Redegørelsen konkluderer på basis af to uafhængige juridiske vurderinger, at lejerne ikke havde forkøbsret til ejendommene, og at Frederiksberg Kommune dermed ikke har frasagt forkøbsretten på deres vegne. Vurderingerne viser også, at såfremt der havde været en selvstændig forkøbsret for lejerne, så ville forkøbsretten være et forhold mellem fonden og lejerne.
Baggrunden for den nye behandling er, at der er blevet rejst tvivl om det juridiske grundlag for kommunens frasigelse af forkøbsretten til ejendommene og om, hvorvidt lejerne havde en selvstændig forkøbsret eller ej.
På baggrund af den tvivl, bad Frederiksberg Kommune om to indbyrdes uafhængige juridiske vurderinger af sagen af eksterne advokater.
Borgmester Jørgen Glenthøj (C) lægger stor vægt på den grundige juridiske vurdering:
”Jeg lægger stor vægt på, at kommunen altid agerer sagligt og korrekt, ikke mindst når der opstår usikkerhed om juraen. Nu har nye juridiske vurderinger konkluderet ganske klart, at lejerne ikke havde en selvstændig forkøbsret og kommunen dermed ikke har frasagt sig forkøbsretten på lejernes vegne. Dertil kommer, at hvis lejerne havde haft en sådan ret, så ville forkøbsretten være et forhold mellem fonden og lejerne. Forløbet har desværre skabt usikkerhed for beboerne, og det beklager jeg,” siger han.
Det har ikke været en mulighed for Frederiksberg Kommune at købe ejendommene. I stedet forhandlede Frederiksberg Kommune en aftale, der sikrer kommunens boligsociale anvisning med både den nuværende og den kommende ejer af boligerne. Den anvisningsret gælder såvel i de solgte ejendomme som i Frederiksberg Boligfonds øvrige ejendomme.
”Det er i alles interesse, at vi nu har fået klarhed over, at kommunen har handlet sagligt og korrekt ved at afstå kommunens forkøbsret. Det har vi gjort for at øge kommunens muligheder for at hjælpe mennesker med tvingende behov for en socialt anvist bolig gennem en anvisningsret til flere lejligheder. Og her ved alle, at der på Frederiksberg er et meget stort behov for boliger til en rimelig husleje. Jeg kan ikke sige mere, på grund af den tavshedspligt, der gælder for kommunalbestyrelsens medlemmer.
Kontakt:
Vicedirektør Thomas Wohlert: 2898 2090
Fakta tidslinje
- Juli 2018: Den selvstændige private udlejer med over 2.400 lejemål fordelt på 20 ejendomme på Frederiksberg - Frederiksberg Boligfond, spørger Frederiksberg Kommune, om kommunen er enig i, at den ikke længere har forkøbsret til fondens ejendomme. Frederiksberg Kommunes advokat DLA Piper er uenig i vurderingen.
- September 2018: Frederiksberg Kommune indleder dialog og forhandling med Frederiksberg Boligfond.
- Primo november 2018: I forhandlingerne drøfter Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Boligfond kommunens mulige frafald af forkøbsretten mod anvisningsret i forbindelse med et kommende salg. Dette sker for at sikre at Frederiksberg Kommune også i fremtiden kan hjælpe mennesker med tvingende behov for socialt anvist bolig gennem anvisningsret til flest mulige lejligheder.
- Ultimo november 2018: Frederiksberg Boligfond og Frederiksberg Kommune indgår aftale om anvisningsret i fremtiden og dermed også frafald af forkøbsret.
- Medio december 2018: I medierne rejses spørgsmål om, hvorvidt lejerne havde en subsidiær forkøbsret og om, hvorvidt Frederiksberg Kommune har fraskrevet sig denne. Kommunen sætter gang i nærmere juridiske undersøgelser ved kommunens egen advokat samt indhenter en såkaldt ”second opinion” fra en anden advokat.
- Ultimo december 2018: Frederiksberg Kommune skriver til Frederiksberg Boligfond for bl.a. at præcisere, at Frederiksberg Kommune frafaldt sin forkøbsret for at opnå en bedre boligsocial anvisning, og at kommunen hverken kunne eller ville frafalde en forkøbsret, som lejerne måtte have.
- Ultimo januar 2019: Frederiksberg Kommunalbestyrelse orienteres om de juridiske undersøgelser.
Bilag – brev fra Frederiksberg Kommune til Frederiksberg Boligfond samt Fondens svar herpå.