Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune
Hovedmenu
  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook
Arbejde og uddannelse
  1. Borger
  2. Arbejde og uddannelse
  3. Dit forløb i jobcentret
  4. Jeg er medlem af en a-kasse
  5. Jeg er under 30 år

Dit forløb som modtager af dagpenge under 30 år

Hvad skal du - og hvornår?

FAQ

Trin 1: Meld dig ledig

Du skal melde dig ledig på jobnet.dk. Derefter skal du udfylde og sende en ledighedserklæring til din a-kasse. Du finder erklæringen på din a-kasses hjemmeside.

Målet er, at du kommer i job så hurtigt som muligt. Derfor skal du søge job i hele den periode, du er tilmeldt som ledig. Det gælder også i de perioder, hvor du er på kursus eller deltager i aktivering.

For dig, der er akademiker, varetages indsatsen af Center for Akademikere.

Trin 2: Registrer din jobsøgning hver uge

Joblog er et værktøj på Jobnet, som hjælper dig med at organisere og målrette din jobsøgning. Du har som dagpengemodtager pligt til at dokumentere din jobsøgning i joblog.

Din a-kasse kan vejlede dig om, hvilket omfang din jobsøgning skal have.

Se vejledning til joblog.

Trin 3: Opret dit CV

Inden for de første 2 uger skal du oprette et CV på jobnet.dk, som din a-kasse skal godkende.

Se vejledning om oprettelse af CV.

Trin 4: Samtaler i a-kassen og jobcenteret

Oversigt over samtaler

Når du er ledig skal du til samtale hver måned i de første 6 måneder af din ledighed. Efter 6 måneders ledighed skal du til samtale minimum hver 3. måned. 

Inden samtalen

På Jobnet kan du få inspiration til din jobsøgning og se beskeder fra jobcentret. Du skal sikre, at din joblog er opdateret. 

CV-samtale i din a-kasse

Indenfor 2 uger bliver du indkaldt til et obligatorisk møde i din a-kasse, hvor du bliver vejledt i at lave et fyldestgørende CV og får at vide, hvordan du forholder dig som ledig. A-kassen begynder sammen med dig at udarbejde ”Min plan.”

I samtalen i a-kassen vil dine kompetencer, jobmuligheder, eventuelle behov for karriereskift og bredere jobsøgning blive drøftet. A-kassen skal informere dig om, at a-kassen deltager i de fælles jobsamtaler i jobcenteret, medmindre du anmoder om, at a-kassen ikke skal deltage.

Rådighedssamtale i a-kassen

Din a-kasse skal i forbindelse med en rådighedssamtale vejlede dig om rettigheder og pligter. Du kan læse mere om a-kassens pligt til at vejlede dig i BEK nr 1170 af 25/11/2019.
 

Fællessamtale med jobcentret, din a-kasse og dig

Din a-kasse deltager i en fælles samtale efter 5. eller 6. måneds ledighed og efter 16 måneders ledighed. Du kan dog godt bede om, at a-kassen ikke deltager.

Der er også mulighed for at første samtale er fælles med a-kassen, hvis du ønsker det, eller hvis din a-kasse og jobcentret vurderer, der er behov for det.

Du skal ikke selv booke tid til samtale med a-kassedeltagelse, de samtaler vil du automatisk blive indkaldt til.
 

Book din samtale på Jobnet

Selvbook er et redskab på jobnet.dk, hvor du nemt og hurtigt kan booke en samtale på det tidspunkt, som passer dig.

Den første samtale i Ungecentret vil dog foregå som et fælles informationsmøde, hvor du efterfølgende har mulighed for en individuel samtale, hvor din a-kassen deltager. Du vil automatisk blive indkaldt til informationsmøde.

Du skal være opmærksom på, at alle dagpengemodtagere har pligt til at booke samtaler med jobcentret og rådighedssamtaler med a-kassen.

Hvis du ikke booker et møde indenfor fristen, vil du blive afmeldt og miste retten til dagpenge, indtil du igen er tilmeldt og har booket møde.

Er du under 25 år og har du ikke en uddannelse får du et uddannelsespålæg.

Vær opmærksom på, at er du under 25 år og uden uddannelse, skal Ungecentret give dig et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget er et krav til dig om, at du skal påbegynde uddannelse inden for den nærmeste fremtid.

Trin 5: Du kan selv være opsøgende og finde virksomhedspraktik

Du kan allerede fra din første dag som ledig komme i virksomhedspraktik hos private eller offentlige
arbejdsgivere.

Læs mere om virksomhedspraktik

Trin 6: Aktivering/tilbud – senest ved 6 måneders ledighed

Når du er under 30 år, har du ret og pligt til et tilbud inden 26 ugers ledighed. Det betyder, at du vil blive henvist til 14 dages jobsøgningsforløb eller virksomhedspraktik i op til 4 uger (8 uger for dimittender). Frederiksberg kommune har et krav om, at du skal være i virksomhedspraktik inden for de første 4 måneder. 

Efter 4 måneders ledighed vil du blive henvist til jobsøgningsforløb hos Ballisager. Efter 8 måneder vil du blive henvist til branchepakkeforløb i Frederiksberg Ungecenter. 

Gå til Kurser og uddannelse, hvis du vil orientere dig om dine muligheder for for eksempel 6 ugers jobrettet uddannelse eller korte erhvervsrettede forløb.

Hvis du er under 20 år, har du ret og pligt til aktivering/tilbud allerede efter 4 uger.

Trin 7: Efter 6 måneders ledighed – ansættelse med løntilskud

Efter 6 måneders ledighed vil du kunne blive ansat i job med løntilskud hos offentlige og private virksomheder.

Læs mere om ansættelse med løntilskud

Ledig mere end 16 måneder

Hvis du stadig er ledig efter 16 måneder, vil du få en særlig indsats med eksempelvis hyppigere samtaler, en virksomhedspraktik eller et løntilskud.

Dagpenge i 2 år

Vær opmærksom på, at dine dagpenge normalt ophører efter 2 år. Har du spørgsmål til dine dagpenge, er det altid din a-kasse, du skal ringe eller skrive til. Det er a-kassen, der vurderer, om du er berettiget til dagpenge.

Links

  • Akademikercentret - kontakt og åbningstider
  • Jobnet.dk
  • Læs om virksomhedspraktik
  • Læs om ansættelse med løntilskud
  • Om kurser, uddannelse og efteruddannelse
  • Beskæftigelsesindsatsloven - LBK 1342 af 21. november
  • A-kassens pligt til at vejlede - BEK 700 af 27. maj 2015

Kontakt

Ungecenter Frederiksberg

Finsensvej 86, 3.sal
2000 Frederiksberg
For borgere: Send sikker Digital Post til Ungecenter
For virksomheder: Send sikker Digital Post til Ungecenter

Åbningstider

Mandag - torsdag kl. 9-15
Fredag kl. 9-13
Telefon: 38213666
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Dit forløb i jobcentret
    • Jeg er ikke medlem af en a-kasse
    • Jeg er medlem af en a-kasse
      • Jeg er over 30 år
      • Jeg er under 30 år
      • Jeg er akademiker
    • Jeg er syg eller har nedsat arbejdsevne
  • Søg økonomisk hjælp
  • Kurser, uddannelse og virksomhedsforløb
Footer DA
Genveje
  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Tilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Vestindgangen (ved parkeringspladsen)
Telefon: 38 21 21 21

Bestil tid i Borgerservice
Send sikkert til Borgerservice (digital post)