Spørgsmål og svar 2017

Spørgsmål fra Susanne Møller Knudsen og Palle Ravneberg Fridorff:

"Vedrørende forslag til lokalplan nr. 191 vedr. fritids- og ungdomsklub på Vagtelvej 58

1. Hvordan vil kommunalbestyrelsen sikre, at forholdene omkring støjgener, adgangsforhold og indkigsgener bliver bragt i orden?

2. Vi ønsker at vide, hvilke støjreducerende tiltag I vil lave, der samtidig sikrer, at brugerne ikke har direkte adgang til de omkringliggende ejendommes haver, og kan det herunder bekræftes, at der vil blive etableret støjhegn hele vejen rundt, som tager hensyn til de omkringliggende havers beplantning og niveauforskelle, samt at ’Stillezone 2’ og Zone 1 bliver aflåst efter åbningstid?

3. Vil der blive indført begrænsninger på brug af ’Stillezone 2’ efter normal åbningstid pga. naboerne, og hvad angår åbningstider, kan kommunalbestyrelsen bekræfte, at styrelsesvedtægtens åbningstider vil blive håndhævet, så vi ikke får private fester og alt for mange sene åbningsdage, når der henses til den særlige situation for naboerne"?

Svar(udkast) ved formanden for By- og Miljøudvalget Jan E. Jørgensen:

Ad 1.I dag ligger Fritidsklubben Jokeren i et boligområde på Mariendalsvej. Her har den eksisteret, uden at det har givet miljømæssige problemer. Det er nu blevet nødvendigt for kommunen at finde en ny place-ring i stedet for de nuværende, lejede lokaler. Den nye placering er en tidligere erhvervsejendom, der også er placeret i et boligområde. I høringsfasen for lokalplanen er der kommet indsigelser fra naboer, der bl.a. er bekymrede for støj og indblik. Lokalplanen muliggør en overdækning af multibanen, og kommunen har i anlægsprojektet valgt at bruge de nødvendige midler på denne indkapsling. Dermed undgår naboerne støj fra brug af skater- og boldbane. Indbliksgener er håndteret ved at man i lokalplanen har taget muligheden for en tagterrasse ud. Med hensyn til adgangsforhold er projektet indrettet med hovedadgang fra vest og en mere stille side mod øst.

Ad 2. Lokalplanen muliggør en række støjreducerende tiltag, som kommunen har valgt at indarbejde i anlægsprojektet. Det drejer sig som nævnt bl a. om at bygge en multisal, så skater- og boldbane bliver indendørs faciliteter. Derudover vil udearealerne være aflåste, når der ikke er personale i klubben af hensyn til naboerne. Kommunen har afsat midler til yderligere støjreducerende faciliteter.  For at arbejde for et godt naboskab, vil Frederiksberg Kommune  invitere naborepræsentanter med i en følgegruppe, så der er en løbende dialog, mens projektet tager form. I denne følgegruppe kan man drøfte, hvordan midlerne til støjreducerende tiltag bruges bedst muligt.

Ad 3. Stillezone 2 vil være aflåst efter normal åbningstid og hele klubbens område vil være aflåst, når der ikke er personale i klubben. Frederiksberg Kommunes klubber må ikke udlejes eller udlånes til private formål. Fritidsklubbens åbningstider kan ikke reguleres i lokalplanen. Åbningstider er beskrevet i Styrelsesvedtægten for folkeskolerne på Frederiksberg, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan derfor bekræfte, at det er disse åbningstider, der vil være gældende. Som nævnt fungerer klubben i dag midt i et boligområde. Her kan den ikke blive liggende, og  det er selvsagt en bunden opgave for Kommunalbestyrelsen at sikre en ny placering af klubben.

 

Næste spørgetid er mandag den 27. februar 2017

Spørgsmål fra Jette Plesner Dali og Bitten Vivi Jensen

"Kære Laura Lindahl og øvrige medlemmer af arbejdsmarkedsudvalget,

Senior Aktivisterne Jette Plesner Dali og Bitten Vivi Jensen ønsker at få oplyst udover flygtninge, hvor mange etniske danskere der, mod lovens hensigt, er placeret på integrationsydelse samt hvorvidt der i samme gruppe er indplaceret hjemløse og da i givet fald hvor mange samt hvor mange, der ikke er udredt, men placeret på den midlertidige kontanthjælp i 3 år eller mere.

På forhånd tak".

 

Svar(udkast) v/formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, rådmand Laura Lindahl

"Det er ifølge persondatalovens som udgangspunkt § 7 ikke tilladt at behandle personfølsomme oplysninger om borgerne, herunder deres etniske baggrund. Forvaltningen kan oplyse, at der i Frederiksberg Kommune ikke er danske statsborgere, der mod lovens hensigt, modtager integrationsydelse.

Ankestyrelsen har i 2016 i en principafgørelse (103-16) taget stilling til fortolkningen af lovens opholdskrav, og dermed hvornår en borger har ret til at modtage kontant- eller uddannelseshjælp. Udgangspunktet er, at borgere skal have opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i 7 år ud af de seneste 8 år for at kunne modtage uddannelses- og kontanthjælp. Er opholdskravet ikke opfyldt, vil man alene være berettiget til integrationsydelse.　

Dette opholdskrav gælder imidlertid ikke for EU/EØS-borgere, som efter EU-retten er berettigede til kontanthjælp, når de har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked. 　

Efter EU-retten gælder der herudover særlige regler specielt for danske statsborgere, som har haft ophold i et EU/EØS-land. Disse regler medfører, at der skal foretages en konkret vurdering af borgerens samlede tilknytning til Danmark, for at vurdere, om borgeren er berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp eller integrationsydelse. 　

En dansk statsborger, der er vendt tilbage til Danmark efter at have opholdt sig i et andet EU-/EØS-land, og som hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, har alligevel ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. 　

I november 2016 har Integrationsministeriet udsendt et orienteringsbrev til samtlige kommuner, med en fortolkning af reglerne for integrationsydelse. Der er i orienteringsbrevet givet en række vejledende kriterier til brug for vurderingen af, om en dansk statsborger ved tilbagevenden til Danmark har en sådan grad af tilknytning til Danmark, at vedkommende kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp, uanset opholdskravet ikke er opfyldt. Eksempelvis kan det indgå i vurderingen, hvor længe borgeren har opholdt sig i Danmark i forhold til ophold i andre EU/EØS-lande, om pågældende har haft en betydelig del af sit arbejdsliv i Danmark, om der er nære familiemedlemmer i landet, om borgeren har gået i grundskole og/eller taget en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.　

På baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse (103-16), der efterprøver praksis i forhold til lovens hensigt, og ovennævnte orienteringsbrev fra ministeriet om integrationsydelse, har Frederiksberg Kommune i december 2016 gennemgået samtlige sager, hvor borgere modtager eller har modtaget integrationsydelse. På den baggrund er 11 personer omvisiteret fra integrationsydelse til kontant- eller uddannelseshjælp.　

Det kan oplyses, at der den 15. februar 2017 er 202 udenlandske statsborgere under integrationsprogrammet på integrationsydelse. Desuden er 71 borgere, der ikke er under integrationsprogrammet, på integrationsydelse. Af disse 71 borgere er 30 danske statsborgere. Af de 30 danske statsborgere på integrationsydelse er fire borgere aktuelt registreret uden fast bopæl i cpr-registret.　

Vedrørende den anden del af spørgsmålet – "hvor mange, der ikke er udredt, men placeret på den midlertidige kontanthjælp i 3 år eller mere" – kan det oplyses, at der i Frederiksberg Kommune er borgere, der er på kontanthjælp i mere end tre år, men disse borgere er udredt, dvs. der er en plan for deres rehabilitering, eller der foregår en aktuel dialog om en ændret plan for deres rehabilitering".

 

Næste spørgetid er mandag den 20. marts 2017

 

Spørgsmål fra Mia Sørensen:

"Hvorfor er der ikke et tilbud om en erstatnings-SFO i ugen mellem jul og nytår, som der er i sommerferien?"

 

Svar(udkast) v/formanden for Undervisningsudvalget, Malene Barkhus:

"Tak for dit spørgsmål om, hvorfor der ikke er et tilbud om en erstatnings SFO i ugen mellem jul og nytår, som der er i sommerferien.

Du beskriver, at du på grund af din arbejds- og private situation er udfordret i forhold til at finde pasning til din søn i de dage, hvor SFO-en holder lukket, og der ikke tilbydes en erstatnings SFO. Jeg har stor forståelse for din situation, og jeg anerkender din forventning om, at Frederiksberg Kommune tilbyder pasning af din søn på alle hverdage.

Det fremgår af Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen, at SFO er lukket fredag efter Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag og hverdage mellem jul og nytår. Herudover tilbydes der i sommerferien fælles SFO i tre af sommerferieugerne. Det betyder, at alle børn der skal i SFO samles på én SFO. Samlet set betyder det, at der er mellem 4 og 6 lukkedage om året, hvor der ikke tilbydes fælles SFO. Antallet kan variere, da antallet af hverdage mellem jul og nytår er forskelligt fra år til år.

Lukkedagene er placeret på de dage, hvor der erfaringsmæssigt har været et meget lavt børnefremmøde, og dermed på de dage, hvor de forventes at være mindst indgribende for borgerne. Personalet afvikler størstedelen af deres ferie på lukkedagene hvilket medfører, at der er flere medarbejdere til rådighed på de dage, hvor der er flest børn. Lukkedagene er derfor udtryk for en prioritering af at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af personaleressourcerne på SFO-erne, til glæde for børnene.

Da mange arbejdspladser i dag er lukkede på fredag efter Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag og hverdage mellem jul og nytår er det vores vurdering, at denne placering af lukkedage uden tilbud om fælles SFO, er den mindst indgribende for borgerne".

__________________________________________________________________________________________________________

 

Opfølgende spørgsmål fra Jette Plesner Dali og Bitten Vivi Jensen.

"1. Senior Aktivisterne finder det bekymrende, at  hjemløse placeres på integrationsydelse, da det  som hjemløs er nærmest  umuligt at bevise,  at man har haft fast bopæl  i 7 ud af 8 år. Har Kommunalbestyrelsen, som f.eks. København forsøgt at hjælpe disse mennesker med dokumentation samt en bolig?
 
2. Laura Lindahl udtaler, at ingen borger er på kontanthjælp uden at være udredt. Laura Lindahl bedes venligst præcisere, hvad der menes med udredt og rehabilitering?
 
Vi ønsker stadig svar på, hvor mange henholdsvis aktivitetsparate (syge borgere, borgere med sociale problemstillinger) og arbejdsmarkedsparate,  der har været på kontanthjælp i: 0-10, 10-20,  20-30 og 30-40 år og hvor mange er kommet i ordinært arbejde efter et ressourceforløb - samt hvorfor syge er placeret på kontanthjælp og ramt af 225 timers reglen uden mulighed for at få et mini job - som Frederiksberg, modsat mange andre kommuner, ikke ønsker at tilvejebringe?
Senior Aktivisterne er blevet kontaktet af flere borgere, som kan dokumentere, at de har været under udredning i 4-6 år og stadig ikke er afklaret.

3. Afslutningsvis ønsker Senior Aktivisterne oplyst, hvorfor Frederiksberg Kommune indplacerer kronisk(stationært) syge på kontanthjælp efter at have frataget dem deres sygedagpenge i stedet for at udrede dem med henblik på fleksjob eller førtidspension, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres?"

 

Svar(udkast) v/formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, rådmand Laura Lindahl:

"Jeg vil gerne indlede med at sige, at det er svært at svare udtømmende på alle 6-7 spørgsmål, der reelt er fremsat. Men jeg skal alligevel forsøge at svare relativt kortfattet, selvom der er tale om et område med en meget kompleks lovgivning. Jeg kan se, at nogle af spørgsmålene næsten vedrører konkrete sager. Jeg vil derfor gerne indledningsvist understrege, at den bedste mulighed for et konkret svar er i direkte dialog med forvaltningen i den konkrete sag – en dialog som prioriteres højt i dagligdagen.

Ad 1:

I forlængelse af spørgsmål 1, skal det nævnes, at kommunen træffer afgørelse om en borger har ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter gældende lov og ankepraksis. I praksis vil det i mange tilfælde ikke være muligt for en kommune at påvise, hvor en ansøger har opholdt sig i de seneste 8 år, såfremt ansøgeren ikke har haft fast bopæl. På den baggrund er det i loven fastlagt, at det påhviler borgeren, der ansøger om en ydelse at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker den pågældende ikke at efterkomme kommunens krav, eller viser dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at den pågældende opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, udbetaler kommunen integrationsydelse.

Frederiksberg Kommune er opmærksom på, at det i hjemløses tilfælde kan være svært at dokumentere, at den enkelte borger opfylder opholdskravet. Derfor hjælper Frederiksberg Kommune med at fremskaffe den krævede dokumentation. Det sker ved at trække oplysninger fra de systemer, som kommunen har adgang til, fx folkeregistret, e-indkomst mv. Hvis det i de oplysninger, ikke kan konstateres, at borgeren har været bosiddende i Danmark i de sidste 7 ud af 8 år, bliver borgeren spurgt til, hvor de har opholdt sig. Hvis man sammen med borgeren kan sammenstykke en historik, der sandsynliggør, at vedkommende har opholdt sig i landet, er der fra kommunens side blevet lagt vægt på denne oplysning, når afgørelsen om ydelse er blevet truffet.

Kommunen er også behjælpelig med fremskaffelse af bolig til hjemløse. Frederiksberg Kommune har en lang række af forskellige tilbud til hjemløse. Frederiksberg arbejder med den såkaldte Housing First tilgang. Helt konkret arbejdes der på en permanent boligløsning til den hjemløse i kombination med den fornødne sociale støtte.

Ad. 2:

Hvis det skal præciseres, hvad der menes med, at ingen borgere er på kontanthjælp uden, at de er udredt, kan jeg oplyse, at det betyder, at der er taget stilling til, hvilken plan der er lagt for den enkelte. Når der tales om rehabilitering er det dels hvordan borgeren kommer nærmere arbejdsmarkedet, og dels hvordan der tages hånd om eventuelt andre problemstillinger end ledighed.

I forhold til spørgsmålet om, hvor mange og i hvor lang tid kontanthjælpsmodtagere har været på ydelse, kan det oplyses, at der i alt er 625 jobparate kontanthjælpsmodtagere på Frederiksberg. Af dem har 617 været på kontanthjælp under 10 år, og 8 har været på kontanthjælp under 20 år. Ingen jobparate borgere har været på kontanthjælp udover de 20 år.

Det kan oplyses, at der i alt er 562 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på Frederiksberg. Af dem har 501 været på kontanthjælp under 10 år. 52 har været på kontanthjælp i under 20 år og 9 har været på kontanthjælp i mere end 20 år.

Af de borgere der har afsluttet et ressourceforløb, kan det oplyses at 24 procent står til rådighed for arbejdsmarkedet, er kommet i job eller er påbegyndt uddannelse/revalidering i umiddelbar forlængelse af deres ressourceforløb. 66 procent har fået tilkendt førtidspension og 10 procent er vurderet aktivitetsparate.

Lønmodtagere, selvstændige og ledige kan under en sygemelding modtage sygedagpenge, hvis de inden sygemeldingen har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Sygedagpenge er en ydelse, der kan gives i en tidsbegrænset periode.

Borgere, der ikke er berettiget til sygedagpenge, vil kunne være berettigede til kontanthjælp. Der er dog nogle betingelser, borgeren skal opfylde for at kunne få kontanthjælp. Eksempelvis skal man ikke kunne forsørge sin familie, og man skal være været udsat for en social begivenhed. Derfor kan der være borgere med helbredsmæssige problemstillinger, der er på kontanthjælp. Disse borgere vil blive kategoriseret som aktivitetsparate. En person er vurderet som aktivitetsparat, hvis personen ikke er i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, så pågældende kan forsørge sig selv inden for tre måneder.

Som udgangspunkt er alle modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp omfattet af reglerne om kontanthjælpsloft og 225 timers regel. Undtaget fra 225 timers reglen er den gruppe mennesker, som har så begrænset en arbejdsevne, at det ud fra et konkret skøn vurderes, at de ikke kan arbejde 225 timer på det ordinære arbejdsmarked inden for et år. Jeg er her ikke bekendt med, at Frederiksberg Kommune ikke ønsker at tilvejebringe minijob til borgere ramt af 225-timers reglen.

I henviser til, at Frederiksberg Kommune placerer kronisk syge på kontanthjælp efter at have frataget dem deres sygedagpenge i stedet for at udrede dem med henblik på fleksjob eller førtidspension.

I lovgivningen er der nogle helt konkrete betingelser for, hvornår kommunen kan bevilge et fleksjob eller tildele førtidspension eller et ressourceforløb.

Et rehabiliteringsteam giver indstilling i alle sager, hvor der er tale om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Indstillingen skal indeholde en vurdering af, om der skal bevilges fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb. Teamet skal arbejde tværfagligt på tværs af beskæftigelses-, social-, sundhedsområdet. Desuden deltager en læge som er sundhedskoordinator fra regionen. Det betyder, at alle relevante kompetencer kommer i spil, når der skal laves indstillinger i teamet.

Borgere kan derfor godt være i forløb af længere varighed, som skal være med til at dokumentere eksempelvis deres arbejdsevne, eller at alle behandlings- og optræningsmuligheder er udtømte. Der vil således være borgere, som ikke opfylder kravene til at få bevilget fleksjob og førtidspension".

_____________________________________________________________________________________________________________

Spørgsmål fra Claus Kortzau vedr. Venligboliger Søndre Fasanvej/Roskilde:

"Indledningsvis vil jeg anføre, at jeg finder projektudkastet interessant og spændende.

Jeg har følgende spørgsmål og kommentarer:

A: Spørgsmål:
Er det i denne sag foreneligt - (såvel kommunal- som lejeretligt) - at tilsidesætte gældende regler ved etableringen af et privat partnerskab mellem Frederiksberg Kommune, Venligboligfonden og FFB

• at udleje boliger til studerende under markedsleje med kompensation i form af accept af personlig mentorordning, og hvad er den studerendes rettigheder, hvis medvirken fra den ene eller anden part ikke længere ønskes af fx personlige årsager?

• at det ved fleksibel udlejning gøres muligt at udvælge studerende til en bolig udenom ventelister, og at der åbenbart ingen begrænsninger er for, hvilke kriterier, der kan lægges til grund til opnåelse af bolig og disse ej heller skal være nedfældet på forhånd; blot de vurderes som ”saglige”, hvilket umiddelbart forekommer i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip, når betingelserne ikke er kendt på forhånd?

• at der med baggrund i betegnelsen ”familieboliger” ikke er forpligtelse til fraflytning ved studieophør eller afsluttet studie, hvilket må anses som fravigelse af sædvanlig gældende regler for studieboliger?

Det har ikke været muligt for mig at få adgang til besvarelse af ovennævnte spørgsmål i det pt. foreliggende materiale.

B: Kommentarer:
Kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på, at bebyggelse på Kirkegården langs Den Grønne Sti der dels under byggeperioden og dels efter afslutning heraf vil blive påvirket af en meget stor trafik for min. dagligt 100 beboere samt andre, hvorfor det vil være en meget stor belastning for de tilknyttede til Veteranhjemmet (det gamle kirkegårdskontor) og stenhuggerhusene, der er placeret ved den gamle stenplads. Disse mennesker har jo som bekendt behov for så meget fred og ro som muligt for at rehabilitere sig, og derfor bør Kommunalbestyrelsen have dette in mente og i stedet prioritere projektets udførelse ved Sdr. Fasanvej i første række”.

 

Svar(udkast) v/ formanden for Bolig- og Ejendomsudvalget, rådmand Simon Aggesen:　

"Til første del af spørgsmålet, kan jeg bemærke, at byggeriet af boligerne vil blive finansieret på samme måde som øvrigt byggeri af almene boliger. Den forventede månedlige husleje på 2.500 kr. plus forbrug er mulig, fordi byggeriet opføres med præfabrikerede moduler, og fordi beboerne vil få ansvar for lettere driftsopgaver. Der er således ikke tale om, at huslejen er under markedslejen. Der vil blive lagt vægt på at sikre et godt match mellem de studerende og flygtningene i forhold til mentorordningen i bebyggelsen. Da vilje til at medvirke i mentorordningen og i løsning af de praktiske opgaver er en forudsætning for at få tilbudt en bolig i bebyggelsen, vil dette fremgå af de individuelle lejekontrakter. Der er derfor ikke tale om en tilsidesættelse af gældende regler på området.

Den fleksible udlejning af boligerne vil blive baseret på en aftale mellem boligorganisationen og kommunen. Kriterierne vil således være fastlagt på forhånd, og information om dem vil være tilgængelig for de boligsøgende. Dette er også tilfældet i andre boligområder, hvor fleksibel udlejning anvendes, og hvor de boligsøgende ved opskrivning til en bolig skal oplyse, hvilke kriterier de opfylder. Der er derfor tale om en åben og transparent proces i overensstemmelse med det forvaltningsretlige lighedsprincip.

Det er korrekt, at der ikke er krav om fraflytning ved afslutning af studiet. Det må dog forventes, at flertallet af beboerne på grund af boligernes størrelse vil ønske at fraflytte boligerne, når de får økonomisk mulighed for dette efter afslutning af deres studier.

Til den anden del af spørgsmålet, eller rettere spørgerens kommentar, kan jeg bemærke, at Venligbolig Plus byggeriet opføres med henblik på at tilvejebringe boliger for henholdsvis unge flygtninge og unge studerende. Der er bred politisk enighed omkring placeringen af boligerne ved Roskildevej.　

Grunden er i forvejen udlagt til boliger, og vi mener, at placeringen ved etageboligerne på Roskildevej og i de rolige omgivelser vil give de bedste betingelser for en god integration af de unge flygtninge. 　

Lad mig starte med at slå fast, at forude ligger en lokalplansproces med de helt normale muligheder for indsigelser og debat. Når det er sagt, så er det dog ikke forventningen, at placeringen nær Veteranhjemmet vil give anledning til problemer.

Det forventes bl.a., at der vil være et lavt bilejerskab hos beboerne. Lokalplanen vil desuden fastlægge en parkeringsnorm, der tager udgangspunkt i et lavt bilejerskab. Men vi forventer selvfølgelig, at de mange unge vil cykle – og her er placeringen lige ud til den grønne sti jo optimal.　

Lejerne skal i øvrigt overholde de ordensregler og rimelige påbud, der gælder for ejendommen, og ejendommens husorden kan sikre en begrænsning af støjende adfærd. Lokalplanen vil desuden tage hensyn til naboområder i placering af fælles opholdsarealer. 　

Det er endvidere vurderingen, at "Stenhuggerhusene" på en god måde kan integreres med den nye bebyggelse. Kommunen vil sammen med Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB) have et vedvarende fokus på at sikre, at bebyggelsen er socialt velfungerende og godt vedligeholdt. 　

Alt i alt er konklusionen, at placeringen er velvalgt og det er vores forventning, at dette eksempel på nytænkning omkring boliger til studerende og flygtninge bliver et, som andre kommuner kan lade sig inspirere af".　

________________________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er den 24. april 2017

 

 

Der er ikke spørgetid, da der ikke er indkommet spørgsmål.

Næste spørgetid er mandag den 22. maj 2017.

Spørgsmål fra Birgitte Franck:

1) Er kommunen interesseret i, at der sættes fokus på høretab, så Frederiksberg Kommune vil kunne fremstå som den kommune i landet, der er mest involveret i problemet?

2) Er kommunen interesseret i, at kommunale arbejdspladser gratis bliver opdateret i deres kendskab til høretab?

3) Er kommunen interesseret i, at alle over 65 år får et tilbud om gratis høreprøve via skærm i lægepraksis/ mails fra kommunen og ældreråd/reklamer på kommunens internet og andre steder, idet en sådan høreprøve og opfølgende behandling, hvis relevant, gerne skulle give bedre livskvalitet for ældre, samt at alle elever i 7. klasse får et foredrag om høretab/tinnitus m.v.

Svar(udkast) v/formanden for Socialudvalget, Flemming Brank:

"Tak for spørgsmålene. Frederiksberg Kommune har generelt et stort fokus på borgere med forskellige handicap. Det fremgår af både vores handicappolitik og af de årlige handleplaner, som udmønter handicappolitikken. Et af målene i handicappolitikken er, at borgere med handicap skal have ”de samme muligheder for at leve et sundt liv som alle andre borgere”. Det gælder såvel borgere med høretab, som borgere med andre større eller mindre handicaps.

I forhold til borgere med høretab tilbyder kommunen allerede i dag en række indsatser til at understøtte, at de så vidt muligt kan have en hverdag som alle andre. For eksempel har der de seneste år været arbejdet med udbredelse af teleslynger, ligesom kommunen har en åben servicebutik på hjælpemiddelcentret, hvor borgere med høretab kan henvende sig.

Derudover er der fokus på opsporing af høretab bl.a. i forbindelse med indflytning på et af kommunens plejecentre. Når en borger flytter til et plejecenter foretages således altid en funktionsvurdering, hvor et af elementerne er en screening for hørenedsættelse.

I relation til spørgsmål 2 er det vigtigt, at kommunens borgere er informeret om de tilbud, kommunen har. Det kan bl.a. ske via kommunens hjemmeside. Derudover kan det være en god ide at have materiale fra de mest gængse patient- og handicapforeninger liggende de steder, hvor der kommer borgere. Det gælder for eksempel Borgerservice, Servicebutikken samt Sundhedscentret. At udbrede det til alle arbejdspladser vil være en meget stor opgave, som ikke umiddelbart vurderes at stå mål med det forventede resultat.

I forhold til opsporing af høretab hos børn er sundhedsplejerskerne generelt meget opmærksomme på dette tema. Der er ikke kendskab til faglige argumenter for præcis at fokusere på høretab i 7. klasse, som spørgeren foreslår.

Endelig er det kommunens vurdering, at der ikke er evidens for, at en særlig screening for høretab hos alle ældre over for eksempel 65 år skulle finde flere borgere med nedsat hørelse, end vi  gør allerede i dag. Dels er de praktiserende læger meget opmærksomme på dette tema, dels er der de sidste par år åbnet mange private tilbud, som undersøger folks eventuelle høretab og kan lave høreapparater med offentligt tilskud.

Samlet set vil Frederiksberg Kommune – som jeg også har prøvet at skitsere i mit svar – gerne give en høj service med kompetente løsninger til borgere med alle handicap - herunder også borgere med høretab."

_________________________________________________________________________________________________________

Næste spørgetid er 19. juni 2017

　

Spørgsmål fra Anette Åberg Sørensen vedrørende lokalplan KB-Hallen:

"1. I forbindelse med høringen i KB-Hallen i 2016, som vedrørte genopførelse af KB-Hallen, blev der også vist, at KB-Hallen forventede at skulle opføre en Administrationsbygning, med Fitness og tennisbaner på ”taget” på de 2 sidste grusbaner ud mod KB-Hallen station – og lige foran Boldparken. Det blev tydeligt præciseret, at dette projekt skulle godkendes separat.
Mener Kommunalbestyrelsen, at man har opfyldt betingelserne i forbindelse med denne opførelse – og har der været afholdt høring? Og hvorfor er der ikke blevet afholdt særskilt høring omkring dette – som det blev fortalt og lovet. (Der blev stillet uddybende spørgsmål til dette i forbindelse med høringen i KB-Hallen).

Helt generelt er det vanskeligt at gennemskue, hvorfor hensynet til KB-Hallen i alle sammenhænge er vigtigere for Frederiksberg Kommune end hensynet til de Frederiksbergborgere, der betaler deres skat hver dag. Rent faktisk bør Kommunalbestyrelsen overveje, hvorfor det er så vigtigt med genopførelsen af KB-Hallen – og især i forhold til, hvilket formål den skal have… da vi hver dag kan se masser af aktiviteter i KB-Hallen… uden Hallen.

2. Hvad er begrundelsen for, at Kommunalbestyrelsen ikke imødekommer beboernes/borgernes ønske om, at denne Administrationsbygning bliver opført på f.eks. gummibanerne i forbindelse med KB-Hallens øvrige administrationsbygninger og indendørs tennishal, hvor den ikke ville være til ulempe for beboerne.

3. Kan Kommunalbestyrelsen forklare, hvilke overordnede trafikale strategiske overvejelser man har gjort sig omkring parkeringsforhold, kørsel til/fra m.m. Dette både i forhold til hverdagen og ved arrangementer i fremtiden. Og kan Kommunalbestyrelsen oplyse, hvorfor hensynet til KB-Hallen er større end til beboerne i forbindelse med, at man vil åbne for gennemgang fra parkeringsarealet ned mod KB-Hallen station, dette vil være til stor gene for beboerne, der jo har foreslået, at dette uden problemer kunne ske via gangarealer inden for KB-Hallens eget område. (Det er faktisk KB-Hallens kunder/medlemmer, der vil kunne benytte dette)."

 

Svar(udkast) v/formanden for By- og Miljøudvalget, Jan E. Jørgensen:

"Tak for spørgsmålene.

Som svar på spørgsmål 1 må jeg tillade mig at rette en misforståelse. Lokalplanen for området - som Kommunalbestyrelsen i øvrigt genbehandler ved mødet her i aften - giver ikke mulighed for at bygge på det pågældende byggefelt, før der er lavet en supplerende lokalplan. Hvis KB på et tidspunkt ønsker at bygge en ny sports- og administrationsbygning her, skal der således laves en lokalplan for det specifikke byggefelt. Til en sådan fremtidig lokalplan hører også den høring, som spørgeren efterlyser.

Til det andet spørgsmål - om administrationsbygningens placering, hvis den på et tidspunkt ønskes bygget - kan jeg oplyse følgende:

Ud over at opføre en ny KB-hal har KB ønsket at udvikle andre dele af deres sportsanlæg. Derfor er der lavet en helhedsplan for hele KBs område som grundlag for lokalplanen, Den giver mulighed for at udvide tennishallen mod sydvest, overdække svømmebassinet i det sydøstlige hjørne og altså placere en ny sports- og administrationsbygning i to etager med tennisbaner ovenpå i det nordvestlige hjørne. Det sidste som sagt kun efter en ny lokalplanproces med et konkret projekt. Planens idé er at fastholde kigget gennem området og det landskabelige træk med tennis og fodboldbaner flankeret af KBs haller. Det fastholdes kun, hvis området friholdes for byggeri mellem tennishallen og de gamle haller. Byggeri placeres derfor nord og syd for tennishallen. Og den nye KB-hal selvfølgelig hvor den gamle hal lå.

Hertil kommer, at det er vurderingen, at afstanden mellem en evt. ny toetagers kontorbygning og bebyggelsen ”Ved Boldparken” er rimelig. Der vil ikke være væsentlige skyggemæssige gener ved bygningen på grund af den fordelagtige solorientering. Men det er alt sammen noget, der kan diskuteres i detaljer, når og hvis der skal laves lokalplan for en sådan bygning.

Og så til det tredje spørgsmål om trafik og parkering. Det har selvfølgelig været grundigt overvejet, og var da også i fokus i høringen om lokalplanen. Ankomsten med bil og lastbil kommer til at foregå uændret via forpladsen ved Peter Bangs Vej. Herfra fordeles biler og cykler til parkering til højre og venstre for selve hallen. Lastning af udstyr vil komme til at foregå langs siden af hallen mod fodboldbanerne, og vil være langt mindre støjende for naboer end tidligere, hvor lastning jo foregik på forpladsen. Det er prioriteret at lave flere cykelparkeringspladser og bedre handicapforhold. Vi har vurderet, ud fra erfaringstal, at antallet af parkeringspladser er tilpas i forhold til de aktiviteter, der kommer til at foregå på KBs anlæg. Der er erfaringsmæssigt forholdsvis få, der benytter bil til koncerter og lignende arrangementer i tæt bymæssig bebyggelse med god kollektiv trafikbetjening.

Det eksisterende materialeskur fjernes for bl.a. at forskønne området og for at skabe en bedre og direkte forbindelse til stationen og den eksisterende cykel- og gangsti langs banen. Vi ved, at folk foretrækker den direkte vej, så for at give de bedste mulige vilkår for at tage toget eller cyklen til arrangementer er der i planen skabt mulighed for en forbindelse her. En forbindelse inde på KBs anlæg vil nok blive brugt af KBs medlemmer, men man kan ikke forvente, at besøgende vil finde vej via en sådan intern forbindelse.

Endelig havde spørgeren jo nogle bemærkninger om Frederiksberg Kommunes interesse i KB-hallen over for de helt lokale hensyn. Det er selvfølgelig fuldt forståeligt, når man bor lige ved siden af. Men her tror jeg, det er vigtigt, at vi evner at se på helheden. KB-hallens brand var et stort tab. Og det viste sig jo desværre, at den ikke stod til at redde. Så den fredede hal blev affredet, for at man kunne bygge en ny, med den forudsætning, at en ny hal skulle lægge sig op ad den gamle i form og udtryk. Med hallen får byens borgere og KBs medlemmer dog ikke bare en flot ny KB-hal. Der bliver også bedre mulighed for at dyrke idræt og overvære idrætsarrangementer. Det er den slags faciliteter, vi mangler på Frederiksberg. Det er også en del af Frederiksberg Kommunes DNA at tiltrække kulturbegivenheder. For det skal hallen selvfølgelig også bruges til, ligesom tidligere. Derfor er hallen så vigtig at få tilbage.

Afvejningen mellem disse ønsker og hensynet til naboerne er altid en særlig balance, som vi gør meget ud af at diskutere. Og jeg tror, vi er en enig kommunalbestyrelse, der synes den er fundet i dette tilfælde."

 

Næste spørgetid er den 28. august 2017

Der er ikke spørgetid, da der ikke er indkommet spørgsmål.

Næste spørgetid er først i januar 2018 pga. det forestående kommunalvalg i november.