Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune

Hovedmenu

  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook

Miljø og Affald

Brødkrumme

  1. Borger
  2. Miljø og Affald
  3. Affald og genbrug
  4. Affald fra boligforeninger

Affald fra boligforeninger

Her finder du boligforeningernes affaldsordninger.
Selvbetjening for affald fra boligforeninger

Ændringer af drift på grund af covid-19

Bispeengens genbrugsstation kan have ændrede åbningstider eller begrænsninger i antallet af besøgende. Læs mere på ARC's hjemmeside.

Tømmetidspunktet er ændret på nogle ruter. Skraldemændene starter allerede kl. 4.45, altså en time tidligere end normalt. Det tidlige tidspunkt gør det muligt, at skraldemænd fra forskellige hold ikke mødes fysisk. I stedet møder de ind med 15 minutters mellemrum. De nye retningslinjer er baseret på en sundhedsfaglig vurdering, der løbende bliver fulgt op.

Tømmekalender 2020

Kalenderen kan printes og gælder til og med årets udgang. I løbet af november måned kommer næste års tømmekalender, og du kan se tømmetiderne i selvbetjeningen eller i app'en, Affald Frederiksberg.

Vær opmærksom på, at nogle affaldsordninger er begrænset til enten små boligforeninger med 4-20 lejligheder eller til store foreninger med mere end 20 lejligheder.

Du kan også aflevere affald i de fælles affaldsordninger ude i byen, for eksempel i glascontainerne, i genbrugs-øerne (papir, metal og hård plast), i malerbutikker, på apoteker og på genbrugsstationen.

Affaldsordninger i boligforeninger A-Å

Batterier

Alle typer batterier er farligt affald. Produkter med indbyggede batterier, som ikke kan tages ud, skal afleveres som elektronik.

Nogle boligforeninger har batteristandere til batterier. Du kan også aflevere batterier i den røde boks og i metalskabet til farligt affald og Ude i byen.

Elektronik

Småt elektronik er for eksempel telefoner, lamper, lygter, hårtørrer og lignende med batteri, ledning eller solceller.

Nogle større boligforeninger med mere end 20 lejligheder har en genbrugsbeholder til småt elektronik. Beholderen er på 140 liter og bliver tømt hver 4. uge. Husk at vende beholdere så hjul og håndtag vender ud mod skraldemanden. Kontakt os gennem selvbetjeningen, hvis I er interesseret i en beholder.

Nogle mindre boligforeninger med 4-20 lejligheder har en rød boks til farligt affald og elektronik – se mere under Rød boks. 

Nogle boligforeninger afleverer småt elektronik som storskrald – se hvordan under Storskrald.

Stort elektronik er for eksempel fjernsyn, højtalere og hvidevarer, og skal altid afleveres på genbrugsstationen. Alternativt kan I bestille en særlig afhentning af stort elektronik via selvbetjeningen.

Vær opmærksom på, at sparepærer, glødepærer og halogenpærer skal afleveres som farligt affald.

Du kan selv aflevere elektronik på genbrugsstationen, eller I kan samle sammen i foreningen og arrangere fælles transport til genbrugsstationen.

Farligt affald, småt elektronik, lyspærer og batterier

Farligt affald, småt elektronik, lyspærer og batterier bliver enten hentet i ejendommens skab til farligt affald eller i en rød boks.

Farligt affald er for eksempel kemikalier, gift, maling og lignende. Har du ting, der er større end boksen eller skabet, eller har du mange større ting, skal du selv aflevere dem på genbrugsstationen. Du/I kan også overveje at få et skab til farligt affald, se nedenfor.

Småt elektronik er for eksempel telefoner, mindre lamper, lygter, hårtørrere og lignende. Større ting som fjernsyn og hvidevarer skal afleveres som storskrald (se beskrivelse længere nede på denne side) eller på genbrugsstationen.

Lyspærer er for eksempel sparepærer, glødepærer, halogenpærer og led-pærer og skal afleveres i den røde boks eller skabet. Har du lange lysstofrør, som ikke kan være i skabet eller boksen, skal de afleveres på genbrugsstationen.

Alle typer mindre batterier kan afleveres i skabet eller boksen. Vi henter dog ikke bilbatterier.

Du kan desuden aflevere farligt affald på genbrugsstationen, maling i malerbutikker og medicinrester på apoteket - se mere under Affald ude i byen.
 

Husk posen!

Småt elektronik, lyspærer og batterier skal samles i hver deres klare plastpose. Husk at binde en knude på posen. Du kan fx bruge en almindelig frysepose fra køkkenet.
 

Skab til farligt affald

Stil produkterne oprejst på hylderne eller i kasserne. Har I mange bøtter maling så bestil ofte tømning eller aflever dem selv på genbrugsstationen.

Boligforeninger med mere end 20 lejligheder kan få et metalskab til farligt affald, småt elektronik, lyspærer og batterier. Metalskabet har 4 hylder og 2 plastkasser. Skabet er 178 centimeter højt, 99,5 centimeter bredt og 50 centimeter dybt. Boligforeningen skal udpege en affaldsansvarlig, der holder øje med skabet, sorterer affaldet, gør klar til afhentning og bestiller tømning i selvbetjeningen. Kontakt os gennem selvbetjeningen, hvis I er interesserede i et skab.

Vejledning om metalskab til farligt affald

 

Rød boks til farligt affald

Boligforeninger med mindre end 20 lejligheder skal som udgangspunkt have en rød boks til farligt affald.

Det enkelte produkt må ikke være større, end at låget kan lukkes på boksen. Stil altid produkterne oprejst i boksen.

Du må gerne stille et produkt ved siden af eller oven på boksen, så længe det ikke er større, end at det ville kunne være i boksen.

Vejledning om rød boks til farligt affald og elektronik

 

Sådan får du tømt skabet eller den røde boks

Bestil tømning af skab eller boks i selvbetjeningen på affald.frederiksberg.dk. Her kan du også tilmelde dig SMS-service, så du får besked på SMS inden tømning.

Stil boksen frem på tømmedagen inden klokken 7. Boksen skal stilles på det aftalte sted. Er du i tvivl om placeringen, så skriv det i bestillingen, så fortæller vi, hvor den skal stå, når vi kommer og tømmer boksen.

Låget på boksen og lågen på skabet skal være lukket helt til.

Haveaffald

Haveaffald er for eksempel nedfalden frugt, ukrudt, græs og hækafklip.

Nogle boligforeninger har en beholder til haveaffald. I kan derudover få hentet op til 10 kubikmeter haveaffald per afhentning op til 9 gange om året. Hvis I bundter haveaffald må de maksimalt være 120 centimeter lange og 50 centimeter i diameter. I kan også stille åbne papirsække frem til afhentning.

I skal selv bestille afhentning i selvbetjeningen. Vi henter kun haveaffald fra den 15. marts til den 15. december.

Grene er restaffald. Put dem i beholderen til restaffald eller lav bundter på 120 centimer x 50 centimeter.

I kan selv køre haveaffald på genbrugsstationen.

I kan mod betaling leje en jerncontainer til haveaffald – se hvordan i selvbetjeningen.

Glas

Glas for eksempel flasker fra drikkevarer, glasemballage fra madvarer, gerne med låg og drikkeglas.

Nogle større boligforeninger med mere end 20 lejligheder har deres egen glasbeholder. I skal selv bestille tømning og køre glasbeholderen frem, når den skal tømmes.

Vejledning om beholder til glas

Alle typer lyspærer som sparepærer, glødepærer, halogenpærer og LED-pærer skal afleveres som farligt affald.

Keramik, porcelæn, vinduesglas og spejle skal I selv aflevere på genbrugsstationen.

Juletræer

Som noget nyt bliver juletræer på Frederiksberg i år genanvendt til blandt andet naturgødning. Det er derfor vigtigt, at viceværten eller en anden affaldsansvarlig i ejendommen bestiller afhentning af beboernes juletræer i selvbetjeningsløsningen på https://affald.frederiksberg.dk/. Hvis I ikke allerede har en registreret kontaktperson, kan I oprette en på linket ovenfor.

I kan få træerne hentet enten i januar eller februar. Træer, som er højere end en voksen person, skal skæres eller knækkes over på midten. Du kan også altid selv aflevere juletræer på Bispeengen Genbrugsstation. Se åbningstider på www.a-r-c.dk/privat/genbrugsplads. Juletræer, der bliver afleveret på genbrugsstationen, bliver også genanvendt.

Madaffald

Madrester og skræller, skaller, ben og kaffegrums og te. Madaffald skal i grønne poser og der skal bindes knude på posen. Madaffaldsposen skal afleveres i madaffaldsbeholderen udenfor.

Affaldsbeholderen har 2-hjul og kan rumme 140 liter. Beholderen bliver tømt en gang om ugen eller hver 14. dag alt efter, hvor mange lejligheder der er i boligforeningen. I har cirka en affaldsbeholder per 30 lejligheder.

Sorteringen af madaffald er startet i 8 ud af 10 ejendomme. Din boligforening få direkte besked, når den står for tur til at få madaffald. Hver beboer får direkte besked om sortering af madaffald, når boligforeningen får en madaffaldsbeholder. Vi regner med at alle kan sortere madaffald inden udgangen af 2019.

Se spørgsmål og svar om madaffald i boligforeninger

Metal

Metal er dåser, foliebakker, stanniol, bestik, skruer, søm og ledningstumper. Tøm emballage fra mad og drikke så godt du kan.

Beholderen bliver tømt hver 4. uge eller hver 2. uge. Vend tohjulede beholdere så håndtag og hjul vender ud mod skraldemanden.

Har I ikke en beholder, skal du aflevere metal i genbrugsøerne ude i byen eller på genbrugsstationen. Stort jern og metal, som ikke kan være i beholderen, kan I få hentet som storskrald.

Plast - hård og blød

Plast kan være hård, blød eller sammensat. Hård plast er fx plastflasker, dunke, æsker og bakker. Blød plast er fx plastposer, plastfolier, bobleplast og slikposer. Sammensatte plasttyper kan alle sammen afleveres som plast fx hård plastbakke med folielåg.

Hvis plasten er sammensat med andre typer affald, fx mælkekartoner, kaffeposer, fødevarekartoner - så skal du aflevere det som restaffald.

Hård og blød plast skal være tomt og så vidt muligt fri for madrester. Du behøver ikke skylle plasten.

Beholderen til plast bliver tømt hver uge, hver 2. uge eller hver 4. uge. Vend tohjulede beholdere så håndtag og hjul vender ud mod skraldemanden.

Har I ikke en beholder, skal du aflevere plast på genbrugsstationen. På genbrugsstationen skal du sortere plasten i hård og blød og aflevere hver for sig.

Plastmøbler kan I få hentet som storskrald.

Skumgummi, skumplast og cykelslanger er restaffald. Skumplast kan du kende ved at det er svampet, smuldrer eller knækker let.

Vi sorterer hård og blød plast på et sorteringsanlæg, inden plasten bliver sendt til genbrug.

Pap

Pap er æsker og kasser fra indpakning af varer. Vådt pap, kartoner fra drikkevarer, pizzabakker og æsker fra frostvarer, hvor indholdet ikke er pakket yderligere ind, er restaffald.

Pap skal afleveres i beholderen til pap. Tøm kassen og tramp eller tryk pappet fladt inden du lægger det i beholderen. Beholderen til pap bliver tømt hver 2. uge eller hver uge.

Har I ikke en beholder til pap skal I aflevere pap på genbrugsstationen.

Papir

Papir er aviser, magasiner, reklamer, bøger, breve, alle typer kuverter, noter, bonner og lignende.

Beholderen til papir bliver tømt hver 2. uge. Vend 2-hjulede beholdere så håndtag og hjul vender ud mod skraldemanden.

I kan også aflevere papir ude i byen og på genbrugsstationen.

7 ud af 10 siger nej tak til reklamer på Frederiksberg og hver tredje siger nej tak til lokalaviser. Du kan framelde reklamer og lokalaviser hos Post Danmark (Post Nord).

Restaffald

Restaffald er hygiejneaffald, hunde-høm-høm, aske fra brændeovn og grill, støvsugerposer og opfej. Brug altid en pose til affaldet og bind knude på, så affaldet ikke støver op i hovedet på skraldemanden, fodgængere og cyklister, når affaldet bliver hentet.

Nogle boligforeninger har beholdere til restaffald, som bliver tømt hver uge eller flere gange om ugen. Vend tohjulede beholdere så håndtag og hjul vender ud mod skraldemanden. I må gerne køre beholderne frem, når de skal tømmes.

Nogle boligforeninger har skakte til deres restaffald. Der står som regel affaldsbeholdere i bunden af skakten. Det er ekstra vigtigt at affaldet er sorteret og puttet i skraldeposer med knude på, når der er affaldsskakt. Ellers sviner affaldet ned gennem skakten.

Nogle boligforeninger har skraldesug i gården til restaffald. Affaldet bliver suget ud med suge-skraldebil. Det er vigtigt at affaldet er sorteret og puttet i 15 liter skraldeposer med knude på, når I har skraldesug. Ellers kan skraldebilen ikke suge affaldet ud.

Du må kun aflevere restaffald, hvor du bor.

Storskrald

Storskrald er stort brændbart, stort jern og metal, pvc og imprægneret træ. Hvis I ikke har et affaldsrum og ikke har fået hentet storskrald før, skal vi aftale en sted i stiller det frem. Enkelte meget store boligforeninger har fast afhentning af storskrald hver 14. dag.

Stort brændbart er for eksempel møbler og tæpper. Som regel kun 1-3 meter stort.

Stort jern og metal er for eksempel tørrestativer, strygebræt, cykler og barnevogne (sæt skilt på cykel og barnevogn, ellers bliver de ikke taget med). Som regel kun 1-1,5 meter stort.

Pvc er for eksempel elektrikerrør og badedyr.

Imprægneret træ er for eksempel stakit.

Sort elektronik som fx fjernsyn og hvidevarer (tømt for indhold) skal afleveres på genbrugsstationen eller I kan bestille en særlig afhentning i selvbetjeningen.

Sådan får I hentet storskrald

  • Stil affaldet på et fast underlag svarende til asfalt.
    Skraldemændene henter ikke affald fra græs, jord, perlesten eller lignende underlag.
    Hvis du er i tvivl, så kontakt os, så vi kan vejlede om placeringen.
  • Stil storskrald sorteret og oprejst.
  • Affaldet må ikke stables
  • Affaldet skal være klar til afhentning fra klokken 8.
    Hvis I stiller affaldet frem til skel, så skal I fjerne det affald, som skraldemanden ikke tager med.
  • Møbler med mere må ikke være større end at to skraldemænd kan løfte det.

Kan skraldemændene ikke tage affaldet med, skal I selv aflevere det på genbrugsstationen.

I skal bestille afhentning af storskrald i selvbetjeningen.

Glas, keramik og porcelæn skal afleveres på genbrugsstationen. Glasdøre, glasborde og vitrineskabe skal afleveres på genbrugsstationen. Maskiner skal altid tømmes for benzin og olie og afleveres på genbrugsstationen.

I kan leje en stor jerncontainer enten til stort brændbart eller til stort jern og metal. Se mere i selvbetjeningen.

Hver enkelt etageejendom kan bestille afhentning af storskrald op til 12 gange om året. Der afhentes max. 10 m3 storskrald pr. gang.

Information og vejledning

Du kan få information til viceværten eller de affaldsansvarlige og information til beboerne.

Se information til den affaldsansvarlige under de enkelte affaldsordninger herover.

Hvis du vil vide mere om regler for affald, standpladser, adgangsvej og affaldsbeholdere, så skal du se mere på siden Regler om affald.

Du er velkommen til at kontakte os gennem selvbetjeningen, hvis du har spørgsmål til jeres affaldsordninger eller brug for vejledning.

Se information om sortering til beboerne herunder. Hvis du vil bestille information til beboerne eller til foreningen, så brug selvbetjeningen til at bestille.

Opret en kontaktperson for boligforeningen

Boligforeningen kan oprette en kontaktperson for affald. På den måde er der styr på, hvem der har ansvaret for affaldet, og hvem vi skal kontakte, når der er driftsproblemer. Vi sender desuden nyheder og gode råd til kontaktpersonen. Kontaktpersonen kan være ejer, beboer eller ansat til at servicere boligforeningen.

Der er to forskellige typer kontaktperson:

  1. Kontaktperson for madaffald (som kan bestille nye poser til beboerne)
  2. Kontaktperson for affaldsordningerne (affaldsansvarlig, der administrerer alle ejendommens affaldsordninger).

Man kan oprette sig for begge dele på en gang eller kun vælge den ene type.

Opret dig som kontaktperson for affald

Links

  • Aflever affald i containere og i butikker ude i byen
  • Aflever affald på genbrugsstationen
  • Magasin Genbrug - inspiration og viden om affald og genbrug
  • Se mere om regler og gebyrer for affald
  • SorteringsABC for boligforeninger - en digital guide
  • Sorteringsvejledning på dansk til beboerne
  • Sorteringsvejledning på engelsk til beboerne
  • Sorteringsskilte på dansk til at hænge op på væggen
  • Sorteringsskilte på engelsk til at hænge op på væggen
  • Plakat: Vejledning om affald og corona til beboerne
  • Plakat: Vejledning om affald og corona til affaldsansvarlige og kontaktpersoner

Kontakt

Affald og Genbrug

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
For borgere: Send sikker Digital Post til Affald og Genbrug
For virksomheder: Send sikker Digital Post til Affald og Genbrug

Telefonen er åben:

Mandag - torsdag klokken 10-15
Fredag klokken 10-13

Personlig henvendelse i Borgerservicecentret:

Mandag og torsdag klokken 9-17
Tirsdag, onsdag og fredag klokken 9-13
Telefon: 38212121
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Affald og genbrug
    • Affald fra boligforeninger
      • Madaffald
    • Affald fra villaer og rækkehuse
    • Affald ude i byen
    • Genbrugsstationen
    • Regler for affald
  • Rotter
  • Jord
  • Miljøforhold
  • Vand
  • Bæredygtig by
  • Dispensationer og afgørelser om affald og miljø

Genveje

  • Kommunen
  • Presserum
  • Læs højt
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Webtilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Kontakt

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)

Send sikker Digital Post til Borgerservice
Send sikker Digital Post til Borgerservice for virksomheder 

Telefon: 38 21 21 21