Kom til borgermøde om nyt grønt byrum på Nordens Plads
Vil du deltage i debatten om, hvordan vi udvikler Nordens Kvarter? Så kom til borgermøde onsdag den 23. april klokken 16.00 eller 17.30.

Onsdag den 23. april inviterer vi alle interesserede til at deltage i debatten om udviklingen af Nordens Plads, når vi holder borgermøde, hvor vi præsenterer Områdefornyelsen Nordens Kvarter, som vi i Frederiksberg Kommune netop har igangsat.
På mødet vil vi fortælle om, hvad der kommer til at ske på Nordens Plads allerede i år, og borgmester Michael Vindfeldt vil byde velkommen og fortælle om tankerne bag områdefornyelsen i Nordens Kvarter.
Den første indsats bliver en midlertidig begrønning og forskønnelse af Nordens Plads, og du har mulighed for at komme med dit input til skitserne til det midlertidige grønne byrum.
Borgermødet afholdes i Multihallen på Sofus Franks Vænge 32 kl. 16-17 og 17.30-18.30. Du tilmelder dig borgermødet på https://frederiksberg-byudvikling.nemtilmeld.dk/series/borgermoede-om-nyt-groent-byrum-paa-nordens-plads/
Har du spørgsmål til områdefornyelsen, er du velkommen til at skrive til ONP@frederiksberg.dk.