FAQ
Om Hurtigpuljen
Puljen er forbeholdt mindre projekter og administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Der kan løbende søges om mindre beløb på op til 20.000 kr. pr. projekt. Behandlingstiden for hurtigpuljen vil være 3 uger (15 arbejdsdage), forudsat at alle relevante oplysninger er fremsendt og alle nødvendige tilladelser er på plads. Vær i den forbindelse opmærksom på ferier og lukkedage.
Du kan læse mere om regler, lovgivning og tilladelser i forbindelse med arrangementer her: link til arrangørguide
Alle ansøgninger til Hurtigpuljen vurderes efter hvorvidt de opfylder Kultur- og Fritidspolitikkens eller Idræts- og Bevægelsespolitikkens visioner og arbejdsprincipper. Du kan læse om politikkerne her.
Hurtigpuljen er på 500.000 kr. i 2021.
OBS: Vi oplever i øjeblikket, at der kan være tekniske udfordringer med vores selvbetjeningsløsning. Ansøgningsmodulet virker p.t. i Edge og Explorer, men ikke i Chrome. Du er velkommen til at sende din ansøgning til KF-puljer@frederiksberg.dk såfremt teknikken driller.
Generelle kriterier for at søge tilskud til et projekt
Når du søger tilskud til dit projekt, så gælder følgende kriterier:
- Kultur, idræt og fritid skal være omdrejningspunktet, og det skal finde sted på Frederiksberg
- Projektet skal være offentligt tilgængeligt
- Der stilles krav om, at Frederiksberg Kommune nævnes som tilskudsgiver i markedsføringsmaterialet
- Arrangementet skal oprettes på kultunaut.dk
- Der kan kun søges om tilskud til ekstra-ordinære aktiviteter og processer – ikke til driftsudgifter
- At der som udgangspunkt stilles krav om at arrangører allokerer ca. 4% gratis billetter til formidling til udsatte borgere ifm. betalingsarrangementer
- Projektet skal være non-profit – dvs. at et eventuelt overskud modregnes det kommunale tilskud
- Der som udgangspunkt stilles krav til egenfinansiering eller supplerende finansiering fra anden side
- Der kan som udgangspunkt kun søges midler fra en af Kultur og Fritidsudvalgets puljer pr. projekt
Du kan ikke søge om tilskud til:
- Projekter, der er afholdt/gennemført på bevillingstidspunktet
- Partipolitiske, religiøse eller diskriminerende projekter
- Godgørende formål/velgørenhedsarrangementer
- Indkøb af inventar, instrumenter, noder, teknik mv.
- Produktion og udgivelse af bøger, demoer, albums mv.
- Som udgangspunkt ikke ansøgers eget honorar
- Arrangementer målrettet børn og unge som er støttet af tobaksindustrien
Kontakt
Kultur og Fritid
Frederiksberg RådhusSmallegade 1, 4. sal, værelse 4.036
2000 Frederiksberg
Send sikker Digital Post til Kultur og Fritid som forening/aftenskole - med CVR