Budget 2019

Ordførertaler:

Borgmester, Jørgen Glenthøj (C):

En klog mand sagde en gang: "Økonomi går ikke ud på at spare penge, 
- men på at bruge dem klogt."
 Det er det, vi skal arbejde med i aften. Og i den kommende tid.Traditionen tro vil jeg opfordre til et positivt og konstruktivt samarbejde på tværs af salen. 
For det er fordelingen af 6,2 milliarder kroner, det hele handler om.  
- Og dermed rammerne for en stor del af Frederiksbergborgernes hverdag.Jo bredere en løsning 
– jo mere robust bliver den.I år har vi mulighed for at bygge videre på vores brede konstituering, hvor alle partier har taget del i ansvaret for at lede Frederiksberg.Det ansvar håber jeg, at rigtig mange partier også vil tage på sig i budgetarbejdet. Bagtæppet for dette års forhandlinger er ikke uden udfordringer.  Men opgaven er ikke så uløselig, som man kunne frygte. 
- I hvert fald er udsigten knap så dyster, som den var tidligere på året. Her tænker jeg først og fremmest på den såkaldte tekniske opdatering af udlændinges uddannelseskriterium i udligningssystemet mellem kommunerne. 
- En opdatering der vil sende flere penge fra Frederiksberg til provinsen. Og det selvom hovedstadens kommuner siden 2007 har fået fordoblet udligningsregningen og nu er oppe på at sende 13,3 milliarder kroner afsted.  Og kan se frem til en yderligere stigning frem mod 2021 på 0,7 mia. kr.  Heldigvis fik vi – ikke mindst på grund af en konstruktiv dialog med regeringen – en overgangsordning. Nu bliver effekterne af den tekniske opdatering derfor neutraliseret i de første to år for en række kommuner, herunder Frederiksberg. 
Men udligningsreformen er ikke taget af bordet. 
Den er kun udskudt. 
Derfor er det forsat vigtig, at hovedstadens kommuner sammen kæmper for et stop for yderligere forskelsbehandling.Oven i vores udligningsudfordringer kan vi se, at vores befolkningsvækst er aftaget. Befolkningsudvikling er en konjunkturafhængig størrelse. 
For når familierne i opgangstider får økonomisk mulighed for at købe et hus i forstæderne, så er der mange, der gør det. 
Det gælder også familier på Frederiksberg. Derfor holder vores hidtidige forventninger til væksten i befolkningstallet ikke helt. 
- Og det kan vi mærke på skatteindtægter, serviceudgifter og udligning, som alle falder. 
Og det udfordrer den kommunale økonomi.Disse to temaer, udligning og befolkningsudvikling, skal vi tage bestik af for også fremover at have et sikkert greb om Frederiksberg Kommunes sunde økonomi. Derfor ligger der i forvaltningens budgetoplæg et effektiviseringsprogram på knap 50 millioner kroner i 2019. Effektiviseringer som fortsætter ind i budgetoverslagsårene 2020 – 22.Forvaltningen har udarbejdet nogle meget gennemarbejdede effektiviseringsforslag. 
Men nogle af dem har skabt store bekymringer bl.a. i forhold til Skolen ved Nordens Plads, i de børneinstitutioner der nævnes i forslagene og  i skovbørnehaverne. 
Det er jeg sikker på, har gjort stort indtryk på os alle 
– ikke mindst efter borgermødet forleden.I forhold til vores dagtilbud så er det faktum, at vi har en overkapacitet på 450 pladser, som vi er nødt til at forholde os til. Men vi skal lytte til borgernes bekymringer. Og derfor skal vi tænke os rigtig grundigt om frem mod budgetkonferencen, så vi kan finde en model, som imødekommer - så vidt det overhovedet er muligt - forældrenes bekymringer og bevarer et varieret tilbud af dagpasning af høj kvalitet på Frederiksberg. For dagtilbud og undervisning af høj kvalitet og god borgerservice er noget af det, som gør det attraktivt at bo på Frederiksberg. Sidste år besluttede vi et skattestop. Det skal overholdes!Men samtidigt står vi overfor, at de ret store konsekvenser for kommunerne af boligskatteaftalen på Christiansborg, kun bliver neutraliseret frem til 2025. Og vi ved, at det såkaldte finansieringsudvalg skal se på håndteringen efter 2025.
Også på dette område er det vigtigt, at fastholde regeringens tilsagn om at finde en afbalanceret løsning, som ikke rammer frederiksbergborgerne urimelig hårdt.Derfor har jeg meget svært ved at se, at der vil være et økonomisk råderum til at lette skatten i de kommende år. 
Og vi kommer til at arbejde hårdt for at overholde vores skattestop. Derfor, og for at sikre vores gode kommunale service, så bliver det nye program om det fortsat økonomisk bæredygtige Frederiksberg en vigtig opgave. 
Programmet har fire dele: For det første. 
Investeringer i fremtidens Frederiksberg med fokus på udvikling af byen og borgernes velfærd.For det andet. 
Balanceret boligudbygning, hvor boligudbygning og boligudnyttelse skal bidrage til en øget befolkningsudvikling.For det tredje. 
Udgiftstilpasning på tværs af udvalgene. Det kan f.eks. være ved at prioritere og periodisere anlægsudgifterne endnu skarpere.Og for det fjerde. 
Optimal ejendomsstyring. Det kan f.eks. ske ved yderligere frasalg af kommunale ejendomme de steder, hvor vi kan rykke kommunale funktioner sammen.Det program skal vi sammen diskutere og blive enige om en fornuftig implementering af. Det bliver en vigtig opgave, som kommer til at afspejle sig i alle vore politikområder.Med programmet om det fortsat økonomisk bæredygtige Frederiksberg skaber vi et godt pejlemærke i arbejdet med at sikre en fortsat økonomisk stærk kommune, som er rustet til at møde fremtidens udfordringer og udvikle vor fælles by.
En by, hvor vi tager hånd om både de, der har behov for hjælp, miljøet og kultur- og fritidslivet. Og ikke mindst en by, hvor vi værner, om den gode kommunale service for alle borgere uanset alder. Kære medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Jeg ser frem til en god og spændende budgetdebat, 
hvor tingene bliver skilt ad for til sidst at blive samlet igen 
til et robust budget for 2019 – 2022. Jeg håber, at så mange partier som overhovedet muligt vil være med i et forlig. 
Jeg vil strække mig langt for at få enderne til at nå sammen til et bredt forlig.Inden jeg slutter vil jeg sige tak til forvaltningen for et stort arbejde med udarbejdelsen af budgetoplægget. 
Jeg tror, at jeg taler på hele Kommunalbestyrelsens vegne, når jeg siger, at vi føler os i trygge hænder.Og så er der kun tilbage at sige velkommen til budgetforhandlingerne!
 

2. viceborgmester, Michael Vindfeldt (A):

Kære alle sammen.
Så står vi her igen – og varmer op til de første budgetforhandlinger på den anden side af et på mange måder historisk kommunalvalg. For lige at minde om, hvordan det gik, har den vindende blå blok (Konservative, Venstre, LA, DF og Nye Borgerlige) aldrig vundet mere snævert over oppositionen med vi fem partier (SR, SF, Ø og Å), der var samlet i den grønne koalition med miljø og klima som en absolut hovedprioritet. Som bekendt var det kun 168 stemmer, der skilte på valgnatten.
Derfor var Frederiksberg kløvet i to halvdele rent politisk i november og mange, mange borgere var træt af blokpolitik. Men ud af det tætte valgresultat kom en bred konstituering, og det vil jeg gerne benytte denne lejlighed til også her i kommunalbestyrelsen at kvittere særligt borgmesteren for. Samarbejdet startede på konstitueringsaftenen og jeg synes faktisk, at det går ganske fint med det – så tak for det. 
Men det er jo klart, at samarbejdet skal stå sin første alvorlige prøve nu, når vi i næste weekend skal prøve og finde sammen i et bredt budgetforlig – hvilket i givet fald vil være første gang i 6 år. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at S går efter at komme med i budgetforlig; også selvom der ligger nogle svære beslutninger og venter.
Sære økonomiske rammer
For budgetforhandlingerne i år skal gennemføres på et bagtæppe af usikkerheder og ustabilitet pt. Befolkningstallet falder for første gange i mere end 10 år. Skatteindtægterne falder. Og hvad regeringen i 2021 måtte finde på at straffe Frederiksberg med i øget udligning er ikke godt at vide. Og desværre må vi forvente, at uanset hvilken farve den regering har, så er der ingen, der har ondt af Frederiksberg (udover altså os selv).
Nu sagde jeg de faldende skatteindtægter, og jeg bliver nødt til en gang for alle og klart at sige: når vi Socialdemokrater stemte imod de store skattesænkninger, som særligt V og K gennemførte i de sidste 6 år, så var det ikke fordi, vi er imod skattesænkninger som sådan. Men vi fandt dem socialt skæve og vi var bekymrede for, om økonomien var stærk nok til det. Med al respekt; at vi nu skal spare på velfærden på grund af faldende skatteindtægter, så viser det desværre, at vi havde ret. Økonomien var ikke til disse skattesænkninger.
Når det så er sagt, vil jeg også gerne understrege, at vi selvfølgelig ikke forestiller os, at vi skal hæve skatten nu. Det vil koste Frederiksberg 200 mio. kr. i straf de næste to år, så det er på ingen måde en mulighed.
Børn  + undervisning
Jeg vil også gerne klart sige, at andre af de foreslåede besparelser skyldes, at befolkningstallet falder. Uanset hvordan vi vender eller drejer det, så er der mere end 400 pladser for mange i børnehaver og vuggestuer, og det skal vi selvfølgelig have fundet en løsning på.
Det har gjort og gør helt enormt stort indtryk på os i Socialdemokratiet, når så mange forældre kæmper for netop deres børnehave eller vuggestue – uanset om børnehaven ligger i byen eller i skoven. Skovbørnehavepladser har jo flere gange været det, man kan kalde en varm politisk kartoffel her på Frederiksberg, og vi har før kæmpet hårdt for at bevare skovpladser. Fordi vi grundlæggende synes, det er et fint tilbud og fordi vi synes, at byens børn også skal have mulighed for at komme i skoven.
Det er derfor også vores tilgang i forhold til de kommende forhandlinger, at vi skal finde bedre modeller, end de der ligger på bordet og gerne, så vi kan bevare mere skov, end der lægges op til i de modeller, hvor der nedlægges 400 pladser.
Sidste år talte vi alle rigtig meget om de pressede normeringer i daginstitutioner, og dette område har fortsat Socialdemokratiets fulde bevågenhed. Det kan ikke være rigtigt, at vi har færre ansatte pr. barn end fx København og Rødovre.
Hvis jeg bevæger mig videre til skoleområdet, må vi som socialdemokrater sige, at der er flere forslag på dette område, som er vanskelige at stemme for i deres nuværende form. Forslaget om besparelser på den understøttende undervisning og flere lektioner til lærerne er ikke blomster, der er groet i vores baghave - eller forhave for den sags skyld. Forslaget om besparelser på Lindevangsskolen og Søndermarksskolens specialspor kan også vække bekymring, når vi nu har så høje ambitioner om inklusion i folkeskolen. Og endelig er der det største besparelsesforslag på skolen ved Nordens Plads, hvor vi så mindeligt håber, man kan finde en anden og blidere model, end den der er lagt op til. Helst i samarbejde med skolens ledelse og bestyrelse.
Ligesom vi fortsat har fokus på normeringer i daginstitutionerne, har vi selvfølgelig også fortsat fokus på skolemadsordning på Frederiksberg. To skoler har det allerede, og vi tror på, at det er den rette vej at gå, fordi mætte børn nu engang lærer bedst.
Miljø/trafik
Som jeg startede med at sige gik vi fem partier i den grønne koalition sammen til valg med ønske om at investere i fremtiden – herunder ikke mindst i miljøet og i klimaet.
Derfor er jeg også glad for, at de samme partier nu til de kommende budgetforhandlinger vil præsentere en grøn buket af forslag, der trækker Frederiksberg i en mere grøn retning.
For Socialdemokratiets side er det særligt et ønske om cykelstier på alle større skoleveje i 2025, som vi bringer frem, hvor fx veje som Vordrofssvej og Jens Jessensvej for længst burde have haft cykelstier. Fordi vi skal gøre det sikkert, rart og trygt at tage cyklen – for store som for små.
Et andet grønt forslag vi tager med videre er, om vi kan sætte særligt fokus på hastighedsdæmpning på en række frederiksbergske veje, alléer og boulevarder, fordi vi synes, vi dels oplever mere og mere trafikstøj ved hurtigopgassende biler, men også fordi trafiksikkerheden og – trygheden skal være i top.
De øvrige partier i den grønne koalition har helt sikkert andre grønne forslag i denne grønne buket, som også vil nyde Socialdemokratiets fulde opbakning.
Ældre
Når man har levet et langt liv, så har man krav på en god alderdom. Derfor er det også fint, at der før offentliggørelsen blev taget en række besparelsesforslag ud på dette område.
Vi mener dog, at vi bør have større ambitioner end nu også på dette område. Vi kæmper fortsat for mere liv, fest og glæde på vores plejehjem.
Vi kæmper for en god kommunal hjemmepleje, hvor det er helt afgørende for os, at vi beholder en væsentlig del af den på kommunale hænder. I alt for mange kommuner har vi nemlig set, at man har kørt liberalistiske forsøg med vores fælles velfærd, og så når firmaerne, der fx har vundet et udbud ikke kunne få det til at løbe rundt, så måtte fællesskabet alligevel træde til og samle op. Tit med store millionregninger til skatteborgerne til følge. Derfor er det vigtigt, at vi altid husker, at vi skal sikre forsyningen af velfærd – ikke mindst til vores ældre medborgere.
Et ønske fra os er at vi i hvert fald i denne valgperiode får kigget på, om vi ikke kunne genindføre en årlig hovedrengøring til alle hjemmehjælpsmodtagere, der ønsker det. Fordi det kun er ret og rimeligt, at man efter mange år som skatteyder får gjort hovedrent mindst en gang årligt, hvis man ønsker det.
Den blandede by
Det, Frederiksberg vi ser i dag er meget anderledes end bare det Frederiksberg vi så for bare 13 år siden, da jeg blev valgt til kommunalbestyrelsen. 13.000 flere borgere er kommet til. Huspriserne er vel steget med flere 100 %, og vi ved, at mange børnefamilier i dag rykker ud, fordi de ikke har råd til at købe større her i vores grønne åndehul. Ikke alle kan bo her, men det er da synd og skam, at mennesker med en almindelig lønindkomst ikke kan finansiere nærmest en 3-værelses lejlghed mere.
Vi ønsker brændende, at vi de kommende år passer godt på Frederiksberg, så vi ikke bare udvikler os til en by for de velhavende og for de heldige. Derfor må og skal vi have bygget flere lejeboliger, der er til at betale.
Vi er startet nu med 100 nye almene boliger, men behovet er langt, langt større. Derfor bør man de kommende år afsætte en fast pulje til støtte til flere almene boliger (grundkapital), og det bør være en erklæret målsætning, at af de nye boliger, der kommer, skal mindst 25 % være almene boliger. Generelt og ikke bare på hospitalsgrunden.
A for alvor, ansvarlighed og ambitioner
At være i politik er ikke altid let. Det kan være fyldt af dilemmaer. Skal den børnehave lukkes eller skal det være en anden? Kan vi tage den besparelse på socialområdet eller kan vi ikke. Og uanset politiske forskelle, må jeg sige, at jeg har meget stor respekt for mine 24 kolleger i denne sal. Vi står last og brast i det dybfølte ønske om at udvikle Frederiksberg til en bedre by. Hvordan, hvornår og hvorfor er vi ikke altid enige om, men kærligheden til Frederiksberg deler vi alle - på tværs af partiskel. Jeg håber, at det kommer til at række til det bredest mulige budgetforlig. 
Socialdemokratiets partibogstav er som bekendt A. Det står for ansvarlighed og det står for alvor – i hvert fald i denne økonomiske situation, for den er alvorlig. Men A står også for en evig ambition efter indflydelse og tro på, at hvis vores mandater kan sikre indflydelse, så er vi med, der hvor det sker. Og A for en ambition for fremtidens Frederiksberg, som gerne skulle blive lidt grønnere og lidt mere socialt ansvarligt end  dag – samtidig med at der er styr på økonomien. Hvor vi investerer i fremtiden fremfor at afvikle. Det er vores ambition. 
Vi vil gerne være med - også når det er svært. Det er vores tilgang - også til disse budgetforhandlinger og vi glæder os til samarbejdet med de øvrige partier.
 

Thyge Enevoldsen (Ø):

Så skal endnu et budget vedtages, endnu et budget, hvor det er svært at få enderne til at nå sammen og forsvare vores lokale velfærdssamfund. Det ligger desværre slet ikke i kortene, at forbedre den kommunale service over en bred kam. Betingelserne er heller ikke gode. 
Vi har en regering, som udsulter kommunerne og lader kommunerne bærer hovedparten af de effektiviseringer og nedskæringer, der tvinges igennem på det offentlige område. KL’s beregninger for kommunernes økonomi har vist, at bare for at kunne holde det nuværende serviceniveau skulle kommunerne udgifter kunne stige med 0,65 % og det regeringen har lagt op til er kun 0,4 %. Kommunerne ønskede et serviceløft på 2,8 mia. kr. men fik kun 1,2 mia. i forhold til sidste år. 
Vi har en regering, der bevidst udsulter hovedstadsområdet, herunder også Frederiksberg. Pengene skal sendes mod vest. På sigt betyder det, at Frederiksbergs bloktilskud reduceres, når det ekstraordinære tilskud bortfalder om 2 år. Tilskuddet er bundet op på at vi ikke øger skatten i de 2 år og det må vi så følge, men vores anbefaling er, at vi 2021 finder en løsning der kan øge kommunens indtægter. De samme gælder statens ekspropriering af kommunens parkeringsindtægter. Her er vores holdning at regeringen tvinger os til at øge parkeringsafgiften. Ellers har vi ikke råd til kommunens tiltag på trafikområdet.
Vi har en regering, som stiller borgerne, eller skulle jeg sige vælgerne, i udsigt, at de i en kommende finanslov vil give gaver til alle, men det er gaver der slet ikke kan modsvare de forringelser som kommunen tvinges til. Fx har regeringen lagt op til en ny pakke på ældreområdet på 180 mio. kr. – det svarer til ca. 3 mio. kr. til Frederiksberg. Men budgetkataloget, som danner udgangspunkt for vores kommende budget forhandlinger, indeholder reduktionsforslag på ældreområdet på 11,5 mio. kr.  Og så kan gaver i et finanslovsudspil endda bare være som fugle på taget. Det er slet ikke sikkert at de kommer.
Budgetforslaget indeholder konkret reduktioner på driften på ca. 53 mio. kr., og nogle reduktioner er klare forringelser af serviceniveauet for borgerne. Mine Enhedsliste-kollegaer Mette Bang Larsen og Anja Lundtoft vil i deres taler komme ind på de udvalg de sidder i. Jeg vil her kort forholde mig til mine ansvarsområder.
Som nævnt er der på ældre og omsorgsområdet i budgetforslaget fremlagt reduktioner for 11,5 mio. kr. En væsentlig del af disse reduktioner er rene nedskæringer og forringelser. F.eks. vil èt forslag betyde, at ca. 1.000 hjemmehjælpsmodtagere mister hjælpen til rengøring. I et andet vil ca. 300 borgere, der i dag får hjælp til vask, fremadrettet kun blive vasket med badeservietter, ikke med vand og sæbe. Det er klare forringelser. De kommunale og selvejende plejecentre pålægges endvidere såkaldte ”selvstyrende effektiviseringer”. Det er en grønthøsterbesparelse, der dels rammer skævt, fordi de privatiserede plejecentre friholdes, da de er på kontrakt – det betyder reelt at den besparelse kommunen hjemtog ved privatiseringen udhules, faktisk er det privatdrevne plejecenter Kong Frederik nu dyrere end den ville være, hvis den som tidligere blev drevet som en selvejende plejecenter på kontrakt med kommunen -  dels betyder grønthøsterbesparelsen, at den forbedring af normeringerne som folketinget lige har givet os, allerede delvis spares væk igen, for de såkaldte effektiviseringer kan næsten kun opnås ved at spare på lønudgiften.
Et forslag om, at afvikle tilskuddet til indkøb for alle der modtager ydelsen har for øvrigt, efter et spørgsmål fra os i Enhedslisten, vist sig at være i strid med en afgørelse i den sociale ankestyrelse, dvs. forslaget er ulovligt, så det må trækkes.
På omsorgsområdet er der yderligere et forslag om at ”skærpe kriterierne for tildeling af ortopædiske hjælpemidler, såsom brystproteser og lymfedrager, samt på handicapkørsel, hvilket også er problematisk.
Nogle forslag vil vi gerne diskutere. F.eks. er den madudbringning af varm, eller rettere sagt lunken, mad vi har i dag, kvalitetsmæssigt i underkanten, hvilket godt kunne gøre en omlægning af ordningen interessant. Firmaet der står for udbringningen har i dag reelt monopol og madens kvalitet bliver ikke forringet af en omlægning til kølemad. Faktisk er det den præcis samme mad, forskellen bliver alene om maden varmes op i bilen på vej rundt til borgerne eller om borgerne, eventuelt med hjælp fra en hjemmehjælper, selv skal varme maden. Faktisk foreslog Ældrerådet allerede sidste år, at ordningen kunne omlægges. Et andet forslag peger på, at vi har borgere liggende på døgnrehabiliteringen som bare venter på at komme på plejecenter. Det skal selvfølgelig bare gå hurtigere.
For øvrigt kan jeg anbefale alle, at læse ældresagens kritik af forslagene på ældreområdet i Frederiksberg Bladet i morgen.
På magistratens område foreslås flere administrative effektiviseringer, hvilke kan give medarbejderne dårligere arbejdsbetingelser. I en situation hvor der er stor konkurrence om arbejdskraften, er det ikke en god ide. Besparelse på visiteringen vil desuden give serviceforringelser for borgerne på grund af længere ventetider, hvilket vi synes er uheldigt. Faktisk så vi i Enhedslisten hellere, at vi fandt midler til at øge normeringerne i den offentlige service og øgede midler til fastholdelse og rekruttering. Derfor vil vi også stille forslag om, at den pulje til rekruttering og fastholdelse af  elever og ansatte på SOSU området, som vi netop har fundet penge til i år, fortsættes i 2019. Men vi glæder os da over, at der kan opnås en administrativ effektivisering ved at reducere antallet af direktører fra 5 til 4!
Jeg vil også lige nævne den såkaldte handleplan for udbud. Det er jo ikke noget vi i Enhedslisten støtter. Frederiksberg Kommune har allerede et meget høj såkaldt IKU, hvilke står for kommunale opgaver, der har været konkurrenceudsat. Reelt er IKU-tallet over 40 %, så de tidligere budgetpartier som fastsatte et mål på 33 % i 2020, behøver faktisk ikke at igangsætte yderligere handlinger - målet er i og for sig nået. I Enhedslisten synes vi, at flere elementer i de vedtagne planer er uheldige, ikke bare for medarbejderne og for borgerne, også for kommunen selv, hvor vi f.eks. mister værdifulde kompetencer, som har krævet større investeringer i medarbejderne. Derfor vil vi opfordre til, at planen justeres. 
På by og miljøområdet er der ikke mange besparelser. Til gengæld mener vi i Enhedslisten, at der mangler tiltag der sætter handling bag kommunens miljøhandlingsplan. Som en del af den grønne fløj i kommunalbestyrelsen, ønsker vi en mere målrettet indsats og en styrkelse af inddragelsen af borgere, foreninger og andre lokale aktører i at få miljø, bynatur om omstilling sat på dagsordenen. Også på Frederiksberg. Sidste år fik Enhedslisten sat en grøn pulje til borgerinitiativer sat på budgettet. Den ser vi gerne øget.
Afslutningsvis vil jeg slå fast at medarbejdernes, borgernes og kommunens forskellige råds aktive inputs til budgetdrøftelserne er utroligt vigtige og vi vil gøre hvad vi kan for at deres forslag fremmes. I den sammenhæng vil jeg nævne at vi forventer at flertallet bag forslaget om en borgerrådgiver udmøntes i at vi nu får en borgerrådgiver.
 

Lone Loklindt (B):

Godt et halvt år er gået siden kommunalvalget og tiden er kommet til at lægge Frederiksbergs budget 2019. Vi radikale gik til valg på at investere i fremtiden som en grøn og børnevenlig by. I budgettet vil vi prioritere vores børn og unge, vi vil prioritere en buket af grønne forslag sammen med de øvrige partier i den grønne koalition og vi vil prioritere job og integration gennem arbejde og fællesskab, for det er nu vi skal have alle med. 
Dansk økonomi har det godt, og på mange måder går det også økonomisk godt her på Frederiksberg. Den borgerlige regering har truffet en række beslutninger, som påvirker vores kommunale økonomi i negativ retning. Samtidig er befolkningstilvæksten stagneret på Frederiksberg og det har ændret forudsætningerne for budgettet. På den baggrund har forvaltningen fremlagt et budgetforslag for 2019 og frem til 2022 og det er det jeg nu vil forholde mig til.  
Set med radikale briller er det et budget som rammer helt skævt, fordi det især rammer børnene og endda de mest udsatte og sårbare børn. I Radikale Venstre mener vi, at det er fremtiden, der bliver gamblet med. Det er der tydeligvis også mange forældre der er enige i – hvis man skal tolke ud fra Borgermødet i sidste uge, de mange mails og demonstrationen på pladsen foran rådhuset her til aften. 
Overordnet afslører budgettet et kæmpemæssigt vedligeholdelsesefterslæb i særdeleshed på vores folkeskoler, men også på kommunens ejendomme i det hele taget. Det er alt andet end rettidig omhu. Det er ikke bare dårlig formueforvaltning, - det går også ud over børnenes læringsmiljø, når det gang på gang er AT-påbud som dikterer vedligeholdelsen på skolerne. Manglende vedligehold ses måske ikke så tydeligt, hvis man skruer ned for udgifterne et enkelt år, men det får store konsekvenser, når pengene i stedet bruges til skattelettelser gennem flere år. 
Lad os tage de mest sårbare børn først, dem som går i specialspor og dem som går på Skolen ved Nordens Plads. Vi er bekymrede for at besparelserne vil gå ud over velfungerende skoletilbud af høj kvalitet som sikrer, at alle børn oplever en positiv udvikling og mange senere kan få en uddannelse og blive herre i eget liv. Hele den samfundsøkonomiske ”besparelse” heri risikerer at blive sat over styr. Fra radikal side ser vi positivt på inddragelse af andre fagligheder, men vi ønsker at give ledelsen råderum til på sigt at høste en mulig økonomisk besparelse.
Når det kommer til børneinstitutionerne, er vi naturligvis med på, at der ikke skal være en stor overkapacitet på Frederiksberg, men vi er kritiske over for forvaltningens analyse og slet ikke enig i kriterierne for at reducere antallet af pladser. Vi mener at trivsel og lavt sygefravær, førsteprioriteter og ventelister, tilfredshed, fysiske rammer, og demografiske prognoser sammenholdt med geografien, diversitet og mangfoldigheden på institutionerne er bedre kriterier end en ren økonomisk huslejebetragtning. Desuden har vi fra starten anbefalet at åbne ventelisterne igen og tilbyde de ledige pladser til København, hvor der mangler 600 pladser. Først ville LA og Konservative slet ikke have undersøgt mulighederne for bedre økonomisk kompensation, men nu har det faktisk vist sig juridisk muligt at finde en del af besparelserne der. Hertil kommer de gode argumenter for at bevare skovbørnehaverne, som giver børnene særligt gode muligheder for at forstå vores samspil med naturen og dens ressourcer, præcis som det er målsætningen i den nye pædagogiske læreplan. Det gælder naturligvis ikke alene i skovbørnehaven, men nærheden til naturen og de særlige fysiske udfoldelsesmuligheder er jo kerneværdier i mange af vores kommunale strategier for bæredygtig udvikling, satsningen på ”Bevæg dig for livet” som vi alle bakker op om. Desuden mener vi det er vigtigt fortsat at kunne tiltrække unge familier med børn ved at tilbyde mange forskellige typer institutioner af høj kvalitet.
Det fremlagte budget indeholder så mange forslag til effektiviseringer og serviceforringelser at den politiske øvelse i høj grad kommer til at bestå i, at fjerne forslag som gør skade og som vi tror bliver dyrere på den lange bane. Fra radikal side vil vi gøre op med kortsigtede løsninger og i stedet investere i den tidlige indsats fordi det betaler sig.
Det er netop blevet dokumenteret i evalueringen af Mønsterbryderpuljen – et radikalt initiativ som har gjort os alle klogere på, hvad der virker og giver værdi. Derfor vil vi også prioritere at fastholde de projekter som virker. Det gælder eksempelvis den fremskudte indsats med socialrådgivere i daginstitutioner. Det gælder også coaching af usikre unge så de bliver mentalt robuste til at klare en ungdomsuddannelse – en meget effektiv og værdifuld indsats som i løbet af 6-8 måneder gør en kæmpe forskel for den unges lyst på livet og troen på sig selv.  
Alt for mange unge på Frederiksberg får ikke en ungdomsuddannelse og alt for få vælger en erhvervsuddannelse. Men der er hårde odds når regeringen fortsat skærer massivt på erhvervsskolerne og der ikke er penge til et bedre studiemiljø og flere sociale aktiviteter samtidig med at de fleste skolekammerater vælger det almene gymnasium. Vi ønsker større fokus på den praktiske og kreative dannelse i folkeskolen, en bedre Uddannelsesvejledning og en tæt opfølgning med fastholdelseskonsulenter i ungecentret.
I det hele taget er det vigtigt for Radikale Venstre, at vi sætter målrettet ind på beskæftigelses- og uddannelsesområdet i en tid, hvor regeringen lover forenklinger, men starter med at fjerne midlerne til at hjælpe de sidste med, netop nu hvor hjulene snurrer og virksomhederne mangler arbejdskraft. 
Derfor ønsker vi fra radikal side at prioritere:
1.    de unges overgang fra folkeskole til uddannelse og job
2.    de mange med handicap som har kvalifikationerne, men har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet bl.a. fordi virksomhederne ikke kender mulighederne for praktisk støtte.
3.    og de især kvinder af ikke vestlig baggrund, som har brug for et skræddersyet forløb til at blive en del af fællesskabet, blive i stand til at klare arbejdsopgaver og dermed opnå hel eller delvis økonomisk uafhængighed. Det kunne være et projekt, som den socialøkonomiske virksomhed ”Send flere krydderier” har stor erfaring med og hvor business casen viser, at 50% af deltagerne ender med at få arbejde i 15 eller 30 timer om ugen og dermed sparer kommunen for udgifter samtidig med, at kvinderne bliver mindre isolerede, mindre syge, bedre til dansk og stærkere rollemodeller for deres børn. 
Vi ønsker også at Frederiksberg skal have en borgerrådgiver, som refererer direkte til kommunalbestyrelsen. Det anbefales af Institut for Menneskerettigheder for at bistå de borgere, som ikke selv har stærke netværk, så deres rettigheder ikke svigtes. Men også for at få skabt et klarere billede af, hvor borgerne føler sig klemt i systemet. Derfor bakker vi op om SF’s forslag om at etablere en borgerrådgiver på Frederiksberg.
Når det kommer til byens udvikling så er vi i Radikale Venstre optaget af at skabe både byrum og mødesteder som fremmer fællesskaber og medborgerskab. Derfor ser vi gerne flere ungdomsboliger, mindre familieboliger og seniorboliger, gerne almene hvor der er fokus på fælles arealer og fællesskab. Vi har naturligvis Hospitalsgrunden med et kæmpe udviklingspotentiale, men der er også andre mindre byfornyelses- og udviklingsområder, hvor vi kan bruge disse målsætninger. Her vil vi også gerne fremme egentlige borgerbudgetter, så borgerne selv kommer på banen og tager initiativ og ansvar for fællesskabsorienterede aktiviteter. Det kunne være i form af byhaver eller mindre forsamlingshuse med udadvendte og engagerende aktiviteter. Et konkret forslag kunne være at afsætte budget til et kommunalt lejemål i den kommende udvikling af den franske skole, så naboer og aktive borgere kunne drive et mødested og dermed være med til at præge aktiviteterne i det nye byrum ved Værnedamsvej.
Kultur- og fritidsområdet er om noget der hvor borgerne mødes om interesser og i foreninger. Og jeg er sikker på, at kulturen og idrætten betyder meget for de fleste af os. Derfor er der også brug for at styrke kulturen, ikke at skære ned. Fra radikal side har vi bedt om en mere langsigtet plan for teatrene, vi mener de er et kæmpe aktiv for byens borgere og byens branding, men indtil da vil vi støtte de akutte behov og håber det lykkes at videreudvikle Aveny-T til et samlingssted for de unge og det kreative vækstlag.
Den kommende Musik- og kulturskole bag det gamle radiohus er en radikal mærkesag, som for længst er vedtaget i tidligere budgetter. Det er derfor også med stor ærgrelse, at vi må konstatere, at projektet udskydes p.g.a. kompleksiteten omkring parkeringsforholdene. Vi så helst en løsning i morgen, og vil også foretrække at anlægsinvesteringen ikke rykkes helt frem til 2021.
På biblioteksområdet er der lagt op til en stor ombygning af hovedbiblioteket og udvidelse af borgerservice på samme sted. Vi synes der er mange positive perspektiver, men vil værne om bibliotekets høje kvalitet i kulturformidlende kapacitet. Biblioteket dækker mange aktiviteter gennem kulturtjenesten og digital dannelse i forhold til åben skole, og vi tror meget på integrationskraften i de aktiviteter som biblioteket har løftet i forhold til flygtningene.
Sidst men ikke mindst har vi radikale som allerede nævnt en buket af grønne forslag, som ikke bare hæver ambitionerne for den grønne omstilling, men helt konkret vil gøre noget ved livskvaliteten i byen. 37% af Frederiksbergs boliger er udsat for støj over grænseværdien, vi ønsker at reducere støjen gennem støjpartnerskaber, så ingen boliger længere skal være meget støjplagede. Luftforureningen dræber og forårsager dårlige liv. Vi vil reducere partikler fra både biler og brændeovne, og vil gerne gå så langt loven tillader det. Vi vil arbejde for flere cykelstier. Selvom det er ambitionen er Frederiksberg ikke landets mest cyklende kommune. Derfor skal vi have fokus på mere sikre skoleveje – det er nemlig i hos børnene, at de gode vaner skal plantes. Alle børnefamilier ved vist hvor farlig eksempelvis Jes Jessens Vej er for cyklende børn.
Vi vil arbejde for flere byhaver og skolehaver drevet af borgerinitiativer præcis som det gode eksempel nær Fuglebakke station. 
Sidste år lykkedes det Radikale Venstre at få afsat penge til en supplerende analyse af muligheden for at rive Bispeengbuen ned. I år vil vi gerne udvide denne til at inddrage muligheden for at bruge Bispeengen til klimatilpasning og reduktion af varmeø-effekterne fra byens beton og sten.
Vi fik også penge til en borgerinddragende proces omkring Verdensmålene og ser frem til at det bliver til virkelighed i dette efterår.
Det passer godt til Radikale Venstre som har bogstavet B – det står nemlig for en bæredygtig by i en bedre balance.
Tak for ordet.
 

1. viceborgmester, Jan E. Jørgensen (V):

Nej til lukning af skovbørnehaver
Venstre vil ikke være med til at lukke daginstitutioner på Frederiksberg. Hverken skovbørnehaver eller andre daginstitutioner. Vi vil slet ikke forholde os til, om den ene eller anden institution skal lukke, for vi synes ikke, at der skal lukkes institutioner overhovedet. Vi kan godt forstå, at det er dårlig økonomi at have mere end 400 tomme pladser, selvom institutionerne jo ikke får personaleressourcer til børn, de ikke passer. Men i stedet for at lukke de tomme pladser, så foreslår vi, at vi fylder pladserne op med børn fra København. 
I vores omegnskommune har de nemlig det modsatte problem af os. De har for mange børn til for få plads. Deres løsninger er lappeløsninger, hvor der opstilles omtrent 600 pavilloner til ca. 200 børnegrupper. Det koster 1 million kr. i runde tal pr. børnegruppe. Det er jo ren Ebberød Bank at åbne pladser i den ene kommune og lukke dem i nabokommunen, når afstandene er, som de er. Derfor foreslår vi i Venstre, at vi åbner vores ventelister for børn fra København, så vi slipper for at lukke vores daginstitutioner, og så vi samtidigt kan hjælpe børnefamilierne fra København. Vores daginstitutioner er mindst lige så gode som dem i København – og de er oven i købet lidt billigere – så jeg er slet ikke i tvivl om, at pladserne ville blive revet væk – hvis muligheden var der, og hvis forældrene aktivt blev informereret om, at de havde den mulighed. Pladsanvisningen i København skal simpelthen fortælle, at man kan få sit barn passet på Frederiksberg. 
Samtidigt risikerer vi bittert at fortryde, hvis vi begynder at lukke vores daginstitutioner. Inden for forholdsvis få år får vi nemlig brug for pladserne igen. Der kommer omtrent 700 boliger på hospitalsgrunden – dem der flytter ind får børn – og børnene skal passes. Jeg er med på, at man fra forvaltningens side har forsøgt at tage højde for nybyggerier, men jeg har efterhånden været med så længe, at jeg har opbygget en vis skepsis over for befolkningsprognoserne – de har tidligere vist sig at ændre sig – det er ikke længe siden, at forvaltningen vurderede, at vi havde brug for flere – ikke færre – daginstitutioner. Vi fik i sidste øjeblik standset en helt ny daginstitution på Rahbeks Allé, som der pludselig ikke var brug for alligevel. Jeg kan slet ikke bære tanken om, at vi om få år gik i gang med panikløsninger som dem, vi ser i København lige nu.
Flere indtægter i stedet for flere udgifter
I Venstre har vi i øvrigt også en god idé til, hvordan vi kan undgå de fleste af besparelserne på folkeskoleområdet. I stedet for at spare på udgifterne, så kan vi øge indtægterne. I de normalklasser, hvor der i dag sidder forholdsvis få børn, kunne vi sælge overskudskapaciteten til børn fra Københavns Kommune. Vores skoler er gode og attraktive – det vil de også være for børn fra omegnskommunen. Hvert barn, der kommer ind, vil være en ren overskudsforretning, og måske kunne man arbejde med en model, hvor den enkelte skole fik lov til at beholde halvdelen af indtægten. 
En uvildig kommunal ombudsmand
Nu skal det hele ikke handle om børn, selvom det er et vigtigt emne. En gammel mærkesag for Venstre er ønsket om en kommunal ombudsmand. Vi stillede forslag om det for første gang for 20 år siden – men vi var forud for vores tid. Nu er der flere og flere, der kan se behovet, og derfor har vi støvet idéen af med det håb, at det i år kan blive til virkelighed. Vi må desværre se i øjnene, at der er enkelte borgere, som ikke har tillid til, at de får en ordentlig behandling af kommunen. Jeg mener ikke, at de alle sammen har ret – men jeg kan ikke afvise, at nogle af dem kan have ret. Det vil give en tryghed – både for den enkelte borger og for kommunalbestyrelsen – med en uafhængig kontrolinstans. 
Lav skat og lav grundskyld
En anden af Venstres mærkesager er lave skatter og lav grundskyld. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi bruger hver en krone fornuftigt. Derfor skal vi undersøge, om private leverandører kan levere ydelserne lige så godt, men billigere end kommunen selv. Eller for den sags skyld til samme pris, men med en endnu bedre kvalitet. En kommune er ikke en velfærdsfabrik, der selv skal producere samtlige velfærdsydelser. Vi er en indkøbsforening, der skal købe velfærdsydelserne der, hvor vi får mest for pengene. Det kan sagtens være, at den mest fornuftige løsning på en opgave er kommunal produktion – men vi ved det kun, hvis vi spørger, om andre kan levere ydelsen billigere, end vi selv kan producere den. Vi er til for borgerne – og vores egne ambitioner om at stå i spidsen og være chef for en masse medarbejdere må aldrig overskygge det væsentlige – nemlig at få mest mulig kvalitet for færrest mulige kroner og ører. Derfor er det dybt bekymrende, at den andel af de kommunale serviceydelser, der har været sendt i udbud, er faldende – og ikke stigende, som vi ellers er blevet enige om i vores tidligere mange budgetforlig. Det er ikke godt nok, og diverse forklaringer om den store andel af privat selvejende daginstitutioner og plejehjem i kommunen er og bliver bortforklaringer. Der er intet nyt i, at vi har mange privat selvejende institutioner – det havde vi også, da vi indgik aftalen om at sende flere opgaver i udbud. Og de mange privat selvejende institutioner har aldrig været sendt i udbud. De får lige så mange penge som de kommunale institutioner, og vi aner ikke, om de reelt kunne gøre det billigere. 
Flere parkeringspladser
Vi ved til gengæld, at vi fremover ikke får lov til at beholde lige så mange af de penge, som vi indkræver fra bilisterne i form af beboerlicenser, parkeringslicenser og parkeringsafgifter. I forvejen tjener vi ikke penge på vores parkeringsordning – sidste år tabte vi faktisk penge på ordningen. Det er svært at forsvare, at vi skal tabe mange penge på parkeringsordningen, og det er næppe en mulighed helt at droppe kontrollen, da der ellers bliver parkeringskaos. Derfor vil vi være åbne over for at sætte priserne lidt op for at kompensere for de penge, vi mister. Vi vil jo også gerne etablere flere parkeringspladser på Frederiksberg, og det vil være helt rimeligt, hvis bilisterne er med til finansiere det. Venstre har fået etableret mere end 200 pladser på terræn i år, og vi ønsker lige så mange parkeringspladser til næste år. 
Har vi stadig råd til kultur- og musikskolen?
Venstre vil godt drøfte, om vi har stadig har råd til den ambitiøse kultur- og musikskole ved det gamle radiohus. Ideen er god – men vores økonomiske situation er desværre en helt anden end den var, da vi indgik aftalen. 
Hjælp til børn af misbrugere
Til gengæld så skal vi have råd til at hjælpe de børn, som har rigtige problemer – alvorlige problemer. Problemer, som får alt andet til at blegne. Problemer, der ikke handler om, at man skal passes et andet sted end i den sædvanlige børnehave de tre dage før påske. Jeg tænker på de børn, der vokser op med en far eller en mor, der drikker alt for meget eller er stofmisbruger, og som har brug for hjælp til at komme videre i livet. Vi har indgået en samarbejdsaftale med den private organisation TUBA, som imidlertid har lange ventelister. De har brug for en større bevilling. Alkoholikeren og stofmisbrugeren har behandlingsgaranti – og det er fint – men deres børn, som er ofre for forældrenes misbrug – har ingen garanti. Det kan vi ikke være bekendt. 
Også her sætter vi i Venstre mennesket frem for systemet.
 

Mette Bram (Å):

Balder Mørk Andersen (F):

SF på Frederiksberg rådhus er et ’lige ud af posen-parti’. Vi siger tingene som de er, og vi gør hvad vi siger. Netop derfor foreslog vi, og fik i foråret enstemmigt vedtaget et budgetmæssigt paradigmeskifte i kommunen. Nu skulle det være slut med camouflage-sprogbrug og retoriske omskrivninger af virkeligheden. Fremover skulle en besparelse kaldes hvad det er, og en servicereduktion ligeledes. 
Gennem de senere år har vi nemlig på rådhuset oplevet en både forvaltningsmæssig og politisk sprogkultur der i flere tilfælde, synes at være beregnet til at sløre budgetmæssige reduktioner. Som eksempler kan der peges på ordene: “effektivisering, modernisering, effektiviseringspulje, omstrukturering, nivellering, borgeren i centrum”. Lad os kalde den for ‘simsalabim-metoden’ - for retorisk budgetmagi - er hvad der har været tale om.
Tiden som SF’er på rådhuset har lært mig at der altid er to halvlege. I den første fremsætter man og arbejder på at få vedtaget sit forslag, og man har måske endda også måtte rykke for det, når nu man ikke befinder sig i magtens centrum. I den anden halvleg, og det er jo altid der kampene endeligt afgøres, holder man øje med implementeringen af vedtagelsen. Og er man utilfreds med denne husker man at rette pilen mod borgmesteren og ikke forvaltningen. For det er jo denne der har det overordnede ansvar for at tingene føres ud i livet efter kommunalbestyrelsens vedtagelse.
Hvordan er det så gået med at skelne mellem forslag med servicereduktion og dem uden? Tjahh, lad mig konstatere, at der er plads til forbedringer. Vi kan jo sige at der har været tale om startvanskeligheder her i år 1. Tilgangen har nemlig ikke været præget af den nødvendige åbenhed over for borgerne. Det har været inkonsekvent gennem budgetmaterialet, og så er der ikke mindst selve vurderingerne.
Forvaltningen foreslår f.eks. at der nedlægges skovbørnehaver. Men de vurderer, at der er tale om en effektivisering og ikke en besparelse med en servicereduktion. Hvorfor? Jo fordi børnene fortsat vil blive passet – det vil bare ikke være i en skovbørnehave. 
I SF anfægter vi den vurdering. Prøv at forestille jer, at I gik ind på en restaurant og bestilte en wienerschnitzel med tilbehør og en kold øl. Efter lidt tid kommer tjeneren tilbage med en skål havregryn og et glas vand. Forundret spørger I hvad der blev af den madvare I bestilte. Svaret lyder da: Det er udgået, men det her er stadig mad!I SF mener vi ikke, at det tjener noget formål at foregøgle borgerne, at det der sker, ikke sker - som var det et fata morgana. Vi mener tværtimod, at det er vigtigt at udvise ærlighed i kommunikationen. I modsat fald kan man skabe ubegrundede forventninger hos borgerne, og det vil i forlængelse af dette skabe et hæmmende og stressende pres på medarbejderne for at levere en højere service end det er muligt at gøre i balance med servicemål og budget.
I SF ønsker vi at udvise ansvarlighed, og kalde en spade for en spade, en besparelse for en besparelse og en servicereduktion for hvad det er. 
I SF er vi ikke tilhængere af at spare på børnelivet. Vi vil derfor opfordre hele kommunalbestyrelsen til at være meget bevidste om at investeringer i børn i den sidste ende betaler sig. Og I skal endda vide, at jeg grundlæggende overhovedet ikke har lyst til at italesætte børns liv i en økonomisk diskurs.Vær bevidst om, at vi lever i en by, hvor ikke alle har de samme forudsætninger fra fødsel og børneliv, og hvor der kontinuerligt er brug for et solidt fokus på at give alle børn mulighed for en god skolegang og for at starte og derpå gennemføre en ungdomsuddannelse. Og dem der fra naturen af er så udfordrede, at der skal sættes andre mål, skal vi som stærkt velfærdssamfund også kunne understøtte. Vi skal have alle med på Frederiksberg, og det gør man ikke ved at skære på de mest udfordrede børns skolegang. I den sidste ende skærer man også i deres forældres kræfter, muligheder på arbejdsmarkedet og overskud til andet socialt liv.
Budgetforslaget lægger op til at der skal skæres 40 lærerstillinger på Frederiksberg. Det er lidt af en massakre på folkeskolen. På skolerne udrulles udviklingsprojekter som ’Læring der ses’ men i SF vil vi i bund og grund helst bare have ’Lærere der ses’. Og vi vil ikke mindst kæmpe for et socioøkonomisk løft til de skoler der har de største udfordringer. Det har gennem flere år ikke været comme il faut at sige offentligt på rådhuset. Måske som et udtryk for simsalabim-metoden, at man tror, at man kan trylle svære udfordringer væk ved ikke at nævne dem ved navn, som det opleves i fx Harry Potter-universet. Men det skal være slut. For det handler om børn.Et af børnene på Skolen ved Nordens Plads har fået hjælp af sin mor til at skrive til politikerne:
” Hej politikere
Jeg hedder Viggo og jeg bliver snart 10 år.
Jeg har autisme og ADHD
Jeg har i et år gået på Skolen ved Nordens Plads og jeg er for det meste glad for min skole – undtagen de morgener, hvor jeg ikke vil i skole og løber væk, så der er en voksen, der skal ud og finde mig.
Jeg vil rigtig gerne lære noget, men jeg synes, det er svært at være i klassen, også selvom min klasse på 13 elever er opdelt i to mindre grupper. Mange gange om dagen forlader jeg klassen, fordi jeg bliver vred og ked af det og lærerne og pædagogerne må bruge tid på at finde mig, lave aftaler med mig og finde ud af, hvordan de bedst kan lære mig alt det, jeg skal lære.
Jeg er en klog dreng – de voksne kalder det normalt begavet – og jeg har mange særlige ting, jeg ved. Fx kan jeg S-togs nettet udenad og kan flere dyreracer og hovedstæder, end I sikkert kan.
I 0. og 1. klasse gik jeg i almindelig folkeskole. I min klasse dengang var der én lærer og en pædagog. Når jeg gik ud af klassen – og det gjorde jeg hver dag – var der ikke nogen, der gik efter mig, så jeg brugte to år på gangene på La Cours vej skole og var meget, meget ked af det hver eneste dag, når jeg skulle i skole.
På Nordens Plads er det bedre. På Nordens Plads er der voksne, der har tid til at tage sig af mig og lære mig noget og jeg har fx lige fået et resultat i den nationale test, der var over middel for landsgennemsnittet.
På Nordens Plads har de voksne også travlt, for der er mange børn, der ligesom mig, gør underlige ting og laver meget ballade. Vi er en flok særlige børn, der har brug for ganske særlige voksne.
Jeg har ikke lyst til at gå alene rundt på gangene igen og jeg vil faktisk gerne lære noget, når jeg er i skole. Jeg vil gerne blive bedre til både fagene i skolen og til at være sammen med andre børn og voksne på en god måde. 
Når man har autisme er det nogen gange rigtig svært at være sammen med andre, men jeg øver mig hver dag på Nordens Plads og det vil jeg meget gerne blive ved med sammen med de lærere og pædagoger, der er derude.
Jeg vil gerne have, at jer, der bestemmer, tænker jer rigtig meget om, inden I bestemmer, at der ikke skal være så mange lærere på Nordens Plads. Jeg kan ikke forstå, hvorfor min skole skal være dårligere, når os, der går der, faktisk har det rigtig svært i forvejen.”
Jeg kunne også have citeret brevet fra forældrene til en dreng på 10 år på samme skole, som fortsat leger med sin afføring, og derfor trænes i at gå på toilettet.
I SF er vi både grønne og røde. Vi tror på frihed og lighed som helt centrale elementer i et stærkt samfund. Og vi kæmper for klima og miljø. For børn i byen er det ikke en naturlighed at komme i skoven. Og opleve en myre der hygger sig på dine hænder. En skrubtudse der tisser en tår før den går. Hvepse og bier der stikker på din arm. De er så gale. De svier, og en regnorm der føles så blød.
At finde en skovsnegl, hoppe i mudder eller måske lære hvad man skal gøre, når man brænder sig på en brændenælde.
Skovbørnehaver er unikke og giver sunde og robuste børn. De penge er godt givet ud. Det samme gælder idrætsbørnehaver.
I SF vil vi gå langt for at sikre kvalitet, og vi vil som det første hellere prioritere at lade udefrakommende bilister betale for deres parkering under 2 timer i vores by. Ligesom vi, hvis det bliver nødvendigt om to år for at sikre en stabil økonomi, også er villige til at rulle nogen af de tidligere års skatteindtægtstab tilbage, som nu rammer vores fælles velfærd i nakken som en boomerang.
Alt andet vil være økonomisk uansvarligt - men det er desværre hvad vi har oplevet fra højrefløjsstyret i de senere år, og det er faktisk som et delvist resultat af de enøjede prioriteringer, at der nu skal presses flere mennesker ind i byen, sælges lejeboliger og spares på børnene og de socialt udsatte.
Om føje år vil der desværre blive set tilbage på denne periode, som den hvor et flertal af partier på rådhuset, stivnakket holdt fast i, at Frederiksberg skulle være hele hovedstadens gratis parkeringsplads. Hvor plads på terræn blev prioriteret til biler fremfor til liv og grønne byrum. Hvor plads til biler gik forud for vores sundhed. Må jeg minde om at kommunalbestyrelsen har valgt at tilpasse busnettet til den kommende metrocityring. Hvorfor skal bilismen ikke også tilpasses dertil?
Ligesom ikke alle børn har de samme livsmuligheder, er der mennesker i vores samfund med færre ressourcer end andre. Til at forstå og manøvrere i det kommunale system. Derfor håber SF, at alle de partier der har været med til at foreslå oprettelsen af en borgerrådgiverfunktion på Frederiksberg, vil prioritere det i budgettet. 
En anden gruppe af mennesker der har det svært, er de udsatte og psykisk syge som kommer på kommunens væresteder. Forvaltningen ønsker at gøre op med begrebet værested. Et værested er et fristed, et helle, hvor mennesker støtter hinanden. Der er intet til hinder for at man der kan få hjælp af en socialrådgiver, men begynder vi først på at lave folk gennemgå en visitationsproces for at kunne komme på et værested, ødelægger vi fundamentet. Den hjælp til selvhjælp der foregår på væresteder sparer kommunen for adskillige udgifter til indlæggelser. Det er både menneskeligt og økonomisk uforsvarligt at spare på dette følsomme område.
Helt generelt er der noget der undrer mig i forvaltningens budgetoplæg. På den ene side lægger forvaltningen op til på et specialiserede børneområde, at tage Sverigesmodellen til sig. En tilgang som SF tidligere har foreslået, men ikke fået vedtaget. Som der står i oplægget betaler det sig ”menneskeligt, fagligt og økonomisk”. Hvorfor gør denne tankegang sig da ikke gældende på det specialiserede voksenområde?
I forhold til anlæg, er det bydende nødvendigt at vi får vedtaget en langsigtet renovering af de skoler der har behovet, og læg mærke til at det i særdeleshed er dem på vest-Frederiksberg der trænger, hvor man lægger op til at skære på specialsporene. Vær visset om at den slags også bør ses i sammenhæng.
Vi har brug for en ny hal til idrætten, og vi har mere brug for cykelstier uden farlige udgåede træøer i vest og cykelstativer, end bænke og ny belysning på Frederiksberg Allé. Lad os prioritere sikkerhed og cyklisme først. Det er jeg sikker på at i hvert fald de øvrige partier i den grønne koalition er enige med SF i.
SF går som altid konstruktivt til budgetforhandlinger. Vi er klar til at lytte, og finde fodslag, hvis andre er villige til at lytte til os, og undlader magtkneb med hæmmende og populistisk kontraktpolitik om ikke at måtte hæve skatterne. Så skal SF nok undlade at kræve indskrevet en
skatteforøgelse i 2021 i budgetteksten, selvom det kan blive nødvendigt.
Kære Viggo fra Skolen ved Nordens Plads.
Tit har jeg lyst til at love solskin og dejlige skove.
Men der er lang vej igen.
Men bare rolig – SF har ikke tænkt sig at lægge sig til at sove min ven.
 

Laura Lindahl (I):

Udvalgsformandstaler:

Børneudvalget, Laura Lindahl (I):

Tak for ordet.
Børneudvalget har ansvaret for dagtilbud og indsatsen for vores udsatte børn og unge. Da jeg som nytiltrådt udvalgsformand blev interviewet, fremhævede jeg børneområdet som kernevelfærd, og hvis man vil have et velfærdssamfund – og det vil vi alle- så skal man samtidig have et godt sikkerhedsnet for de udsatte børn.
Til at løse den opgave har Børneudvalget et bruttobudget på 940 mill. kr. Af dem bruger vil 717 mill. kroner på dagtilbudsområdet og knap 223 mill. kroner på udsatte børn og unge.
VI er i forbindelse med budgetoplægget præsenteret for handlemuligheder, der nedbringer udgifterne med knap 10 mill. kroner på Børneudvalgets område, og jeg kan kun bekræfte det svar jeg tidligere  har givet, da jeg som udvalgsformand blev spurgt om, hvad udvalgets sværeste opgave mon kunne være, - og jeg svarede at ”det sværeste for udvalget vil være at lukke institutioner. Når der ikke længere er børn nok, så er man nødt til at træffe den beslutning politisk”
Og desværre er vi netop i år nødt til at træffe en sådan svær politisk beslutning.
Med budgetforslaget for 2019 lægges der op til at udfase mellem 421 og 460 pladser. Det kan vi gøre på mange forskellige måder, og forvaltningen har præsenteret os for mindst 4 forskellige modeller, og herudover har vi også selv haft masser af spekulationer over, hvordan vi klogest går til denne svære opgave. Jeg tror ikke, at der er en enkel løsning – til gengæld tror jeg, at det er bedst for vores by, hvis så mange som muligt i kommunalbestyrelsen kan nå til enighed. Der kommer helt sikkert nogle grundige diskussioner og drøftelser, inden vi har et budget på børneområdet for de kommende år.
Den bundne opgave for os alle sammen bliver, at finde en holdbar og klog løsning – og helst også en løsning, som også de mange engagerede forældre kan se sig selv i.
I Børneudvalget har vi ansvaret for nogle af de mest sårbare børn og unge på Frederiksberg. Et velfærdssamfund og en kommune skal måles på, hvor godt og effektivt vi løser den opgave.
På Frederiksberg har vi har taget modige skridt. Vi etablerede mønsterbryderudvalget som skulle lægge arm med den helt store udfordring, at finde veje til at bryde den negative sociale arv. Vi har fået værdifulde input og erfaringer, som vi skal drøfte, hvordan vi kan videreføre.
I Kommunalbestyrelsen godkendte vi i februar et partnerskab med Socialstyrelsen. Vi kalder projektet ”Netværkets styrke” et projekt der skal styrke barnets eller den unges deltagelsesmuligheder og kompetence til at være mester i eget liv ved at styrke netværkets kompetencer til at støtte op om barnets eller den unges udvikling.
I et andet partnerskab med Socialstyrelsen har vi fokus på den tidligere og mere forebyggende indsats. Vi er rigtig godt i gang, men alt for ofte oplever vi, at problemerne har vokset sig tunge, og anbringelse måske den eneste mulighed. Vi skal have flyttet midler fra anbringelser til forebyggelse, og den modelbeskrivelse, vi har set, viser, at der er god økonomi i det. Vi kan faktisk frigøre midler til at løse andre opgaver, som forebygger og støtter det enkelt barn tidligere i livet.
Vi skal også forholde os til institutionernes åbningstider. Forvaltningen har beskrevet muligheden for at kun nogle få institutioner holder åbent i de tre hverdage op til påske – for de børn som har behov. Det støtter tanken om at pengene anvendes dér hvor behovet er størst.
Ofte hører vi fra institutionerne, at de gerne vil have frihed og et selvstændigt råderum. Ønsket om størst mulig frihed, kan jeg helhjertet støtte – og det kan gøres på mange måder. Jeg håber, at større frihedsgrader til institutionerne også kan blive en del af budgetforhandlingerne.
Frederiksberg Kommune skal have en sund økonomi i balance, også på lang sigt. Derfor står vi med en svær - men også meningsfuld opgave – nemlig i bredest mulig forståelse at nå frem til et budget for 2019 og årene frem.
Jeg ser frem til en god budgetproces sammen med hele kommualbestyrelsen og ikke mindst de gode politiske kolleger i Børneudvalget - som jeg gerne vil takke for det rigtigt gode samarbejde – også i hverdagen.
 

Undervisningsudvalget, Michael Vindfeldt (A):

Tak for ordet.
Budget 2019 bliver den nyvalgte Kommunalbestyrelses første.
Baggrunden er dyster. Hele foråret var aviserne fulde af historier om den kommende udligningsreform, modregning af parkeringsindtægter osv. Alt sammen noget der rammer Frederiksberg hårdt. Faren er ikke drevet over, men indtil videre udskudt til budgetoverslagsårene.
Der er – og har altid været - bred enighed i Kommunalbestyrelsen om, at Frederiksberg Kommune skal have en sund økonomi i balance, også på lang sigt. Derfor står vi med en bunden opgave.
Undervisningsudvalget har ansvaret for folkeskolen – på mange måder velfærdssamfundets kronjuvel. En opfattelse vi i udvalget blev bekræftet i – ikke mindst gennem de praktikforløb, som vi alle havde fornøjelsen at være med i her i foråret. Vi mødte overalt en meget stor åbenhed – og vi oplevede utrolig meget god undervisning. Vi fik virkelig syn for sagen – og blik for den vigtige opgave som Undervisningsudvalget har det politiske ansvar for.
Og til at løse den opgave har Undervisningsudvalget et bruttobudget på 928 mill. kr. Af dem bruger vil 830 mill. kroner på folkeskolen og knap 100 mill. kroner til ungdomsskolen, klubber og SSP.
Den bundne opgave er at finde handlemuligheder som nedbringer udgifterne med knap 9 mill. kroner. Det skal vi gøre på en måde, hvor vi så vidt muligt fastholder kvaliteten og så der også bliver plads til enkelte nye prioriteringer.
Over de seneste år har vi udbygget kapaciteten på skoleområdet for at imødekomme en stigende efterspørgsel. Med nye tilbygninger på Lindevangsskolen og Skolen på Duevej og den nye skole på Grundtvigsvej har de fysiske rammer omkring folkeskolen på Frederiksberg fået et markant løft.
De mange ny anlæg har i en periode nødvendiggjort en nedprioritering af den løbende vedligeholdelse af skolerne. Derfor står vi med nogle inde- og udearealer jeg ikke altid er stolt af . Skolerne repræsenterer store værdier. Derfor skal vi også passe godt på dem. Jeg håber derfor, at vi i Kommunalbestyrelsen kan samles om, igen at op-prioritere vedligeholdelse af skolebygningerne, hvor der er et stort efterslæb.
Nu er folkeskolen ikke kun bygninger.
Jeg vil pege på nogle af de dilemmaer, som vi skal drøfte frem mod budgetvedtagelsen.
I det administrative budgetoplæg, berøres ikke mindst specialundervisningsområdet. Udvalgets mangeårige og konsekvente mål om en inkluderende skole betyder heldigvis, at mere end 96% af alle børn går i den almene folkeskole. Vi udvikler hele tiden nye måder at kombinere almen undervisning og støttet undervisning på, så flest mulige børn oplever en fælles hverdag. Vi skal som udvalg naturligvis sikre, at den almene folkeskole har kræfter nok til at løse inklusionsopgaven.
Vi har kun én samlet økonomi at prioritere indenfor- og der er derfor også i det administrative budgetoplæg forslag, som retter sig mod specialundervisningsområdet.
Nogle elever undervises i perioder eller hele deres skoletid på vores specialskoler. For at sikre den rigtige personalesammensætning til denne elevgruppe besluttede Kommunalbestyrelsen i sidste valgperiode at ændre styrelsesvedtægten, så den enkelte skole får større frihedsgrader. Blandt andet har det være efterspurgt på specialskolerne i højere grad at kunne ansætte pædagoger og sundhedsfagligt personale sammen med lærerene.
I det administrative budgetoplæg for næste år, beskrives en model for at gå videre ad den vej –og ændre sammensætningen mellem lærer- og pædagogstillinger.
Vi har oplevet mange reaktioner på dette forslag, men vi har også oplevet, at skolens bestyrelse og forældre er gået konstruktivt ind i en dialog, som jeg som formand for udvalget meget gerne fortsætter helt frem til budgetforhandlingerne. Det er naturligvis helt ideelt at finde løsninger, som ikke mindst brugerne kan bakke op omkring.
I det administrative budgetoplæg peges også på muligheden for, at samle og koordinere åbningstiden i sfo og klubber, så vi bruger medarbejderne på de tidspunkter hvor børnene og de unge er der. Der lægges op til, at der holdes lukket op til påske og at sommerferielukningen udvides fra tre til fire uger.
Det lægger nogle bindinger på arbejdstilrettelæggelsen og medarbejdernes ferieafvikling, noget som i mange år har været virkeligheden i den skoleverden pædagogerne nu er en del af. Det er ikke ideelt, men vi må se på, om det kan bidrage til at løse en bunden opgave, ved at nedbringe udgifterne på et tidspunkt hvor der erfaringsmæssigt er meget få børn og unge.
I de kommende forhandlinger om budget 2019, skal vi i fællesskab finde de løsninger som sikrer stærke læringsmiljøer i gode og trygge rammer for børn og unge på Frederiksberg. Det er jeg sikker på, at vi kan, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for det gode samarbejde i Undervisningsudvalget. Vi finder i alt overvejdende grad hinanden i gode løsninger, og det er jeg sikker på, at vi i hele Kommunalbestyrelsen også vil finde ud af – nu, hvor valgperiodens første budget skal lægges.
 

Socialudvalget, Pernille Høxbro (C:)

Vi har nået meget i det nye Socialudvalg.
Det afspejler sig både i forårets arbejde med Den Sociale Masterplan og senest med den nye Handicappolitik.
Jeg vil gerne udtrykke en særlig tak til Handicaprådet og formanden for det store engagement i Handicappolitikkens tilblivelse – og det gode og konstruktive samarbejde generelt.
Borgeren i centrum    
Vi bygger videre på et solidt fundament skabt gennem de senere år.
Det fortsatte fokus på den faglige udvikling både på myndighedsområdet og hos institutionerne styrker borgerens retssikkerhed – og sikrer endnu bedre kvalitet.
Samtidig er samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri igangsat om den bedst mulige støtte til borgere i psykiatrisk behandling. Borgerne skal mærke, at vi arbejder sammen om fælles mål.
På socialområdets mange indsatser er det afgørende, at involvering af borgerens eget netværk og civilsamfundet sikres. Her spiller de mange frivillige kræfter en stor rolle.
Forebyggelse og opsøgende indsatser målrettet udsatte borgere    
Socialudvalget er meget glade for det nyetablerede Udsatteråd. Rådet sætter ekstra fokus på udsatte unge og voksne.
Det er en fornøjelse at opleve den store indsats og det store engagement, som både rådet og formanden lægger for
dagen. Noget af det første vi skal samarbejde om er kommunens nye udsattepolitik.
Inspireret af beslutningsforslaget om en Sociolance på Frederiksberg, ønsker Socialudvalget, at vi i budgetdrøftelsen ser på muligheden for at understøtte den akutte sundheds- og socialfaglige indsats.
Den Sociale Masterplan    
Socialudvalget er glade for den brede politiske opbakning til Den Sociale Masterplan, hvor opbygningen af en egen kapacitet og tilbud til flere målgrupper er ved at være i hus.
Med det stigende antal borgere med svær psykisk sygdom, er det afgørende, at vi også her kan tilbyde disse borgere et døgnbemandet botilbud i kommunen, tæt på netværk og dagligdag.
Ved at oprette et døgnbemandet botilbud frem for at købe andre kommuners tilbud eller private tilbud, kan vi i løbet af en årrække opbygge den fornødne faglighed og målrette tilbuddet, så vi bedst muligt understøtter borgernes behov i moderne rammer – og samtidig have styr på økonomien.
Værestederne er et område, der indtil nu ikke har været i fokus i Den Sociale Masterplan. Vi er sikre på, at vi kan opnå en bedre sammenhæng og koordination mellem de forskellige tilbud til gavn for borgerne – samtidig med, at vi i højere grad kan arbejde aktivt med borgernes udvikling i den fælles plan.
Det er derfor nødvendigt, at vi nu også retter blikket mod værestedsområdet. I udvalget har vi blandt andet set på effekterne ved at sammentænke værestederne tættere med vores øvrige indsatser i forhold til den enkelte borger. Jeg håber, at vi kan bruge den reviderede værestedsanalyse som udgangspunkt for budgetdrøftelserne.
Socialt bæredygtig by    
Vi arbejder også målrettet på, at Frederiksberg skal være en socialt bæredygtig by, som inkluderer og styrker alle borgere. Arbejdet med områdeudviklingen af Finsensvej Vest er et godt eksempel. Områdeudviklingen sker med afsæt i en ny organisatorisk tilgang, der skal sikre, at de forskellige sociale indsatser og byudviklingstiltag i området spiller bedst muligt sammen. Både på tværs af kommunen og i samarbejde med eksterne aktører og frivillige.
Integrationen er godt på vej    
Hvis vi retter blikket mod integrationsområdet, så går det godt.
Vi er nået langt med at etablere varige boliger til de nye flygtninge, hvor rigtig mange er kommet i beskæftigelse og uddannelse. Det er et godt afsæt for den kommende Integrationspolitik. Her vil jeg gerne takke integrationsrådet for det gode samarbejde.
Budget i balance    
Når vi ser på udgiftsudviklingen på det det specialiserede socialområde, så kæmper mange kommuner med et stigende udgiftspres. Det gør vi ikke på Frederiksberg, fordi vi hele tiden arbejder aktivt med denne udfordring.
Det er blandt andet resultatet af de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med den økonomiske handleplan og budgetanalyserne, samt arbejdet med den faglige omstilling og tilpasning af kapaciteten.
Trods det faktum, at økonomien hele tiden er stram, så er Frederiksberg fortsat blandt de kommuner, der har de laveste udgifter på det specialiserede socialområde. Det må til gengæld ikke være et mål i sig selv.   
Med disse ord vil jeg gerne sige tak til mine kolleger i socialudvalget for et stort engagement. Jeg ser frem til, at vi sammen skal videreudvikle socialområdet.
Jeg ønsker os alle en god og konstruktiv budgetbehandling.
 

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Lone Loklindt (B):

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget har nu været i arbejdstøjet i et halvt års tid. Vi har lige så stille fundet formen, og er klædt godt på til budgetforhandlingerne med konkrete forslag, udvalget mener bør prioriteres i næste års budget.
Retssikkerhed og respekt for det enkelte menneske ligger højt på udvalgets dagsorden. Samtidig skal Frederiksberg fastholde en stærk beskæftigelsesindsats, ikke mindst for udsatte borgere.
Vækst og beskæftigelse
Ledetråden i udvalgets arbejde er, at det bedste vi kan give vores ledige medborgere, er en beskæftigelsesindsats med udgangs- punkt i virksomhedernes arbejdskraftbehov og vækstmuligheder.
Den tilgang kalder vi ”Job-i-fokus”. Og tallene viser, at den har sin berettigelse:
•    På fire år er antallet af frederiksbergborgere på kommunale forsørgelsesydelser reduceret med cirka 500 fuldtidspersoner eller 8 procent.
•    Vi er forrest med beskæftigelsen hos nytilkomne flygtninge: 60 procent af de flygtninge, som ankom i 2015, er i dag i beskæftigelse.
•    Og ser man på nogle af de svageste mennesker i beskæftigelsessystemet, så har Frederiksberg forholdsmæssigt halvt så mange, der har været på kontanthjælp i mindst fem år, både i forhold til landsgennemsnittet og de såkaldte klynge- kommuner.
”Job-i-fokus”-tilgangen holder altså kommunens forsørgelsesud- gifter nede – samtidig med at vi hjælper de ledige, der mangler ar- bejde, og virksomhederne, der mangler arbejdskraft.
I den forbindelse er ”Fast track”-ordningen interessant, hvor Job- centret giver en hurtig og fremskudt indsats for virksomheder og sygemeldte. Ordningen har hjulpet både virksomhederne og de sygemeldte borgere. Den har også medvirket til, at Frederiksberg har landets laveste andel borgere på sygedagpengeområdet.
Unge    ”Job-i-fokus”-tilgangen går igen i udvalgets nye plan for ungeindsatsen – ”Unge godt på vej”. Pejlemærket for planen er, at alle unge får en uddannelse og en vej til fast arbejde. Selvom vi har skabt gode resultater på Frederiksberg, er udfordringerne ikke til at tage fejl af:
•    Flere unge skal have et løft, så de får en ungdomsuddan- nelse – og gerne en erhvervsuddannelse
•    Vi skal skabe en endnu mere sammenhængende indsats for børn og unge i socialt udsatte familier
•    Og vi skal hjælpe de mange unge, som slås med psykiske problemer og misbrug.
Med Ungecenteret har vi samlet flere af de enheder, som arbejder med unge, under samme tag, herunder Jobcentret, uddannelses- vejledningen, virksomhedsindsatsen, og siden marts 2018 også medarbejdere fra socialområdet. Derudover arbejdes der tæt med bl.a. Misbrugscentret, Sundhedscentret, Familieafdelingen og de boligsociale indsatser.
Ambitionen er at give de unge én indgang, én fælles plan og ét mål, og at de unges udfordringer så vidt muligt løses i normalsporet. Det kræver et vedholdende fokus. Derfor er der igangsat en analyse af, hvordan vi får bundet endnu flere indsatser tættere sammen med Ungecenteret.
Desuden ønsker udvalget, at der også fremover afsættes midler til netværksdannelse og fritidsjobformidler i Ungecentret. Det drejer sig om at skabe kontakt til og understøtte unge, som ellers risikerer at ende på kanten af arbejdsmarkedet.
Ændrede rammevilkår
Vi skal også forholde os til, at vi står overfor en ny virkelighed. Statens finansiering af beskæftigelsesindsatsen ændres markant fra 2019.
Der er derfor behov for at omstille kommunens indsats, så ressourcerne fokuseres på de indsatser, der giver den største effekt for pengene.
Takket være ”Job-i-fokus”-tilgangen har vi et godt udgangspunkt for at foretage denne omstilling. For eksempel skal vi øge brugen af virksomhedsforløb – dvs. virksomhedspraktikker og løntilskud. Virksomhedsforløb er både billigere end andre typer indsatser, og har generelt en bedre effekt i forhold til at bringe ledige i job.
Samarbejde og fortsat udvikling af beskæftigelsesindsatsen
Hvis vi som kommune vil udvikle og lykkes med vores beskæftigelsesindsats, skal vi inddrage det omgivende samfund.
Vi skal blive ved med at indsamle viden og inspiration hos virk- somheder og andre interessenter på arbejdsmarkedet. Jeg ser frem til, at det nye Advisory Board giver indspil til de politiske pla- ner på området.
Vi skal også fortsat understøtte udviklingen af nye samarbejdsfor- mer, for eksempel inden for socialøkonomi og gennem sociale investeringer.
Endelig må vi som politikere aldrig glemme, at beskæftigelsesindsatsen handler om mennesker. Derfor er retssikkerheden og respekten for borgerne afgørende.
Med de ord vil jeg takke medlemmerne af udvalget for et godt samarbejde og se frem til konstruktive budgetforhandlinger.
Tak for ordet.
 

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Flemming Brank (C):

Budgettaler er altid noget særligt – ikke mindst i år, hvor Sundheds- og Forebyggelsesudvalget for første gang skal sætte rammerne for arbejdet det kommende år. Det giver os en unik mulighed for at styrke sundhed og forebyggelse for kommunens borgere og skabe sammenhæng og synergi.
Sundheds- og Forebyggelses-udvalgets opgaver
Sundhedspolitikken
I udvalget arbejder vi i fire spor, som jeg vil gennemgå, og dermed dokumentere, at vi allerede er nået langt i arbejdet.
For det første fokuserer udvalget på at skrive og følge op på kommunens nye sundhedspolitik.
Politikken, som vi lige har godkendt og som nu er i høring, skal være det kompas, vi skal navigere efter de kommende år. Politikken har fire temaer:
Et sundt byliv, hvor vi blandt andet vil gøre det nemmere at dyrke idræt og motion i hverdagen.
Sundhed for alle, hvor vi arbejder for at mindske den soci- ale ulighed i sundhed.
Børn og unges sundhed, som er afgørende for sundheden senere i livet.
Robuste fællesskaber og mental sundhed er det sidste tema. Vi ved, at den fysiske og mentale sundhed hænger sammen.
Når politikken er færdig, skal der udarbejdes handleplaner for hele kommunen, så vi sikrer, at sundhedspolitikken bliver implementeret og udmøntet i konkrete aktiviteter.
Udvalgets anden opgave handler om at fokusere på sundhedsfremme og forebyggelsesopgaver målrettet særlige målgrupper. Det, der også hedder ’umiddelbar forvaltning’, og som dækker over de områder, der primært arbejder forebyggende. Det vil sige Børnetandplejen, Sundhedsplejen, Børne- og ungelægen, Omsorgstandpleje og Specialtand- pleje, vores forebyggelsespakker, de generelle forebyg- gende sundhedstiltag og kampagner samt de forebyggende hjemmebesøg. Opgaverne er samlet fra i alt tre udvalg, og vi er allerede kommet langt med de konkrete opgaver.
Mest tid har vi brugt på Tandplejen. Den er effektiv, og vi har meget tilfredse brugere. Det serviceniveau skal vi holde fast i. Nu er vi blevet udfordret af nye statslige regler . Der- for har en enig kommunalbestyrelse besluttet at ansøge om at bruge den udvidede udfordringsret, som giver kommunerne mulighed for at komme med ændringsforslag til uhensigtsmæssige nationale regler.
Det tredje spor i vores arbejde er prioritering af sundheds- fremme og forebyggelsestemaer i tværgående projekter og politikker.
Her vil vi som udvalg gerne inviteres indenfor i andre udvalg for at drøfte sundhed og forebyggelse. Og vi er blevet taget godt imod. For nyligt havde vi et konstruktivt møde med Socialudvalget om den kommende udsattepolitik, hvor vi har en fælles opgave med at mindske ulighed i sundhed.
I arbejdet har vi fokus på den næste Frederiksbergstrategi, og på at være en aktiv del af evalueringen af ”Bevæg dig for Livet.”
Vores fjerde og sidste arbejdsspor i udvalget er at fokusere på sundhedsfremme og forebyggelsestemaer i den primære opgavevaretagelse i øvrige udvalg.
Udgangspunktet er, at vi som udvalg, der arbejder tværgående og fokuseret med sundhed og forebyggelse, bedst kan koordinere indsatserne og skabe sammenhæng og synergi i kommunen i arbejdet på at fremme borgernes sund-
hed.
Vi er startet med at fokusere på røg, som er den største enkeltfaktor, der forringer sundhedstilstanden. Alt for mange i Frederiksberg er rygere. Det skal ændres.
Tak for godt samarbejde. Udvalget har allerede gang i mange ting. Samtidig er sagen om vores arbejdsprogram udsat til budgetdrøftelserne, fordi vi vurderer, at det er svært at agere proaktivt uden at have midler til at igangsætte nye udviklingsaktiviteter.
Til slut vil jeg gerne takke for det gode samarbejde. Både til mine kolleger i Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, til de udvalg, der har afgivet opgaver og ansvar, og som vi gerne vil samarbejde rigtig tæt med – og til alle udvalg, der tager godt imod os – også når vi på forebyggelsens vegne nærmer os deres kerneområder.
I Frederiksberg kommune er vi ambitiøse i bestræbelserne på at tænke sundhed og forebyggelse ind overalt. Og når jeg kigger tilbage, kan jeg konstatere, at vi allerede præsterer indenfor udvalgets fire spor. Men udvalget er også realistiske og ved, at der er tale om et langt, sejt træk, hvor der fortsat er meget at nå på kommunens vegne.
 

Ældre- og Omsorgsudvalget, Thyge Enevoldsen (Ø):

Dette er den første budgettale i det nye Ældre- og Omsorgsudvalg. Vi har fået et udvalg, der kan fokusere på nogle af de svageste borgere i vores kommune. Og dét er der brug for.
Vi bliver flere ældre, og gruppen vil vokse de kommende år. Og vi fortsætter med at være sunde og aktive højt op i alderen.
Men i takt med at vi bliver ældre, skal flere borgere desværre leve længere med en kronisk sygdom, og flere vil lide af demens. Gruppen af ældre er derfor ikke en homogen gruppe, men har meget forskellige behov.
Samtidig sker der en omlægning af vores sundheds- system i disse år. Borgerne udskrives hurtigere fra hospitalerne, og kommunerne får flere og flere opgaver. Det er positivt, at borgerne kan forblive i deres vante omgivelser, men det stiller nye krav til os som kommune.
Ny Ældre- og Værdighedspolitik 
En af vores første opgaver som udvalg var at formulere en ny Ældre- og Værdighedspolitik, som skal matche de aktuelle udfordringer. Rehabilitering og samarbejde med de pårørende er omdrejningspunkter i politikken, så borgeren fortsat kan klare sig selv mest muligt.
Omvendt skal borgere, der har brug for hjælp og støtte, føle sig trygge i hverdagen. Det gælder også de borgere, der får behov for en plejebolig. Derfor holder vi tæt øje med vores plejeboligkapacitet.
Demens er et af vores fokusområder, og det er positivt, at vi har fået satspuljemidler til at kompetenceudvikle medarbejderne. Pårørende til borgere med de- mens er særligt belastede, derfor er vi glade for vores tre nye aflastningspladser som alternativ til pladserne på døgnrehabiliteringen.
Med Værdighedsmilliarden har kommunerne siden 2016 fået midler til at sikre en værdig ældrepleje.
Pengene har vi brugt klogt – blandt andet til en styrket indsats for borgere med erhvervet hjerneskade, til småtspisende ældre og på demensområdet. I 2020 overgår Værdighedsmilliarden til bloktilskud. Dermed er finansieringen sikret til de mange vigtige indsatser, som Værdighedsmilliarden har givet os mulighed for at sætte i værk.
Det fælles lokale sundhedsvæsen
Frederiksberg Hospital har i mange år været et vigtigt anker i kommunens lokale sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at vi fastholder det gode samarbejde, når regionens tilbud flytter ud i de kommende år.
På selve hospitalsgrunden har vi i dag en række kommunale tilbud. I takt med udviklingen af hospitals- grunden er det oplagt at undersøge muligheden for en endnu bedre koordinering af vores institutioner. I udvalget har vi også drøftet muligheden for at udbygge med flere nye tilbud; bl.a. et nyt plejecenter og læge- hus. Vi har foreslået at benytte midler fra Værdighedsmilliarden til en analyse af potentialet i et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen. Det håber vi, at budgetforliget vil bakke op om.
Analyse af hjemmeplejen
I flere år har vi arbejdet med rehabilitering, og vi er nået rigtigt langt. Nu er vi nået til det punkt, hvor indsatsen skal vedligeholdes.
For at sikre de nødvendige ressourcer til at støtte de svageste borgere har vi fået forelagt den analyse af hjemmeplejeområdet, der blev bestilt i forrige års budget. Analysen viser, at Frederiksberg Kommune på
nogle områder har et højere serviceniveau end de kommuner, vi normalt sammenligner os med. På andre er det ikke tilfældet. Analysen peger også på om- råder, hvor der kan overvejes servicetilpasninger og effektiviseringer. Nogen af disse temaer indgår i direktionens forslag til effektiviseringer.
Samtidig er der en række ydelser, som vi som kommune ikke selv er herre over, og hvor der igennem de seneste år har været markante stigninger i vores udgifter.
Det betyder, at vi står med en nettoudfordring på 7 mio. kr. som skal løses i budgettet. Ellers er der ikke et retvisende budget den 1. januar.
Tak for godt samarbejde
Til sidst vil jeg gerne fremhæve det gode samarbejde i udvalget. Også tak til Ældrerådet, som er en vigtig samarbejdspartner, der er med til at sikre, at vi altid husker at have de svageste ældre med i vores overvejelser.
Jeg ser frem til en spændende dialog om, hvordan vi fortsat kan sikre gode vilkår for vores ældste og svageste borgere, på trods af de store udfordringer på området.
 

Kultur- og Fritidsudvalget, Simon Aggesen (C):

Som formand for Kultur- og Fritidsudvalget vil jeg gerne benytte lejligheden til at give mit bud på, hvordan vi i den kommende budgetperiode fortsat kan sikre de bedst mulige rammer for kultur- og fritidslivet på Frederiksberg. For netop et markant og mangfoldigt kultur- og fritidsliv er et væsentligt omdrejningspunkt for byen Frederiksberg. I mine øjne er kultur- og fritidslivet en vigtig del af byens DNA. Det skaber livskvalitet for alle os der bor her og  er med til at markere Frederiksberg som en attraktiv destination for besøgende udefra.
Der er allerede flere store tiltag i støbeskeen på kultur- og fritidsområdet.
På fritidsområdet går arbejdet med konvertering af de sidste fodboldbaner på Jens Jessens Vej fra naturgræs til kunstgræs i gang i oktober. Der er tale om et ambitiøst projekt, som vil skabe en væsentlig kapacitetsudvidelse for fodboldklubberne på Frederiksberg og ikke mindst fodboldspillere i alle aldre, hvor mange står på venteliste i dag. De nye baner forventes at stå klar efter sommerferien 2019. Projektet er yderligere ”banebrydende” fordi det samtænkes med et ambitiøst klimaprojekt, som afhjælper udfordringerne med vandaf-ledning på det vestlige Frederiksberg. Det glæder mig, at vi på den måde tænker smart og løser flere udfordringer på en gang.
Klods op ad fodboldbanerne kommer et andet ambitiøst projekt til at se dagens lys henover de næste år. FB’s klubhus samtænkes med byggeriet af det nye Ingeborggården. Byggeriet vil både opfylde fodboldklubbens behov for gode rammer for klubbens sociale liv og skabe mulighed for et generationsmøde mellem spillere og beboere i plejecentret – bl.a. i de fælles café- og træningsområder. Det er generationernes by udlevet i praksis! 
Forhåbentlig kommer vi hen over den kommende budgetperiode også til at etablere en ny stor idrætshal på Frederiksberg. Behovet er uden tvivl til stede. Det understøttes bl.a. af foreningernes ventelister og den analyse, som forvaltningen i 2016 fik udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut.
I en tidligere analyse har forvaltningen sammen med FIU set på 3 konkrete adresser til etablering af en stor idrætshal. En af dem er Rolighedsvej, hvor der kan være mulighed for samtænkning med bl.a. nybyggeri til Den Franske Skole. Jeg vil arbejde for, at vi også her finder en smart løsning ved om muligt at tænke flere funktioner på en gang. 
Endelig er der i budgettet lagt op til renovering af både Damsøbadet og Frederiksberg Svømmehal, som begge trænger til en kærlig hånd med deres mere end 80 år på bagen. 
Jeg synes, at ovenstående tiltag meget fint afspejler den måde, som vi bør arbejde med udvikling af  faciliteter på Frederiksberg – bl.a. mhp. at nå de ambitiøse målsætninger om flere idrætsaktive og flere foreningsmedlemmer i projekt Bevæg dig for livet. 
Vi skal for det første tænke i smart udvikling af nye faciliteter - ligesom de kommende nye kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej og en kommende ny idrætshal er eksempler på. Og i de forgangne år fx KU.BE og Flintholm Svømmehal. 
For det andet skal vi sikre kvaliteten og udnyttelsen af de eksisterende faciliteter – renoveringerne af svømmehallerne er gode eksempler herpå. Ligeledes ved at der løbende ses på at optimere facilitetsudnyttelsen.
Og endelig for det tredje skal vi skabe gode byrum, som ansporer til bevægelse i dagligdagen. Her får jeg også lyst til at fremhæve de nye tiltag i Grøndalen, som jeg var med til at indvie tilbage i juni. Det er et godt eksempel på, hvordan facilitetsudvikling (KU.BE, Flint-holm Svømmehal og Magneten) går hånd i hånd med nye aktive byrum. Det er ikke helt ved siden af, at det af flere betegnes som det nye ”kultur- og fritidsstrøg” på Frederiksberg.
Frederiksberg har et rigt kulturliv med events af høj kvalitet og stor mangfoldighed. Tag nu bare den sidste måned med både Stella Polaris, Post Danmark Rundt, STRØM-festivalen, Priden, Frederiksberg Høstfest, gadeteaterfestival og i den seneste weekend pigtrådsmusik på Frederiksberg Runddel. Hertil kommer al den aktivitet som udspringer fra et spiren-de vækstlag og de etablerede kulturinstitutioner. 
Biblioteket Frederiksberg er uden sammenligning byens største kulturinstitution med ”indgange” på både Godthåbsvej, Danasvej, Nordens Plads, i KU.BE og naturligvis på hovedbiblioteket på Solbjerg Plads. Netop hovedbiblioteket står i de kommende år overfor en renovering, der i tråd med biblioteksvisionen bl.a. skaber mulighed for ”åbent bibliotek ”, som sikrer borgerne mulighed for at komme forbi i fx aftentimerne. Forvaltningen har under titlen ”Bibliotek og Borger” lagt et forslag frem om, at man i ombygningen indtænker en fusion med borgerserviceområdet. Det forslag bør vi drøfte grundigt i de kommende budgetforhandlinger.
KU.BE fylder snart to år og har siden åbningen i 2016 vist sit værd. Ikke mindst byens mange børnefamilier har taget KU.BE til sig fra dag et. Vi er i Kultur- og Fritidsudvalget meget optagede af at følge udviklingen af KU.BE – herunder samspillet med de øvrige aktører på det føromtalte ”kultur- og fritidsstrøg”. For 14 dage siden havde jeg selv fornøjelsen af at opleve musikere fra øvelokaleforeningen START’s talenthold i KU.BE. START har som bekendt til huse i Magneten på den anden side af metrobanen. Det var et smukt eksempel på samspil og samarbejde på tværs af kulturområdet.
Musikhøjskolen har i en årrække transformeret sig fra musikskole til Kultur- og Musikskole med stadig flere fagretninger for byens børn og unge – bl.a. musik, kunst, film og performance. Det planlagte nybyggeri på grunden bag Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er flere gange stødt på udfordringer. Jeg håber, at vi i år kan få ryddet de sidste ud-fordringer af vejen og komme i arbejdstøjet med at få omsat tegninger og visioner til virke-lighed. 
Frederiksberg er en teaterby og de nuværende teatres profiler dækker bredt. Det lille stor-byteater Riddersalen har rettet fokus på de små børn og børnefamilierne, mens Aveny-T har taget livtag med de unge – bl.a. med SKAM-forestillingerne som det store trækplaster. C:NTACT arbejder lidt bredere med koblingen mellem ung scenekunst og sociale udfor-dringer, mens Betty Nansen Teateret dækker det mere voksne publikum. Profilmæssigt er alt godt, men desværre er det også et faktum, at Aveny-T og til dels Riddersalen og C:NTACT har økonomiske udfordringer. Dette skal vi bl.a. drøfte i de kommende forhandlinger.
Hertil kommer det spændende potential ved at realisere et fondsstøttet  ”væksthus” i til-knytning til Aveny-T, som yderligere vil medvirke til at realisere visionen om et teaterhus for ungdommen – fremtidens teaterpublikum.
Frederiksbergmuseerne gør det fortsat fantastisk godt og tiltrækker hvert år mange besøgende til Frederiksberg – dette gælder ikke mindst Cisternerne. Kultur- og Fritidsudvalget har i 2018 drøftet museernes drift – bl.a. ifm. Kulturstyrelsens overordnede meget positive kvalitetsvurdering.  Også museumsområdet står overfor reformer, som skal følges tæt – bl.a. med fokus på balancen mellem de statens krav hhv. tilskud til området.
Dette var en hurtig tour det force gennem tiltag, udfordringer og potentialer på kultur- og fritidsområdet i den kommende budgetperiode. Dette er også et godt afsæt for en ny Kultur- og Fritidspolitk 2019-2022, som jeg sammen med Kultur- og Fritidsudvalget står over-for at skulle udarbejde i dette efterår. Det er et arbejde, som jeg glæder mig meget til og som gerne skal være retningsgivende for prioriteringerne på området i årene frem.
Et af de emner, som jeg meget gerne ser indgå i en ny politik, er potentialerne ved mere samarbejde mellem kultur- og fritidsområdet og erhvervslivet. Kan man tænke samarbejder videre end ”blot” et  reklamebanner eller en sponsoraftale. 

Politikken bør også sætte retning for, hvor vi skal lægge vores æg i kommende byudviklingsprojekter. Her er hospitalsgrunden ikke til at komme udenom og her ser jeg et stort potentiale for at indtænkte kultur- og fritidsaktiviteter på både midlertidig og permanent basis. Jeg ved at flere aktører står på spring med gode ideer.

Tak for foreløbigt godt samarbejde i Kultur- og Fritidsudvalget. Jeg ser frem til de kom-mende budgetforhandlinger og til samarbejdet i de kommende år.
 

Bolig- og Ejendomsudvalget, Nikolaj Bøgh (C):

Bolig- og Ejendomsudvalgets fokus er at skabe attraktive rammer for livet på Frederiksberg. Med gode boliger, grønne opholdsarealer, og med godt vedligeholdte kommunale bygninger.
Vores byfornyelsesindsats bidrager til en sund boligmasse og vores projekter med den almene boligsektor fastholder en mangfoldig by og et Frederiksberg med plads til  alle. Og så skal den løbende vedligeholdelse af kommunens ejendomme sikre de rette rammer til at levere den gode offentlige service som Frederiksberg er kendt for. 
Almene boliger
Frederiksberg er en blandet by. Her bor unge og gamle, pensionister, studerende, børnefamilier og alle andre slags husstande - om ikke side om side - så i hvert fald helt tæt ved hinanden og blandet i byens kvarterer
Vi ønsker, at Frederiksberg skal forblive en mangfoldig by og derfor er der også i fremtiden behov for en blandet boligmasse. Almene boliger er en vigtig del af denne vision.
Vores projekter og resultater med den almene boligsektor viser, at der er handling bag ordene. I budget 2017 blev det besluttet at afsætte 22 mio.kr. til grundkapitaltilskud og processen med tilvejebringelsen af 100 nye almene familieboliger blev dermed igangsat.
Byggeriet af de 100 boliger er siden sendt i udbud og interessen var overvældende. Der kom idéer svarende til flere hundrede boliger – gode idéer, vel at mærke. Vi har udvalgt tre projekter, som vi ønsker at arbejde videre med i første omgang. Der er tale om 3 meget forskellige projekter på 3 meget forskellige steder i byen – så det ER tilfældigt at de alle hedder noget med P: Peter Grausvej, Peter Bangsvej og Platanvej.
Jeg ser frem til at udvalget får præsenteret de endelige projekter, når de almene boligselskaber har udviklet projekterne endeligt – i dialog med vores forvaltning og ikke mindst med borgerne. Alt tyder på at vi får en række nye, gode almene familieboliger indenfor få år.
Byfornyelse 
Byfornyelsen har været en højt prioriteret indsats på Frederiksberg. Den har medvirket til at by- og boligstandarden er løftet over de seneste 25 år. Takket være byfornyelsesindsatsen er der kommet flere tidssvarende boliger på Frederiksberg, og der er skabt attraktive grønne gårdmiljøer mange steder på Frederiksberg. Byfornyelsesindsatsen har også været et vigtigt led i bestræbelserne på at blive en CO2 neutral by i 2035 ved at reducere energiforbruget i de gamle ejendomme.
Desværre har den nye byfornyelseslov medført en kraftig reduktion af det statslige tilskud på området. Mulighederne for at søge andre kommuners uforbrugte byfornyelsesmidler er også væk.
Det betyder, at vi skal tænke nyt. Og så er det meget passende at vores byfornyelsesstrategi faktisk udløber med udgangen af 2018. Bolig- og Ejendomsudvalget skal derfor i løbet af efteråret behandle en ny strategi, der - indenfor rammerne af den ændrede lovgivning - sætter nye pejlemærker for vores indsats.
Den nye lov sammenkæder by- og områdefornyelse, og det er derfor oplagt, at vi også sammentænker de to ting i vores nye strategi. I sidste års budgetaftale blev der således afsat midler til at undersøge potentialet for en områdefornyelsesindsats i den vestlige del af Frederiksberg - omkring den yderste del af Finsensvej. Kvarteret er mangfoldigt og meget sammensat, men trænger også visse steder til et løft og mere sammenhængskraft. Det kan en områdefornyelseslignende indsats – bl.a. inspireret af de gode erfaringer vi har fra Nordre Fasanvejskvarteret - være med til at ændre. Det vil derfor være oplagt, at byfornyelsesindsatsen nu retter sig mod det kvarter. Jeg ser frem til at Bolig- og Ejendomsudvalget i forlængelse af en aftale om budget 2019 kan behandle en ny byfornyelsesstrategi med dette som fokus.
Vedligeholdelse af kommunens ejendomme
Kommunens bygninger anvendes af mange mennesker hver dag og vedligeholdte og velindrettede rammer er vigtigt – både for brugerne og for de medarbejdere, der hver dag arbejder i dem. Derudover repræsenterer vores ejendomme en stor værdi som det er vigtigt at fastholde. Det forudsætter, at vi prioriterer indsatsen og ressourcerne hertil.
I 2019 er der afsat ca. 60 mio. kr. til bygningsdrift og -vedligeholdelse fordelt nogenlunde ligeligt på vores driftsbudget og på anlægsplanen. Det er 5 mio. mere end i 2018. Det er positivt – men med et estimeret vedligeholdelsesefterslæb i de kommunale bygninger på 300 mio. er en skarp prioritering af midlerne meget vigtig.
En særlig udfordring ved en ”træt” bygningsmasse er, at der pludselig kan dukke forekomster af skimmelsvamp op. En anden udfordring er at mange af vores bygninger er af ældre dato og bruges på en helt anden måde end da de blev bygget. Derfor har vi – ikke mindst på skolerne – nogle udfordringer med indeklimaet. Det er vi nødt til at løse – først og fremmest af hensyn til brugerne selvfølgelig, men også fordi der ellers opstår problemer med Arbejdstilsynets regler. Flere sager med skimmelsvamp og AT-påbud sætter derfor også pres på budgettet. Det er ærgerligt – men altså ikke til at komme udenom.
Salg af ejendomme
I forbindelse med budgetaftalen for 2017 blev det aftalt at arbejde for at sælge de kommunale ejendomme som kan undværes. Det arbejde er i fuld gang. Som en del af beslutningen var der et særligt fokus på at afdække mulighederne for at afhænde kommunens beboelsesejendomme til en ekstern boligorganisation. Det skal i givet fald ske uden at sætte vores mulighed for at hjælpe folk i akut bolignød over styr.
I det forløbne år har det været et tema, som har fyldt, da det eventuelle ejendomssalg berører en gruppe borgere meget konkret. Vi skal balancere alle de forskellige hensyn og undersøge alle spørgsmål, der melder sig. Det fortsætter vi med og derfor er der endnu ikke truffet en endelig beslutning i denne sag.
Uanset hvad den endelige beslutning bliver i forhold til beboelsesejendommenes ejerskab, så fortsætter arbejdet med optimering af kommunens samlede ejendomsportefølje i de kommende år. Så vi retter den rigtige indsats mod de rigtige bygninger.
Til slut tak til det nye Bolig- og Ejendomsudvalg for en god start på denne valgperiode og ikke mindst en stor tak til forvaltningen, som altid står klar til at bistå os med yderst kompetent sagsbehandling og rådgivning.
 

By- og Miljøudvalget, Jan E. Jørgensen (V):

Et budget – og hele vores arbejde - Frederiksberg er en by med en særlig stil og stemning. Det er vi 25 her i salen, der værner om. 
Vi vil også gerne udvikle Frederiksberg. Og så er vi 25 jo ikke altid helt enige om, hvad der er de rigtige løsninger. Men meget bliver vi heldigvis enige om, og derfor er det en fornøjelse af være formand for By- og Miljøudvalget, hvor vi sammen arbejder på at gøre Frederiksberg endnu grønnere, tryggere og mere bæredygtig.
Bæredygtighed
skal måles på, om det trækker os i en bæredygtig retning. Økonomisk, socialt og miljømæssigt. 
Kommunalbestyrelsen vedtog i maj vores nye ”Bæredygtighedsplan for miljøet”. Planen tager afsæt i målsætningen om at blive helt CO2-neutral allerede i 2035 – altså om blot 17 år. Det lyder meget ambitiøst, og det er det også, men byens grønne regnskab viser, at det kan lade sig gøre, og at det går den rigtige vej. CO2-udledningen på Frederiksberg er reduceret med hele 43% på bare 11 år fra 2005 til 2016. 
Det betyder dog ikke, at vi hviler på laurbærrene. Der er behov for et fortsat stærkt fokus, og her tager bæredygtighedsplanen fat. F.eks. med et mål om at omstille hele busdriften til fossilfri drift og med udarbejdelse af en strategi for elbiler. Begge steder kommer vi til at have ambitiøse mål.
Trafik/mobilitet
Og netop bæredygtig mobilitet er et særligt indsatsområde. Vi arbejder vedvarende for at forbedre forholdene for cyklister og den kollektive trafik. 
Vi laver bedre cykelparkering - bl.a. i bymidten ved CBS. Vi følger planen om at have cykelstier på alle trafikveje i 2020. Jeg tror, at vi bliver den første kommune i Danmark, der har cykelstier på samtlige trafikveje. 
Men det helt store ryk for de miljøvenlige transportformer kommer næste år. Her åbner metroens cityring.  
Det bliver en stor dag for Frederiksberg - for hele hovedstaden og dermed for hele Danmark. Her høster vi frugten af de beslutninger, som vi tog for over 10 år siden. Jeg kan huske, at jeg dengang syntes, at der gik meget lang tid, før cityringen åbnede – og nu er den her. 
Siden er nye metrobeslutninger kommet til, bl.a. med sydhavnsmetroen. Og med vores beslutning at få den foreløbige endestation ved Ny Ellebjerg gravet ned under jorden, har vi skabt muligheden for endnu mere metro op gennem Frederiksberg langs Fasanvej.  
Når det handler om metro skal vi turde tænke langsigtet. Det har vi gjort – og det skal vi blive ved med. 
Parkering
Der også være mulighed for at bruge bilen, der hvor der er brug for den. 
For presset på vores parkeringspladser er ikke blevet mindre, og det skal vi selvfølgelig kunne håndtere. På den lange bane vil en omstilling til flere delebiler og endnu mere metro afhjælpe presset. Men der skal også gøres noget på den korte. Derfor afsatte vi i Budget18 midler til etablering af 200 nye parkeringspladser på terræn. Og det når vi - i fin stil endda. Men vi skal videre – der er et potentiale på 1.600 parkeringspladser i alt, så der er lang vej endnu.
Parkeringspladserne får vi på ægte Frederiksbergvis, hvor vi opnår flere ting på én gang. Som på Sankt Thomas Alle, hvor der både er kommet 18 nye parkeringspladser, nye træer, klimatilpasning og bedre cykelparkering. 
Også her skal vi til at høste frugterne af tidligere beslutninger. Snart åbner parkeringskælderen under Skolen på Grundtvigsvej med 60 nye pladser. Og i foråret åbner parkeringskælderen under Langelands Plads. Med sine 200 pladser og en ny lækker legeplads på toppen bliver kælderen et  velfortjent løft til hele svømmehalskvarteret.
Boliger 
Frederiksberg er kommet i en paradoksal situation. Vores kommune er så attraktiv at bo i, at boligpriserne er blevet meget høje. Det betyder, at de børnefamilier, der ellers gerne vil blive boende, ikke har råd til de ekstra kvadratmeter, der skal til, når familien vokser. Og så flytter de ud, mens de lidt ældre uden børn flytter ind. 
Til gengæld er der mange, der gerne vil bygge nye boliger på Frederiksberg. Og gav vi bare los, kunne det gå meget stærkt. Men ingen her i salen vil have vækst i nye boliger for enhver pris. 
Det skal kun ske, hvis vi samtidig gør Frederiksberg til en bedre og grønnere by. 
F.eks. når der er ønske om at ombygge en tidligere – og måske ikke særlig smuk - erhvervsejendom til boliger. Så lægger vi vægt på, at det er boligtyper, der er mangel på, f.eks. ungdomsboliger. Vi lægger også vægt på, at kvarteret tilføres nye grønne opholdsarealer og på at byggeriets nye ydre og indre er en forskønnelse af byen. 
I By- og Miljøudvalgets arbejde med lokalplaner og byggesager har vi en lang række gode eksempler på, at det kan lade sig at få vækst og endnu bedre bykvalitet til at gå hånd i hånd. 
F.eks. har ombygningen af SU-styrelsens gamle bygning på Danasvej både givet 77 nye ungdomsboliger og en ny grøn oase til kvarteret. Det er bare ét eksempel på, at vores budgetforudsætning om at der er gang i boligbyggeriet på Frederiksberg kan ske uden at vi sætter alt det der gør Frederiksberg til noget særligt over styr. Ja tværtimod – gør Frederiksberg både smukkere og grønnere.  
Klimatilpasning
Efter den tørreste sommer i mands minde er det måske lidt pudsigt at snakke om regnvejr. Men et bæredygtigt Frederiksberg er også et, der ruster sig til fremtidens klima og de ekstreme vejrsituationer, vi må forvente. 
Derfor er det også meget positivt at følge, at vores ambitiøse arbejde med klimatilpasning og skybrudssikring nu for alvor er i gang. Målet er, at vi over de næste 20 år på Frederiksberg anlægger en kapacitet til at tilbageholde ikke mindre end 254.000 kubikmeter vand, så det ikke løber i kloakken under et skybrud. Det svarer til over 100 olympiske svømmebassiner, der skal placeres rundt om i byen. Det er meget, men ser med den nuværende anlægstakt ud til at kunne lykkes. Det kræver dog en fokuseret indsats helt frem til 2032.
Klimatilpasningsindsatsen giver os en enestående mulighed for ikke blot at sikre os mod skybrud, men også at få en lang række grønne og smukke opholdsrum i kommunen. Det bliver man mindet om, hver gang man passerer Sløjfen og Lindevangsparken. 
Det grønne
Det grønne Frederiksberg er en del af vores DNA. Vi plejer og beskytter det vi har, og vi knokler konstant for at gøre byen endnu mere grøn til gavn for os alle. Og det handler ikke bare om træer, men også om blomster og buske. Her i efteråret sår vi de næste 50.000 blomsterløg. Jeg glæder mig allerede til foråret, hvor de står i fuld flor. For sådan er det med byen. Man høster som man sår. Uanset om det er metro, parkering, energisystem, boligpolitik - eller blomsterløg. 
Til slut tak til vores dygtige og engagerede medarbejdere på rådhuset og ude på vores veje, pladser og parker – og til dem, der løser opgaver for os. Uden jer, så ville det hele bare være snak. 
 

Andre taler:

Sine Heltberg (A):

Der mangler flere hundrede millioner i kommunekassen, fordi VK og LA har sænket skatten. Socialdemokratiet stemte imod disse skattesænkninger, fordi vi frygtede, at regningen blev efterladt i børneværelset. Det sker nu. 
Frederiksberg skal betale 200 mio.kr. i straf til staten, hvis vi sætter skatten op. Det ønsker vi ikke. Derfor står vi tilbage med en bunden opgave om at spare. 
Som et økonomisk ansvarligt parti tager vi ansvaret på os, kæmper for velfærden og lytter til de mange gode input, vi modtager i disse dage. Vi lover ikke guld og grønne skove, eller kommer med uigennemtænkte løsningsforslag. Vi går sagligt til opgaven og søger at finde konstruktive løsninger. Det gælder også i forhold til opgaven med at tilpasse kapaciteten på daginstitutionsområdet. 
Vi skal ikke drive flere pladser, end der er børn til. Kan vi sælge nogle pladser til København, så? Tja måske, men vi ser det ikke som nogen nem løsning, når nu vores pædagoger fortæller, at det ikke er lykken at være barn i en svingdørsinstitution. 
Som forældre ved vi, hvor afgørende gode kammerater er for vores børn. Trygheden ved bedstevennen er verdens lykke, i alle aldre. At gå på en institution med tomme pladser, hvor nye børn hyppigt kommer ind og lige så hyppigt forsvinder igen, sådan som vores forvaltning beskriver erfaringerne med salg af pladser, synes vi ikke, er det bedste tilbud for byens børn. 
De fleste forældre vil gerne have passet deres børn tæt på bopælen, og skifter derfor hvis man får en plads tættere på. Det er fair nok, og derfor mener vi, at forældre skal have ret til pasning tæt på hjemmet. 
Socialdemokratiet går til budgetforhandlinger med ønsket om, at vi fortsat kan tilbyde et varieret udbud af institutioner; mindre og større steder, skovpladser, nogen med fokus på idræt, kunst og kultur og alle de andre mange gode tilbud, forældre og pædagoger gennem årene har udviklet. 
Anden del af min tale skal handle om sundhed og to af de sager, Socialdemokratiet mener haster mest:
For det første skal vi have løst den helt akutte lægemangel på Frederiksberg. Det er uholdbart, at der pt kun er én læge, der har adgang for nye patienter. Det betyder, at nye borgere har svært ved at få deres egen læge – og hvis man er utilfreds med sin læge, ja så er der ikke meget at gøre ved det. Det skal vi have styr på i samarbejde med regionen, hvor vi naturligvis må kræve, at én af de regionsklinikker de vil åbne, placeres på Frederiksberg. 
Vi skal have unge til at droppe smøgerne. Rygning er uden sammenligning den største dræber i Danmark. Det er trist, at Folketinget ikke kan tage sig sammen til at gøre noget ved det, især når tallene viser, at flere unge begynder at ryge igen efter nogle års fald. 
Som kommunen må vi derfor trække i arbejdstøjet, og vi håber, at Kommunalbestyrelsen vil støtte op om Socialdemokratiets forslag om et røgfrit Frederiksberg for børn og unge, når det kommer til politisk behandling senere i år.
 

Malte Mathies Løcke (A):

Frederiksberg skal være en by med plads til alle, høj som lav, ung som gammel.
Det har vi Socialdemokrater altid kæmpet for. Netop derfor er vi bekymrede over at se en stigende tendens til, at borgere med lave indkomster presses ud af kommunen, og det er med ambitionen om at mindske dét problem, at vi går til budgetforhandlinger på Bolig- og Ejendomsområdet.
De høje boligpriser og huslejer, vi finder i vores by, er på den ene side et udtryk for, at Frederiksberg er et sted, hvor folk ønsker at bo. Men priserne afspejler også en kommune, hvor vi i stadigt mindre grad møder vores modsætninger, hvor de velhavende befinder sig i Øst, og hvor de mindre bemidlede ofte har deres gang ved højhusene i Vest.
Socialdemokratiet ønsker en blandet by, og derfor går vi til budgetforhandlinger med kravet om, at mindst hvert 4. nye bolig i byen skal være almen, og derfor ser vi også med skepsis på det borgerlige flertals ønske om at sælge de kommunale beboelsesejendomme, der er hjem for mange af Frederiksbergs mest udsatte borgere.
Det er dog ikke kun udsatte borgere og borgere med lave indkomster, der trues af de stigende huspriser. Også unge har svært ved at finde studieboliger og må ofte betale enorme huslejer for meget få kvadratmeter. Vi går derfor til budgetforhandlinger med et forslag om at etablere midlertidige ungdomsboliger, ligesom man med stor succes har gjort det i København.
Socialdemokratiet ønsker ikke blot, at Frederiksberg skal være en by med plads til alle. Vi skal også være en by, hvor alle løftes og får en chance for at bidrage til fællesskabet. Hele Danmark oplever i øjeblikket en stigende velstand og en faldende arbejdsløshed. De fleste på Frederiksberg, der kan, de har et job, og det er fantastisk, men vi mangler stadig at finde måder, hvorpå vi særligt kan få flere unge ind i arbejdsfællesskabet.
Alt for mange unge frederiksbergborgere er stadigvæk parkerede på offentlig forsørgelse, og tæt på halvdelen af kommunens udsatte unge får ikke en ungdomsuddannelse. Årsagerne hertil er mange; psykiske problemer og et kæmpe pres på de unge om at vælge den gymnasiale vej er åbenlyse syndere. Dem må og skal vi som fællesskab blive bedre til at håndtere.
Derfor går Socialdemokratiet til budgetforhandlinger med ønsket om at styrke ungeindsatsen. Unges vej til et liv uhæmmet af deres opvækst skal ikke forhindres af psykiske kvaler eller mangel på viden om alternativer til gymnasiet. Ved bedre informering af unge om deres muligheder for at få gratis psykologhjælp gennem kommunen kan vi nå de unge, før det går helt galt, og ved at ansætte en erhvervsplaymaker kan vi vende om på de absurd lave tal for optagelse på erhvervsuddannelserne, som Frederiksberg oplever år efter år. Med bl.a. de forslag går vi til budgetforhandlinger på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesområdet.
Frederiksberg skal være en by med plads til alle, Frederiksberg skal være en by, hvor alle har mulighed for at bidrage. Lad os i fællesskab sikre, at årets budget netop afspejler det!
Tak for ordet.
 

Gunvor Wibroe (A):

For nylig døde Benny Andersen. Nationalskjald, forfatter, digter og lun samfundsrevser. Og tidligere frederiksbergborger! Ham kan vi godt være stolte over. Benny Andersen var en af de allerstørste, og når jeg nævner ham er det fordi, at han repræsenterede det, kulturen kan. Nemlig at samle mennesker. Hen over generationer og sociale lag. Kulturen samler! Og for Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi investerer i kulturlivet. Både den frivillige. Den der bæres af ildsjælene. Men også den professionelle - som vores teatre, musiklivet og bibliotekerne.
Socialdemokratiet elsker foreningslivet. Vi ønsker at rykke flere børn fra venteliste til holdliste. Vi vil investere i mere hal- og banekapacitet, så byens børn kan gå til den sport, de ønsker. Foreningslivet er også sammenhængskraft. Det giver gode oplevelser og kammeratskaber på kryds og tværs. Uanset størrelsen på mor og fars pengepung. Derfor ønsker Socialdemokratiet at bevare fritidspasset, så udsatte børn fortsat kan gå gratis til sport.
Alt for mange unge tumler med problemer, der overskygger alt andet i hverdagen. Det kan være angst, selvskade og ensomhed. Børn og unge, der har det svært i livet, har krav på al den hjælp, de kan få. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at Frederiksberg etablerer en afdeling af børne- og ungerådgivningen Headspace - og derudover bakker op om initiativer, der gavner udsatte børn og unge.
For at vende tilbage til Benny Andersen. Han skrev engang: "Man graver i haven og støder på en planet." Klimaforandringer er en kæmpe global udfordring, som vi bliver nødt til at reagere på lokalt. Socialdemokratiet vil bl.a. investere i at nedbringe luft- og plastikforurening. Og vi ønsker fokus på støjforurening herunder at nedsætte hastigheden på veje, hvor boliger er særligt udsat for støj. Af mere borgernære initiativer foreslår vi, at Frederiksberg får miljø-dag, hvor frivillige borgere (der har tid og kræfter) samler skrald og hjælper med at holde vores by ren og grøn. Et initiativ som man allerede ser i flere danske byer.
Socialdemokratiet elsker cykler. Vi ønsker at få flere cykelstier, og at vores cykelstier bliver endnu mere sikre. Bl.a. med fokus på de farlige højresving. Vi vil arbejde for cykelsti på Vodroffsvej og Jens Jessens Vej. Og vi ser gerne, at der er cykelstier på alle Frederiksbergs skoleveje i 2025. Cyklen skal altid være det naturlige valg af transportmiddel på Frederiksberg. For både børn og voksne.
Afslutningsvis, Benny Andersen skrev om de nære ting i hverdagen. Og lokalpolitik handler netop om at kunne samles om det nære. Nå til enighed og skabe resultater til gavn i børn og voksnes hverdag. Hjælpe og løfte alle de mennesker, som har det svært, sikre god
frederiksberg-service til alle dem, som kan selv og presse på for, at vi går forrest, når det gælder gode, grønne initiativer til gavn for miljøet og Frederiksberg.
Tak for ordet!

Magistraten behandlede d. 20 august budgetforslaget 2019, som kan findes på nedenstående links.

Budgetforslag 2019 politiske bemærkninger

Budgetforslag 2019 tekniske bemærkninger

Anlægsforslag 2019

Effektiviseringsforslag 2019

Den 7.-8. september indgik Konservative, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre, Venstre, Alternativet, SF og Liberal Alliance forlig om Frederiksberg Kommunes budget 2019. Find budgetforliget i nedenstående link.

Budgetforlig 2019

Anlægsoversigt budget 2019

Driftsoversigt budget 2019