Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune

Hovedmenu

  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook

Velkommen til Frederiksberg Kommune

Brødkrumme

  1. Nyheder

100 almene boliger på vej

15. maj 2018
Nyheder, Bolig
Frederiksberg mangler boliger, og nu er 100 nye af slagsen på vej.

Rammeaftalen ”Fælles ansvar for den socialt bæredygtige by”, mellem de almene boligorganisationer på Frederiksberg og Frederiksberg Kommune er nu ved at blive udmøntet i nye boliger.

Mandag vedtog Frederiksberg Kommunalbestyrelse at gå videre med tre konkrete projekter, der kommer til at give plads til 100 nye almene boliger. Det glæder borgmester Jørgen Glenthøj (C).

”Vi har et klart ønske om, at Frederiksberg er en mangfoldig by med plads til alle. Derfor samarbejder vi med boligorganisationerne om at skabe flere af denne type boliger, og i går tog vi et vigtigt skridt. Nu glæder vi os til at se de konkrete projekter tage form og i løbet af 2-3 år blive til nye boliger,” siger han.

Et af projekterne handler om at etablere 44 tagboliger i afdelingen Lindevangshave på Peter Bangsvej 44-58, Dalgas Boulevard og P.G. Ramms Allé ved Lindevangsparken. Projektet bidrager til, at der kan installeres elevator i de 204 eksisterende boliger. Samtidig er det planen at etablere lyse fælles opholdsrum for beboerne i tagetagen.

Derudover kommer der 27 tagboliger og fem rækkehuse på Platanvej 9 – 29 samt 11 tagboliger og 10 rækkehuse på Peter Graus Vej 2-14.

Projektet på Platanvej indeholder en vision for udvikling af Platanvejs grønne identitet som en grøn port fra Vesterbro til Frederiksberg og den nye Metrostation på Frederiksberg Allé.

Begge projekter vil kunne bidrage positivt til at styrke det sociale liv i afdelingerne. På Platanvej indrettes grønne taghaver, som alle boliger får adgang til. På Peter Graus Vej bidrager rækkehusene med øget liv til de fælles udearealer, der også indrettes som mere rekreative mødesteder for beboerne, bl.a. med et fælles orangeri.

Formand for Frederiksberg Kommunes Bolig- og Ejendomsudvalg Nikolaj Bøgh lægger vægt på, at de nye boliger også tilfører værdi til de eksisterende:

”Vi lægger vægt på, at de nye boliger skaber en mere blandet by og en god balance. Men de nye boliger skal også bidrage til udviklingen af bymiljøet det pågældende sted, og det mener jeg bestemt, disse projekter vil gøre,” siger han.

Beboere i de eksisterende ejendomme vil få direkte besked om arbejdet, før det går i gang.

Frederiksberg Kommune bidrager med 22 millioner kroner som kommunal grundkapital til 100 nye almene boliger.

  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Abonnér

Kategorier

  • Affald og miljø
  • Affald og miljø
  • Arbejde og uddannelse
  • Arrangementer og netværk
  • Bolig
  • Borger
  • Byplanlægning
  • Dagtilbud og skole
  • Dine medarbejdere
  • Få indflydelse
  • Fritid og oplevelser
  • KMB og udvalg
  • Kommune
  • Kontakt
  • Lokalplaner
  • Nyheder
  • Om Frederiksberg Kommune
  • Omsorg og støtte
  • Personlige forhold
  • Politik
  • Politikker og planer
  • Presse
  • Råd og nævn
  • Sundhed og forebyggelse
  • Trafik
  • Udbud og indkøb
  • Vejledning til virksomheder
  • Virksomhed
  • Økonomi

Arkiv

  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016

Genveje

  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Webtilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Kontakt

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)

Bestil tid i Borgerservice

Send sikker Digital Post til Borgerservice
Send sikker Digital Post til Borgerservice for virksomheder 

Telefon: 38 21 21 21