Gå til hovedindhold
Fritid og oplevelser

Vær med til at markere 80-året for Danmarks befrielse

Kom og tag plads ved langbordene på Frederiksbergs nye byrum, John Winthers Plads, når vi søndag den 4. maj inviterer til fællesspisning i forbindelse med markeringen af 80-året for Danmarks befrielse.

8. apr. 2025

Indhold

    Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet. Det markerer vi med fællesspisning på John Winthers Plads. Du kan dermed være en af de første til at få et glimt af den nye plads, som åbner til juni.

    Efter maden kan du opleve fællessang med Amalie Dollerup, en akustisk koncert med Alberte Winding og høre frihedsbudskabet, som det lød den 4. maj 1945.

    Der er et begrænset antal billetter til fællesspisningen, som du bestiller via dette link: Fællesspisning på John Winthers Plads – Frederiksberg markerer 80-året for Danmarks befrielse

    OBS: Der er fri adgang til fællesang med Amalie Dollerup og koncert med Alberte Winding, men det kræver billet at deltage i fællesspisningen.

    Frederiksberg fejrer 4. maj

    Tid: Søndag den 4. maj kl. 17-21

    Sted: John Winthers Plads (pladsen bag Frederiksberg Rådhus)

    Entré: 100 kr. + gebyr

    Køb billet til fællesspisning

    Program

    Kl. 17.00                             Pladsen åbner for fællesspisning

    Kl. 17.55-18.00                   Velkommen til fællesspisning ved borgmester Michael Vindfeldt

    Kl. 18.00-19.00                   Fællesspisning ved langborde 

    Kl. 19.00-19.10                   Intro til Alsang ved Ricco Victor

    Kl. 19.15-19.45                   Alsang/fællessang med Amalie Dollerup og pianist Jakob Lindbirk

    Kl. 19.50-20.20                   Akustisk koncert med Alberte

    Kl. 20.25-20.34                   Tale ved borgmester Michael Vindfeldt

    Kl. 20.35-20.40                   Vi lytter til frihedsbudskabet 4. maj 1945

    80-året for Danmarks befrielse på Frederiksberg

    Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet. På Frederiksberg markerer vi året med udstillinger, foredrag, koncerter og mindearrangementer. Vi mindes ofrene – og fejrer friheden.

    Se mere på oplev.frederiksberg.dk