FAQ
Hjælp i særlige tilfælde (enkeltydelse)
Hvis du har en lav indkomst og står i en vanskelig økonomisk situation, har du mulighed for at søge om tilskud til en række udgifter. Det gælder dog ikke, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist på gammel ordning. Du kan derimod søge helbredstillæg og personligt tillæg. Se nedenfor.
Læs mere om enkeltydelse
Helbredstillæg
Du kan søge om helbredstillæg, hvis du er folkepensionist, eller er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003. Når du ansøger, vil din likvide formue på ansøgningstidspunktet indgå i vurderingen. I linket herunder kan du læse mere om tillægget og ansøge. Du finder også information om det udvidede helbredstillæg.
Læs mere om helbredstillægget
Personligt tillæg
Du kan søge om personligt tillæg, hvis du er folkepensionist, eller er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, og er særligt vanskeligt økonomisk stillet. Via linket herunder kan du læse mere om, hvordan du kommer i betragtning til at få personligt tillæg og hvordan du ansøger. Du kan også søge om personligt tillæg, hvis du er pensionist og bor i udlandet.
Læs mere om det personlige tillæg
Delpension
Delpension er en økonomisk kompensation til dig, der ønsker at gå ned i arbejdstid uden at forlade arbejdsmarkedet helt. Du skal opfylde en række krav, som du kan finde via linket herunder. Du skal blandt andet være født før 1959 og bo og arbejde i Danmark.
Læs mere om delpension
Brøkpension
Hvis du ikke har optjent ret til en fuld folke- eller førtidspension, kan du have ret til en del af pensionen - også kaldet ’brøkpension’. Din brøkpension bliver beregnet på baggrund af den tid, du har boet i Danmark i optjeningsperioden, fratrukket eventuelle perioder, hvor du samtidig har optjent sociale pensionsrettigheder fra udlandet.
Selvbetjening: Ansøgning om eller omregning af supplement til brøkpension
Førtidspension
Hvis din arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at du slet ikke kan komme til at arbejde – hverken i et ordinært job med støtte, eller i et særligt tilrettelagt fleksjob – kan kommunen tilkende dig førtidspension. Det er udbetaling Danmark der udbetaler førtidspension.
Læs mere om førtidspension
Seniorpension
Hvis du efter et langt arbejdsliv er nedslidt og har højst 6 år til folkepensionsalder, kan du søge seniorpension.
Hvad er Seniorpension?
Seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, hvor din arbejdsevne vurderes i forhold til dit seneste job.
Der skal ikke iværksættes indsatser for at afklare og udvikle din arbejdsevne. Kriterierne for at få seniorpension er altså lempeligere end for førtidspension.
Hvem kan få Seniorpension?
Du skal kunne sige ja til nedenstående kriterier for, at du kan have mulighed for at få seniorpension:
- Du må højst have seks år til folkepensionsalderen.
- Du har nedsat arbejdsevne på højst 15 timer om ugen. Din arbejdsevne bliver vurderet i forhold til det seneste job.
- Du har haft langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. du har arbejdet mindst 27 timer om ugen i 20-25 år (obs. antallet af arbejdstimer kan være mindre hvis du har været eller er ansat i fleksjob).
Der er andre krav, som du kan læse mere om på borger.dk, hvor du også finder den digitale ansøgning.
Kontakt
Ydelsescenter – Pension
Frederiksberg RådhusSmallegade 1, 2. sal
2000 Frederiksberg
For virksomheder: Send sikker Digital Post til Ydelsescenter
Telefonisk henvendelse:
Mandag - torsdag kl. 8-15Fredag kl. 8-12
Personlig henvendelse:
Mandag - torsdag kl. 8.40-15Fredag kl. 8.40-12