Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune

Hovedmenu

  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook

Affald og miljø

Brødkrumme

  1. Virksomhed
  2. Affald og miljø
  3. Genbrugsordning

Genbrugsordning

På denne side kan du læse om kommunens genbrugsordning for virksomheder i boligforeninger. Klik på linket for at komme direkte til selvbetjeningen, hvor du fx kan tilmelde din virksomhed.
Tilmelding/ændring til kommunens genbrugsordning
Sådan gør du

Du skal bruge dit CVR og et p-nummer registreret i Frederiksberg Kommune.

Du vil efterfølgende blive kontaktet af en genbrugskonsulent, som vejleder dig i brug af ordningerne og giver dig en startdato. På startdatoen må du begynde at bruge beholderne til genbrug i ejendommen.

Vær opmærksom på, at din virksomhed skal betale et årligt gebyr for at være med i ordningen.

Genbrugsordningen er et tilbud til virksomheder, der er placeret i boligforeninger eller i villaer, og som derfor kan dele genbrugsordning med beboerne i ejendommen. På den måde kan virksomheden aflevere papir, pap, plast, metal og glas i de samme affaldsbeholdere, som beboerne bruger.

Virksomheden kan tilmelde sig via selvbetjeningen. Brug linket i boksen foroven.

Boligforeningens genbrugsordning

Tjek om din virksomhed kan deltage i genbrugsordningen

Inden du tilmelder dig genbrugsordningen, skal du tjekke, om din virksomhed lever op til følgende krav:

  • Din virksomhed ligger i en ejendom, hvor der også er boliger, for eksempel i en boligforening eller i en villa
  • Virksomheden skal have tilladelse fra boligforeningen eller fra ejeren af ejendommen

Abonnement efter størrelse

  • Små virksomheder med affald svarende op til to husholdninger, svarende op til 350 kg per år kan tilmelde sig.
  • Mellemstore virksomheder med affald svarende op til fire husholdninger, svarende op til 700 kg per år kan tilmelde sig.
  • Store virksomheder med affald svarende til mere end 4 husholdninger, eller mere end 700 kg affald per år, kan ikke deltage.

Din virksomheds affaldsmængde vurderes af en genbrugskonsulent.

Vær opmærksom på, at det er alene er ejendommens ejer eller repræsentant, der bestemmer, hvilke virksomheder i ejendommen, der må deltage i ejendommens genbrugsordning.

Hvilke genbrugsordninger er der i ejendommen?

Boligforeningens genbrugsordninger er fx papir, pap, plast, metal, glas, madaffald, småt elektronik og haveaffald. Men det er ikke alle boligforeninger, som har alle genbrugsordninger.

I tømmekalenderens overblik kan du se, hvilke genbrugsordninger ejendommen er tilmeldt.

Se tømmekalenderen for ejendommen

Kontakt ejeren af ejendomme for høre mere om, hvilke genbrugsordninger de har, og hvilke din virksomhed kan deltage i.

Uanset, hvilke genbrugsordninger ejendommen har, så betaler du det samme gebyr for at deltage i ejendommens genbrugsordning.

Hvad koster det at deltage i ejendommens ordning?

Gebyret for at deltage i ejendommens ordninger for affald til genbrug:

  • Genanvendeligt affald fra små virksomheder (affald svarende op til to husholdninger, svarende op til 350 kg per år): 1.602,50 kroner inkl. moms
  • Genanvendeligt affald fra mellemstore virksomheder (affald svarende op til fire husholdninger, svarende op til 700 kg per år): 3.205,00 kroner inkl. moms

Gebyret for genbrugsordningen bliver sendt som faktura i virksomhedens e-boks en gang om året.

Vær opmærksom på at:

  • Gebyret er et fast beløb per kalenderår og er uafhængigt af, hvornår på året du tilmelder dig ordningen.
  • Der er ingen fortrydelsesret på gebyret. Det gælder uanset årsag, herunder hvis din virksomhed ophører, flytter til anden kommune, flytter til en anden ejendom i kommunen, hvor ejendommen ikke vil give tilladelse til deltagelse i ejendommens ordning, hvis ejendommen bringer aftalen om brug af ejendommens ordning til ophør, eller hvis virksomheden ændrer produktionsenhedsnummer, P-nummer.
  • Ordningen kan ikke overføres til andre P-numre, andre virksomheder eller andre kommuner.

Du kan læse mere om affaldsgebyrer for virksomheder på siden Affaldsgebyrer.

Kan flere virksomheder dele den samme ordning?

Nej. Tilmeldingen er unik for din virksomhed. Derfor registrerer vi virksomhedens unikke p-nummer for netop den adresse på ejendommen.

Hvis du får lov til at deltage i ordningen, skal du tilmelde dig og betale gebyret, som ikke kan deles mellem din og andre virksomheder.

Ejendommen må gerne give flere virksomheder lov til at deltage i genbrugsordningen, men hver virksomhed skal tilmelde sig og betale for at bruge ordningen.

Hvad gør jeg, hvis min virksomhed ikke lever op til kravene for ordningen?

Alle virksomheder skal sortere deres genanvendelige affald. Ud over genbrugsordningen har du to muligheder:

  • Privat transportør - en eller flere virksomheder, som henter affald fra din virksomhed.
  • Genbrugsstationen - du kan tilmelde dig og selv aflevere affald på genbrugsstationen.

Sådan finder du en privat transportør

Alle genbrugsordninger for virksomheder er lagt ud på det frie marked. Så du skal finde en virksomhed, der kan sætte beholdere op og hente din virksomheds genanvendelige affald.

Du bestemmer selv om det er én eller flere virksomheder, som skal hente dit genanvendelige affald. Du kan finde en oversigt over affaldstransportører, som er virksomheder, der henter affald, i Energistyrelsens Affaldsregister.

Du finder link til registeret nederst på denne side.

Sådan tilmelder du din virksomhed til genbrugsstationen

Din virksomhed skal tilmeldes og betale for brug af genbrugsstationen.

Se mere om hvordan du tilmelder din virksomhed til genbrugsstationen

Restaffald fra virksomheder

Restaffald skal altid afleveres i kommunens ordning for restaffald.

Se mere om Restaffald

Links

  • Energistyrelsens affaldsregister
  • Regulativ for erhvervsaffald
  • Regulativ for husholdningsaffald
  • Læs mere om affaldsgebyrer

Kontakt

Affald og Genbrug

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
For borgere: Send sikker Digital Post til Affald og Genbrug
For virksomheder: Send sikker Digital Post til Affald og Genbrug

Telefonen er åben:

Mandag - torsdag klokken 10-15
Fredag klokken 10-13

Personlig henvendelse i Borgerservicecentret:

Mandag og torsdag klokken 9-17
Tirsdag, onsdag og fredag klokken 9-13
Telefon: 38212121
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Affald fra apoteker
  • Affald fra malerbutikker
  • Affaldsgebyr
  • Jord
  • Affaldstjek
  • Byggeaffald
  • Farligt affald
  • Miljø
  • Genbrugsordning
  • Genbrugsstation
  • Restaffald
  • Spildevand

Genveje

  • Kommunen
  • Presserum
  • Læs højt
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Webtilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Kontakt

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)

Send sikker Digital Post til Borgerservice
Send sikker Digital Post til Borgerservice for virksomheder 

Telefon: 38 21 21 21