat til næste møde.

14.    Ældrerådets årsplan og mødekalender for 2022 

  • Kurser og seminarer 2022
    Hvilke ønsker har vi pt. – for hele rådet og for hver især? Hvad er økonomien?
    Udsat til næste møde.

15.    Næste møde er torsdag den 22. september kl. 11.00 – 13.00
Intet at bemærke.

16.    Eventuelt
Formanden meddelte, at det er tankevækkende, at 5 af medlemmer – med deres fravær - nedgraderer det arbejder, som de er valgt til at varetage i Ældrerådet.

Mødet sluttede kl. 12:32
 

  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
Footer DA
Genveje
  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Tilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Vestindgangen (ved parkeringspladsen)
Telefon: 38 21 21 21

Bestil tid i Borgerservice
Send sikkert til Borgerservice (digital post)