Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune
Hovedmenu
  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook
Bolig
  1. Borger
  2. Bolig
  3. Byggeri
  4. Miljø og energi

Miljø og energi

Ved bygge- og anlægsarbejde er det vigtigt at begrænse energi- og ressourceforbruget, mindske mængden af byggeaffald og minimere støj-, vibrations- og støvgener fra byggepladsen. Se her, hvordan du bedst håndterer miljøforholdene i dit bygge- og anlægsarbejde. Er du bygherre, så kig under ”Virksomhed”.

Ingen titel

Du skal anmelde dit byggeri

Hvis du skal i gang med et byggeprojekt eller vil anvende visse typer af maskiner og anlæg, skal du anmelde det til Frederiksberg Kommune senest 14 dage før, du skal i gang.

Følgende typer af maskiner og anlæg kræver en anmeldelse, før de må anvendes:

  • Anlæg for behandling af forurenet jord
  • Nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsmaterialer
  • Støv- eller støjfrembringende nedrivningsaktiviteter
  • Støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling eller lignende udendørs aktiviteter
  • Overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner
  • Byggeri, der påvirker overfladevand eller grundvandsforholdene

Hvis der fremkommer byggeaffald i forbindelse med byggeprojektet eller anvendelsen af maskinerne, skal dette også anmeldes til Frederiksberg Kommune. Du skal i den forbindelse være opmærksom på farlige stoffer såsom asbest, PCB, bly med videre.

Renovering

Ved renovering af enkelte dele af bygningen skal de energimæssige bestemmelser i Bygningsreglementet opfyldes, hvis foranstaltningerne er rentable. De energimæssige bestemmelser er beskrevet i Bygningsreglementet 2015.

Bygningsejeren skal foretage efterisolering ved mindre renoverings-, udskiftnings- og ombygningsarbejder, hvis efterisoleringsarbejdet i det konkrete tilfælde er rentabelt. Er der foretaget energimærkning af ejendommen, vil det sædvanligvis være de foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen.

Renovering af elektriske apparater

Der er sket en betydelig udvikling i elektriske apparaters elforbrug i løbet af de sidste år. Derfor er det væsentligt at se på energimærker på for eksempel køleskabe og frysere, når man køber nyt.

Renovering af gulv og terrændæk

Når gulv og terrændæk renoveres, skal der isoleres i det omfang, der er plads og mulighed for det.

Renovering af tag og loft

Ved renovering af tag og loft er der visse krav til for eksempel isoleringstykkelse og materialevalg, som skal opfyldes.

Renovering af varmeanlæg og forsyning

De fleste ejendomme på Frederiksberg er opvarmet med fjernvarme. Derfor vil det være relevant at renovere og efterse de bygninger, der allerede er tilsluttet så driften af anlægget er så effektiv som muligt.

Renovering af ventilation og køling

Et centralt ventilationssystemer udgør en stor del af en bygnings elforbrug. Som oftest udgør ventilationen 40-60% af det samlede elforbrug. Derfor er det ved renovering eller nyetablering væsentligt at sørge for, at dimensionering og drift af ventilationssystemet er tilpasset behovet i bygningen.

Renovering af vinduer og døre

Ved renovering eller udskiftning af vinduer og døre er det for eksempel varmetab (u-værdi) der gør sig gældende i tjeklisten. En lav u-værdi kan opnås både ved renovering af de eksisterende vinduer og ved udskiftning til nye vinduer. Derudover er det også relevant at gøre sig overvejelser i forbindelse med materialevalg og støj.

Renovering af ydervægge

Ved renovering af ydervægge er de væsentligste miljø- og energihensyn forbundet med isolering og valg af materialer.

Bæredygtig renovering og nybyggeri

Ved egne byggeprojekter anvender Frederiksberg Kommune kriterierne for bæredygtigt byggeri, som beskrevet i DGNB - en international bæredygtighedscertificering. For mindre renoveringer anvendes udvalgte kriterier, ved større renoveringer og byggeprojekter går kommunen efter fuld DGNB certificering. Vi anbefaler private bygherrer at sikre, at byggeriet lever op til disse kriterier for at sikre, at byggeriet er bæredygtigt. 

Du finder en guide til DGNB længere nede på siden.

Grønne tage og taghaver

Har du overvejet at få et grønt tag eller anlægge en taghave? Husk at søge byggetilladelse, før du går i gang.

Fordele:

  • Den største fordel ved grønne taghaver er, at man får mulighed for et opholdsarealer tæt på boligen, eventuelt som supplement til det eksisterende opholdsareal på terræn
  • De kan være flotte at se på fra de omkringliggende bygninger
  • De kan være med til at forsinke regnvandet, så det hele ikke løber i kloakken på en gang. Afhængig af tykkelsen af vækstlaget kan forsinkelsen ved kortere regnskyl tilbageholde det meste af regnvandet. Ved længere regnskyl kan grønne tage og taghaver tilbageholde mellem 30-70% af regnvandet. Det er dog meget afhængig af opbygningen af den enkelte taghave
  • De kan være med til at øge biodiversiteten og forbedre levevilkårene for byens insekter

Udfordringer:

  • Bygningens konstruktion skal undersøges grundigt i forhold til de statiske forhold, kan konstruktionen bære en ombygning, er den stærk nok eller skal den forstærkes og er taget tæt
  • Grønne taghaver kræver større vedligeholdelse end et almindeligt tag
  • Det er vigtigt, at arkitekturen tages med i overvejelserne fra begyndelsen. Taghaveprojektet skal tilpasses bygningen og ikke omvendt
  • Det er vigtigt at undersøge, om der er særlige myndighedskrav, som man skal være særlige opmærksom på

Når du vælger at afkoble regnvand og dermed aflaster det offentlige kloaksystem, er det muligt at få tilbagebetalt hele eller dele af tilslutningsbidraget til offentlig kloak. Det er Frederiksberg Forsyning, der vurderer, om du er berettiget til en tilbagebetaling. Vurderingen sker i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til nedsivning.

Solceller

Frederiksberg Kommune arbejder samtidig på at fremme og fastholde høj arkitektonisk kvalitet i bybilledet, og derfor er vi optaget af, at solcelleanlæg bliver nænsomt integreret i bygningernes arkitektur.

Det er altid kommunens vurdering, om opsætning af solceller kræver byggesagsbehandling af forholdet. Derfor skal du indsende en ansøgning for alle solcelleanlæg, både for anlæg på terræn, og for anlæg der opsættes på bygninger, uanset om det er på etageejendom, enfamiliehus, sammenbyggede enfamiliehuse, garage, udhus mm. Er det kommunens vurdering, at forholdet ikke kræver byggesagsbehandling, vil du få det at vide. Kræver det byggesagsbehandling, vil der blive truffet en afgørelse.

I vores behandling af ansøgningerne indgår såvel planmæssige som byggelovsmæssige forhold, herunder for eksempel bevaringsværdier, byggeret med mere. 

Til ansøgningen skal du vedlægge:

  • Fuldmagt, hvis ikke ejer søger selv
  • Beskrivelse af arbejderne, herunder om solcelleopsætning skal ske i forbindelse med udskiftning af tagbeklædning, facaderenovering og så videre
  • Situationsplan
  • Målfast tagplan og snittegning, der viser eksisterende forhold
  • Målfast tagplan og snittegning, der entydigt viser, hvor solcelleanlægget tænkes placeret

Du må endvidere regne med, at du senere kan blive bedt om at fremsende yderligere oplysninger. Det kan for eksempel være statiske beregninger fra ingeniør om dimensionering og fastgørelse af anlægget, en redegørelse/garanti for, at solcelleanlægget ikke medfører generende refleksioner eller for eksempel en redegørelse om brandmæssige forhold.

Du skal være opmærksom på, at solcelleanlæggene skal integreres nænsomt i bygningens arkitektur for eksempel på skrå tage, at solcellerne nedfældes i tagfladen, eller at solcellepaneler, der placeres ovenpå et tag, kommer til at følge tagets kanter med afskårne plader.

Du skal også være opmærksom på, at vi foretager konkrete vurderinger af hver enkelt ansøgning, og at der i områder med bevarende lokalplan skal være naboorientering. Der kan også i nogen tilfælde være behov for at gennemføre partshøringer, og der kan være sager, der skal forelægges By- og Miljøudvalget, før kommunen kan træffe afgørelse.

Links

  • Anmeld midlertidigt bygge- og anlægsarbejde
  • Forskrift om støj ved byggeri
  • Vejledning om miljøforhold ved byggeri
  • Vejledning til screening af bygninger ved nedrivning og renovering
  • Nedsivning af regnvand
  • Folder om grønne tage
  • Guide til DGNB for bygninger
  • Se mere om byggeaffald og anmeld dit affald fra byggeri
  • Bæredygtigt byggeri pjece
  • Vejledning til håndtering af vand ved byggeri og anlæg

Kontakt

Miljø

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
For borgere: Send sikker Digital Post til Miljø
For virksomheder: Send sikker Digital Post til Miljø

Telefonisk henvendelse

Mandag - torsdag kl. 9-14
Fredag kl. 9-13

Personlig henvendelse

Kun efter forudgående aftale
Telefon: 38214151
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Byggeri
    • Byggetilladelse
    • Byggesagsarkiv
    • Sagsbehandlingstid og gebyrer
    • Fredede og bevaringsværdige bygninger
    • Byfornyelse
    • Miljø og energi
    • Naboorientering og høringer
  • Boliger og botilbud
  • Bofællesskaber for seniorer
  • Nedsivning af regnvand
  • Anmeld skimmelsvamp   
  • Ejendomsskat
  • Skel mellem grunde/hegnsyn
  • Tomme boliger
  • Salg af ejendomme
  • Boligstøtte
  • BBR - oplysninger om din ejendom
  • Almene boliger
  • Anmeld midlertidig overnatning
Footer DA
Genveje
  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Tilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Vestindgangen (ved parkeringspladsen)
Telefon: 38 21 21 21

Bestil tid i Borgerservice
Send sikkert til Borgerservice (digital post)