Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune
Hovedmenu
  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook
Trafik
  1. Borger
  2. Trafik
  3. Kom rundt i byen
  4. Delebiler på Frederiksberg

Delemobilitet på Frederiksberg

På Frederiksberg kan du bruge forskellige former for delemobilitet. Det kan være en fleksibel løsning og et alternativ til selv at eje en bil. På Frederiksberg findes forskellige former for delebiler: delebiler med fast stamplads, bybiler og nabo-til-nabo bildeling. Desuden kan du benytte dig af samkørsel, hvor hele eller dele af din tur deles med andre.

Bemærk at parkeringsrestriktioner altid skal overholdes, og at disse kan variere fra sted til sted.

FAQ

Delebiler med fast stamplads

Gennem en udbyder der tilbyder delebiler med fast stamplads, får du adgang til en flåde af biler, der hver i sær er placeret rundt i byen på faste stampladser, som er skiltet til delebil. På skiltene står der: "delebil - kun med delebilslicens". Bilen afhentes og afleveres derfor samme sted. 

LetsGo og KINTO Share tilbyder delebiler med fast stamplads på Frederiksberg.

Bybiler

Gennem en udbyder der tilbyder bybiler, får du adgang til de biler, som ordningen råder over, inden for et givent operationsområde. Bilerne har ikke faste parkeringspladser, og kan derfor afhentes og afleveres inden for operationsområdet. Er det en elbil, kan den også parkere på pladser reserveret til elbiler. Vær opmærksom på tidsbegrænsning på pladser, hvor der er lademulighed.
 
GreenMobility, SHARE NOW og GoMore tilbyder bybiler på Frederiksberg.

Nabo-til-nabo bildeling

Nabo-til-nabo bildeling er bildeling mellem private, hvor ejere af private biler udlejer sin bil til andre. Typisk koordineres udlejningen over en platform.

Samkørsel

Gennem en udbyder der tilbyder samkørsel, får du adgang til at dele en tur, eller dele af en tur, f.eks. til og fra arbejde. 

Ta’Med er en samkørsels-app, der gør det let at finde andre, som skal samme vej.

Nyt projekt for delemobilitet i Svømmehalskvarteret

Tirsdag den 6. april 2021 starter et delebilsprojekt i Svømmehalskvarteret, der skal samle erfaringer om mulighederne for at fremme delemobilitet på Frederiksberg. Pilotprojektet udrulles i området mellem Godthåbsvej, Nyelandsvej, Ndr. Fasanvej og Falkoner Alle. 

Formålet med projektet er at øge brugen og kendskabet til delemobilitetsløsninger i Svømmehalskvarteret med særlig fokus på delebiler med fast stamplads, bybiler samt samkørsel. Projektet skal danne grundlag for en eventuel udvidelse af delemobilitet til andre kvarterer på Frederiksberg.

Kort over delebiler i svømmehalskvarteret

Projektet varer indtil oktober 2021. Efterfølgende evalueres projektet og resultaterne forelægges politisk med henblik på afklaring af om tiltagene for delemobilitet skal forsættes.

Delebiler med fast stamplads

Delebiler med fast stamplads er placeret på pladser reserveret til delebil. På skiltene står der: "delebil - kun med delebilslicens". Bilerne i delebilsflåden skal oftest parkeres på hver deres faste stamplads. Det betyder, at bilen skal afhentes og afleveres det samme sted.

Skilt 1

I Svømmehalsvarteret er der delebiler med fast stamplads på følgende placeringer:

  • Guldborgvej 2 
  • Guldborgvej 44
  • Rolfs Plads
  • Sindshvilevej 1
  • Folkvarsvej 1

Link til LetsGo

Bybiler

Bybiler er tilgængelige inden for et operationsområde, og kan afhentes og afleveres inden for dette afgrænsede område. Bybilerne har ikke en fast reserveret plads, men kan parkere på alle almindelige parkeringspladser, og er det en elbil, kan den også parkere på pladser reserveret til elbiler. Vær opmærksom på tidsbegrænsning på pladser, hvor der er lademulighed.

skilt

I Svømmehalskvarteret er der reserveret pladser til elbiler (herunder elbybiler) uden lademulighed på følgende placeringer. Disse pladser har ikke tidsbegrænsning:

  • Aksel Møllers Have (over for nr. 4-6)
  • Helgesvej 1
  • Falstersvej 9 + 12
  • Yrsavej 3

Link til GreenMobility
Link til SHARE Now

Samkørsel

Ved samkørsel stiller en privat bilist pladserne i sin bil til rådighed for andre, som skal samme vej, på hele eller dele af turen. 

Skilt samkørsel 2

I Svømmehalskvarteret er der tidsbegrænset kortidsparkering til brug for samkørsel. Pladserne er også markeret med et knudepunktsskilt, og findes på følgende placeringer:

  • Godthåbsvej ved Metro st.
  • Godthåbsvej 22

Link til Ta'Med

Hvorfor udbrede delemobilitet?

Deling af biler kan potentielt frigive arealer, og deling af kørsel mellem personer der ikke kender hinanden kan potentielt betyde mindre trafik på vejene. En forudsætning er imidlertid, at man samtidig fastholder en højklasset kollektiv trafik. 

Delemobilitet taler ind i en grøn omstilling. I dagens situation kører de private biler i gennemsnit en time om dagen. Delebiler med fast stamplads kan betyde 5-10 gange så høj en udnyttelse af hver bil.

Hvorfor bruge delebil med fast stamplads?

1. Med adgang til forskellige biltyper kan du vælge den der passer til det aktuelle behov

Som delebilist kan du vælge lige netop den biltype, der passer til dit specifikke behov i hvert enkelt tilfælde. Du kan vælge en lille bil, når du kører alene, en stationcar når du skal på weekendtur med din familie, og en varevogn når du skal købe stort ind. Og det er godt for miljøet, fordi delebilister kun kører i store biler med stor miljøbelastning, når det er nødvendigt. Delebilister kører generelt i mindre biler med deraf følgende mindre forurening. 

"Nogle dage har jeg brug for en bil, som kan rumme alle mine fire børn. Og andre dage er det bare min hustru og mig, der skal køre sammen. Med LetsGo har jeg altid adgang til lige netop den slags bil, som jeg har behov for" – delebilsbruger


2. Med en delebil er der altid adgang til en parkeringsplads

Delebiler har en fast parkeringsplads, som udbyderen af delebilen har sikret. Med en delebil skal du derfor kun lede efter en parkeringsplads, når du kører en tur og parkerer undervejs.

"Det er skønt, at man ikke skal lede efter en parkeringsplads, når man kommer sent hjem og ens børn er faldet i søvn på bagsædet" – delebilsbruger


3. Man behøver ikke at eje en bil for at have adgang til en bil

Delebilisme er ikke kun for borgere, der ikke har råd til at have egen bil. Flere vælger af hensyn til bæredygtighed/klima/miljø at gøre brug af en delebil.

"Min hustru og jeg kunne sagtens købe vores egen bil. For os er det et aktivt valg, at vi hellere vil deles om mange biler med andre end at have en bil, der bare står stille det meste af tiden" – delebilsbruger

"Vi bruger delebilen til alt muligt. Vi kører vores børns venner hjem, tager i sommerhus, kører i IKEA, flytter for vores venner og tager på ferier i en delebil. Man kan jo køre de samme steder hen med en delebil, som hvis man ejer en bil selv" – delebilsbruger 

Hvorfor bruge bybil?

1. En bybil er et godt valg, hvis du ikke har brug for en bil dagligt

Undersøgelser viser, at størstedelen af alle biler på Frederiksberg og i København står stille størstedelen af tiden. Og derfor er det oplagt at gøre brug af bybiler, hvis du ikke har et dagligt behov for en bil, f.eks. som pendler. 

"Jeg har ikke brug for en bil hver dag. Og ved at bruge en bybil, har jeg kun en bil på de tidspunkter, hvor jeg rent faktisk skal bruge den" – bruger af bybil

 
2. Brug en bybil i kombination med andre transportmidler

Det er en god idé at bruge bybiler i kombination med andre transportmidler som cykel, kollektiv transport og gang. Og særligt hvis I er flere, der skal af sted sammen. 

"Når jeg skal noget sammen med mine venner, tager vi tit en bybil. For vi ved ikke altid, hvad vi skal senere på aftenen, og jeg vil ikke være bundet af, at jeg har en cykel stående" – bruger af bybil


3. Det er nemmere end man tror

Når du skal bruge en bybil, går du blot ind i din app, finder den nærmeste bil. Og når du er færdig, kan du efterlade bilen, hvor du er, så længe det er inde for bybilens operationsområde.

"Der er mange der, har svært ved at tro på, at man kan låse en bil op med en app. Men det er bare sådan, det foregår. Det er meget nemmere end man tror" – bruger af bybil.

Links

  • Læs om LetsGo
  • Læs om KINTO Share
  • Læs om GreenMobility
  • Læs om SHARE NOW
  • Læs om GoMore
  • Læs om Ta'Med

Kontakt

Vej, Park og Miljø – Trafik og Byrum

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
For borgere: Send sikker Digital Post til Vej, Park og Miljø
For virksomheder: Send sikker Digital Post til Vej, Park og Miljø

Telefonisk henvendelse

Mandag, onsdag og torsdag kl. 9-14
Tirsdag kl. 10-14
Fredag Kl. 9-13

Personlig henvendelse

Kun efter forudgående aftale
Telefon: 38214292
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Vejarbejder og vejlukninger
  • Parkering
  • Giv os et praj
  • Kom rundt i byen
    • Cyklister
    • Busserne på Frederiksberg
    • Elbiler
    • Delebiler på Frederiksberg
    • El-løbehjul
    • Udlejningscykler
    • Trafiksikkerhed
  • Hold byen ren
  • Regler for private fællesveje
Footer DA
Genveje
  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Tilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Vestindgangen (ved parkeringspladsen)
Telefon: 38 21 21 21

Bestil tid i Borgerservice
Send sikkert til Borgerservice (digital post)