logo

Nye parkeringsregler fra 1. oktober 2023

Frederiksberg indfører nye parkeringsregler den 1. oktober 2023. De ny regler skal gøre trafikken grønnere og mere miljøvenlig og give flere parkeringsmuligheder for alle, der bor, arbejder og færdes i byen.

Indhold

    1.  oktober 2023 ændres parkeringsreglerne på Frederiksberg. Der indføres nye typer af licenser og priserne ændrer sig. Parkeringszonens udstrækning ændres ikke og parkeringszonens bestemmelser gælder fortsat fra kl. 07.00 til kl. 24.00 på hverdage og lørdage fra kl. 07.00 til kl. 17.00. Det er fortsat gratis og uden digital registrering at parkere på Frederiksberg søn- og helligdage. Der vil stadig være lokale parkeringsrestriktioner på handelsgaderne. Alle gyldige licenser er fortsat gældende for den periode, de er købt til. 

    Beboerlicensen miljødifferentieres yderligere. Samtidig indføres der begrænsning for antallet af beboerlicenser.

    Fremover vil man kun kunne have to køretøjer med beboerlicens per person over 18 år. For licensen til køretøj nummer 2 skal der betales en højere pris.

    Elbiler skal fremover være digitalt registreret og betale for parkering, og der indføres en særlig beboerlicens for elbiler. 
    Motorcykler skal fremover være digitalt registreret og betale for parkering. Der indføres en særlig beboerlicens for motorcykler. 

    Det er fortsat et krav, at man skal være registreret primær ejer og/eller primær bruger af køretøjet, uanset om det er benzin/diesel bil, elbil eller motorcykel for at kunne for beboerlicens.

    Det vil fortsat være muligt at bestille beboerlicens til biler som er leaset. Hvis man ikke bliver registreret primær ejer eller primær bruger af bilen, skal leasingkontrakten vedhæftes. Det samme gælder, hvis man har en firmabil stillet til rådighed 

    Priser fra 1. oktober 2023

    • Beboerlicens A+ - A+++ per år 250 kr.
    • Beboerlicens A-B per år 500 kr.
    • Beboerlicens C-G per år 750 kr.
    • Bil nr. 2 afhængig af energiklasse per år 500/1000/1.500 kr.
    • Fleksibel beboerlicens per måned afhængig af energiklasse 40/100/150 kr.
    • Beboerlicens elbil per år 50 kr.
    • Beboerlicens MC per år 250 kr.

    Det vil fortsat være muligt at bestille beboerlicens med firmabil og beboerlicens lånt/lejet. 

    De nye priser er 

    • Beboer med lånt/lejet bil per uge 110 kr. 8 x gange per kalenderår.
    • Beboer med firmabil per måned 600 kr. til biler, som ikke må bruges til privat kørsel. 

    Fra 1. oktober 2023 skal elbiler og plugin hybridbiler også være digitalt registreret og betale for parkering. For elbiler kan man som beboer købe licenstypen beboer med elbil til 50 kr. per år. 

    Plugin hybridbiler følger energiklassen ifølge Motorregisteret, når der bestilles beboerlicens. 

    For øvrige el- og plugin hybridbiler bestiller man enten licens eller køber time-, dags- eller ugebilletter afhængigt af ærinde på Frederiksberg. 

    For parkering på parkeringspladser med lademulighed for el- og plugin hybridbiler gælder det fortsat, at hvis der er en lokal tidsrestriktion på eksempelvis  3 timer fra kl. 9 til 20 på hverdage og lørdage, må der fortsat kun parkeres i det angivne tidsrum og ved brug af parkeringsskiven i bilens forrude. Når der parkeres i tidsrestriktionen, skal man ikke være digitalt registreret og betale for parkering ved enten billet eller licens. Fra kl. 20.00 til kl. 24.00 og fra kl. 07.00 til kl. 09.00 på hverdage og kl. 07.00 til kl. 09.00 på lørdage, skal man være digitalt registeret og betale for parkering i form af billet eller licens.

    På parkeringspladser der er reserveret til el- og plugin hybridbiler skal bilen være digitalt registreret og betale for parkering i form af enten billet eller licens. 

    Fra 1. oktober 2023 indføres der tidsbegrænset parkering i parkeringskældrene på Langelands Plads, Falkoner Plads/Sylows Alle, Henrik Steffens Vej og Dirch Passers Alle/Livas Have. 

    Der indføres lokaltidsbegrænsning i de kommunalt drevne parkeringskældre på 7 dage/168 timer med henblik på at undgå sæsonbetonet parkering samt langtidsparkering.

    Parkerede biler skal fortsat være digitalt registreret og betale for parkering enten i form af billet eller licens. 

     

    Fra 1. oktober skal motorcykler også være digitalt registreret og betale for parkering, når der parkeres på Frederiksberg. For beboere kan der søges en beboerlicens til MC. For andre skal der købes billet eller licens efter situation eller ærinde. 

    Der er ingen ændringer i betingelserne for pendlerlicens udover en prisstigning. Fra 1. oktober 2023 koster en pendlerlicens 600 kr. per måned. For pendlerlicens dage vil prisen blive 50 kr. per dag. 

    Pendlerlicens erhverv ændres ligeledes til 600 kr. per måned.  

    Der er ingen ændringer i betingelser for erhvervslicens udover en prisstigning. Fra 1. oktober 2023 koster en erhvervslicens 1.500 kr. per år.

    Fra 1. oktober kommer der nye priser. Man skal fortsat være digitalt registreret fra parkeringens start. 

    Priser pr. dag eller uge:

    • Dagsbillet 110 kr.
    • Ugebillet  550 kr.

    Priser pr. time:

    • 1. time - 5 kr.
    • 2. time - 10 kr.
    • 3. time - 15 kr.
    • 4. time - 20 kr.
    • 5. time - 25 kr.
    • 6. time - 25 kr. 

    Prisen for by- og delebilslicens vil være 160 kr. per år. Der skal også søges licens til de by- og delebiler, som er elbiler. 

    Der er ingen ændringer i forhold til parkering af biler med handicapkort. Det er fortsat gratis og uden digital registrering at parkere, når handicapkortet ligger synligt for kontrol i bilens forrude. 

    Hvis du har et motorkøretøj, der er forsynet med et handicapparkeringskort, kan du stadig parkere:

    • Op til 15 minutter på steder, hvor af- og pålæsning er tilladt; steder med parkeringsforbud; og gågader hvor ærindekørsel er tilladt
    • Op til en time, hvor 15 eller 30 minutters parkering er tilladt
    • Uden tidsbegrænsning, hvor 1, 2 eller 3 timers parkering er tilladt – med mindre der på skiltet med handicapsymbolet er angivet en tidsbegrænsning
    • Husk at sætte p-skiven.