Sæt gang i byens biodiversitet med vores blomsterfrø
Det er nu igen muligt at komme forbi rådhuset og få en pose med Frederiksbergs egen bæredygtige og insektvenlige frøblanding ”Frederiksberg Blomstereng”. Igen i år kan du hente en særlig frøpose, der er velegnet til altankasser og krukker.

Alle Frederiksberg-borgere kan nu hente en pose blomsterfrø på rådhuset, som man kan plante i haven eller i altankassen og på den måde bidrage til bynaturen og biodiversiteten.
Igen i år er der en frøblanding til haven og en frøblanding til altanen.
Frøblandingerne er helt særlige for Frederiksberg og sammensat af en række insektvenlige blomstersorter.
Du kan med fordel læse mere om, hvordan vi alle kan styrke biodiversiteten i vores pjece: ”Guide til biodiversitet i haven og på altanen” på vores hjemmeside.
Frøposerne kan hentes i receptionen Vestindgangen til rådhuset (bagsiden) fra onsdag den 9. april klokken 9. Der er en pose pr. husstand, og der udleveres så længe lager haves.