Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune
Hovedmenu
  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook
Velkommen til Frederiksberg Kommune
  1. Nyheder

Fejl i behandling af byggesagsgebyrer

21. dec 2021
Nyheder
Frederiksberg Kommune er i forbindelse med en intern undersøgelse blevet opmærksom på en fejl i opkrævning af byggesagsgebyrer. Det betyder, at du muligvis har ret til at få tilbagebetalt en del af dit byggesagsgebyr, hvis du har fået behandlet en byggesag i perioden 2015 – 2021. Det gælder typisk i byggesager, hvor der er sket udvendige ændringer af en ejendom eller anvendelsesændringer og i sager, som er behandlet i By- og Miljøudvalget. Hvis du mener, at du muligvis har penge til gode, kan du ansøge om at få genbehandlet din sag. Se her hvordan du gør.

Frederiksberg Kommune har iværksat en intern undersøgelse af administrationen af gebyrer på byggesager, som viser, at der desværre i en periode har været fejl i opkrævningen. 

Det skyldes, at der i den hidtidige praksis for registrering af sagsbehandlingsskridt ikke har været sondret skarpt nok mellem, hvornår der blev sagsbehandlet efter byggeloven og efter planloven. 

Fejlen omfatter sager behandlet i perioden 2015 til ultimo 2021, hvor du som borger, virksomhed eller ansøger kan have ret til at få tilbagebetalt en del af det opkrævede byggesagsgebyr.

 

Hvem er omfattet?

Frederiksberg Kommune kan tage gebyr for sagsbehandlingsskridt efter byggelovgivningen, f.eks. byggetilladelser, helhedsvurderinger, partshøringer og sagsbehandling af konstruktions- og brandforhold. Der kan tages gebyr for alle sagsbehandlingsskridt, der har en naturlig tilknytning til byggesagsbehandlingen. Der kan også tages gebyr for at påse, at anden lovgivning er overholdt i forbindelse med byggeprojektet, f.eks. om et projekt er i overensstemmelse med planloven.

Men Frederiksberg Kommune kan ikke tage gebyr for egentlige sagsbehandlingsskridt efter planloven, f.eks. arbejdet med naboorienteringer og dispensationer fra lokalplaner.

Du skal derfor være særlig opmærksom hvis du har fået foretaget nogen af disse i din byggesag – f.eks. dispensationer fra lokalplaner, udvendige ændringer af facader eller en anvendelsesændring. 

Frederiksberg Kommune har anset dette som en naturlig del af byggesagsbehandling og krævet gebyr for dette. Men Frederiksberg Kommune kan ikke kræve gebyr for de sagsbehandlingsskridt i sagen, der entydigt kan henføres til planloven.

Det er kun muligt at se, hvorvidt der er betalt for meget i gebyr ved en konkret gennemgang af byggesagen og de tidsregistreringer, der er foretaget i den enkelte sag. Derfor skal du ansøge om at få genoptaget din sag, hvis du mener, at der kan være sket fejl i opkrævningen.

Mindre byggesager omhandlende indvendige ombygninger som f.eks. en ændring af en bærende væg vil typisk ikke have indeholdt sagsbehandling efter anden lovgivning. Derfor vil disse sager typisk være faktureret korrekt, og du behøver ikke foretage dig yderligere.

Du bør være opmærksom, hvis du har haft en byggesag, hvor der er sket udvendige ændringer af en ejendom, som for eksempel opsætning af altaner, etablering af tilbygninger samt ved anvendelsesændringer, og i sager forelagt for politikerne i By- og Miljøudvalget. Det er nemlig typisk i disse tilfælde, at der kan være faktureret et for højt eller forkert beløb, og du derfor kan have ret til at få tilbagebetalt dele af byggesagsgebyret.

 

Sådan ansøger du om tilbagebetaling af byggesagsgebyr

Hvis du mener, at der kan være sket fejl i opkrævningen af gebyrer i din byggesag, kan du ansøge om at få din sag genoptaget. 

Du kan både ansøge som ejer eller på vegne af en bygningsejer med CPR-nummer (CPR-nummeret på bygningsejer skal oplyses) via digital post til borgerservice

Som virksomhed, andelsforening eller ejerforening med CVR-nummeret, kan du ansøge via e-mail til bbe@frederiksberg.dk eller via digital post til borgerservice.

Din ansøgning om genoptagelse skal indeholde oplysninger om:

- fakturanummer
- journalnummer på byggesagen
- ejendomsadresse
- CVR- eller CPR-nummer på bygningsejer samt fuldmagt fra bygningsejer der redegør for bemyndigelse til at få sagen behandlet, hvis ejer ikke selv ansøger.

Hvis bygningsejer har gæld til det offentlige, vil gælden blive trukket fra det beløb, som ejer har til gode i eventuelt tilbagebetalt gebyr.

Den konkrete administrationspraksis for genbehandling af afgørelser om byggesagsgebyr blev vedtaget af magistraten på Frederiksberg den 29. november 2021

Du kan også læse mere om praksis for byggesagsgebyrer på Sagsbehandlingstid og gebyr 
 

  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Abonnér

Kategorier

  • Affald og miljø
  • Arbejde og uddannelse
  • Arrangementer og netværk
  • Bolig
  • Borger
  • Byplanlægning
  • Dagtilbud og skole
  • Dine medarbejdere
  • Erhvervsaffald
  • Få indflydelse
  • Fritid og oplevelser
  • KMB og udvalg
  • Kommune
  • Kontakt
  • Lokalplaner
  • Nyheder
  • Om Frederiksberg Kommune
  • Omsorg og støtte
  • Personlige forhold
  • Politik
  • Politikker og planer
  • Råd og nævn
  • Sundhed og forebyggelse
  • Trafik
  • Udbud og indkøb
  • Vejledning til virksomheder
  • Virksomhed
  • Økonomi

Arkiv

  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
Genveje
  • Kommunen
  • Presserum
  • Hjælp til at få siden læst op
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Tilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Vestindgangen (ved parkeringspladsen)
Telefon: 38 21 21 21

Bestil tid i Borgerservice
Send sikkert til Borgerservice (digital post)