Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune
Hovedmenu
  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook
Trafik
  1. Borger
  2. Trafik
  3. Kom rundt i byen
  4. Elbiler

Elbiler

Frederiksberg Kommune ønsker at være Danmarks elbilby nr. 1 og understøtte den grønne omstilling af transportsektoren.

Derfor er en af ambitionerne blandt andet at sikre opstilling af ladestandere i kommunen, som sikrer ladegaranti på Frederiksberg, så enhver borger maksimalt har 250 meter til nærmeste offentligt tilgængelige ladestander. Dette skal være med til at gøre det nemt for borgere på Frederiksberg at eje og oplade en elbil nær deres bopæl.

Elbiler har mange fordele i byen. Frederiksberg Kommune stiller derfor offentligt vejareal til rådighed for de operatører, der stiller ladestandere op, og har du en elbil eller plug-in hybridbil, koster det ikke noget at parkere inden for kommunens parkeringszone.

FAQ

Hvor er der ladestandere på Frederiksberg?

På nuværende tidspunkt er der to ladestanderoperatører, der har opsat ladestandere på offentlig vej på Frederiksberg. Det er Clever og E.ON. Ladestandere på offentlig vej er til alle, der har behov for at oplade deres elbil eller plug-in hybridbil.

Hvis du trykker på nedenstående link, kommer du til vores bykort om trafik og parkering. Her kan du krydse elbilstandere af og se, hvor der er offentligt tilgængelige ladestandere på Frederiksberg i dag, bemærk at nogle af ladestanderne er på privat grund og kan have en anden skiltning end den, der anvendes på offentlig vej:
http://gis.frederiksberg.dk/kort/trafik-og-parkering.html

Forslag til placering af ladestandere

Hvis der ikke er en ladestander i dit nærområde, kan du henvende dig til en operatør af ladestandere for at høre, om de har aktuelle planer om at opsætte ladestandere på offentligt vejareal i nærheden af din bopæl. Alternativt kan du sende dit forslag til en placering af en ladestander til Vej, Park og Miljø på vpm@frederiksberg.dk, som herefter vil videreformidle forslaget til placering til operatørerne.

Må man lægge ladekabler over vejen?

Hvis du er indehaver af en elbil, og du bor i et et-, to- eller trefamilieshus ud til en vej, hvor der ikke er cykelsti, kan du ansøge om at få tilladelse til at lægge ladekablet over fortovet, mens bilen oplader. Dette er forudsat, at du ikke har mulighed for at oplade på egen grund. Ansøgning herom skal sendes til Vej, Park og Miljø på vpm@frederiksberg.dk.

Som udgangspunkt vil der kunne opnås tilladelse hertil, hvis kablet lægges under en kabelbro nogenlunde svarende til billedet nedenfor

Eksempel på kabelbro

Du skal selv afholde udgifterne til kabelbroen, og du har også ansvaret for, at der ikke er nogen, som kommer til skade som følge heraf. Kabel og kabelbro skal fjernes, når opladningen er tilendebragt.

Kontakt

Vej, Park og Miljø – Byliv og Drift

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
For borgere: Send sikker Digital Post til Vej, Park og Miljø
For virksomheder: Send sikker Digital Post til Vej, Park og Miljø

Telefonisk henvendelse

Mandag, onsdag og torsdag kl. 9-14
Tirsdag kl. 10-14
Fredag kl. 9-13

Personlig henvendelse

Kun efter forudgående aftale
Telefon: 38214220
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Parkering
  • Vejarbejder og vejlukninger
  • Giv os et praj
  • Kom rundt i byen
    • Cyklister
    • Busserne på Frederiksberg
    • Elbiler
    • Delebiler og bybiler på Frederiksberg
    • Samkørsel
    • El-løbehjul
    • Udlejningscykler
    • Trafiksikkerhed
  • Hold byen ren
  • Regler for private fællesveje
Footer DA
Genveje
  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Tilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Vestindgangen (ved parkeringspladsen)
Telefon: 38 21 21 21

Bestil tid i Borgerservice
Send sikkert til Borgerservice (digital post)