Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune
Hovedmenu
  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook
Bolig
  1. Borger
  2. Bolig
  3. Anmeld skimmelsvamp   

Anmeld skimmelsvamp   

Har du mistanke om skimmelsvamp i din bolig, skal du kontakte ejeren af boligen. Ejer har ansvaret for at vedligeholde boligen. Kan du og ejer ikke blive enige, kan du anmelde skimmelsvamp til kommunen.
Anmeld skimmelsvamp

FAQ

Hvornår skal jeg anmelde skimmelsvamp til kommunen?

Lejer

Opdager du skimmelsvamp i din bolig, skal du kontakte udlejer. Ejeren af boligen har ansvaret for, at boligen er i forsvarlig stand. 

Du skal kun anmelde skimmelsvamp til kommunen, hvis udlejer ikke reagerer på din henvendelse inden for rimelig tid. Du bør også anmelde det, hvis udlejer har foretaget utilstrækkelig skimmelrenovering og ikke vil renovere yderligere.

Andelshaver

Opdager du skimmelsvamp i din bolig, skal du kontakte andelsboligforeningen. Det er dit og foreningens fælles ansvar, at bygningen er i forsvarlig stand. 

Du skal kun anmelde skimmelsvamp til kommunen, hvis andelsboligforeningen ikke reagerer på din henvendelse inden for rimelig tid. Du bør også anmelde det, hvis andelsboligforeningen har foretaget utilstrækkelig skimmelrenovering i fælles konstruktioner og ikke vil renovere yderligere.

Ejer

Du har selv pligt til at holde din bolig i forsvarlig stand. Opdager du skimmelsvamp i ejendommens fælles konstruktioner, skal du kontakte ejerforeningen.

Du skal kun anmelde skimmelsvamp til kommunen, hvis ejerforeningen ikke reagerer på din henvendelse inden for rimelig tid. Du bør også anmelde det, hvis ejerforeningen har foretaget utilstrækkelig skimmelrenovering i fælles konstruktioner og ikke vil renovere yderligere.

Hvad er skimmelsvamp?   

Skimmelsvamp er bittesmå svampe, der findes overalt i naturen. I boliger vokser den på organisk materiale, for eksempel træ, tapet, støv og snavs. Den kræver som regel en del fugt for at kunne vokse.

Skimmelsvamp kan også vokse på uorganisk materiale, for eksempel beton og glas, hvis materialet er meget fugtigt og beskidt.

 

Gode råd til at undgå skimmelsvamp

Skimmelsvamp kan i de fleste tilfælde undgås, hvis du holder din bolig tør og med god ventilation.

Gode råd til at holde luftfugtigheden nede:

  • Luft godt ud. Lav gennemtræk 5-10 minutter flere gange dagligt. Vær ekstra omhyggelig med udluftning på badeværelse og i køkken, når du har været i bad eller laver mad.

  • Tænd for emhætten, når du laver mad. Tjek, at udsugning og aftræk virker, som det skal.

  • Tør tøj udendørs eller brug en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til det fri.

  • Hold samme temperatur i alle rum og ikke lavere end 18 grader.

  • Opstår der vandskade, skal du udbedre skaden hurtigst muligt.

  • Hold friskluftventiler i vinduesrammer og vægge åbne og tjek, at aftrækskanaler og udsugningsventiler fungerer og er rene.

Links

  • Skimmel.dk
  • Pjece: Er din bolig muggen?

Kontakt

By, Byggeri og Ejendomme

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1, 4. sal
2000 Frederiksberg
For borgere: Send sikker Digital Post til By, Byggeri og Ejendomme
For virksomheder: Send sikker Digital Post til By, Byggeri og Ejendomme

Telefonisk henvendelse

Mandag, tirsdag og torsdag klokken 10-14
Fredag klokken 10-13
Onsdag lukket

Personlig kontakt

Kun efter forudgående aftale
Telefon: 38214120
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Byggeri
  • Boliger og botilbud
  • Bofællesskaber for seniorer
  • Nedsivning af regnvand
  • Anmeld skimmelsvamp   
  • Ejendomsskat
  • Skel mellem grunde/hegnsyn
  • Tomme boliger
  • Salg af ejendomme
  • Boligstøtte
  • BBR - oplysninger om din ejendom
  • Almene boliger
  • Anmeld midlertidig overnatning
Footer DA
Genveje
  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Tilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Vestindgangen (ved parkeringspladsen)
Telefon: 38 21 21 21

Bestil tid i Borgerservice
Send sikkert til Borgerservice (digital post)