Handicaprådet på Frederiksberg takker for høringen vedrørende ”Udbygning af den blandede by”.
Frederiksberg kommune har store ambitioner. Vi har ca. 8,5 km2 at gøre godt med og bortset fra Hospitalsgrunden, er der nærmest kun frimærker tilbage at ”udbygge” på. Alligevel vil man forsøge at bygge 1.700 ny boliger.
I forslaget ligger også et ønske om at ændre boligstørrelserne i kommunens forskellige områder, hvordan det så kan lade sig gøre.
Altså drejer det sig om at åbne øjnene for at bygge og bygge om, så der er plads til, at byen virkelig kan blive byen for alle. I oplægget hedder det, at det skal være en miljømæssig og socialt bæredygtig by.
Handicaprådets opgave er at rådgive kommunen på det handicappolitiske område. Vi vil derfor holde os til det sociale.
Da borgere med handicap er nogenlunde lige så forskellige som resten af byens borgere, vil der for os være de samme ønsker til et meget varieret boligtilbud, og for at lette livsændringers boligbehov, har Handicaprådet altid bedt om, at alle boliger blev bygget, så de var tilgængelige for alle borgere.
Kvadratmeterpriserne på Frederiksberg kan gøre det vanskeligt at bevare diversiteten i befolkningssammensætningen. For selvom det ikke er en menneskeret at bo her i kommunen, vil de allerfleste jo gerne blive boende, også når deres økonomiske forudsætninger ændrer sig ved fx at skulle leve af en førtidspension.
Ønskemålet for den blandede by er derfor til at forstå, men ikke nødvendigvis til at gennemføre.
Ældre borgere i en stor lejlighed skal ikke tvinges til at flytte til noget mindre, fordi børnefamilier mangler kvadratmeter.
Til gengæld behøver Frederiksberg ikke bygge studenterhybler, fordi der går 30.000 studerende på kommunens forskellige uddannelsesinstitutioner. De har heller ikke en medfødt ret til at bo på Frederiksberg.
At købe en ejerbolig er uden for dette oplægs mål.
Det drejer sig om de boliger, der er til leje, og hvor kommunen kan have en vis indflydelse på beboersammensætningen. Det lyder helt ”sovjetunionsk”!
Det, Handicaprådet derfor ønsker er, at lejlighederne bygges og fordeles, så borgere med handicap kan blive en naturlig, integreret del af bybilledet, i de tilbud der gives, så alle kan føle sig hjemme og inkluderede.
Vi er af den opfattelse, at de blandede boligformer og boligstørrelser skal bevares, og at man ikke skal gå på kompromis med størrelsen på grund af prisen. Så skal man måske ikke som studerende bo på Frederiksberg.
Nogle borgere kan ønske sig at bo i bofællesskaber eller seniorbofælleskaber. Også borgere med handicap bliver ældre og kan ønske sådan en bolig. Det giver og skaber tryghed. Det er derfor indlysende, at alle ny boliger skal være fysisk tilgængelige.
Med venlig hilsen
Frederiksberg Kommunes Handicapråd
Susanne Tarp
formand