Du kan først få dagpenge fra den dag, du har meldt dig ledig, så sørg for at gøre det på din første ledighedsdag. Du kan melde dig ledig på jobnet.dk eller ved personlig henvendelse i Jobcenter Frederiksberg.
Det er din a-kasse, der udbetaler dagpenge og vurderer, om du er til rådighed for arbejdsmarkedet.
Hvis du har spørgsmål til dine dagpenge, så kontakt din a-kasse.
Hvis du har spørgsmål til din jobsøgning og dine muligheder så kontakt Jobcentret. Hvis du er akademiker, hører du til Akademikercentret, ellers hører du til Center for Jobindsats. Er du under 30 år hører du til Ungecentret.
Er du jobsøgende og får dagpenge, har du ret og pligt til at tage imod et tilbud om aktivering efter en periodes ledighed. Læs mere om aktivering, når du får dagpenge på borger.dk.
Se også mere om dit forløb som ledig i vores guide Ledig trin-for-trin.
Som dagpengemodtager skal du til et antal samtaler, hvoraf nogle foregår i jobcentret, nogle i a-kassen og nogle er fælles med jobcentret og a-kassen. Du kan fravælge tilstedeværelsen af din a-kasse, hvis du ikke ønsker deres deltagelse.
Når du er ledig og medlem af en a-kasse, kan du få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade.
Hvis du har deltidsarbejde, kan du muligvis få supplerende dagpenge. Det er muligt at få supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for 104 uger. Du er stadig forpligtet til at møde til samtale, tjekke jobforslag, deltage i aktivering, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge jobs. Hvis du arbejder over 20 timer om ugen, skal din sagsbehandler vurdere, om du kan blive fritaget fra aktivering.
Kontakt altid din a-kasse med spørgsmål om supplerende dagpenge.
Hvis du kan svare ja til følgende 3 punkter:
- Jeg er nyuddannet
- Jeg er optaget eller på vej til optagelse i en a-kasse på baggrund af min uddannelse
- Jeg er endnu ikke dagpengeberettiget, fordi jeg er i karantæne (karensperiode)
skal du tilmelde dig på jobnet.dk som "Jobsøgende uden ydelse" fordi du er dimittend.
Du kan ansøge om kontanthjælp i din karensperiode samt din optjeningsperiode.
Hvis du har opbrugt din dagpengeret, betaler til efterlønsordningen og du samtidig har højst 5 år til efterlønsalderen, så kan du have ret til et seniorjob i kommunen. Læs mere om seniorjobordningen via linket nedenfor.
Hvis du har opbrugt din ret til dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller særlig uddannelseshjælp, efter 5. januar 2015, kan du søge kontantydelse.
Læs mere om kontantydelse på borger.dk og søg kontantydelse via linket.
Links
Kontakt
Jobcenter Frederiksberg
Frederiksberg RådhusSmallegade 1, 2. sal
2000 Frederiksberg
For virksomheder: Send sikker Digital Post til Jobcenteret
Telefonisk henvendelse:
Mandag-torsdag kl. 8-15Fredag kl. 8-12
Personlig henvendelse:
Mandag-torsdag kl. 8.40-15Fredag kl. 8.40-12