Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune
Hovedmenu
  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook
Omsorg og Støtte
  1. Borger
  2. Dagtilbud og Skole
  3. Skole, SFO og klub
  4. Værd at vide om skole og SFO
  5. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en kommunal rådgivning, hvor lærere og pædagoger ved kommunens skoler og dagtilbud samt forældre kan henvende sig for at få råd og vejledning vedrørende børn og unge fra 0-17 år.

PPR tilbyder

Rådgivning og vejledning

Forældre, lærere og pædagoger kan få rådgivning i forhold til børn/unge med udfordringer. Rådgivningen kan både være anonym uden journalpligt, men der kan oprettes en sag i PPR. 

Du kan henvende dig til PPR, hvis barnet:

  • ikke trives i skole eller dagtilbud
  • er forsinket i sin motoriske, sproglige eller kognitive udvikling
  • har faglige vanskeligheder
  • har adfærds-, kontakt og trivselsvanskeligheder i skole- eller dagtilbud
  • har tale-, høre- og sprogvanskeligheder

Supervision af pædagogisk arbejde

Lærere og pædagoger i kommunens skoler og dagtilbud kan få et supervisionsforløb. Form og varighed aftales mellem supervisor, supervisanderne og lederen af skolen/institutionen.

Pædagogisk personale og ledelse i dagtilbud og skole kan kontakte PPR for at høre mere om tilbuddet. 

Netværksmøde om indsatser

PPR tilbyder at deltage i netværksmøder mellem forældre, dagtilbud, skoler og andre professionelle.  

På netværksmøderne kan man koordinere indsats, følge op på en indsats og aftale en fremadrettet indsats for børn og unge, der har en sag i PPR. 

Pædagogisk personale, ledelse og forældre til børn og unge i dagtilbud og skole kan kontakte PPR for at høre mere om tilbuddet. 

Undersøgelser og vurderinger af børn

PPR kan bidrage til undersøgelser og vurderinger af børn og unge for at skabe viden om, hvad der skal til, for at et barn eller ung kommer i læring, trivsel og udvikling. Det kan eksempelvis være pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), hvor der vurderes, om et barn har behov for specialpædagogisk bistand.

Pædagogisk personale og ledelse i dagtilbud og skole kan kontakte PPR for at høre mere om tilbuddet. 

Dialogmøde - det første møde

Dialogmødet er det første møde mellem forældre, skole/dagtilbud og PPR. 

Samtalen til mødet tager udgangspunkt i et mødeoplæg, hvor det er beskrevet, hvilke udfordringer barnet/den unge er i. På mødet udarbejdes en samarbejdsaftale, som skal understøtte, at barnet/den unge kommer i bedre læring, trivsel og/eller udvikling.

Pædagogisk personale, ledelse og forældre til børn og unge i dagtilbud og skole kan kontakte PPR for at høre mere om tilbuddet. 

Undervisningsforløb til børn med tale- og sprogvanskeligheder

Undervisningsforløbet er til børn med tale- og sprogvanskeligheder eller børn med store fonologiske vanskeligheder, som går i kommunens skoler og dagtilbud. 

Børn med tale-og sprogvanskeligheder kan få et undervisningsforløb med en talehørekonsulent, hvor børn med store fonologiske vanskeligheder kan få et 16 ugers tilbud i PPRs taleskole.

Kontakt dagtilbuddets eller skolens PPR-medarbejder for at høre mere om tilbuddet. 

12-ugers hold til børn med motoriske vanskeligheder

Børn i førskolealderen og indskolingen, der har en aktiv fys/ergo-sag i PPR kan henvises til et 12-ugers motorikhold. På holdet trænes der en gang om ugen, og der er fokus på leg og bevægelse. Sideløbende hermed tilbydes der vejledning til pædagoger og lærere i barnets dagtilbud/skole.  

Du kan få en henvisning til tilbuddet igennem skolen eller dagtilbuddets ergo- eller fysioterapeut. 

Frisk start - tilbud til elever med et højt skolefravær

Frisk start er et tilbud til elever, der er svære at fastholde i folkeskolen, har højt fravær eller pludseligt. Tilbuddet består af en intensiv behandlings- og netværksindsats hvor xx. 

Du kan få en henvisning til forløbet hos skolelederen.  

Børneterapi til børn/unge med funktionsnedsættelser

Børneterapi er træning og/eller behandling til børn og unge på Frederiksberg som har svære eller varige funktionsnedsættelser eller behov for midlertidig genoptræning. Træningen varetages af fysioterapeuter og ergoterapeuter, der har mange års erfaring med behandling og træning af børn.

Familieafdelingen, Sundhedscentret og egen læge kan henvise til børneterapi.

Familiegruppeforløb til børn med angst og socialkognitive vanskeligheder

Cool Kids AST og Chilled AST er et familiebaseret gruppeforløb særligt tilpasset til børn, som har en samtidig autismespektrum-problematik/socialkognitive vanskeligheder, hvor både barn/ung og forældre deltager aktivt i 10 sessioner hos Fællesrådgivningen/PPR. 

Læs mere om tilbuddet her:

  • Chilled AST - information til forældre
  • Chilled AST – information til unge i alderen 14 til 17 år
  • Cool Kids AST – information til forældre til børn i alderen 7 til 13 år

Skole, forældre, egen læge eller sagsbehandler kan kontakte PPR for at høre mere om tilbuddet. 

Åben, anonym rådgivning for børn, unge og forældre

I Fællesrådgivningens åbne anonyme rådgivning kan du få hjælp, hvis du oplever problemer med dit barn, eller hvis du som ung har brug for at snakke med en professionel voksen.

Du kan læse mere om den åbne rådgivning samt finde kontaktinformation her

Links

  • Dialogskema
  • Guide til Dialogmøder
  • Visionspapir - FBU
  • Henvisningsvejledning til praktiserende læger
  • Åben anonym rådgivning for familier og unge
  • Sådan behandler vi dine personoplysninger
  • Grib blyanten - vejledning til forældre om barnets skrivegreb
  • Frisk start-tilbud
  • PPRs børneterapi

Kontakt

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Falkoner Allé 7, 2. sal
2000 Frederiksberg
Send sikker Digital Post til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Telefontid

Mandag - fredag kl. 8.30-14
Telefon: 38211130
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Vuggestue og dagpleje
  • Børnehave
  • Skole, SFO og klub
    • Find skole, SFO og klub
    • Skriv op til skole og SFO
    • Frit skolevalg
    • Værd at vide om skole og SFO
      • Skolebestyrelse
      • Skolemad
      • Skoleferier
      • Modersmålsundervisning
      • Tandplejen
      • Sundhedsplejen
      • Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
      • Uddannelsesvejledning
      • Naturvejledning
      • Kriminalitetsforebyggelse (SSP)
      • Aula
      • Feriekolonier
      • Specialundervisning
    • Skriv op til klub
    • Udmeldelse af SFO og klub
  • Privat pasning
  • Priser og tilskud til børnepasning
  • Personoplysninger og databeskyttelse for dagtilbud og skole
Genveje
  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Tilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Vestindgangen (ved parkeringspladsen)
Telefon: 38 21 21 21

Bestil tid i Borgerservice
Send sikkert til Borgerservice (digital post)