Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune
Hovedmenu
  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook
Velkommen til Frederiksberg Kommune
  1. Nyheder

Alle skal kunne se et træ fra deres bolig på Frederiksberg

09. nov 2018
Nyheder, Politikker og planer
Der skal være udsigt til mindst et træ fra alle boliger, og træer over 25 år skal beskyttes. Det er nogle af målene i Frederiksberg Kommunes nye samlede træpolitik.

Træer er en vigtig del af Frederiksbergs grønne profil. Derfor har Frederiksberg Kommune vedtaget en træpolitik, der skal synliggøre og sætte fælles retning for indsatsen.
   
Borgmester Jørgen Glenthøj (C) hilser politikken velkommen:

”Denne politik skal hjælpe os med at passe på det grønne Frederiksberg, samtidig med at vi også tilgodeser alle de mange andre hensyn, der er i byen. Det første og vigtigste mål er, at alle der bor på Frederiksberg, skal kunne se et træ fra deres bolig. Kan de ikke det, skal de kontakte kommunen, som vil kigge på mulighederne for at plante et træ,” siger han.

I politikken kan man også læse om valg af træarter- og sorter, træernes rolle i klimatilpasning, plantningsmetoder og beskyttelse af træer. For eksempel er alle træer over 25 år beskyttet, og hvis man ønsker at fælde eller beskære dem, kræver det en særlig tilladelse af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Formand for Frederiksberg Kommunes By- og Miljøudvalg Jan E. Jørgensen (V) understreger, at der i den proces tages hensyn til borgerne: 

”Når vi vælger at beskytte alle træer over 25 år skyldes det, at vi gerne vil sikre den grønne balance i byen. Træer bidrager til byens særlige stemning, identitet og kultur, og derfor skal der være tænkt nøje over det førend træer fældes eller beskæres. Men selvfølgelig har vi i Kommunalbestyrelsen også forståelse for, at der skal tages højde for eventuelle gener fra træerne, så vi i undtagelsestilfælde kan tillade beskæringer eller måske endda fældning. I praksis skal vi nok i samarbejde finde den rigtige balance,” siger han.

Fakta – de fem mål i træpolitikken

  • Man skal kunne se et træ fra enhver bolig

  • Alle kommunale træers sundhed vurderes hvert år

  • Alle træer over 25 år er beskyttet

  • Der må maksimalt være 15 procent træer af samme art i byen. Dog med undtagelse af lindetræer, som kulturhistorisk er en vigtig del af byen

  • Mindst 70 procent af borgerne skal være tilfredse med muligheden for naturoplevelser i byen

Links

  • Læs mere om Frederiksberg Kommunes politikker og planer
  • Læs Frederiksberg Kommunes Træpolitik
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Abonnér

Kategorier

  • Arbejde og uddannelse
  • Arrangementer og netværk
  • Bolig
  • Borger
  • Byplanlægning
  • Dagtilbud og skole
  • Dine medarbejdere
  • Erhvervsaffald
  • Få indflydelse
  • Fritid og oplevelser
  • Klima, miljø og affald
  • KMB og udvalg
  • Kommune
  • Kontakt
  • Lokalplaner
  • Nyheder
  • Om Frederiksberg Kommune
  • Omsorg og støtte
  • Personlige forhold
  • Politik
  • Politikker og planer
  • Råd og nævn
  • Sundhed og forebyggelse
  • Trafik
  • Udbud og indkøb
  • Vejledning til virksomheder
  • Virksomhed
  • Økonomi

Arkiv

  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
Footer DA
Genveje
  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Tilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Vestindgangen (ved parkeringspladsen)
Telefon: 38 21 21 21

Bestil tid i Borgerservice
Send sikkert til Borgerservice (digital post)