CO2-reduktion

Frederiksberg Kommune deltager i EU-projektet "Beyond Waste", hvor vi sammen med Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Rudersdal Kommune og Vejle Kommune sætter fokus på det bæredygtige forbrug i fremtiden.

Det skal ske ved, at 66 borgere fra de deltagende regioner og kommuner mødes i seks såkaldte borgersamlinger for at drøfte lokale såvel som nationale indsatser. Resultatet skal være et katalog af anbefalinger, der skal præsenteres og behandles i de Regionsråd og Kommunalbestyrelser, der udgør partnerkredsen.

Her kan du følge og læse mere om projektet

Vi har oprettet en særlig hjemmeside for dig, der gerne vil vide mere om det bæredygtige liv på Frederiksberg. Her kan du blandt andet læse om:

• Gade- og nyttehaverne på Frederiksberg
• Grønne foreninger og fællesskaber
• FNs verdensmål

Og meget, meget mere. Klik dig videre til subsitet om bæredygtighed

Frederiksberg er en af de 20 danske kommuner, der som de første kommuner i Danmark har udviklet topambitiøse klimaplaner med inspiration fra verdens førende byer på området. De 20 kommuner har været udvalgt til det danske klimaprojekt DK2020 for at sætte skub i implementeringen af Parisaftalens mål i Danmark. Det er foreningen Realdania, der sammen med det internationale bynetværk C40 og den grønne tænketank CONCITO, står bag DK2020.

Kommunernes klimaplaner indeholder anvisninger på, hvordan kommunerne kan blive klimaneutrale senest i 2050 (Frederiksberg har et mål om at blive klimaneutral i 2030) og sætte ambitiøse delmål for reduktion af drivhusgasser i perioden. Planerne indeholder samtidig anvisninger på, hvordan kommunerne ruster borgerne mod klimaforandringernes konsekvenser og for eksempel minimerer risikoen for klimarelaterede oversvømmelser.

Du finder klimaplanen her på siden

Og du finder en pixi-udgave af klimaplanen her

Hvert år udarbejder Frederiksberg Kommune to grønne regnskaber - et regnskab for Frederiksberg By og et for kommunen som virksomhed.

Byens grønne regnskab 2018

Frederiksberg bys samlede CO2-udledning er i 2018 beregnet til 222.840 tons. Det er 2.309 tons og 1% mindre end i 2017. I perioden 2005-2018 er udledningen faldet med 235.000 tons CO2 svarende til 51% og dermed 2020-målet.

Siden 2015 er byens samlede elforbrug faldet med 5,4% og med 15% pr. borger. 

Fjernvarmeforbruget er faldet med 8% fra 2017 til 2018, der i høj grad skyldes den varme sensommer i 2017, der gjorde, at vi først begyndte at bruge varme i løbet af oktober.

Samlet set er vandforbruget faldet med cirka 5% fra 2008 til 2018, men er stort set uændret fra 2017 til 2018. Per indbygger er vandforbruget dog faldet fra 106 liter/døgn i 2017 til 103 liter/døgn i 2018.

Luftforurening måles på målestationen på H.C. Andersens Boulevard. Her ses, at der for NO2 fortsat sker en overskridelse af EU's grænseværdier. Mængden af partikler er under grænseværdierne, men dog fortsat høje og til gene for folkesundheden. Dog skal de understreges, at målestationen er blandt Danmarks mest forurenede gader, og dermed ikke er repræsentativ for den generelle situation på Frederiksberg. Der findes dog ikke faste målestationer på Frederiksberg, der kan bruges som erstatning. 

I 2017 er der blevet gennemført en støjkortlægning på Frederiksberg, der findes ikke en kortlægning for 2018. Kortlægningen viser, at 42% af boligerne på Frederiksberg er udsat for et støjniveau på 58 db(A) eller over, og de er dermed støjbelastede. Heraf er 10% eller 5.703 af det samlet antal boliger stærkt støjbelastede. 
 

Kommunens grønne regnskab 2019

Frederiksberg Kommune udledte i 2019 totalt 12.688 tons CO2 gennem energiforbruget i bygninger, via tjenestekørsel, flextrafik, gadebelysning og drift af kollektiv bustransport. Det er 2,7% mindre end i 2018.

I 2018 faldt elforbruget med 238.418 kWh svarende til 2%. Det skyldes et fortløbende fokus på at renovere de kommunale bygningers klimaskærme, optimere energiforbruget og udskifte til LED-belysning.

Fra 2018 til 2019 er varmeforbruget stort set uændret.

I 2019 faldt kommunens samlede vandforbrug med 5%, data er dog behæftet med en vis usikkerhed.

Transportområdet udleder cirka 28% af CO2 udledningen fra kommunens aktiviteter. De kommunale transportaktiviteter, der er opgjort, er kollektiv transport, kørsel i kommunale køretøjer, taxa og udledning fra medarbejderes kørsel i egen bil i tjenesten.

24% af den kommunale bilpark er i 2019 omstillet til el, hvilket er en mindre fremgang sammenlignet med 2018.

I 2018 var 78% af fødevarerne i daginstitutionerne økologiske. Målsætningen på 75% i 2020 er dermed allerede nået. Andelen af økologiske fødevarer på plejecentrene var i 2018 59%. Det er dermed på vej mod målet om at nå 60%.

Du finder links til de grønne regnskaber nederst på siden.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal kompenseres for CO2-udslippet fra kommunens flyrejser og skovbørnehavernes bustransport. Der er derfor afsat 50.000 kroner årligt til at købe kompensation, som også dækker de flyrejser, der eventuelt ikke er indkøbt via den kommunale indkøbsaftale.

Frederiksberg indkøber kompensation via projekter, der lever op til ”The Global Standard for CDM”. En af organisationerne, der udbyder sådanne projekter, er den tyske ”Atmosfair”.

Der er for 2021 valgt et projekt, der støtter biogas i Indien i staten Rajastahn. Indbyggerne lever primært af landbrug, hvor hovedafgrøden er sennep. Tidligere blev overskydende plantemateriale fra sennepsproduktionen brændt, men i dag med projektets tilblivelse bliver det biologiske materiale brugt i to biogasanlæg, der producerer elektricitet. Atmosfairs samarbejdspartner i Indien er KPTL (Kalpataru Power Transmission Limited).

Fakta om Golden Standard

Projekter, der er Golden Standard certificeret, bliver løbende kontrolleret af en uafhængig instans, så projekterne kan dokumenteres og det sikres, at projekternes indhold ligger ud over, hvad der ellers ville blive gennemført. Indtil videre er det den bedste metode til at bevise, at de penge, der investeres i projekterne, har en reel CO2-reducerende effekt.