Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune

Hovedmenu

  • Borger
  • Virksomhed
  • Politik
  • Kommunen
  • Corona
  • English
Frederiksberg Kommune på Facebook

Velkommen til Frederiksberg Kommune

Brødkrumme

  1. Nyheder

Generationer mødes i det nye Ingeborggården

29. aug 2018
Nyheder, Byplanlægning
Udeareal Ingeborggården og klubhus Frederiksberg Kommune
Torsdag blev sløret løftet for det nye Ingeborggården, der i fremtiden skal danne ramme om 200 plejeboliger og samtidig være klubhus for Frederiksberg Boldklub.

Omkring 150 gæster var mødt op for at få et kig, og det glædede borgmester Jørgen Glenthøj (C):

”Når vi planlægger et kombineret plejecenter og klubhus for den lokale fodboldklub, så er det fordi, vi ønsker en mangfoldig by med masser af mødesteder for børn, unge, voksne og gamle. Når vi skaber nye rammer, som her med Ingeborggården, så tænker vi det fællesskab ind. Derfor er det vigtigt med dialog allerede tidligt i projektet,” siger han. 

Ved åbent hus-arrangementet var der også lejlighed til at komme med gode idéer til udearealerne. Her er der allerede planlagt en forbedring af den gennemgående sti i området, så stiforbindelsen kan bidrage til byrummet ved at kombinere tilgængelighed, bevægelse og sport. Der afholdes snart en workshop for naboer om netop det udendørs byrum, hvor repræsentanter for områdets beboerforeninger og grundejerforeninger er blevet inviteret.

Formand for Frederiksberg Kommunes Ældre- og Omsorgsudvalg, Thyge Enevoldsen (Ø), var glad for de mange forslag:

”Det er vores håb, at alle borgere i området kommer til at nyde godt af dette løft. Det skal først og fremmest ske ved, at udearealerne giver masser af mulighed for ophold, mødesteder og oplevelser, så de understøtter fællesskabet og bidrager til den lokale sammenhængskraft,” siger han.

Hele området vil i de kommende år også indgå i et byudviklingsprojekt, der blandt andet indebærer nyt kunstgræs på boldbanerne og skybrudssikring.

Totalentreprenøren er G.V.L. Entreprise A/S med RUBOW Arkitekter A/S, BBP Arkitekter A/S og DOMINIA A/S som underrådgivere. Det nye Ingeborggården forventes at være færdigt i 2023.

 

Links

  • Læs mere om Ingeborggården
  • Del
    • Facebook
    • Linkedin
    • Twitter
  • Udskriv
  • Abonnér

Kategorier

  • Affald og miljø
  • Affald og miljø
  • Arbejde og uddannelse
  • Arrangementer og netværk
  • Bolig
  • Borger
  • Byplanlægning
  • Dagtilbud og skole
  • Dine medarbejdere
  • Få indflydelse
  • Fritid og oplevelser
  • KMB og udvalg
  • Kommune
  • Kontakt
  • Lokalplaner
  • Nyheder
  • Om Frederiksberg Kommune
  • Omsorg og støtte
  • Personlige forhold
  • Politik
  • Politikker og planer
  • Presse
  • Råd og nævn
  • Sundhed og forebyggelse
  • Trafik
  • Udbud og indkøb
  • Vejledning til virksomheder
  • Virksomhed
  • Økonomi

Arkiv

  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016

Genveje

  • Kommunen
  • Presserum
  • Læs højt
  • Ledige stillinger
  • In English
  • Privatlivspolitik
  • Sitemap
  • Webtilgængelighedserklæring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

Til kontaktsiden
CVR 11259979

Facebook
LinkedIn
Oplev Frederiksberg
Bliv Hørt

Borgerservice

Kontakt

Frederiksberg Rådhus 1. sal
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Benyt vestindgangen (ved parkeringspladsen)

Send sikker Digital Post til Borgerservice
Send sikker Digital Post til Borgerservice for virksomheder 

Telefon: 38 21 21 21