Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune
Hovedmenu
  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook
Omsorg og Støtte
  1. Borger
  2. Omsorg og Støtte
  3. Støtte til børn, unge og familier
  4. Bliv plejefamilie

Bliv plejefamilie

Hvis du overvejer at blive tilknyttet Frederiksberg Kommune som plejefamilie, kan du her læse mere om ordningen og hvilke krav, der stilles til plejefamilier.

Plejefamilie
En plejefamilie er en familie, som har et barn i fuldtidspleje. Det betyder, at barnet har sin bopælsadresse hos plejefamilien.

At være plejefamilie betyder, at du og din familie får muligheden for at gøre en forskel for et barn, som har brug for trygge og faste rammer. Ved at blive plejefamilie kan du og din familie give et barn muligheden for at være en del af jeres familieliv og være med til at skabe et stabilt miljø omkring barnets udvikling. Det er dog vigtigt, at plejefamilien er bevist om, at barnet ikke er deres eget, og at de biologiske forældre skal behandles respektfuldt og med social forståelse.

Som plejefamilie modtager man et skattepligtigt vederlag, der fastsættes efter vurdering af barnets samlede situation og de krav der stilles til plejefamilien.

Aflastningsfamilie
Ønsker du og din familie at være aflastningsfamilie, skal I igennem den samme godkendelsesprocedure, som hvis I ville være fuldtidsplejefamilie. Det kan være forskelligt fra sag til sag, hvor meget aflastning et barn har brug for. Det typiske er cirka hver anden weekend og eventuelt 1-2 ugers ferie.

Når et barn er i aflastningspleje, er det barnets forældre, som normalt forsørger barnet. Du og din familie får plejeløn, kost, logi og andre fornødenheder.

Netværksfamilie
Der er endvidere mulighed for en anbringelse i netværksplejefamilie. I den type anbringelser lægges hovedvægten på det personlige forhold mellem plejefamilien og barnet eller den unge. For eksempel kan der være tale om en anbringelse hos familiemedlemmer. Der vil være fokus på, om netværksfamilien har de kvalifikationer, der er brug for i forhold til det konkrete barn. Som netværkspleje er man ikke aflønnet som ovennævnte plejefamilie, men man får dækket omkostninger til kost og logi ud fra en fast sats.

FAQ

Plejefamiliens alder

Som udgangspunkt skal de voksne familiemedlemmer være over 25 år.

Der må som udgangspunkt maksimalt være 45 år mellem det ældste af familiemedlemmerne i plejefamilien og det plejebarn, som skal anbringes i familiepleje. Reglen er dog, at der i konkrete tilfælde foretages en afvejning af, hvor stor betydning man skal tillægge plejefamiliens alder i forhold til det konkrete plejebarn.

Plejefamiliens familiemæssige forhold

Når vi vurderer en potentiel plejefamilie, ser vi også på de familiemæssige forhold.

Her stiller vi følgende spørgsmål:

  • Hvor længe har de voksne haft et samliv. Der bør minimum være tale om 2 til 2½ års samliv, men det vil naturligvis også bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde
  • Hvad er familiemedlemmernes baggrund, opvækstvilkår med videre
  • Hvor mange hjemmeboende børn har plejefamilien, og hvordan vurderes deres funktionsniveau?
  • Hvordan er familiens økonomiske forhold?
  • Hvordan er de generelle boligmæssige forhold?
  • Hvilket netværk har plejefamilien, og hvordan er relationerne til den øvrige familie, venner med videre

Plejefamiliens kvalifikationer og ressourcer

Ligesom vi vurderer de familiemæssige forhold, vurderer vi ligeledes den potentielle plejefamilies kvalifikationer og ressourcer.

  • Hvad er de voksnes uddannelsesmæssige baggrund?
  • Har de erfaring som plejefamilie?
  • Har de erfaring i arbejde med børn og unge?
  • Hvilke ressourcer kan de stille til rådighed rent tidsmæssigt?
  • Hvilke beskæftigelsesforhold udover plejeforholdet ønsker de at bibeholde på trods af, at de indleder i et plejeforhold?

Plejefamiliens helbred og de fysiske rammer for plejebarnet

I kommunens vurdering af den potentielle plejefamilie, ser vi på om I har nogle helbredsmæssige forhold, som kan have indflydelse på jeres ressourcer som plejefamilie. Vi lægger vægt på, at barnet tilbydes en opvækst i et røgfrit miljø.

Derudover skal I som potentiel plejefamilie overveje:

  • Er der eller kan der etableres eget værelse til barnet/den unge?
  • Hvordan er daginstitutions- og skolemulighederne i lokalområdet, og er der specifik mulighed for specialundervisning og lignende?

Plejefamilien skal have ren straffeattest

I forbindelse med vurdering af en potentiel plejefamilie, indhenter vi altid straffe- og børneattest i kriminalregistret på alle i plejefamilien, der er fyldt 15 år.

Vi kigger dog i det enkelte tilfælde på, om et eventuelt strafbart forhold har relevans i forhold til den opgave som plejefamilien skal påtage sig.

Vigtige overvejelser for jer som ønsker at være plejefamilie

Det er vigtigt at sikre sig, at I har gjort jer overvejelser om, hvad det vil sige at have et barn i familiepleje:

  • Hvilken betydning vil det få for plejefamiliens egne børn?
  • Hvilken forskel vil der være ved at tage ansvar for et barn, som ikke er ens eget?
  • Vil man bevare kontakten til barnets biologiske familie og indgå i et fordomsfrit samarbejde?
  • Er familien forberedt på, at det er et 24 timers job?
  • Er plejefamilien indstillet på at forpligtige sig over en længere årrække?
  • Er plejefamilien indstillet på at tage plejebarnet med på ferie med videre?
  • Er man forberedt på, at plejebarnet pludseligt kan blive hjemgivet?
  • Hvilket religiøst tilhørsforhold har plejefamilien, og hvad betyder det for plejeforholdet?

Hvordan bliver vi godkendt som plejefamilie?

Ønsker I at blive generelt godkendt som plejefamilie skal I ansøge hos Socialtilsyn Syd. Det skyldes, at Frederiksberg kommune som drifter Socialtilsyn Hovedstaden ikke må føre tilsyn med sig selv.

Links

  • Socialtilsyn Syd - Bliv godkendt som ny plejefamilie

Kontakt

Familieafdelingen

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Send sikker Digital Post til Familieafdelingen

Telefonisk henvendelse

Mandag - torsdag kl. 8-16
Fredag kl. 8-13
Telefon: 38213616
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Tilbud til ældre
  • Støtte til børn, unge og familier
    • Erstatning eller godtgørelse ved fejl i børnesager
    • Familier med brug for hjælp og støtte
    • Bekymret for et barn eller en ung
    • Bliv plejefamilie
    • Børn og unge med handicap
    • Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
    • Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres forældre
    • Privatlivspolitik for Familieafdelingen
  • Støtte til personer med psykisk sygdom
  • Hjælp og tilbud i hverdagen
  • Støtte til personer med fysisk eller psykisk handicap
  • Særlig økonomisk støtte og rådgivning
  • Tilbud til borgere med anden etnisk baggrund
  • Hjælp til veteraner
  • Livets afslutning
  • Min dialog
  • Tilbud til voldsramte
  • Hjælp Ukraine
Footer DA
Genveje
  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Tilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Vestindgangen (ved parkeringspladsen)
Telefon: 38 21 21 21

Bestil tid i Borgerservice
Send sikkert til Borgerservice (digital post)