Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune

Hovedmenu

  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook

Fritid og Oplevelser

Brødkrumme

  1. Borger
  2. Fritid og Oplevelser
  3. Støtte til et aktivt fritidsliv

Støtte til et aktivt fritidsliv

Har du brug for hjælp til at komme i gang med en fritidsaktivitet, så kontakt Frederiksberg Kommunes guidekoordinatorer. De kan rådgive om aktiviteter i foreninger, hjælpe med den første kontakt til foreningen og evt. en frivillig følgeven til aktiviteten i en periode.

Frederiksberg Kommune har også to kontingent-støtteordninger i form af fritidspas målrettet børn og unge op til 18 år fra økonomisk trængte familier samt nytilkomne flygtninge uanset alder. Hvis du derimod gerne vil hjælpe udsatte børn og unge til at få en sjov og aktiv fritid, kan du melde dig som fritidsguide ved at kontakte vores fritidsguidekoordinator.

Støtte til et aktivt fritidsliv

FritidsGuiderne

FritidsGuiderne er en frivillig indsats, der har til formål at give børn og unge op til 18 år bosat i Frederiksberg Kommune et aktivt kultur- og fritidsliv.

For mange børn og unge kan det være overvældende at starte til en ny fritidsaktivitet. Især hvis familien ikke er foreningsvant, og derfor ikke kender til foreningernes kultur og spilleregler. FritidsGuiderne kan hjælpe barnet og familien med en god og tryg start i foreningen.

Nedenfor kan du læse, hvordan FritidsGuiderne kan hjælpe.

 

FritidsGuidernes tilbud:

Vi opererer med forskellige guidemetoder, som tager udgangspunkt i dén hjælp, det enkelte barn og familie har brug for:

  • Fritidsvejledning: Barn og familie har brug for vejledning til at finde et relevant fritidstilbud. På baggrund af vejledningen kan familien selv kontakte en eller flere foreninger og tage afsted til aktiviteten.
  • Match-making med forening: Barn og familie har brug for hjælp til at finde et relevant fritidstilbud, til at tage kontakt til foreningen for at aftale de første prøvegange og til en forhåbentlig efterfølgende tilmelding til aktiviteten og indmelding i foreningen. Familien kan selv tage afsted til aktiviteten.
  • Fritidsguideforløb:
    • Barn og familie har brug for hjælp til at finde et relevant fritidstilbud og tage kontakt til foreningen for at aftale prøvegang. Derudover har barn og familie brug for en frivillig FritidsGuide, der følger barn og familie afsted til fritidsaktiviteten 1-3 gange.
    • Barn og familie har brug for hjælp til at finde et relevant fritidstilbud og tage kontakt til foreningen for at aftale prøvegang. Derudover har barn og familie brug for en frivillig FritidsGuide, der over en længere periode støtter barn og familie i at komme afsted til fritidsaktiviteten og kontakten til foreningen. Guideforløbets varighed aftales nærmere med FritidsGuiden.

Familier kan ligesom fagpersoner som f.eks. sagsbehandlere, sundhedsplejersker, boligsociale medarbejdere, inklusionspædagoger, lærere mv. henvende sig vedrørende støtte til barn eller ung, der har behov.

Vil du høre mere om FritidsGuiderne og deres tilbud, så kontakt os på mail  fritidsguiderne@frederiksberg.dk eller telefon 2898 1821.

FritidsGuiderne er et partnerskab mellem Red Barnet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

FlygtningeGuiderne

FlygtningeGuiderne er en frivillig indsats, der har til formål at hjælpe nytilkomne flygtninge uanset alder i Frederiksberg Kommune til et aktivt kultur- og fritidsliv.

For nytilkomne flygtninge kan det være uvant at gå til en fritidsaktivitet i en forening. Og derfor svært først at få overblikket over mulighederne, dernæst at finde ud af hvordan man tilmelder sig og efterfølgende begår sig inden man lærer foreningens kultur og spilleregler at kende. Frederiksberg Kommunes FlygtningeGuider kan hjælpe nytilkomne flygtninge med en god og tryg start i foreningen.

Nedenfor kan du læse, hvordan FlygtningeGuiderne kan hjælpe.


FlygtningeGuidernes tilbud:

  • Vi opererer med forskellige guidemetoder, som tager udgangspunkt i dén hjælp, den enkelte flygtning har brug for:
  • Fritidsvejledning: Der er behov for vejledning til at finde et relevant fritidstilbud. På baggrund af vejledningen kan flygtningen evt. med hjælp fra familien selv tage kontakt til en eller flere foreninger og tage afsted til aktiviteten.
  • Match-making med forening: Der er behov for vejledning til at finde et relevant fritidstilbud og til at tage kontakt til foreningen for at aftale prøvegang. Flygtningen kan evt. med hjælp fra familien selv tage afsted til aktiviteten.
  • Fritidsguideforløb:
    • Der er behov for vejledning til at finde et relevant fritidstilbud og til at tage kontakt til foreningen for at aftale prøvegang. Derudover er der behov for at en frivillig FlygtningeGuide følger medlemmet afsted til fritidsaktiviteten 1-3 gange.
    • Der er behov for vejledning til at finde et relevant fritidstilbud og til at tage kontakt til foreningen for at aftale prøvegang. Derudover er der behov for at en frivillig FlygtningeGuide over en længere periode støtter medlemmet i at komme afsted til fritidsaktiviteten og kontakten til foreningen. Guideforløbets varighed aftales nærmere med FlygtningeGuiden.

Fagpersoner som f.eks. sagsbehandlere, jobkonsulenter, kontaktpersoner, sundhedsplejersker, boligsociale medarbejdere, inklusionspædagoger, lærere mv. kan henvende sig vedrørende støtte til en nytilkommen flygtning uanset alder.

Hvis du vil høre mere om FlygtningeGuiderne og deres tilbud, så kontakt os på mail: flygtningeguiderne@frederiksberg.dk eller telefon: 2898 0124

Fritidspas - støtte til foreningskontingent

I Frederiksberg Kommune kan børn og unge under 18 år få økonomisk støtte til betaling af foreningskontingent (op til 2.000 kr.), hvis familiens økonomi ikke rækker til et medlemskab. Fritidspasset kan kun kan bruges til kontingentbetaling til en forening eller en aftenskole.

Der er desuden mulighed for at få hjælp til tilvejebringelse af nødvendigt udstyr.

I en forsøgsperiode frem til marts 2020 er det muligt at få et ”fritidspas nr. 2”, når det første fritidspas er brugt op. Fritidspas nr. 2 dækker ligesom det første fritidspas økonomisk støtte til betaling af foreningskontingent (op til 2.000 kr.) til en forening eller en aftenskole, hvis familiens økonomi ikke rækker til et medlemskab. Fritidspas nr. 2 er finansieret af midler fra Frederiksberg Kommune Integrationspulje.

Kontakt Frederiksberg Kommunes FritidsGuidekoordinator på mail  fritidsguiderne@frederiksberg.dk eller telefon 2898 1821 for at høre mere.

Fritidspas til nytilkomne flygtninge

For at hjælpe nytilkomne flygtninge i Frederiksberg Kommune i gang med et aktivt fritidsliv kan nytilkomne flygtninge uanset alder få  økonomisk støtte til betaling af foreningskontingent (op til 2.000 kr.), hvis familiens økonomi ikke rækker til et medlemskab. Fritidspasset kan kun kan bruges til kontingentbetaling til en forening eller en aftenskole.

Fritidspasset er forbeholdt nytilkomne flygtninge.

Der er desuden mulighed for at få hjælp til tilvejebringelse af nødvendigt udstyr.

I en forsøgsperiode frem til marts 2020 er det muligt at få et ”fritidspas nr. 2”, når det første fritidspas er brugt op. Fritidspas nr. 2 dækker ligesom det første fritidspas økonomisk støtte til betaling af foreningskontingent (op til 2.000 kr.) til en forening eller en aftenskole, hvis familiens økonomi ikke rækker til et medlemskab. Fritidspas nr. 2 er finansieret af midler fra Frederiksberg Kommune Integrationspulje.

Spørgsmål vedrørende fritidspas til flygtninge kan rettes til Frederiksberg Kommunes FlygtningeGuidekoordinator på mail flygtningeguiderne@frederiksberg.dk  eller telefon: 2898 0124.

 

Bliv frivillig som FritidsGuide eller FlygtningeGuide

Vil du være med til at introducere børn og unge eller flygtninge til kultur- og fritidslivet på Frederiksberg?

FritidsGuiderne og FlygtningeGuiderne er et samarbejde mellem Red Barnet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Som frivillig er du med til at gøre en forskel for de medborgere, du hjælper. Den du hjælper får mulighed for at gå til noget, han/hun synes er spændende og sjovt i hans/hendes fritid. Samtidig er hans/hendes deltagelse i fodbold, fægtning eller kreativt værksted en mulighed for at få nye venner og nye voksenrelationer, som kan komme vedkommende til gavn senere i livet.

Som frivillig kan du:
• Hjælpe udsatte børn og deres familier med at komme i gang med en aktiv fritid
• Hjælpe nytilkomne flygtninge; børn, unge som voksne med at lære det danske foreningsliv at kende, så de kan få en aktiv fritid med alt hvad det indebærer

Vi søger frivillige, som vil:
• Møde børn, familier og samarbejdspartnere med et tillidsvækkende, åbent og legende sind
• Tage initiativet og ordet - og ikke være bange for at være opsøgende og tage ansvar

Du får:
• Mulighed for at gøre en forskel for børn, der måske ellers ikke har let adgang til foreningslivet
• Fællesskab og sparring med de andre skønne frivillige i Red Barnet
• En introduktion til mulighederne i Frederiksbergs lokale foreningsliv
• Erfaringer i socialt arbejde med udsatte børn og unge eller flygtninge
• Kurser og sociale arrangementer arrangeret af Red Barnet
• Spændende erfaringer til CV’et

FritidsGuiderne og FlygtningeGuiderne har frivilliggrupper i både København og på Frederiksberg, så du har mulighed for at guide udsatte børn og unge eller flygtninge tæt på, hvor du bor, arbejder eller studerer.

Hvis du ønsker at blive frivillig, kan du ansøge her:

https://fritidsguiderne.kk.dk/artikel/bliv-frivillig-fritidsguide

Fastholdelsespulje til foreninger

Har din forening lyst til at hjælpe udsatte børn og unge samt nytilkomne flygtninge i alle aldre til at få et aktivt fritidsliv? Og vil I gerne blive bedre til at fastholde disse som medlemmer?

Frederiksberg Kommunes fritids- og flygtningeguider udbyder i samarbejde med Frederiksberg Idræts Union igen i år en pulje, som foreninger kan søge om midler til tiltag og aktiviteter, der fremmer fastholdelsen af foreningsuvante medlemmer. Der kan ansøges om max 20.000 kroner. Midlerne kan anvendes til initiativer og tiltag, som I mener kan styrke modtagelse og fastholdelse af de medlemmer, der kommer fra Fritids- og Flygtningeguiderne i jeres forening.

Fritids- og Flygtningeguiderne er to ordninger, der henvender sig til udsatte børn og unge op til 18 år hhv. nytilkomne flygtninge og har til formål at hjælpe foreningsuvante borgere fra målgrupperne ud i foreningslivet. I udvælgelsen blandt de ansøgende foreninger vil der blive lagt vægt på antallet af nye medlemmer, som foreningen kan modtage via Fritids- og Flygtningeguideordningerne i den kommende sæson.

Spørgsmål til puljen kan rettes til FIU/Karina på 22374229 eller flygtningeguidekoordinator Natascha på flygtningeguiderne@frederiksberg.dk / 28980124
Ansøgning sendes til kf@frederiksberg.dk senest den 25. maj 2020. Ansøgere kan forvente svar i løbet af juni.

 

Links

  • Ansøgningsskema til foreninger

Kontakt

Kultur og Fritid

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1, 4. sal, værelse 4.036
2000 Frederiksberg
Send sikker Digital Post til Kultur og Fritid som privat person - CPR
Send sikker Digital Post til Kultur og Fritid som forening/aftenskole - med CVR
Telefon: 38210117
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Oplev Frederiksberg
  • Byens rum og faciliteter
  • Afhold arrangement eller event
  • Pop-up arrangementer
  • Tilskud fra puljer
  • Loppetorv på Frederiksberg
  • Frivillighed
  • Bevæg dig for livet
  • Støtte til et aktivt fritidsliv
  • Naturvejledning
  • Aftenskoler
  • Foreninger
  • Særlig støtte til kulturoplevelser

Genveje

  • Kommunen
  • Presserum
  • Læs højt
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Webtilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Kontakt

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)

Send sikker Digital Post til Borgerservice
Send sikker Digital Post til Borgerservice for virksomheder 

Telefon: 38 21 21 21