FAQ
Hvad er en fuldmagt?
En fuldmagt er en tilladelse fra en person (fuldmagtsgiveren) om at lade en anden (fuldmægtigen) handle på sine vegne overfor andre.
Hvornår skal jeg bruge en fuldmagt?
Du vil oftest have brug for en fuldmagt, hvis du skal indhente oplysninger hos kommunen eller en anden myndighed i en bestemt sag. Det kan for eksempel være, hvis du skal ansøge om
noget, klage, eller søge om aktindsigt på vegne af en anden borger. Du skal også have en fuldmagt, selv om den borger er en anden voksen person i din familie.
Hvorfor skal jeg bruge en fuldmagt?
Fuldmagter er grundlæggende til for at beskytte dig og undgå, at myndighederne udleverer oplysninger om dig til andre, eller at andre handler på dine vegne, uden at du har givet tilladelse til det.
Hvordan laver jeg en fuldmagt?
Der er ingen særlige krav til, hvordan en fuldmagt skal se ud. Den kan sagtens være håndskrevet. Vi anbefaler, at du benytter dig af skabelonen, som du kan hente i linkboksen.